Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af FADL's Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Juri Lindy Pedersen
    493,95 kr.

  • af Morten Laksáfoss Lauritsen
    197,95 kr.

    En præcis og opslagsvenlig håndbog til den akutte kirurgiske modtagelse!"Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" er en praktisk hjælp til spørgsmål, der trænger sig på, når du står med den akutte kirurgiske patient: Hvilken smertestillende medicin skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal der tages, og hvordan fortolkes de? Hvordan forholder jeg mig til traumer, stort blodtab eller sepsis? Bogen hjælper dig med vurdering og behandling af de hyppigste tilstande, der ses i den akutte kirurgiske modtagelse. Den omhandler både generelle emner inden for akut kirurgi og specifikke sygdomskategorier som f.eks. mave-tarm-kirurgiske, karkirurgiske og urologiskesygdomme. "Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" henvender sig til medicinstuderende, yngre læger og andre med interesse for akut kirurgi. Den foreligger her i en gennemrevideret 3. udgave med bl.a. et helt nyt kapitel om akut gynækologi.Morten Laksáfoss Lauritsen er cand.med., klinisk lektor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved gastroenheden, kirurgisk sektion, Hvidovre Hospital. Han forsker i akut kirurgi med fokus på optimering af patientforløb og behandling af højrisikopatienter.

  • - Salater, morgenmad, snacks & andre lækre glas
    af Sophie Vedel Dalgaard
    71,95 kr.

    Nu udkommer Food in a JAR, som er fyldt med 80 lækre, lette, retter og snacks, der alle er smukt anrettet i praktiske sylteglas. Food in a JAR puster nyt liv i gamle syltekrukker med inspirerende, smuk, sund og smagfuld mad, der taler til både øjne og mave. Bogen udfordrer kreativiteten med forskellige opskrifter på morgenmad, snacks, salater, supper, desserter og drikkevarer - alle serveret i praktiske JARS. JARS holder maden frisk og gør det muligt at lave mange af opskrifterne dagen før. Det sparer tid og sikrer, at man hver dag kan nyde lækker mad uden stress og jag. Få fif og ideer til, hvordan madspil minimeres, og hvordan middagens rester omdannes til fortryllende retter, der kan spises og nydes i nye kombinationer. Nyd dine JARS på farten, på kontoret, som snacks i tasken, på picnic - eller brug dem som en smuk måde at anrette maden på for dine gæster. Det er praktisk, let at lave og lige til at tage med. Slip fantasien løs og lad dig inspirere.

  • - Bind 3 af lærebogen i sygepleje
    af Steen Hundborg
    358,95 kr.

    FADL’s Forlag udgiver nu et trebindsværk målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering. Lærebogen i tre bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden. Tredje bind handler om sygepleje og patientinvolvering. Der fokuseres på teori og forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, som har indflydelse på patientinvolvering, eksempelvis kommunikation, pårørerende, brug af patientforeninger, sorg, håb, dokumentation, egenomsorg, refleksion m.m. Læseren får en bred og nuanceret indføring i disse sygeplejefaglige områder. Forfatterne har inddraget patientinvolvering, hvor det forekommer relevant, da patient- og pårørendeinvolvering er et væsentligt samfundskrav til sygeplejersken. I trebindsværket er der 75 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20 – 25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 110 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye trebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.

  • af Vibeke Diness Borup & Jakob Dall
    163,94 kr.

    ”Basal Biokemi – med klinisk perspektiv” er en grundbog i biokemi. Bogen har fokus på dagligdagen i klinikken, sundhed og sygdom - både hvad angår beskrivelsen af emnerne og sprogbrugen. Bogen gør på denne måde biokemi relevant, håndgribeligt og nærværende for læseren.Bogens grundtekst gennemgår systematisk den biokemiske baggrund for kroppens funktioner. Hertil kommer en række bokse; der er kliniske bokse, hvor relevante sygdomme, symptombilleder og behandlinger beskrives i lyset af den biokemiske grundviden, og så er der uddybende bokse med supplerende viden for den særligt interesserede studerende.”Basal biokemi – med klinisk perspektiv” er pensumdækkende på den danske sygeplejerskeuddannelse og er med sin pædagogiske opbygning og læsevenlighed det perfekte redskab for tilegnelsen af stoffet.

  • af Marianne Zangenberg Lynggaard & Sara Juul Østergaard
    97,95 - 217,95 kr.

    Du må ikke genopvarme persille... Der findes et væld af husmorråd om madvarer, og du bruger måske flere af disse råd i dit eget køkken. Men kan man nu stole på dem alle sammen? I denne bog går to ernæringseksperter bag om 100 af de mest udbredte myter om tilberedning og smag af fødevarer, hygiejne og økologi og undersøger, om de har hold i virkeligheden. Du finder blandt andet svar på, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, og om det er sandt, at honning kan holde sig for evigt. Man skal nemlig ikke tro på alt, hvad man hører – så gør som forfatterne, og spis brød til! Om forfatterneMarianne Zangenberg Lynggaard er cand.scient. i human ernæring og lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen, VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen. Hun er oplægsholder, skriver på bloggen Ernæringskommentaren på folkeskolen.dk og arbejder for bedre rammer for mad i folkeskolen. Sara Juul Østergaard er klinisk diætist og cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.Hun arbejder som lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen,VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen, holder foredrag og er inkarneret madentusiast.

  • af Thomas Thaulov Raab
    157,95 kr.

    At være menneskeligMåske har du hørt udtrykket en gang eller to. Men hvad betyder det egentlig at være menneskelig? At være menneske?"HUMAN – På sporet af det menneskelige" tegner et mangesidigt billede af mennesket i al dets forunderlighed og forvirrethed, galskab og genialitet. Hvad betyder vores hjernes måde at fortolke sin omverden på for vores menneskesyn? Og hvad kan en nuttet bil, en gavmild vampyr og en røgalarm fortælle os om, hvordan vi opfatter verden og hinanden? Dette er fortællingen om, hvem vi er, hvorfor vi er, som vi er – og ikke mindst om, hvem vi kan drømme om at blive.Forfatter Thomas Thaulov Raab har også skrevet bøgerne ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed” (2015), ”Din geniale dyrehjerne” (2016) og ”En bog om hukommelsen” (2014).

  • - viden, samtaler og sygehistorier
    af Lene H.S. Toscano
    128,94 kr.

    De fleste sundhedsprofessionelle vil møde patienter med funktionelle lidelser. Men mange er i tvivl om, hvad en funktionel lidelse er, og hvordan man bedst hjælper denne patientgruppe. Funktionelle lidelser er stadig forbundet med både fordomme, mistro og manglende viden, men de senere års forskning har kastet nyt lys over feltet, og selvom der stadig er ubesvarede spørgsmål, er der grund til at være optimistisk.Bogen er en basal introduktion til den viden, som på nuværende tidspunkt findes. Den indeholder interviews med fagfolk, der giver et indblik i, hvordan patienterne kan hjælpes og behandles. Desuden fortæller 11 forskellige patienter, hvordan det er at blive ramt af en funktionel lidelse, hvordan de er blevet behandlet, og hvordan de har fået det efterfølgende. Sidst i bogen er et afsnit med redskaber, som sundhedsprofessionelle kan bruge i mødet med patienter med funktionelle lidelser.Funktionelle lidelser henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, men patienter, pårørende og andre interesserede vil også kunne finde relevant viden.

  • af Bjarne Sigurd & Erik Sandø
    173,95 - 772,95 kr.

  • - Nå i mål med din træning
    af Nicklas Pyrdol, Brian Overkær & Henning Langberg
    127,95 kr.

    Motivation fra FADL’s Forlag er et produkt af samspillet mellem idrætsudøverens, præstationscoachens og behandlerens perspektiv. De har hver især masser af erfaring fra livet, karrieren og professionelle forløb. Bogens forfattere deler ud af erfaringer og viden, som kan hjælpe enhver med at øge motivationen til træning og til at nå sine mål. Motivation vil altid komme og gå, og derfor er det vigtigt med gode råd og værktøjer at tage fat i, når man har brug for at komme i gang igen. Læseren får indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad end det bare er at komme i gang og fastholde den gode rytme eller om det er at forbedre sig selv på den ene eller anden måde. Motivation er skrevet af Nicklas Pyrdol (sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk), Brian Overkær (fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder) og Henning Langberg (professor ved Københavns Universitet), der tilsammen har mere end 50 års erfaring med fysisk aktivitet, motivation og projektledelse.

  • af Sara Skaarup & Per Holm Knudsen
    97,95 - 217,95 kr.

    Myter om sex har i mange år floreret uforstyrret, og de er utrolig sejlivede, fordi sex ikke er noget vi snakker frit om, og som i mange år har været et tabu. Det er ved at ændre sig, men myterne hænger stadig fast. Man kan meget hurtigt blive i tvivl om, hvad der er normalt og unormalt i forhold til lyst, krop, sex, køn, akten og den seksuelle orientering. Og derfor er det utrolig vigtigt at sætte fokus på myter om sex. Myterne er mange, men du har garanteret hørt disse: - En mand kommer altid under sex- Porno er ikke ægte - Mænd har mere lyst end kvinder. Per Holm Knudsen og Sara Skaarup tager i ”100 myter om sex” hånd om de mest udbredte myter og nuancerer dem med videnskabelige undersøgelser og evidens. Forfatter Sara Skaarup er uddannet sexolog, og hun er også skribent hos Politiken. Per Holm Knudsen er uddannet psykoterapeut og sexolog og han har bl.a. skrevet bogen "Sådan får man et barn" (1970).

  • - 3. udgave
    af Inge Eidemak, Thomas Elung-Jensen & Marianne Rix
    147,95 kr.

    DIALYSE er en håndbog, der omhandler behandlingen af patienter med nyreinsufficiens og dialysebehov. Bogen indeholder bl.a. kapitler om de forskellige dialyseformer, plasmaferese, dialysebehandling af forgiftninger samt forebyggelse og behandling af komplikationer til kronisk nyreinsufficiens. Bogen er skrevet for yngre læger, men henvender sig i høj grad også til sygeplejersker, medicinstuderende og andet sundhedsfagligt personale, som kommer i kontakt med dialysepatienter. Bogen er skrevet af en række danske eksperter på området, og alle kapitler er opdateret mht. teoretisk viden og nyeste behandlingsprincipper. Bogen er rigt illustreret, logisk opbygget og skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. DIALYSE 3. udgave, er en gennemgribende revideret udgave af den bog, som udkom første gang i 1999.

  • af Peter la Cour
    307,95 kr.

    DE VEDVARENDE HVA' FOR NOGEN!?De vedvarende uforklarede fysiske symptomer anslås at gælde for 10-20 % af den danske befolkning, men selvom prævalensen er høj, er sygdomsgruppen præget af et manglende forfæste i det danske sundhedssystem.Denne bog er et opgør med de mest sejlivede myter inden for feltet. Den giver et overblik over den opdaterede tilgængelige viden og placerer de uforklarede symptomer i en aktuel samfundsmæssig kontekst.De vedvarende uforklarede symptomer udgør en stor udfordring i sundheds- og socialsystemet, og evidensbaseret viden er nødvendigt for at imødekomme de mange patienter og familiers legitime behov. Det drejer sig blandt andet om:FibromyalgiIrritabel tyktarmME/postviralt træthedssyndromPost comootio-syndrom/whiplashMultipel kemisk intoleranceFunktionelle bevægeforstyrrelserSygdomsangstBogen er opbygget med en beskrivende del, en klinisk orienteret del, diagnostiske værktøjer samt en beskrivelse af, hvordan en opdateret helhedsorienteret sygdomsmodel kan forstås. Den præsenterer et nutidigt vidensgrundlag for alle sundhedsprofessioner, der har med denne patientgruppe at gøre, herunder især de praktiserende læger, samt til patienter og pårørende.

  • af Doris Schledermann, Niels Marcussen, Torben Steiniche, mfl.
    956,95 kr.

    Den pensumnære lærebog i patologiMed Patologi 3. udgave får den studerende en forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen, som er af afgørende betydning for målrettet behandling af den enkelte patient.Bogen er tilrettelagt med fokus på den klinisk anvendte, patoanatomiske diagnostik. Forfatterne sammenholder symptomer og patologiske fund, så forståelsen af sygelige tilstande kobles direkte med tilhørende symptomer og objektive fund. Denne 3. udgave er opdateret med den nyeste forskning inden for området. Forfatterne har lagt særlig vægt på at opdatere og forklare vigtigheden af molekylærpatologiske undersøgelser. Billedmaterialet er fornyet og optimeret, så teksten på bedste vis understøttes af illustrationer og fotos. Tillige er teksten omhandlende den almene patologi blevet opgraderet.Bogen er pædagogisk opbygget med definition, patologi, klinisk-patologisk korrelation og basisviden for hver patoanatomisk defineret sygdom samt udstyret med resume og studiespørgsmål, så den studerende kan teste sin viden. Kapitlerne er suppleret med kliniske eksempler for at lette indlæringen og forståelsen af både patologi, klinisk medicin og kirurgi.Patologi 3. udgave er tilstræbt pensumdækkende for de medicinstuderende i alle danske universitetsbyer. Bogen kan også anvendes af studerende ved professionsuddannelserne. Desuden kan bogen benyttes som opslagsbog af færdiguddannet personale inden for de sundhedsfaglige områder og specialer.

  • - Baggrund, evidens og behandling
    af Lars Arendt-Nielsen, Mads U. Werner & Nanna B. Finnerup
    687,95 kr.

    DET DANSKE HOVEDVÆRK OM SMERTER Lærebogen "Smerter: Baggrund, evidens og behandling" udgives i en stærkt udvidet 4. udgave. Kronisk smerte rammer mindst 16 % af den voksne danske befolkning og har særdeles store humanitære omkostninger for de ramte og deres pårørende. Kronisk svær smerte påvirker alle dimensioner af livet, inklusive personlige, familiære, arbejdsmæssige og sociale relationer. Smerte er desuden en betydelig samfundsøkonomiskfaktor: Udgifter relateret til kronisk smerte anslåsat udgøre mere end en tredjedel af de samlede årlige udgifter til sundhedsvæsenet. "Smerter: Baggrund, evidens og behandling" dækker de fysiologiske, diagnostiske og behandlingsmæssige aspekter af smerte. Denne 4. udgave er gennemgribende revideret og bl.a. udvidet med hele 17 nye kapitler. Bogen henvender sig bredt sundhedsfagligt og kan bruges af både studerende og færdiguddannede – læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker og tandlæger. Den kan anvendes som både lærebog, opslagsbog og generel vidensressource. OM FORFATTERNEMADS U. WERNER er overlæge, ph.d., DMSc ved Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet, og docent i smerteforskning ved Lunds Universitet, Sverige. Han har arbejdet heltid ligeligt fordelt mellem akut, kræftrelateret og langvarig smerte siden 1992. Forskningsområder er humane smertemodeller samt patofysiologi bag persisterende postkirurgiske smerter.NANNA BRIX FINNERUP er dr.med., professor i neuropatisk smerteforskning og leder af Dansk Smerteforskningscenter, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital. Aktuelle forskningsområder er smertefuld polyneuropati ved diabetes og kemoterapi, postoperative og centrale neuropatiske smerter samt smertefysiologi og eksperimentelle smertemodeller.LARS ARENDT-NIELSEN er dr.med., ph.d. og professor i translatorisk smerteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet .Forskningen omfatter biomarkører til vurdering af smerte/nociception fra hud, muskler og viscera. Den humane forskning i relation til raske forsøgspersoner og smertepatienter går på udvikling af nye diagnostiske profileringsværktøjer samt smerte-biomarkører til screening og profilering af nye smertestillende midler.

  • af Jacob Mosgaard
    97,95 - 217,95 kr.

    Kærlighed og forelskelse. Det er noget, vi alle kan relatere til, og to ting mange af os er usikre og uvidende om. Fra barnsben hører du myter og udsagn om kærlighed, såsom: Den man elsker, tugter man. I teenageårene får du fortalt, at forelskelse er en form for sindssyge. Og i dit voksne liv hører man om den eneste ene, eller at modsætninger mødes, og sød musik opstår. ”100 myter om kærlighed og forelskelse” går videnskabeligt og psykologisk i dybden med kærligheds- og forelskelsesmyter og undersøger emner som samliv, parforhold, singlelivet, køn og identitet. Mange af bogens myter er aldrig før blevet sat under kritisk lup, og det bevirker, at mange stadig tror på myter, som måske er forkerte. Der er ikke endegyldige svar i forbindelse med kærligheds- og forelskelsesmyter, men denne bog forsøger at komme med saglige og videnskabelige betragtninger om myter som f.eks. at vi altid falder for de samme typer, at kærligheden til vores børn er stærkere end den romantiske kærlighed, at stormende forelskelse hører ungdommen til. Måske er nogle af disse forestillinger direkte forkerte eller er der noget om snakken? Det kan du finde svar på i ”100 myter om kærlighed og forelskelse”. Forfatteren bag bogen er Jacob Mosgaard, som er psykolog og specialist i psykoterapi med voksne. Han beskæftiger sig dagligt med samliv, kærlighed og parforhold.

  • af Birgitte Kampmann
    129,95 kr.

    I bogen ’Mine amerikanske køkkennoter’ deler kok Birgitte Kampmann ud af sine favoritopskrifter fra sine mange års ophold i Amerika og senere som huskok hos den amerikanske viceambassadør i Danmark.Bogen henvender sig til den nysgerrige madinteresserede, som ønsker at få indsigt i det amerikanske madunivers. Her handler det ikke om hamburgers og hotdogs – forbered dig i stedet på at møde uventede smagsblandinger og teknikker, som du måske ikke har set før.Gennem 10 kapitler kommer du på kryds og tværs af det store land, og bliver præsenteret for den variation og spændvidde, der findes i det amerikanske køkken. Få blandt andet opskriften på det traditionelle bagværk Babka, den latinamerikanske kage Pastel tres Leches og mange andre spændende opskrifter på kendt såvel som mere ukendt amerikansk mad.Bogen viser en samling velgennemprøvede og letforståelige opskrifter, som kan laves i et almindeligt køkken med ingredienser, man kan skaffe i et dansk supermarked eller på internettet. Hver opskrift indledes med en lille forklaring, og du får tips og gode råd med påvejen.

  • af Poul Erik Bloch Thomsen Christian Jøns & Lærke Smidt Hansen
    358,95 kr.

    Her er den nye pædagogiske lærebog i forståelsen af ekg. Bogen er ændret i forhold til tidligere udgaver. Formatet er større, og figurerne er tydeligere. Der er herudover kommet mange nye illustrationer til. Nyt er også et kapitel om kurativ behandling af takyarytmier, specielt atrieflimren. EKG-atlas er et godt værktøj til at lære tolkning og genkendelse af ekg’er og en bog, som specielt medicinske studerende samt yngre læger under uddannelse i intern medicin og anæstesiologi kan slå op i under deres virke. Sygeplejersker i koronarafsnit, intensivafdelinger vil også have gavn af bogen ligesom bioanalytikere, der foretager kontrol af pacemakerpatienter. Bogens forfattere: Professor, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen, Cand.med., ph.d. Christian Jøns og Cand.med. Lærke Smidt Hansen

  • - Tekst og atlas
    af Annette Møller Dall, Anja Høegh Brügmann, Simon Veedfald & mfl.
    187,95 - 484,95 kr.

    “Histologi – tekst og atlas” er en kortfattet lærebog i histologi, hvor de vigtigste vævstyper og deres funktioner er beskrevet. Bogen beskriver både den almene og den specielle histologi med fokus på lys- og elektronmikroskopiske billeder samt mere skematiske oversigtsillustrationer.De mange fotos samt illustrationer gør bogen yderst velegnet til genkendelse og forståelse af histologiske præparater. Bogen kan således med stor fordel benyttes til eksamensforberedelsen, hvor identifikationen af histologiske snit er essentielt. Men den kan også bruges som en kortfattet lærebog, idet den er tilstræbt pensumdækkende.Bogen er delt i to overordnede dele: DEL I: Almen histologi og DEL II: Speciel histologi. Den almene del præsenterer let forståeligt de fire grundlæggende vævstyper: bindevæv, muskelvæv, epitelvæv og nervevæv. I den specielle del gennemgås på letforståelig og pædagogisk vis, hvordan disse almene væv danner kroppens forskellige organvæv. Ud over disse to dele indeholder bogen indledende kapitler om histologiske metoder samt en enkelt beskrivelse af cellens opbygning og funktion.Ydermere er der sidst i bogen placeret to væsentlige appendices. Appendix 1 beskriver de forskellige histologiske farvemetoder, som vises i bogen. Appendix 2 er lavet som et miniatlas, som præsenterer lidt over 150 supplerende histologiske fotos til bogens kapitler.Bogens målgruppe er primært medicinstuderende ved de medicinske fakulteter i Danmark, både i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Andre uddannelser som biomedicin og dyrelægestudiet kan også have god brug af bogen.

  • af Per Soelberg Sørensen, Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris, mfl.
    627,95 kr.

    Ny gennemrevideret 7. udgaveDenne 7. udgave af Klinisk neurologi og neurokirurgi markerer 40 års jubilæum af den populære lærebog, der for længst er blevet en klassiker inden for det neurologiske speciale.Bogen er revideret på flere punkter, men bygger på samme velkendte principper som de tidligere udgaver med fokus på anamnese, klinisk undersøgelse, behandling og diagnostiske metoder. 7. udgave indeholder dog flere væsentlige nyskabelser. Udover at alle kapitler har gennemgået en væsentlig faglig opdatering, begynder alle kapitler med startresume med de væsentligste tematiske nedslag, og bagest i kapitlerne kan den studerende dels teste sin viden, dels blive klogere igennem sygehistorier.Bogen henvender sigtil medicinstuderende, der får en hensigtsmæssig introduktion til de neurologiske fag og en hjælp til indlæring af principperne ved de diagnostiske og terapeutiske overvejelser. Desuden tjener Klinisk neurologi og neurokirurgi som et væsentligt opslagsværk for studerende, men også for læger i ikke-neurologiske specialer og for læger under uddannelse i neurofagene.

  • af Morten Møller & Martin Fredensborg Rath
    187,95 - 493,95 kr.

    Centralnervesystemets anatomi er en lærebog i neuroanatomi. Ud over en indføring i fagets grundlæggende elementer er bogen forsynet med tekstbokse, som relaterer neuroanatomien til sygdomme, deres behandling samt forskning i feltet. Bogen indeholder endvidere pensumdækkende afsnit om neuroembryologi, øjet og ørets anatomi samt det autonome nervesystem.Bogen er koncis, pædagogisk og rigt illustreret med tegninger, fotografier af makroskopiske præparater, mikrofotografier af histologiske snit fra hjerne og rygmarv og hjernescanninger. Hvert kapitel indledes med et resume og afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, hvor den studerende kan teste sin viden.Centralnervesystemets anatomi henvender sig primært til studerende ved landets fire uddannelser i medicin. Begge forfattere har stor erfaring i undervisning og eksamination i neuroanatomi for medicinstuderende. Bogen anbefales også til odontologiske kurser i neuroanatomi samt til studerende ved de mellemlange sundhedsuddannelser med interesse for de kliniske aspekter af neuroanatomien.Bogen er skrevet af lektor, ph.d. ved Institut for Neurovidenskab, København, Martin Fredensborg Rath, og professor emeritus, dr.med. ved Institut for Neurovidenskab, København, Morten Møller.

  • - en quickguide
    af Svend Saalbach Ottesen, Bodil Abild Jespersen, Mette Asbjørn Neergaard & mfl.
    143,94 kr.

    NY VIDEN OM PALLIATION I HÅNDBOGSFORMATHermed foreligger en kraftigt revideret og udvidet udgave af den klassiske håndbog i pallierende medicin og behandling.Blandt de centrale opgaver hos patienter med behov for palliativ intervention er identifikation, vurdering og behandling af generende symptomer. Det er vigtigt løbende at evaluere patientens samlede situation og foretage de nødvendige interventioner.Quickguiden giver en hurtig indføring i behandling af de hyppigst optrædende symptomer hos patienter med livstruende sygdom.Håbet er, at bogen vil medvirke til hurtig indsats og lindring af generende symptomer hos patienter i den palliative fase af deres sygdom. Målgruppen er sundhedsprofessionelle, der arbejder med palliation, herunder læger og sygeplejersker.

  • af Raben Rosenberg & Poul Videbech
    538,95 kr.

    Nu i gennemrevideret tredje udgave med 3 nye kapitler! Neuropsykiatri er en tværvidenskabelig disciplin, der søger at forstå psykiske lidelser fra det molekylære til det psykologiske niveau ved at kombinere resultater fra de moderne hjernevidenskabers intensive forskning i hjernen og dens funktioner med klassisk klinisk psykiatri. Neuropsykiatri omfatter både det voksen- samt det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. "Klinisk neuropsykiatri" giver en systematisk og udførlig gennemgang af psykiske lidelser og deres årsagsforhold, diagnostik og behandling med udgangspunkt i den nyeste forskning. Bogen henvender sig både til medicinstuderende, læger, psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien.Forfatterne er: Raben Rosenberg har været professor i psykofarmakologi og biologisk psykiatri ved Aarhus Universitet fra 1991-2014 med ansvar for psykiatrisk grundvidenskabelig forskning og er nu i klinisk ansættelse som klinikchef på Psykiatrisk Center Amager.Poul Videbech er professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup og har i mange år beskæftiget sig med de billeddannende teknikker (PET, fMRI og MR) i udforskningen af depression, OCD og skizofreni. Desuden har han behandlet mennesker med disse lidelser både medicinsk og psykoterapeutisk.

  • af Helle Brønnum & Louise Brønnum Bech
    67,95 kr.

    Nu udkommer FADL’s Forlag med en kogebog, der hylder dåsemaden! Dåsemaden giver nemlig uanede muligheder for nye og billige retter, som er lette at gå til.Med rejser til udlandet, livet som studerende, undervisning i fødevareteknologi og mikrobiologi, Roskilde Festival samt en kærlighed til god mad har de to forfattere, mor og datter, Helle Brønnum og Louise Brønnum Bech erfaret, at dåsemad er meget mere end bare den triste løsning: Dåser giver nemlig mulighed for at lave et farverigt og sundt måltid mad på få minutter!Selv om dåsemad er bogens hovedtema, har ”Dåseskjul” ikke kun fokus på dåsemad, men også andre råvarer, der kan holde sig i lang tid. Så lad dig inspirere af dåsernes uanede og farverige muligheder. Med bogen ”Dåseskjul” er der i hvert fald lagt op til mange spændende, nemme og nye madoplevelser!

  • - En debatbog om Sundhedsplatformen 2016-2021
    af Jacob Rosenberg & Niels Bentzon
    147,95 kr.

    ”DEN DRÆBENDE PLATFORM”Sådan omtaler overlæge Niels Bentzon og overlæge og professor Jacob Rosenberg Sundhedsplatformen, der siden 2016 har været det gældende it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland. For Sundhedsplatformen er et dysfunktionelt og fejlanbragt it-system, der har haft dræbende konsekvenser for de 44.000 ansatte på sygehusene, for patienterne og for skatteborgerne.DESTRUKTIV DIGITALISERING er en fortælling indefra, der tager udgangspunkt i digitaliseringen af det danske sygehusvæsen og beslutningen om at splitte Danmark op med forskellige elektroniske patientjournaler. Men debatbogen rækker samtidig langt ud over det: Når det handler om Sundhedsplatformen, så handler det nemlig også om ledelse, arbejdsklima, økonomi, behandlingskvalitet og patientsikkerhed. I løbet af 14 veldokumenterede kapitler tages der et grundigt kig på de seneste fem år med et it-system, der har ført til mangfoldige problemer på baggrund af den voksende afstand mellem magten og indsigten. Konsekvenserne af svigtende dømmekraft og manglende økonomisk ansvarlighed i forvaltningen af betroede skattemidler er ikke til at overse. Endelig er der tale om svigt med hensyn til ansvarlighed og rettidig omhu i forhold til at lave en afviklingsplan for det katastrofale it-system.Bogen kan læses af alle patienter, sygehusansatte og skatteborgere i især de to østlige regioner, men vil desuden kunne finde anvendelse på undervisningsinstitutioner indenfor bl.a. ledelse, datalogi, psykologi, økonomi, statskundskab og de sundhedsvidenskabelige fag samt hos alle med interesse i implementering af digitale løsninger.

  • af Christian Kanstrup Holm
    447,95 kr.

    IMMUNOLGI 2. udgaveImmunologi er fagets autoritative standardværk, og nu foreligger det i denne gennemreviderede 2. udgave.Bogen dækker den basale immunologi og fokuserer på de immunologiske komponenter og mekanismer, der er særligt vigtige for sygdom. Til 2. udgaven er bogen opdateret med 6 nye kapitler, som adresserer immunologien i centrale organer, herunder centralnervesystemet, fordøjelseskanalen, luftvejene og huden, for at afdække og forstå årsag og patogenesen. Desuden er tilføjet kapitler om hukommelse, autoimmunitet og transfusionsimmunologi.Immunologi 2. udgave er fuldt pensumdækkende for faget immunologi ved landets medicinske fakulteter, men er også relevant for andre sundhedsfaglige grupper, såsom tandlæger, dyrlæger og sygeplejersker.Christian Kanstrup Holm er lektor, ph.d., cand.scient på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

  • af Jacob Rosenberg & Kristoffer Andresen
    763,95 kr.

    Med Kirurgisk atlas bidrager Jacob Rosenberg & Kristoffer Andresen nu med et dansk opslagsværk, der dækker over teknik og vejledning til de mest almene kirurgiske procedurer. De beskrevne operationer er udvalgt ud fra deres hyppighed inden for specialet kirurgi, om end der mangler procedurer fra de kirurgiske subspecialer som f.eks. mamma-kirurgi, kar-kirurgi, thoraxkirurgi m.m. Formålet har således været at beskrive de fleste af de almenkirurgiske procedurer i en kirurgisk afdeling og herunder operationer, som man kan møde i vagten, hvor man kan have behov for at slå op i en teknisk vejledning, inden proceduren udføres. Bogen er et opslagsværk, så man kan orientere sig om den forestående operation inden den udføres, og den kan derfor anvendes af operatører, assistenter og øvrige personale på operationsstuen. Bogen omhandler den kirurgiske teknik, hvorimod detaljer om udredning og ikke-kirurgisk behandling af de kirurgiske sygdomme findes i andre kirurgiske lærebøger. Hvor det har været relevant, er både de laparoskopisk og de åbne operationsteknikker beskrevet.

  • - Grundbog i sygeplejefaget
    af Susanne Rasmussen, Gitte Rohde & Nina Vahl
    331,95 kr.

    Nu udkommer en ny lærebog, der tager udgangspunkt i de sygeplejefaglige problemstillinger, der kan være inden for det geriatriske område. Geriatri – en lærebog for sygeplejestuderende henvender sig først og fremmest til studerende på sygeplejeuddannelsen, men er også nyttig for sygeplejersker i klinisk praksis.Bogen er opdelt i en række kapitler, som alle er skrevet af fagrelevante personer. Kapitlerne behandler emner som ernæring, bevægeapparatet, smerter og psykosociale forhold. Geriatri – en lærebog for sygeplejestuderende kan anvendes som et opslagsværk, der med sine mange illustrationer, tabeller og punktopstillinger er nem at slå op i, når der under eksamenslæsningen eller på klinikken opstår tvivl.

  • af Per Hove Thomsen, Niels Bilenberg & Charlotte Ulrikka Rask
    487,95 kr.

    Gennemrevideret lærebog i ny udgave! Op mod 15 % af børn og unge i Danmark henvises i dag til børne- og ungdomspsykiatrien før det fyldte 15. år, og gennem de sidste årtier har andelen af børn og unge, som diagnosticeres med en psykisk lidelse, været konstant stigende. Viden om psykopatologi i barndommen og tidlig ungdom er derfor afgørende for alle læger og kommende læger i behandlingssystemet."Børne- og ungdomspsykiatri" har i mange år været den foretrukne lærebog i undervisningen i børns og unges psykiske sygdomme på lægeuddannelser landet over, og nu foreligger den i gennemrevideret 4. udgave, hvor de fleste kapitler er helt nyskrevne. Bogen henvender sig primært til studerende på lægestudiet, men er også anvendelig som opslagsbog for færdiguddannede læger og andre faggrupper, som kommer i kontakt med børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder psykologer, socialrådgivere og lærere.

  • af Jacob Rosenberg & Kristoffer Andresen
    358,95 kr.

    Mød velforberedt op på operationsstuen.Både som læge og sygeplejerske stifter man tidligt i karrieren bekendtskab med aktiviteten på operationsstuen, men det kan være vanskeligt at navigere i de hundredevis af kirurgiske instrumenter med forskellige navne samt de strenge hygiejniske forholdsregler."Kirurgiske instrumenter" er en gennemillustreret og opslagsvenlig guide til de mange instrumenter, der benyttes på forskellige kirurgiske specialer.Bogen indeholder:• Foto og beskrivelse af de mest brugte kirurgiske instrumenter generelt samt instrumenter til specialerne gastrointestinal kirurgi, urologi, gynækologisk kirurgi, plastikkirurgi og ortopædkirurgi. • En vejledning i adfærd og procedurer på operationsstuen, såsom steril påklædning og kirurgisk håndvask. Målgruppen for bogen er både læger og plejepersonale på operationsstuen.OM FORFATTERNEKristoffer Andresen Cand.med., ph.d. Kristoffer Andresen forsker i behandlingen af lyskebrok med fokus på kroniske smerter og gener. Han har skrevet flere tidsskriftartikler inden for kirurgi. Jacob Rosenberg Cand.med., dr.med. Jacob Rosenberg er professor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev/Gentofte Hospital. Han forsker i forskellige aspekter af kirurgiske sygdomme med fokus på optimering af kirurgiske behandlinger og patientforløb.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.