Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Eksistensen

Filter
Filter
Genre
  • (41)
  • (46)
  • (37)
  • (2)
  • (47)
  • (2)
  • (22)
  • (252)
  • (19)
Type
  • (263)
  • (203)
  • (1)
Format
  • (207)
  • (159)
  • (44)
  • (42)
  • (8)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Sprog
  • (346)
  • (1)
  • (2)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (3)
  • (42)
  • (114)
  • (136)
  • (140)
Serie
  • (10)
  • (6)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Geert Hallbäck
    127,95 - 305,95 kr.

    En lærebog om Det Nye Testamente

  • - 24 livsbilleder
    af Sigurd Barrett
    71,95 - 106,95 kr.

    Årets julekalender er 24 skæbnefortællinger over det liv vi alle sammen går og lever. Sigurd B. ser klart og kærligt når han skal portrættere det moderne menneske i december måned. Helle drømmer om at samle familien i julemåneden, hvilket lykkes på en yderst skæbnesvanger måde. Pastor Mikkelsen rammes af eksistentiel modgang og begynder at tvivle på Gudseksistens, mens ensomme Kim drømmer om at finde den store kærlighed i sit lokale motionscenter.Meteorologen Carsten har svært ved at love hvid jul til sine følgere, mens den sammenbragte familie kæmper med at få julefreden til at indfinde sig. Og hvad sker der med Aske, som står på motorvejsbroen for at gøre en ende på det hele midt i den travle julemåned?Sigurd Barrett rammer os lige på kornet, når hans skal skildre hvad der er på færde i danskernes liv. Læs en historie hver dag i julemåneden. Eller sådan set når som helst på året.

  • - Europæisk kultur- og idehistorie
    af Inger Røgild, Jørgen Jørgensen, Kirsten M. Andersen, mfl.
    113,95 kr.

    Den lodrette beståen sætter os på sporet af de europæiske tanker og fortolkninger ved kronologisk at præsentere kilderne til den vesterlandske kultur. Det sker ved idehistorisk at beskrive tænkningen i antikken, middelalderen, renæssancen, reformationen, oplysningstiden, romantikken og religionskritikken i det 19. århundrede samt det 20. og 21. århundredes filosofi og kultur- og religionsmøde. Ligeledes gives et religionshistorisk indblik i jødedommens, kristendommens og islams oprindelse og grundforestillinger.

  • - grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden
    af Martin Schwarz Lausten
    329,95 kr.

    Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

  • - En sociologi om forholdet til verden
    af Hartmut Rosa
    218,95 - 330,95 kr.

    Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!

  • - Pavekirke - Kongekirke - Folkekirke
    af Martin Schwarz Lausten
    75,95 - 145,95 kr.

    Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige ­debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.

  • - de store spørgsmål i små bidder
    af Jacob Birkler
    101,95 - 165,95 kr.

    Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb. At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen. I Livets alfabet har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve. 

  • af Hartmut Rosa
    179,95 kr.

    Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare er det betydningsfuld øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges. Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.Pressen skriver:"Original og pirrende" ★★★★★- Berlingske"Sætter fingeren på en række af tidens ømmeste punkter." ★★★★★- Kristeligt Dagblad"Det er en fremragende bog, Rosa har begået ... Hans præcise analyser, hans nuancerede kritik og livskloge refleksiontilbud er svalende."- Information

  • - Kristendommen ifølge
    af Søren Ulrik Thomsen
    142,95 kr.

    I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.Han er en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet. Thomsens teologiske tekster kalder på en ny ramme. Vi har derfor samlet de tekster, der udfolder hans teologiske og kirkelige ståsted, og som – med alverdens kristne gudstjenester som spejl – bringer et forsvar for folkekirkens lutherske højmesse.Pressen skriver: ★★★★★★ - Kristeligt Dagblad

  • - Kristendommen, den enkelte og kirken
    af Hans Raun Iversen
    178,95 - 317,95 kr.

    I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.

  • - Kristendommen ifølge
    af Lars Muhl
    125,95 kr.

    For forfatter, mystiker og musiker Lars Muhl er kristendommen ikke afgrænset af institutioner, dogmer og historie. Hans tro er resultatet af både indre og ydre rejser, og folkekirken er blot et af mange steder, hvor spiritualiteten udfoldes.Det var lillesøsterens død, der ledte den dengang niårige Lars Muhl ind i religiøsiteten. Den ulykkelige hændelse kaldte på svar og mening og blev åbningen til troens univers – med dens musik, ord, skikkelser og tanker. Troen har fulgt ham lige siden, og han skriver selv, at det meste af hans liv har været dedikeret til at finde vejen tilbage til der, hvor han kom fra, tilbage til det sted, han hører til.Lars Muhls tro er uden institutionelle grænser og formelle sandheder, og den henter sin kraft både i Mellemøsten for 2000 år og i verden i dag. Den er spirituel i ordets sandeste betydning, men samtidig konkret og jordnær. Den er resultatet af intense studier og af religiøse oplevelser.

  • - Ateisme og antireligion i en postkristen ære
    af Lars Sandbeck
    274,95 kr.

    Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.Pressen skriver: ”Det er et flot stykke arbejde Lars Sandbeck har bedrevet” ★★★★★ - Kristeligt dagblad ”Teolog ­ fladmaser nutidens enfoldige ateister.” ★★★★★ - Berlingske

  • af Tine Illum & Inge Lindhardt Mikkelsen
    149,95 - 231,95 kr.

    Ordforråd er en andagtsbog med 365 tekster; en til hver af årets dage. Hvad har Uldvanter, Tidsrøvere og Udkant med min tilværelse at gøre? I Ordforråd har hver uge et ord, og hver dag i ugen udfolder en ny vinkel på ugens ord. Det er små refleksioner over dagligdagen: om gode hensigter, der kan hobe sig op, om at lukke munden på den indre kritiker, om at få opstandelse ind i vores dødelige liv. Hver dag slutter med en bøn, som knytter dagens eftertanke sammen i ord til Gud. Forfatterne deler ud af deres ordforråd og giver hver dag et nyt ord at grunde over. Forhåbentlig kan ordene skabe forundring og overvejelser over livet og troen og være med til at skabe et lille forråd af ord, som kan bruges efter behov. Pressen skriver: Idéen er knippelgod. - Præsteforeningens Blad En meget fin og anvendelig bog. - Kirkekultur.nu ★★★★ - Kristeligt Dagblad

  • - perspektiver fra lægen og præsten
    af Lone Vesterdal & Inger Uldall Juhl
    231,95 kr.

    Hvad kan præsten og lægen fortælle os om livet, når de sætter sig sammen og udveksler tanker?Bogen udfolder og sætter ord på livets tunge emner: sygdom, sårbarhed, stress,angst, aldring, død, sorg, skyld og tilgivelse. Ingen går igennem tilværelsenuden at støde ind i disse livstemaer, og de vil i kortere eller længere periodersætte deres præg på os; enten fordi vi selv er ramt, eller fordi vores nærmesteer ramt.Hvordan vi forholder os til bølgerne i tilværelsen, er i høj grad med til atpræge vores oplevelse af livet og vores udfoldelse af livet. Vores tilgang og denprisme, vi ser verden igennem, påvirker livsmodet og vores evne til at leve medog acceptere livets skrøbelighed.Det skrøbelige menneskeliv er blevet til i et inspirerende samarbejde mellemen læge og en præst. Fra hver deres ståsted sætter de ord på det svære, og ikrydsfeltet mellem dem åbner der sig perspektiver og indsigter: om kroppenog ånden, naturvidenskaben og troen, om statistikker og salmevers.

  • - Historier fra virkeligheden om fortryllelse
    af Cecilie Rubow & Mickey Gjerris
    113,95 - 177,95 kr.

    Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad

  • - Prædikener
    af Niels Grønkjær
    92,95 - 171,95 kr.

    Prædikener fra Vartov Kirke og Immanuelskirken 2015-2019.

  • - 24 nedslag på decembervej
    af Margaret Lindhardt
    98,95 - 108,95 kr.

    Den tidligere vært på Giro 413 har begået en livsglad, personlig og eftertænksom julekalender. Læs et kapitel hver dag i december. Fra den ene dag til den anden sker der en forandring. November føles grå, mørk, våd, trist og uendelig lang. Dagene bliver kortere og dagslyset svinder ind. Det forekommer som om det aldrig vender. Men så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … Underværkerne er mange slags. Det er glæde. Det er forventning. Det er lys og minder. Det er kærlighed og fred. Det er overskud og langmodighed. Det er adventshygge og samvær. Men det er også modsætningen. Det er ensomhed, sorg og savn for dem, som ingen har. Det er udsathed og skrøbelighed. Det er fattigdom. Det er gavegivningens svære kunst. Julemåneden er kontrasternes tid. Og Margaret Lindhardt sætter spot på mangfoldigheden i tilværelsens vilkår, når hun i 24 små fortællinger lader det glædelige budskab være prisme for sit liv. Pressen skriver: Kan sætte tanker i gang hos læserne. - Margaret Lindhardt i Fyens Stiftstidende Essensen i at glædes, er noget, man skal øve sig i. - Margaret Lindhardt i Sjællandske Nyheder Om tro, forventninger og juleminder. - Margaret Lindhardt i Ugebladet SØNDAG Du skal være lavet af sten, for ikke at blive rørt af den stemning, som Margaret skaber i sin genistreg af en bog. ★★★★★ - DinBoganmelder.dk Den fine lille bog emmer af hjertevarme og hygge. - Bogvægten.dk En livsglad og eftertænksom voksenjulekalender. - Bookmeupscotty

  • - En vejviser
    af Kristoffer Garne
    67,95 - 128,95 kr.

    Denne lille bog vil vise vej ind i den kristne religion. I fem kapitler gennemgås kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer ved livets overgange, årstidernes gang og søndagens gudstjeneste. Bogen handler om kristendommens fortællinger og kirkens ritualer som vejviser i livet. Pressen skriver: ★★★★ Ingen tvivl om, at Kristoffer Garne er kirken en god og slagfærdig tjener. Med sin nye bog leverer han kyndige forklaringer og eksemplariske formuleringer om kristendommens kerne og kendetegn. - Kristeligt Dagblad Den lille indføring på 85 små letlæste sider kan læses af alle voksne og fortæller enkelt om Bibelens fortællinger, om højmessens enkelte led, sakramenterne og kirkeåret […] En fin lille vejviser til den kristne tro. - Præsteforeningens Blad Lille vejviser om den kristne religion gennemgår enkelt, sobert og kortfattet kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer. - Den Korte Avis En lille bog, som byder på nyt perspektiv, da Garne oplever at der er behov for en anden vej end den man kender. - Bibliotekernes lektørudtalelse Fin, lille bog - Tidsskriftet Fønix

  • af Ulla Bech-Bruun
    165,95 kr.

    Psykolog og billedkunstner Ulla Bech-Bruun tegner de skrøbelige tilstande, som vi skammer os over. Oplæg til samtale, genkendelse, indsigt og udsyn. nioghalvtreds måder at have det dårligt på er tegninger af rigtige menneskers rigtige følelser fra det terapeutiske rum. De svære følelser kender vi alle sammen – og alligevel føles de helt individuelle og depraverende og følges ofte af skam og ensomhed. Men hvordan ser de komplekse følelser ud? Psykolog Ulla Bech-Bruun har med skarp og kærlig streg afbildet de skrøbelige tilstande i krop og sjæl. Vi bevæger os i feltet mellem fiktion og fakta og i mellemrummet mellem tegning og tekst er der plads til fortolkning. Plads til at finde sig selv. Plads til at holde af sig selv – og af mennesket som sådan. Pressen skriver:Følsom og rørende bog. Stregtegningerne er fine og sirlige, og er både groteske og humoristiske på én gang … det er helt umuligt ikke at blive påvirket … En bog som bliver siddende hos læseren længe efter. - Bibliotekernes lektørudtalelseBogen er en genistreg.- Dinboganmelder.dk

  • - Alt forandres i sorg
    af Lise Trap
    142,95 kr.

    Sognepræst Lise Trap øser af egen og andre sørgendes erfaringer, når hun tør pege på, at der midt i et liv med tab og sorg tillige kan spire lys og glæde frem. Når Lise Trap skildrer erfaringer af, at der af kampen med at leve videre efter et tab, kan erfares en ny glæde og en dybere livsforståelse, er det virkeligheden, der er omdrejningspunktet. Den virkelighed, der hverken skal insisteres frem eller instrumentaliseres, men som bare er. Der er hverken tale om et program eller en ideologi eller om en underminering af den konstante sorg og smerte, det kan afføde at miste et elsket menneske. Der er derimod tale om et blik på og en analyse af det faktum, at mennesker efter et stort tab ikke sjældent kan pege på værdifulde forandringer i tilværelsen. Forandringer, der kommer af den hårde kamp med at leve videre i en tilværelse, der ikke blev, som man håbede og troede. Forfatteren dykker ned i den skyld og skam, der kan være forbundet med at erkende, at livet har noget godt at byde på, selv når det værste er sket. Og måske netop fordi det er sket. Hun udfolder de indsigter, der kan følge af kampen med at leve videre efter et dødsfald. Trap trækker på de mange mennesker, hun har talt med gennem sjælesorg og sorggrupper, når hun inviterer os indenfor i den svære, livgivende og livslange samtale, der tør fastholde glæden side om side med sorgen.

  • - Frans af Assisis historie
    af Erik Strid
    198,95 - 319,95 kr.

    En lille ny tosse i verden er en grundig indføring i Frans af Assisis liv og hans samtid. Derudover rummer bogen en grundig beskrivelse af de steder, Frans levede og virkede i. Frans af Assisi er en ikonisk skikkelse fra en tid, der formede den vesterlandske kristenhed. Turister og pilgrimme valfarter i stadig større tal til hans grav, og han er blevet gjort til bannerfører for mangfoldige bevægelser. Men at forstå, hvem han var, er en udfordring. At holde hans historie ud fra sig i en armslængdes afstand, er svært. Og samtidig er det nødvendigt at befri Frans af Assisi for mange lag af fortolkninger, fra fromhedens faste formuleringer til sentimentalitetens ubestemmelighed. Pressen skriver: Det er en væsentlig bog, som forhåbentlig får stor udbredelse blandt dem, som er interesserede i "den lille tosse" fra Assisi. - Assisi-kredsen.dk Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien. - Weekendavisen En velskreven biografi, der giver et væld af historiske oplysninger i tilgift, så man bliver klog på tiden, bevægelserne og det kirkehistoriske. - Bibliotekernes lektørudtalelse Erik Strid har gjort en jætteindsats for at give os muligheden for at lære Frans af Assisi at kende. ★★★★ - Fyns Stiftstidende En lille ny tosse i verden er en imponerende biografi. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Denne biografi er et værdifuldt værk, som beskriver en helgens liv levende og kreativt. - Udfordringen

  • - Eksistentialismens aktualitet
    af Hans Hauge
    93,95 - 153,95 kr.

    Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver: ★★★★ Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst. - Berlingske ★★★★ Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for. - Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik. - Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme. - Weekendavisen Elskelig og veloplagt. - Tidsskriftet Fønix Guf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ - The Good Discussion

  • - Hjælp til at bære det ubærlige
    af Liselotte Horneman Kragh & Elene Fleischer
    207,49 kr.

    En håndbog i at håndtere, søge hjælp og være samtalepartner til mennesker der har mistet til selvmord. Sorg og sorgteori er komplekse og omdiskuterede størrelser. Når vi mister en vi elsker, er der mange faser og følelser, der er almenmenneskelige. Men ethvert tab er også sit eget – og derfor kan mønstre, reaktioner og behov være helt forskellige. Når vi behandler det at miste, er der er enighed om, at et tab gennem selvmord er i en kategori for sig, i forhold til at miste gennem sygdom, alderdom eller ulykke. Bogens forfattere har en stor ekspertise i tab ved selvmord og gennemgår i 9 kapitler, hvordan krop og sind reagerer ved selvmord, hvordan det er at være efterlevende til et selvmord, hvordan det er at være omgivelser til en efterlevende, og hvordan man som fagperson kan få hjælp til at håndtere samtalen med de efterlevende. Forfatterne kommer ind på emner som skyld & skam, udfordringer med at få hverdagen til at fungere og hvordan sprog, kommunikation, tanker og billeder kan forandre sig. Bogen er omhyggelig med at differentiere mellem forskellige aldersgrupper og relationsgrupper, da den særlige kontekst i ethvert tilfælde kan have stor betydning for, hvordan sorgen og tabet skal håndteres. Bogen bringer også konkrete råd og anvisninger til, hvor man kan hente yderligere hjælp.Pressen skriver:Bogen favner bredt og belyser ganske fint problematikken samt øger forståelsen for efterladtes situation.- Landsforeningen for efterladte efter selvmordProfessionel, klog og empatisk bog om et tungt emne.- Bibliotekernes lektørudtalelseBogen er den eneste bog om at leve med selvmord, sorg og død, jeg har fundet troværdig nok til at læse til ende. - Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende

  • - Luthers prædikener til kirkeåret
    af Katrine Winkel Holm, Nana Hauge & Merete Bøye
    219,95 kr.

    39 forskellige præster bidrager med prædikener til denne samling, der dækker 2. tekstrække.At prædike i tide er ingen sag. At prædike i utide og utidigt er straks en anden. Fællesnævneren for forfatterne til denne prædikensamling er væsentligheden af, at evangeliet ikke kan transformeres til vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, men at der må værnes om evangeliets radikalitet. Her tales om gudsfrygt, dom, arvesynd og kødets opstandelse, uden at pennen skælver og i lyset af Guds almagt. Så broget skaren end er, kan de alle genkende sig som forkyndere af, hvad man kunne kalde klassisk teologi, og står stolt og solidt i en evangelisk-luthersk tradition.

  • - En samtidsteologi om gudsriget og det evige liv
    af Niels Henrik Gregersen
    143,95 - 274,95 kr.

    Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fællesskab. Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løgstrups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.

  • - En bog om det evige liv
    af Johannes Værge
    148,95 kr.

    I denne bog undersøger Johannes Værge de erfaringer af håb, vi ud fra den kristne tradition kan gøre os i forbindelse med døden. Det gøres i ’dialog’ med teologer og forfattere som eksempelvis Paulus, Martin Luther, Dante, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Kaj Munk.

  • - Historie og teologi
    af Bent Flemming Nielsen
    101,95 - 222,95 kr.

    Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år. For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse. Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog. Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.

  • - Nye perspektiver på Romerbrevet
    af Troels Engberg-Pedersen & Kasper Bro Larsen
    198,95 - 270,95 kr.

    I denne bog introduceres Romerbrevet sammen med den nyeste Paulusforskning. Paulus’ Romerbrev er en grundlagstekst i vestlig kultur. Men hvad står der egentlig i brevet? Og hvordan tager Paulus’ formulering af det kristne evangelium sig ud i lyset af ’det nye’ og ’det radikale Paulusbillede’? I denne bog introduceres Romerbrevet sammen med den nyeste Paulusforskning. Brevet gennemgås kapitel for kapitel af en række yngre og ældre bibelforskere, der alle har været del af den moderne vending i tolkningen af Paulus. Bogen er resultatet af et samarbejde mellem forskningsenheden Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet og Afdeling for Bibelsk Eksegese (Ny Testamente) på Københavns Universitet. Læsningerne af Romerbrevets 16 kapitler er skrevet af Paulus-eksperter ved de to universiteter suppleret af to nordiske kolleger fra Lunds og Oslo universiteter. Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet henvender sig til både studerende, præster og læsere, som uden særlige forud­sæt­ninger ønsker at arbejde (i oversættelse eller på originalsproget, græsk) med denne centrale tekst.

  • - Om kristendom i en sekulær verden
    af Kåre Egholm Pedersen
    88,95 - 162,95 kr.

    Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering, sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne verden. Der var engang, hvor troen på Gud ikke stod til diskussion. Den kristne Gud var ikke alene skaber og opretholder, men også garanten for tilværelsens urokkelige orden i universet, i samfundet og på det moralske plan. I dag forholder det sig nærmest lige omvendt. For de fleste nutidige, vest­lige mennesker er det lige så svært at tro på Gud, som det var for datidens mennesker at tvivle på Guds eksistens. Som følge af en række ændrede betingelser for det, vi kan tænke og forestille os, er troen på Gud med tiden blevet til én omstridt mulighed blandt flere andre. Denne bog handler om, hvad det vil sige at leve i en sekulær tid. Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering, søger forfatteren svar på, hvorfor det moderne, gudløse menneske hjemsøges af tvivl, og om hvorfor mange stadig længes efter at finde den dybe mening og sjæle­lige fred, som fulgte med de gamles gudstro. Undervejs tager bogens forfatter livtag med nogle af de mest almindelige indvendinger mod kristendommen. Forfatteren vil vise både den troende og den søgende skeptiker, at det er muligt at tro, trods den dominerende sekularisering og uden at gøre vold på forstanden. Pressen skriver: ★★★★ Sognepræst Kåre Egholm Pedersen har med Tro på Gud skrevet en god og mild bog, hvor man kan søge et øjebliks ro i kampen mellem ateister og religiøse. - Kristeligt Dagblad Det er en bog til præster, der gerne vil tale med moderne mennesker om deres anfægtelser og tvivl … Og det er en bog til alle dem, der ikke er præster eller kristne, men nysgerrige på troen og dog i tvivl. - Kirke.dk

  • - de store spørgsmål i små bidder
    af Jacob Birkler
    165,95 kr.

    Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb. At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen.I Livets alfabet har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve.Jacob Birkler udgav Livets alfabet sidste år, og følger op på den populære bog med en II’er.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.