Bøger udgivet af Forlaget Zenith IC

* I forbindelse med gåden om Shakespeares identitet har mange kyndige folk gennem tiderne påpeget, at hundredevis af detaljer i Shakespeares værker vil sandsynliggøre, at han var en anden end personen med navnet Shakespeare. Da teksterne hyppigt omtaler stjerneverdenen og astrologi, synes det gådefuldt, at kandidater, der foreslås som den ægte forfatters identitet, ikke ses overhovedet at have beskæftiget sig med disse emner. * Så hvem var den egentlige, alvidende forfatter bag Shakespeare-navnet? Det diskuteres ivrigt over hele verden. Ligeså om teksternes skjulte info om dette. Ja, hvem var han i virkeligheden? * Den engelske filosof, forfatter, videnskabsmand, jurist og statsmand, Sir Francis Bacon (1561-1626), støttede den videnskabelige revolution. Han er en af de mest betydningsfulde kandidater til også at være den ukendte forfatter bag den gådefulde Shakespeare-identitet.

* Gennem flere tusinde år før vores tidsregning var den sære og mystiske plante, misteltenen, en stærkt virksom lægeplante, der tillige af specielle årsager var æret meget højt af druiderne, der i fortidens Europa var de keltiske folks højlærde præster. Her havde planten også sin særlige rolle i vores ældre historie. Lang tids videnskabelig forskning viser, at planten også er afhængig af astronomiske forhold. * Misteltenen, denne sagnomspundne og mystiske plante har med særegne vækstforhold og medicinske egenskaber inspireret til en speciel og yderst interessante psykologiske motiver i mytologi og folketradition. Hos kelterne i oldtidens Europa var den en hellig plante. * Et af tegnene på at misteltenen havde hellig status, var at keltiske druidepræster kun med en guldsegl og under særlige ritualer måtte skære mistelten ned fra kronen af gamle egetræer og ærbødigt opfange dem i hvide klædestykker. Planten måtte aldrig røre jorden.

* Lige fra tidernes morgen har mennesket fortløbende iagttaget, hvad der foregik på stjernehimlen. Der er fundet astronomiske registreringer til sol-og-månekalendere mere end 30.000 år gamle. - Ved at bruge observationsdata fra gentagne forløb, skabtes forudsigelser: astrologi. Så sent som i renæssancen fandtes den overbevisning, at astrologi var en reel videnskab. Astrologi har i alle kultursamfund sat utallige spor i sprog, symbolik, lægekunst, religion og kunst. * I alle de store gamle oldtidskulturer fandtes ensartede ideer om, at himmelske forhold genspejlede jordiske forhold. Det opfattede oldtidsfolk også i forbindelse med Dyrekredsen og planeterne. Det førte til kalender og tidsforudsigelser - og det udviklede en astrologi. * Ifølge oldtidens legender kendtes astrologiske ideer også hos nu forsvundne kulturer ofte med fælles astrologisk billedsymbolik med flere slags dyr som model.

Ideen om alkymisternes ‘Store Værk’ går langt tilbage i historien. En sen brug af udtrykket var meget fremme i alkymien i middelalderens Europa - og refererer til succesrig afslutning af transmutation fra et grundelement til guld eller frembringelse af ”de vises sten” - men især til personlig trans- mutation. Dette fænomen blev på ny studeret og diskuteret af Carl G. Jung. * Som en særlig form for indvielse var alkymi en egen vej til spirituel udvikling. Alkymi var i brug i oldtidens Egypten - og især i renæssancen. I Bibelen, efter den gådefulde ”Guldkalv” episode som afspejler en kultisk betydning, skulle israelitterne drikke vand, hvori Moses havde strøet guldstøv. Det stof er fra oldtiden kendt i alkymi som et særligt lægemiddel. Alkymiens senere fysiske bidrag til moderne videnskab er umådelige - og udvikledes til moderne kemisk industri, medicin og atomfysik, men uden at inkludere ånd som alkymisternes arbejde krævede.

* Astrologi var i flere århundreder en ignoreret viden, kun studeret af få. Men fra 1950erne leverede dansk astrolog, forfatter og forlægger Irene Christensen et gennembrud af information i den større offentlighed. Hun udgav noget helt nyt her landet: et astrologisk tidsskrift, ”Stjernerne”. * I 1958 etablerede hun Nordens ældste astrologiskole og opretttede derpå første diplomeksamen. Med Irene Christensen kom astrologi i TV, blev mediekendt og afholdt af hele Danmark. Hun ville opfylde sit mål at udbrede astrologi, så alle åbent kunne udvikle studierne af denne filosofi. * Pioneren Irene Christensens i over 65 år eksisterende astrologitidsskrift blev også et forum for alternative studier. Fra bladets årgange er blevet fremdraget detaljeret info og data fra eksperters artikler om astrologi, grafologi, yoga, parapsykologi, filosofi, kiromanti. Et spændende tidsbillede og forfatterarkiv med en værdifuld dokumentation, der især findes samlet her.

* Sigmund Freud på sporet af den historiske Moses. Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede vort syn på de gamle bibelteksters indhold, mens mange teologi- og sprogforskere undertiden kom på vildspor ved ufunderede teorier, der blev fastlagt tidligt, inden at arkæologi, etnografi og historie som videnskab var blevet stærkere udviklet. Freud konkludrede, at Moses var egypter. Det vakte international opsigt. Ligesom der eksisterer en ‘Moses-gåde’, findes der en ‘Freud-gåde’, der angår hans stærkt aktive interessefelt for Moses. * Freud idealiserede Moses og sammenlignede sig selv med Moses, og sin yngre kollega C.G. Jung med Joshua. Dog, Jung og tidligere Goethe havde deres egne versioner af Moses-Joshua-konceptet. Desuden interesserede Freud sig for kabbala, drømmetydning og bibelkoder, men modsat Jung fik han problemer med astrologi. * Også det spirituelle verdensbillede i tidlige kulturer blev studeret af forskerne - og gav inspiration til mange områder. På den baggrund blev Sigmund Freud betydeligt influeret af den antropologiske forskning - det mærkes især i hans berømte afhandling om Moses, i 1938, ”Der Mann Moses und die Monotheistische Religion”. Han syntes tillige, at den i nogle tilfælde kunne provokere. Fra langt tilbage i oldtiden har den historiske figur Moses sat et imponerende præg også på den vestlige kultur - ligesom Freud har sat sit særlige præg i det 20. århundrede. * Med basis i Sigmund Freuds udvikling af psykologisk profilering af vigtige personer, ikke mindst i forbindelse med Moses, har i 1940erne FBI og snart også USA’s militærs strategikommando taget denne psykologividenskab i anvendelse. - Gennem alle årene efter Freuds tid op til i dag ses utallige Freud-forskeres afhandlinger igen og fortsat at handle om Freuds stilling i spørgsmål om Moses, og næsten ingenting om Moses selv. Men Freuds fremlagte synspunkter såvel som hans kritikeres kan nu genovervejes og afprøves i lyset af senere tiders forøgede viden om Moses fra antropologi, historie og arkæologi.

* Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f.Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”. * Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række  årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start. * Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet. * Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.

Overalt i oldtiden var indvielsesmysteriernes stjernelære en naturlig del af religionskulturen. Flere af disse træk ses i Bibelen og senere også i den ældste kristne lære. Men undervejs synes der her at være tabt en nøgle til nogle særlige lag i Bibelen, der rummer viden om og referencer til en underliggende esoterisk stjernelære og kosmologi. * Bibelens fem første og ældste bøger eller tekstsamlinger - der traditionelt tilskrives Moses - fortæller bl.a. om Josefs drøm med stjernetegnene, som hans brødre umiddelbart kunne opfatte at have relation til hver af dem. - I det hele taget indgik i største udstrækning de himmelske elementer i religion og mytologi, men blev med tiden ikke længere forstået i dybden. * Allerede da antropologien var et nyt studium sidst i 1800-tallet, kunne man her påvise, at den første teologi i den ældre historie var baseret på stjernekundskab. Det er veldokumenteret, at ordet katolsk er fra stjerneterminologien og brugtes i universel betydning: ”himlens stjerne-indflydelse ovenfra over alle nede på Jorden. - Inkluderes stjernelære-emnet mere konkret i historieforskningen med seriøs belysning af væsentlige træk, vil mange mindre forståelige eller gådefulde tekstforhold fra ældre historie og i Bibelen fremtræde mere logiske og realistiske.