Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet.Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler?Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg?Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser?Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt.Om forfatterenAnne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.
Lino må overtage rollen som beskytter, da hans farfar går bort. Farfaren har i al hemmelighed trænet ham til en række opgaver, og Lino har ingen anelse om, at hans livs eventyr venter.Han kommer til den magiske verden BAYRISTIA, hvor udfordringerne tester hans udholdenhed, mentale styrke og i særdeleshed hans magiske evner.Lino finder hurtigt ud af, at verdenen er opbygget af kentauren Chiron fra den græske mytologi. Hans efterfølgere og andre væsner har brug for Linos hjælp til at bevare den verden de kender.Noget er nemlig gået helt galt i skabelsen af verdenen, og Lino møder mystiske skabninger og farlige fjender, på sin vej til at blive BAYRISTIAS BESKYTTEROm forfatterenJannick Bay Christensen (f. 1975) debuterer som forfatter med Bayristias beskytter. Det er en hæsblæsende fantasy i en hemmelig verden befolket af mytologiske væsner.
På sygehuset viste en scanning af mit hoved, at jeg havde en svulst ved lillehjernen. Svulsten skulle fjernes, for den sad og spærrede. Hjernevæsken, som omgav hjernen, kunne ikke løbe videre ud i kroppen.Kathrine Langkjer var en helt almindelig pige på 15 år, da tragedien ramte. Hun gik i skole, dansede ballet og havde et normalt teenageliv, da hun pludselig fik konstateret en hjernesvulst.Bogen er hendes personlige beretning om kampen tilbage til et liv efter halvandet år i koma. Ingen forventede, at hun ville vågne op igen.Bogen er en gribende beretning om kampen, sorgen, den hårde genoptræning og omgivelsernes reaktioner.En livsbekræftende beretning fra kvinden, der lå 548 dage i koma.Om forfatterenKathrine Langkjer (f. 1987) blev i 2002 ramt af en tragedie, der sendte hende 548 dage i koma. Hun har siden færdiggjort en uddannelse, holdt foredrag og træner hver dag for at vinde livet tilbage.548 dage i koma er hendes personlige beretning.
”Så antændte han disse tyske helvedesmissiler med et fyrtøj, og ved alle guder, djævelskabet virkede sgu’! Emil fes hen ad flisegangen med et svusshh. Efter sigende var der en hel del, både personale og beboere, som fik havregrøden galt i halsen, da Emils lyserøde, runkne røv suste forbi panoramavinduerne i spisesalen.”Journalist Sigurd Holm Hansen sendes til plejehjemmet ”Perleporten” for at interviewe Danmarks ældste mand, Emil Sortsyn.Desværre er Sortsyn netop afgået ved døden under bizarre omstændigheder, så Sigurd må tage til takke med Sortsyns underlige værelseskammerats gengivelse af fødselarens utrolige livshistorie.Det bliver en sort dag for dansk journalistik.Om forfatterenPoul Henning Nielsen (f. 1965) er inspireret af Marx Brothers og Monty Python, og der er lagt i kakkelovnen til en absurd og hylende morsom romandebut med Drengen der ville være poet.Spænd sikkerhedsbæltet, du kan alligevel ikke få pengene refunderet.
Tragedien rammer, da en kun 17-årig pige til en fest med sine venner, vælger at springe ud fra 5. sal og tage sit eget liv.Brevet til min datter er en mors gribende kamp for at komme videre midt i en altfortærende sorg.Et selvmord som forvandler de efterladte, mens de kæmper for at forstå og for at komme videre gennem mørket. ”Folk siger hele tiden: Hvor er du stærk. Ja, men du ser mig heller ikke, når jeg ryger ned i mit lille, mørke hul, bryder grædende sammen og hulker al min smerte, fortvivlelse, mit savn og min sorg ud.”Om forfatterenSusy Knudsen (f. 1966) er salgssekretær og fortæller om bogen:"Denne bog startede som en hilsen til min datter, som valgte at begå selvmord. I bogen fortæller jeg hvordan mit liv med ét blev forvandlet til et helvede. Hvordan jeg følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan jeg vælger at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af mig."
Men hvor var den lille pige blevet af? Greven stirrede hende direkte i øjnene. ”Madame Werenskiold, jeg har mine ordrer,” oplyste han rolig. ”Fra hvem og hvorfor om jeg tør spørge?” spurgte Elisabeth koldt. ”Det kan jeg ikke oplyse, men min klare instruks er at hente Dem. Det gælder Kongens og Rigets sikkerhed, Madame.”Efter Den Store Nordiske Krigs indledning, har der indfundet sig en skrøbelig fred, som ingen synes tilfredse med. Intrigerne fortsætter bag kulisserne, og det er kun et spørgsmål om tid, før krigen atter brager løs.Løve-Hertugen og Tvillingsmaragdernes Gåde er en historisk roman med inspiration fra virkelige hændelser. Gennem Elisabeth Werenskiold til Hafslund Slot oplever læseren hæsblæsende uger i 1702.Elisabeth Werenskiold kæmper for at beskytte sin familie, der lever med truslen om en svensk invasion, intrigerne i de sydlige hertugdømmer samt en familiestrid om et forsvundet testamente.Midt i et højpolitisk spil med svig, bedrag og et mordplot, er det også en beretning om at finde sandheden gennem kamp, håb, styrke og kærlighed. En forsvunden smaragdbroche blevet et kompas til sandheden, men en naturkatastrofe vender op og ned på alt.Om forfatterenAn-Magritt Wibell Nygaard - Ech er dansk-norsk forfatter og freelanceskribent. Hun skriver bøger samt romaner og noveller til magasiner i Skandinavien inden for både realisme, mystik, krimi, drama, psykologi og skæbne. Dette er hendes femte roman på dansk.
PLADS TIL ALLE I ARBEJDSFÆLLESSKABETTina Marie-Louise Campbell har med ”Find Arbejdsglæden” skrevet en vedkommende og relevant bog, som med garanti vil være til både inspiration, trøst og opmuntring for dig, der sommetider kæmper med at finde arbejdsglæden og som måske også indimellem tvivler på dit eget potentiale på grund af de bump, som du har oplevet på (arbejds)livets vej. Bogen er også til dig, leder, der ønsker at give flere en fair chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle med interesse for trivsel og arbejdsglæde. Trivsel og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen!Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent i Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og tidligere medlem af Det Etiske Råd.Om forfatterenTina Marie-Louise Campbell er forfatter, foredragsholder og arbejdsglædeekspert. Med afsæt i sin baggrund som arbejdsleder, uddannet coach, karriererådgiver og egen vej på arbejdsmarkedet viser hun i ”Find Arbejdsglæden”, hvordan du får mere ud af dit arbejdsliv.I de sidste 20 år har Tina stiftet bekendtskab med forskellige former for arbejdsliv, lige fra lønmodtagerjob, fleksjob og sidenhen som iværksætter. Hun viser vejen til dit unikke arbejdsliv, hvor arbejdsglæden og trivslen venter på dig.
Alle har ret til lækre madpakker!Her får du nemme og inspirerende madpakker til både børn og voksne – uden at bruge mange timer i køkkenet.Vores madpakker trænger til et løft, og det giver Karina dem i denne bog!Ud fra sine 5 madpakkeprincipper giver Karina dig gamle klassikere som pølsehorn og pizzasnegle, men også nye idéer og inspiration til den gode madpakke uden gluten eller det hurtige måltid på farten, hvor du har brug for brændstof og god energi.Nøgleordene er minimal forberedelse og optimal smag.Madpakker – uden gluten løfter kvaliteten af dine madpakker i en travl hverdag. Med bogen i hånden kan du smøre lækre madpakker, som børnene vil elske at spise.Om forfatterenKarina Baagø er mor til to børn og har smurt et hav af madpakker! Karina har en uddannelse i ernæring og sundhed, og hun har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning og opskriftudvikling.Karina er også forfatter til bestsellerne Knæk Koden til Glutenfrit Brød og Glutenfrie årstider.
GRIBENDE BERETNING OM MAGT OG MANIPULATION I PARFORHOLDET”Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!”Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv.Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med ”Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.
Alex talte med Andy i et hjørne. En udveksling fandt sted, og jeg bemærkede, at penge skiftede hænder.”Kun russere kan slippe af sted med at tage steroider,” hørte jeg Kalman sige. ”Jeg ville ikke risikere at blive impotent for en medalje,” tilføjede han i et lavere stemmeleje.Fra den anden side af værelset smilede Alex, mens han kom hen imod mig. Han var høj og selvsikker, majestætisk i sin statur. Han valgte mig, og jeg valgte ham – uden tvivl fra første øjeblik vi fik øje på hinanden. De intense, overvældende følelser af ung kærlighed og begær smeltede os ind i hinanden, og vi var blevet et.Alex og jeg i skyggen af Jerntæppet er baseret på en sand og tragisk kærlighedshistorie hos et ungt par, der i 1988 flygter fra Ceausescu-regimet i Rumænien. En roman om destruktive politiske kræfter, om liv og død, og ikke mindst om styrken og viljen til at overleve.Om forfatterenLili Brindas Nørr (f. 1969) er lektor i engelsk og samfundsfag. Hun er født og opvokset i Oradea i Rumænien under Den Kolde Krig, men bor nu i København.Hun romandebuterer med Alex og jeg i skyggen af Jerntæppet, der tager udgangspunkt i virkelige hændelser.
At miste job og hjem samme dag vil for de fleste være en katastrofe, men det kan også blive døren til en ny og spændende mulighed for at lære sig selv bedre at kende.Pernille mister jobbet og bliver af dramatiske omstændigheder tvunget til at flytte fra sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Kort efter viser nye muligheder sig i form af arven fra hendes fars onkel Marius: En gård på Djursland.Her er der højt til himlen og mulighed for, at venskaber og kærligheden kan gro.Et lykkeligt uheld er historien om tilfældigheder, der måske ikke er så ulykkelige endda.Om forfatterenInge Gunnersen Flindt (f. 1969) flyttede til Djursland i 2010 efter at have boet i både København, Aalborg og Aarhus. Hendes inspiration kommer netop fra naturen og lokalsamfundet, hvor mennesker er vedkommende for hinanden.Hun romandebuterer med bogen Et lykkeligt uheld.
Da Oda vælger at tage på kostskole, indledes en skæbnesvanger række af begivenheder, der drives frem af sex, jalousi og hævn.Det ender i den ultimative tragedie. En tragedie, der måske kunne være undgået, hvis mor Teresa havde stolet mere på sine tarotkort, og hvis dømmekraften hos far Lars havde fungeret lidt bedre.Hvem er den største taber i spillet?En græsk tragedie i nye klæder.Om forfatterenSusse Kristiansen (f. 1963) er uddannet sosu-assistent med geriatri og palliation som speciale. Hun har arbejdet som rengøringsassistent, bartender, pædagogmedhjælper, postbud, togstewardesse og alt muligt andet. Hun begyndte at skrive blot syv år gammel og debuterede 50 år efter med novellen Flugt. Dette er hendes første roman.
Grandfætter går frygteligt op i fodbold og har sin yndlingsklub, der er placeret i Superligaen. Dog ikke uden økonomiske problemer og andre vanskeligheder, som klubben selvfølgelig ikke selv kan gøre for. Det er problemer, den er påført af onde kræfter, som ikke har set lyset. Jeg synes selv, at jeg er god til at drille grandfætter. Det kan jeg roligt gøre, eftersom jeg er fløjtende ligeglad med, om Vinterbyøster er i pokalfinalen mod Jullerup Færgeby, eller om Tottenskinke spiller mod Birmingskinke. Det gør ham helt vanvittig, når jeg trækker på skuldrene over et eller andet ligegyldigt fodboldresultat, hvilket jeg, indrømmet, satanisk nyder. Jeg putter gerne salt i såret ved at mene, at indkast i fodbold er en helt upassende foranstaltning. Det svarer jo til, at man i håndbold bruger indspark. Grandfætter & Co. er udpluk fra dagbog og andre fortællinger, der har afsæt i forfatterens specielle forhold til sin grandfætter. Bogens spiddende humor rammer på munter vis et til tider skrupskørt Danmark ind. Om forfatterenHans-Henning Jacobsen (f. 1958) debuterer med Grandfætter & Co. Historiernes subtile humor gør pointerne ekstra underholdende, mens typologier, trends og adfærd behandles med et kærligt og mærkbart prik.
Når pandemien hærger forsøger alverdens lande at overgå hinanden for at skaffe de fornødne vacciner, der kan nedbringe befolkningens lidelse og død.Den virksomhed, der først udvikler den bedste og mest sikre vaccine, vil tjene uhyrlige summer. Egoisme og kalkuleret udnyttelse har fortrængt personlig moral.Ratko Dragic bor i Serbien med sin farmor og bedstefar, der lever en slidsom og fattig tilværelse, hvor de opretholder livet ved at dyrke og sælge kartofler.Ratko oplever ingen kærlighed – kun arbejde og afstraffelse – og blot fem år gammel lærer han at skyde for at bidrage til familiens føde.At dræbe uden samvittighed bliver hans levebrød og død.Om forfatterenChristian Broberg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 1979. Han har undervist på Via University College i over 25 år.Moralsk Fordærv er forfatterens debutroman.
Jeg. Dig. Den.Du ser én. Jeg to.Du ser jeg. Jeg ser. Den og dig.Du tror, du ser jeg. Men det er den, du ser.Den er en illusion. Din ønskedatter. Ikke jeg.Den er deform i mine øjne. Ikke i dine.Fuldkommen bliver den. Aldrig. For den bærer. Mit præg.Ved at være den fik jeg din kærlighed, jeg aldrig fik.Når jeg var. Jeg.Digtsamlingen ”Jeg” er en personlig fortælling i tre dele, som tager sit afsæt i et barns oplevelse af svigt og afsavn.Det bliver begyndelsen til et indre kaos, som i teenageårene udvikler sig til et psykisk sammenbrud, og en rejse ind i sindets dystre afkroge, som en uundgåelig konsekvens af jegets langsomme destruktion.Om forfatterenCaroline Storgaard Gyldmark (f. 1999) debuterer med digtsamlingen Jeg.Caroline droppede ud af 2.g i gymnasiet som følge af en stressrelateret depression.At skabe digte blev en vigtig del af at bearbejde sine oplevelser. I 2019 deltog Caroline i radioudsendelsen Tabu om fraværende fædre, og det blev afgørende for at sætte sin stemme i spil.
Vi står over for at skulle betragte forældrerollen med et fornyet og opdateret syn. Det er ikke bare et spørgsmål om at få nogle nye værktøjer eller en ny praksis. Det er at vågne op fra vores mindset og etablerede forestilling om: ”Hvad er en mor? Hvad er en far?”Det sker ikke ved primært at observere, mestre og håndtere vores børn, men ved at observere og håndtere os selv og kigge mere indad. Vores største håb og ønske er at give vores børn al den kærlighed, vi har til dem, og det er ikke altid lige nemt! At give kærlighed er også at give nærvær, og det sker ved, at vi forbinder os med vores børn. Men for at kunne forbinde os autentisk, er vi nødt til at kunne forbinde os med os selv.Denne bog er til dig, der ønsker at blive en endnu mere bevidstgjort forælder med en tidssvarende og forstærket bevidsthed i dit forældreskab. Om forfatterenSigne Westi Løvland (f. 1975) beskriver sit syn på, hvilke udfordringer, der præger forældre i vor tid, og hvordan vi bedst møder dem. Hun skriver ud fra professionel og personlig erfaring som mor til fire børn, psykoterapeut MPF, lærer, konsulent og foredragsholder.Den bevidste forælder handler om at skabe en bedre og tættere forbindelse og kontakt til vores børn, blandt andet ved at blive mere opmærksom og bevidst om vore egne overbevisninger, mønstre og tillærte vaner.
In It’s All About People – 35 Years a CEO, Steen Westh Nielsen distils his long experience leading small and medium sized manufacturing and service companies in Denmark, Germany, the Czech Republic, and Slovakia, into a highly readable guide to management and leadership.With his co-author Jeremy Verity, he describes his life-story and explores how his background as a Dane helped him manage people “the Scandinavian way”; what he learned from working with people from many different backgrounds; and the techniques of management he developed while building up a highly successful software house in Central Europe.It is an informative story, that includes lessons learned along the way, which he tells entertainingly with the intention of inspiring managers who today run, or hope one day to run, a small- or medium-sized enterprise.About the authorsSteen Westh Nielsen is a Danish entrepreneur, salesman and business mentor. Trained as a lawyer, he took up business soon after university and became a CEO in his mid-30s. For the next 35 years he managed companies in many countries, practicing entrepreneurship, leadership, and management with an international perspective.Jeremy Verity is a Jamaican broadcaster, journalist, producer, and hesitant information scientist. He has worked for the Jamaica Broadcasting Corporation, the BBC, the Thompson Corporation and BMW/LandRover in the Caribbean, Africa, and Europe.
Syv noveller. Syv forskellige historier. Syv komplicerede og interessante problemer, hvor spørgsmålet ”hvem fxck er jeg?” stilles.I en verden, der altid forandrer sig, og hvor sociale normer altid spiller ind, er det aldrig let at finde ud af, hvor man hører til.Novellernes hovedpersoner befinder sig i problematiske kriser, hvor identiteten og modet til at være sig selv sættes på prøve. Livet er ikke altid farverigt og at skille sig ud fra mængden er ofte en ensom ting at gøre, men hvis vi alle er forskellige, hvorfor er nogle så tvunget til at stå alene?Hvem fxck er jeg? er en novellesamling, der bringer det svære, komplicerede liv i forskellige tidsaldre til lys. Både seksualitet, mentale sygdomme og voldtægt tages op.Om forfatterenAnne Thode Thyssen (f. 2000) debuterer med Hvem fxck er jeg? Novellesamlingen kaster lys over svære emner, som selv i vores moderne verden stadig bliver set skævt til.
På flugt fra varulven Grom ankommer den unge Jonathan til Grimstadt.Byens indbyggere tager ham til sig og lader ham bo iblandt dem, i sikkerhed for Grom.Grimstadt er fuld af mærkelige væsener og hemmeligheder, der bare venter på at blive fundet.Grom venter dog uden for byens sikre mure, og den grusomme varulv har ikke tænkt sig at lade et bytte slippe væk.Grimstadt er en Fantasyroman.Om forfatterenWilliam Goshawk (f. 1993) har ingen uddannelse, men det har ikke stoppet ham i at forfølge forfatterdrømmen. Han bruger en del af sin fritid på at skrive Fantasy og Science Fiction. William Goshawk debuterede i 2020 med Mystikernes Mærke.
Lærerbogen indeholder tips og ideer til den nye lærer og til forældrene, tips som jeg gerne selv ville have haft, da jeg startede som lærer.Teksten leverer nedslag på de områder som en gammel lærer finder interessant. De bliver bredt ud i et uskyldigt håb om at både lærere og forældre inspireres.Det er ikke en stemme fra graven, men dog fra pensionisten, til nogle vigtige aktører som nu er sammen om at skabe liv, mening og glæde i det cirkus som folkeskolen også er.Om forfatterenHans Erik Hansen (f. 1956) har skrevet en halv snes bøger. Mange af dem har været julehistorier for børn, lavet i samarbejde med tegneren Julius. En del skuespil til brug i skolen er også udgivet. Med Lærerbogen har forfatteren for anden gang folkeskolen som emne.
Du har altid et valg.Tør du tage beslutninger, som måske vil ændre hele dit liv?Elisa lider af mareridt, der ligner hinanden, men ligger der mere bagved?Lucas er teenager med alvorlige problemer i hjemmet, men kan han bryde fri af familiens voldelige element?De to unge mødes midt i deres egne, rodede liv, og kan det spæde forhold overleve familieproblemer, psykiske forhindringer, mord, sorg og løgne?Om forfatterenDu har altid et valg er Ida Rørbæks debutroman. Bogen skildrer valg i livet, der påvirker på godt og ondt. Valgene kan føre til kærlighed, venskab og tillid, men det kan også blive opdagelsen af livets mørke sider.
Hvordan klarer vi at leve, når vi også skal dø?Hvordan klarer vi at dø, når vi også skal leve?Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for fortællingen om en ældre kvindes insisteren på at leve og dø med sin kræft uden at modtage behandling. Hun fravælger muligheden for et længere liv, fordi det indbefatter risikoen for et liv på halv kraft.Fortællingen er vinklet om datterens perspektiv som morens bisidder fra start til slut. Den udfolder, hvilke årsager der ligger bag morens valg, og datterens vanskeligheder med at forlige sig med valget.Kunsten at overleve døden handler både om døden og kunsten at overleve døden, når den kommer helt tæt på.Derfor handler den mest af alt om kunsten at leve, fordi vi skal dø.Om forfatterenTheresa Schilhab (f. 1967) er dr.pæd., ph.d., cand.scient., MA og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.Hun har skrevet både fagbøger og forskningsformidling. Kunsten at overleve døden er hendes debut som skønlitterær forfatter.
Alexander møder Lene ved et tilfældigt besøg på Statens Museum for Kunst.Lene er en ung kvinde, som han på mange måder opfatter som gammeldags, især i hendes tone af alvidenhed. En tone han for længst mener at have tilbagelagt, som ung mand på vej ud i livet.Alexander føler irritation og lettere modvilje mod Lene, men han lytter med nysgerrig opmærksomhed.Enkelte personer kan få tankerne til at flyde, og mange gange i en konstruktiv retning. Uanset hvor meget vi selv vil styre vores tilværelse, så sætter disse mennesker et aftryk i vores liv.Er mødet med andre en tilfældighed? Hvem møder vi på vores vej ud i den verden, hvor vi lever?Kan dagens spørgsmål og tanker bruges som afsæt til de mange dage, der vil komme?Om forfatterenBjarne Heckmann er uddannet økonom og har bopæl på Amager. Han er naturelsker samt aktiv amatørfotograf. Tankens illusioner har i mange år ligget som et skuffeprojekt, men er nu skrevet færdig til denne debutroman.
Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden.Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd.”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.”Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn.Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet.Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til.Om forfatterenLiselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.
Anna hævede sine knyttede næver.”Godt så. Hvem er I, og hvad vil I?”Manden foran hende løftede afværgende hænderne.”Rolig nu, frøken. Vi vil bare tale lidt med dig.””I skal holde jer fra mig, det er det eneste, I skal,” snappede Anna.Den fremmede strøg sig over skægget, mens hans blik løb op og ned ad hende.”Hun er helt perfekt,” sagde han tænksomt, hvorefter han så op på de to soldater bag hende. ”Grib hende.”Det er sommer, og der er endelig faldet ro over den lille gruppe i den afdøde enkefru Kerstins hjem. Elverne Lecia og Gelas begynder deres søgen efter en redning til deres broder Draganas, der holdes fanget i elverskoven.Imens kæmper Erik for at bevare overtaget over sin skygge. Men da en gruppe fremmede soldater viser interesse for Anna, bliver det hurtigt tydeligt, at alt ikke kommer til at gå som planlagt …Om forfatterenMette Østergaard Filsø (født 1987) er uddannet ph.d. i kemi og bor sammen med sin mand og to børn i Vejle. Når hun ikke nørder med avancerede maskiner, syrer og baser, bruger hun tiden på sin store passion: at skrive.Hun debuterede i 2010 med Dragebjergenes Hemmelighed. I 2019 udkom Mordet i Elverskoven, der var første bind af Himmelkrystallens Børn. Her skrev anmelderne:“En meget velskrevet bog med nye og spændende indfaldsvinkler til begrebet elverfolk … Anbefales!” DBC Lektørudtalelse⭐⭐⭐⭐⭐ “En fryd for fantasy-elskeren fra start til slut …” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”Virkelig god bog” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”En virkelig spændende fantasyhistorie.” brittwest.dk“en YA fantasyfortælling, som finder sted i en spændende verden, hvor de gode kæmper det godes kamp, og de onde er virkeligt onde.” Himmelskibet.dk
Har du nogensindevandret om natteni natlysets skærset ind i vildnisset og kyssetdin frygt farvelvandret i bjergesom ingen ende havdebadet i det koldeste vandSet et menneskei hendes rette elementSpringe udog blot være friSom perler på en snor tager læseren med på en jordomrejse og en tur dybt ned gennem livet. Her møder læseren kærlighed, sorg, spontanitet og nye kulturer.Forfatteren kombinerer digtgenren med historiefortællinger i en ny form. Her er en perlerække af humoristiske og eftertænksomme historier og digte, som flyder sammen i et personligt værk, der både underholder og får nakkehårene til at rejse sig.Om forfatterenTrine Linde er nyudsprunget forfatter med digtsamlingen Som perler på en snor.
Hannibal er lige gået ud af niende klasse, da han begynder at drømme om et stort sejlskib og en ung pige.Hannibal og hans familie tager til Helgoland, hvor han møder Valentina, som ligeledes har drømme om et sejlskib.Sammen tager de på rejse til Ebeltoft og fregatten Jylland for at løse gåden om et tyveri, der blev begået i 1876.-------I 1876 påmønstrer den unge William fregatten Jylland. Fregatten skal som kongeskib besøge Skt. Petersborg i Rusland.William er bestemt ikke sømand og bliver sat til at passe de køer, som er med på rejsen. Køerne skal levere mælk til kongefamilien, og den unge Prinsesse Thyra bliver gode venner med William.Snart går det op for dem, at der foregår mystiske ting på skibet.Om forfatteren og bogenRobert Egerton Simonsen arbejder som lærerassistent på en folkeskole. Igennem børnene fik han inspirationen til at skrive.Hannibal og Valentina blev skabt af mange små fortællinger, der spontant blev digtet og fortalt ved middagsmaden i skolen. Fregatten Jyllands tur til Rusland er faktuel korrekt, men handlingen er fiktion.
Den fraskilte gymnasielærer Nanna på 53 får foræret en chance til at realisere sin drøm om at rejse for at male. Hun møder den jævnaldrende fotograf Klaus, og med planen om et fælles projekt rejser de sammen til Mozambique.Uventede begivenheder skiller deres veje, da Nanna må afbryde rejsen for at tage hjem til Danmark. Usikker på sig selv og sit forehavende tager hun efterfølgende ophold hos en veninde i Rom. Her nærer tilfældet hendes tvivl, om hun skal vende tilbage til Mozambique og Klaus.Rejsen til Afrika bliver skelsættende for både Nanna og Klaus, men kan de to sårede sjæle slippe deres bagage og finde sammen?Bogen tager læseren med på en spændende rejse på både det ydre og indre plan og skildrer drømmene såvel som vanskelighederne ved at skifte spor i en moden alder.Om forfatterenBente Hahne er lærer i dansk som fremmedsprog og har gennem hele sit professionelle liv været beskæftiget med internationale relationer. Hun har rejst i store dele af verden og har i længere perioder opholdt sig i udlandet. Fra 1999 til 2001 var hun udstationeret i Maputo, Mozambique, gennem Danida. Nannas rejse er hendes første roman.
”Jeg ved jo godt inderst inde, at han kan finde noget, der er bedre end sådan en som mig. Jeg aner jo ikke, hvad jeg laver. Jeg er ikke sådan en, man præsenterer for sine forældre eller planlægger en fremtid med. Jeg er jo bare Aya, barn af en misbruger og ude af stand til at tage en selvstændig beslutning og ansvar for mit eget liv.”Den 17-årige Aya lider i al hemmelighed af angst, og da hendes far dør, tvinges hun til at klare sig selv på egen hånd.Hun indleder et forhold til den noget ældre Aleksander, men da hun får tilbudt et job i København, øjner hun chancen for at starte forfra, langt væk fra fortiden. Tør hun tage springet?Ayas Valg er historien om at give slip på fortiden, følge sit hjerte og turde stå på egne ben.Om forfatterenMette Krakau Johansen (født 1984) er uddannet kontorassistent og har skrevet siden teenageårene. Mette er bosiddende i Roskilde med sin kæreste og katten Lena. Ayas Valg er hendes debutroman.
VI ER TIDEN er en filosofisk fiktion. I bogen undersøger Camilla Howalt, igennem sine figurer, hvordan sindet hænger sammen med kroppen og vice versa. Ved igen og igen at gå til splittelser i alle lag af eksistensen, fremtræder både foruroligende og humoristiske perspektiver på figurernes indre, samt ydre, verdener.Igennem forskellige lag af bevidsthed, perspektiverer Camilla muligheden for samtidige eksistenser, samt splittet mellem disse. Igennem figurerne (gen-)oplever og (for-)følger vi muligheden for mentale splittelser, samt dannelsen af overgange mellem disse. Igennem ni kapitler rejser læseren til ni forskellige byer, der med ikke særligt arkitektoniske særpræg, iscenesætter møder mellem to x ni mennesker, og hvad det formmæssigt indebærer: at det imaginære og evnen til at symbolisere er limen imellem os. Om forfatterenCamilla Howalt (1968), kunstner, arbejder med skrift og billeder/billeder og skrift, samt indimellem lyd. Hun er uddannet fra London School of Art i 2002 med en bachelor i fine art, og i 2012 fra Center for Research in Modern European Philosophy med en master i filosofi og æstetik.VI ER TIDEN er Camilla Howalts første bogudgivelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.