Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Grønningen 1

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Og nu holder hun snart ikke til mere
    af Karin Heurlin
    138,95 - 153,95 kr.

    12-årige Olga er på sommerferie, og hun ville ønske, den snart var slut. For hendes mor beder hende konstant om at være mere glad. Hendes storesøster går i så små shorts, at hendes numse stikker ud. Og det er mere ulækkert, end når hendes lillesøster kaster op i bilen efter to liter Fanta. Olgas storesøster har selvfølgelig allerede fundet en feriekæreste. Og hendes lillesøster har fundet en veninde i en campingvogn med fladskærm, hjørnesofa og dannebrogsflag. Olga er sat på pause. Både af sin kæreste hjemme i Danmark. Og af en dum dreng, der spærrer vandrutsjebanen. ❤ ❤ ❤ ❤ ”Til sidst knuselsker man Olga.” Politiken         ”Jeg er kæmpe fan af Olga.” Børnelitteratur”Bør læses af alle piger inklusiv deres mødre.” Dansk Bibliotekscenter

  • - Anne Velin
    af Birgitte Wulff
    158,95 - 188,95 kr.

    Andet bind i Birgitte Wulffs hitkrimiserie om Anne Velin. Denne gang foregår historien hos eliten i dansk ridesport.For Josefine er lykken gjort, da den tidligere landsholdsrytter og ejendomsinvestor Alexander Lunn tager hendes ridekarriere under sine vinger, for hans undervisning er kendt for at lede direkte til en plads på U25-landsholdet.Det går efterhånden op for Josefine, at han tager sig umanerligt godt betalt for tjenesten, men det er ikke derfor, at Josefines mor, Charlotte Villum, opsøger Anne Velin i Radio 4’s nye lokaler i Aarhus. Nej, Charlotte Villum har fået stjålet en hesteransport, og nu vil hun have Anne til at undersøge sagen. Som freelancer må Anne tage de opgaver, hun kan få, så hun takker modstræbende ja til den velklædte kvinde med den skarpe page og solbrillerne.Jagten på den stjålne lastbil fører Anne ind i en forretningsverden, hvor parterne er meget tæt forbundne og også plejer fællesinteresser i privat regi, der omfatter meget mere end handel med heste og ejendomme. Annes kæreste, Lars, plejer sin karriere i Amsterdam, mens Anne står over for hestesportselitens glitrende glansbillede, og en uventet fristelse viser sig og truer hendes eget moralske kompas.Rigmanden er anden bog i serien om den egenrådige og stædige journalist Anne Velin, der hverken viger tilbage for at skyde genvej til målet eller sætte livet på spil for at løse mysteriet og få den gode historie.Pressen skrev om Tårnspringeren:”Fyringsrunder, statustab og kvindehad i provinsen. Ny krimiserie starter lovende.”♥♥♥♥ Politiken

  • - Bliv konkret og spar på kræfterne
    af Anders Seneca
    158,95 - 193,95 kr.

    Anders Seneca vender hjem til kerneopgaven i sin nye bog. En krise er øjenåbnende for mange virksomheder.De sidste 10 år har det været Anders Senecas kerneopgave at hjælpe andre med at løse deres kerneopgave bedst muligt. Den erfaring har givet ham et skarpt blik for, hvornår en arbejdsplads fungerer, og hvornår den ikke gør.Bogens pointer og perspektiver hviler på de mange hundrede processer og samarbejder, Anders Seneca har været involveret i samtlige danske regioner og i 94 af landets 98 kommuner.Anders Seneca giver en opbyggelig indsigt i, hvordan man kan finde frem til sin kerneopgave.Anders Seneca er stifter af konsulentfirmaet Dogmekompagniet, foredragsholder og forfatter til flere bestsellere.

  • af Zahra Pedersen
    158,95 - 193,95 kr.

    Ameera har bare styr på sit liv. Hun har fået drømmejobbet på et af Londons eksklusive reklamebureauer og færdes hjemmevant i både sneakers og stiletter. Hendes kæmpestore arabiske familie og vennekreds har desuden påpeget, at hun både er køn, god til børn, høflig og i stand til at konversere potentielle svigerforældre på arabisk, så hvorfor er hun ikke blevet gift endnu?Faretruende tæt på de ­– i etniske kredse ­– så frygtede tredive år og en ydmygende skæbne som evig pebermø beslutter Ameera sig for at gøre noget ved sagen. Men hvad gør man, når visse mandstyper hænger én langt ud af halsen? Kan speeddating eller en magisk, muslimsk dating app løse det presserende problem, og hvad skal hun egentlig stille op med den søde cheesecake-fyr på den lokale café?Ameera giver sig selv et år til at finde en mand, koste hvad det koste vil.Zahra er født og opvokset i Danmark som datter af en imam. Hun har boet i London i ti år. Hun er journalist, livsstilscoach for muslimske kvinder, skribent, podcast- og tv-vært for bl.a. DRs programrække Kampen om mig. Zahra er vokset op med Islam, men valgte først officielt religionen til som voksen. Det har sendt hende ud på en rejse for at opdage og nedbryde tabuer om, hvem den moderne, muslimske kvinde er – langt væk fra mediernes billede.

  • - fra sprogpoliti til tankepoliti
    af Caroline Fourest
    115,95 - 165,95 kr.

    Caroline Fourest tilhører den franske, udogmatiske venstrefløj. Hun sad i redaktionen for det franske satire-tidsskrift Charlie Hebdo under Muhammed-krisen og er medstifter af det feministiske, antiracistiske tidsskrift ProChoix. Generation krænket er Caroline Fourests velargumenterede opgør med identitetspolitikken, en ny totalitarisme, som kuer den frie debat og truer ytringsfriheden. I Canada nedlægges et yogakursus efter højlydte anklager om kulturel appropriation, og på universiteter verden over udhuler ”trigger warnings” og ”safe spaces” den frie akademiske tænkning og kritiske tradition.Caroline Fourest er stærkt engageret i kampen mod sexisme, racisme og homofobi, både som intellektuel og aktivist, og nu advarer hun mod tankepolitiet.

  • - Min ærlige historie om dengang skolen lukkede, og jeg fik nok af min egen familie
    af Karin Heurlin
    119,95 - 128,95 kr.

    12-årige Olga er lukket inde med sin pinlige familie og sin grimme hund under Corona-krisen. Det er ikke sjovt, når ens mor synger Kim Larsen-sange ud ad vinduet. Eller når ens storesøster er både forelsket, veganer og ulykkeligt forelsket. Det er heller ikke rart at se uhyggelige billeder af døde i fjernsynet, når man er for stor til at sidde på skødet. Og det er faktisk også trist at cykle forbi sin tomme skole. Og tænke på, at ens far bor helt alene.Heldigvis er der også noget godt ved krisen. For eksempel de ti kroner, som Olga får hver dag for ikke at fortælle, at hendes mor har hamstret toiletpapir. Og så selvfølgelig den flotte dreng med den hvide hund, som Olga møder i hundeparken – på to meters afstand. Er det egentlig ok at blive forelsket for første gang midt i en Corona-krise?Dagbogen skrider frem i takt med Corona-krisen. Med en blanding af humor og alvor fortæller den om alt det, der skete i foråret 2020, set med en 12-årig piges øjne.

  • af Helene Flood
    206,95 - 218,95 kr.

    ****** En af årets bedste krimier Stavanger Aftenblad***** Krimi skrevet med intelligens og indsigt Nrk***** Velskrevet og engagerende spændingsdebut VG Terapeuten skildrer den forvirring, der opstår i et menneske, når omgivelserne pludselig ændrer sig. Bogen er solgt til 25 lande. Sara er sådan én, der lever af at tænke klart om andres relationer. Men kan hun overhovedet tænke klart om sit eget ægteskab, da hun måske står på kanten af det? Den unge psykolog, Sara, driver sin lille privatpraksis fra et kontor over garagen i det gamle hus, som hun og Sigurd – Saras ambitiøse og overarbejdede arkitektmand – har arvet og skal til at renovere. Men det går trægt med både huset og jobbet, og da Sigurd en dag lægger en mystisk besked på Saras telefonsvarer, begynder livet for alvor at slå revner.Sigurd forsvinder sporløst på fjeldtur med gutterne – han når faktisk aldrig frem til hytten. Men hvor er han så? Sara begynder fortvivlet at rede trådene ud i et psykologisk spil, hun selv er en del af.

  • - En historie om at blive skilt. Knust. For til sidst at blive næsten hel igen
    af Karin Heurlin
    82,95 - 83,50 kr.

    En skilsmisseroman, der bringer tårerne og latteren frem fra dansk bestseller biografiforfatter. Gry er blevet skilt. Sammen med sine to børn skal hun starte et nyt liv i et dødsbo med gulnet savsmuldstapet og en mærkelig lugt. Man kan lære meget af sine kriser. Det gør Gry også. Hun lærer, at man kan sluge en gigantisk klump i halsen, så længe børnene ser på. Hun lærer også, at alderen ikke har lært hende meget. Hun er i hvert fald ikke blevet bedre til det med kærligheden. Eller til at styre en brandert. Hun lærer, at en tavs telefon er værre end et rigtigt afslag. Og at man kan være så flink, at man ender med at blive et røvhul. Dog lærer hun nok aldrig, hvad hun skal svare, når den syvårige datter siger: ”Mor, inden du går. Vil du så ikke blive lidt længere?” Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Inden du går er hendes første roman.

  • - Det tænkende menneske fra hulemand til verdensborger
    af Søren Schauser
    218,95 - 298,95 kr.

    EGO er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. EGO handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iphone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en abe for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

  • - En lille dronning
    af Louise Rosenkrands
    118,95 - 153,95 kr.

    MARGRETHE – en lille dronning fortæller hele historien om dronningens liv. Fra hun blev født, mens tyske soldater indtog København, til arvefølgen blev ændret, så en datter kunne regere, og til hun selv indtog tronen og stiftede familie. Vi besøger Grønland, kongeskibet Dannebrog og holder sommerferie på Marselisborg. Bogen er gennemillustreret med Louise Rosenkrands’ sødmefulde og moderne streg og kan både læses som godnathistorie for den 4-årige og for den 10-årige, som man gerne vil fortælle et stykke danmarkshistorie.

  • af Martin Wittrup Enggaard
    162,95 - 188,95 kr.

    ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund?Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.

  • - Kunsten at leve og overleve med en virksomhed i generationer
    af Flemming Højbo
    196,95 - 298,95 kr.

    Der er mere end 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, som beskæftiger mere end 800.000 mennesker. Hver eneste by i Danmark har disse familier, for hvem virksomheden fylder og former en overordentlig stor del af deres liv, og for hvem pligten og loyaliteten over for familiens historie og navn kommer først. De er en rygrad i dansk økonomi, og i denne bog kan du læse, hvordan driftighed og omstillingsevne lever videre, fra slægtled til slægtled, og sætter varigt aftryk på vores samfund. Bogen her handler om fem af disse familier. Om forretningsmæssige op- og nedture. Og om hvordan man lever og overlever med en virksomhed, der har rødder i 1800- og 1900-tallets Danmark.Hvordan lykkes man med at holde en forretning i familieeje i vidt forskellige erhverv som hofjuvelerer, svinebønder, korn- og foderstofhandlere, læderhandlere og fabrikanter?Hvordan kæmper men sig igennem følgerne af økonomiske kriser, krige og menneskelige tragedier?Og hvordan bibeholder man lysten og energien til at forny og forandre tidligere generationers livsværk?Flemming Højbo (f. 1959) har gennem 40 år beskæftiget sig med dansk og nordisk erhvervsliv som erhvervs- og finansjournalist, chefredaktør og kommunikationsrådgiver. Han har blandt andet arbejdet for Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten, Børsen, Berlingske Nyhedsmagasin og Nordea Asset & Wealth Management. Flemming Højbo er forfatter til bogen Det sidste Kompagni – ØKs storhed og fald.

  • af Moa Herngren
    162,95 - 193,95 kr.

    Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.

  • af Ole Hall
    178,95 - 248,95 kr.

    Elon Musk bygger en ny verden. En verden med selvkørende elbiler, robotter, kunstig intelligens, kæmperaketter, hemmelige algoritmer og computerchips, der kan opereres direkte ind i din hjerne.Det ene projekt er mere visionært end det andet. Og vanvittigt. Men Elon Musk har en enestående evne til at eksekvere, og med fænomenet Tesla som kronjuvelen har han opnået kultstatus og svimlende økonomisk succes.Men hvordan bygger Elon Musk sine virksomheder?Hvad er det for metoder og ledelsesværdier, der på tværs af industrier får Elon Musk til at sætte konkurrenter til vægs, mens investorer kaster milliarder efter hans projekter?Det undersøger erhvervsjournalist Ole Hall i denne bog. Han kommer på sporet af en stålsat techmogul, der på ekstrem vis opererer med langsigtede målsætninger og et personligt brand, der polariserer. Med et køligt fokus på produkter og teknologi frem for bløde menneskelige værdier har Elon Musk skabt en fankultur, og portrættet viser, hvordan man effektivt kommer til penge og magt i den moderne globaliserede internetøkonomi. Elon Musks vej til toppen er et billede på en ny epoke i erhvervslivet, hvor værdierne og forandringerne skabes hurtigere end nogensinde før, og hvor techeliten formentlig kan se frem til tiltagende rigdom og indflydelse på det liv, vi lever.Elon Musk (1971) er født i Pretoria, Sydafrika, og han er uddannet B.A. i fysik og B.S. i økonomi. Elon Musk er ejer eller medejer af virksomhederne Tesla, Twitter, SpaceX, Neuralink og The Boring Company. Han bliver i 2021 kåret som årets person i verden af det amerikanske magasin Time. I 2023 indtager Elon Musk førstepladsen over verdens rigeste mennesker.Ole Hall (1981) er journalist og M.A. i europæiske studier. Han har som journalist dækket erhvervslivet og økonomien i mere end et årti for bl.a. DR, Berlingske og Jyllands-Posten. Han er forfatter til erhvervsbøger om Pandora, Kasi-Jesper og Ryanair, og han har for sit journalistiske arbejde modtaget flere priser og nomineringer – bl.a EU-Kommissionens internationale journalistpris og Advokatrådets journalistpris.

  • - Min rejse gennem Norges barske natur og mit kaosfyldte hjerte
    af Caroline Schack
    218,95 - 238,95 kr.

    Da der brød krig ud i Europa, stod det klart for Caroline Schack, at den udsendelse, hendes mand skulle på i seks en halv måned, var af en helt anden karakter, end de først havde troet. Ugen efter var Caroline alene i deres fælles hjem i Holstebro. Hun var bange, og det var ensomt, men så besluttede hun sig for at handle på en livslang drøm.I otte uger rejser Caroline rundt i de norske fjelde med sin legesyge hund Sako og sin datter på syv måneder, Nora. I et kaos af storslået natur, mange lange timer og helt utrolige øjeblikke bliver denne dagbog til. Undervejs triller tårerne ned ad kinderne, nogle gange af træthed og ensomhed, andre gange af eufori over den forløsning, det er at hele sit hjerte med fjeldet som eneste vidne. Caroline rejser til Norge med en forventning om at opleve Norges dramatiske klippeformationer og buldrende vandfald, men det står hurtigt klart, at den største rejse er den, hun oplever inde i sig selv på toppen af fjeldet.I denne inspirerende og hudløst ærlige dagbogsfortælling deler Caroline ud af både alle de gode minder og de allersværeste øjeblikke fra sin rejse foruden fantastiske vandreruter og de bedste turtips. Så du også kan komme med ud.Caroline Schack er 30 år, mor, friluftsekspert, og ambulanceredder. Hun bor i et lille hus i Holstebro sammen med sin familie, og de tager tit på tur med hinanden – og med de mere end 47.000, som også følger med, når Caroline på Instagram deler ud af sin passion for friluftsliv, aktive rejser og vilde eventyr. @caroline_schack.

  • - Og hvordan han blev til, hvis man spørger mor (og det gjorde Eddie)
    af Cathrine Widunok Wichmand
    165,95 kr.

    Ny billedbog om, hvordan børn bliver skabt. Med humor og varme fortæller Cathrine W. Wichmand om, hvordan kroppen fungerer – og om hvordan man bliver til, også når det ikke går af sig selv. Hvordan blev jeg lavet? spørger 4-årge Eddie mor. Det er svært at svare på, når sandheden er i en petriskål på en fertilitetsklinik.Cathrine W. Wichmand forklarer i billedbogen Mirakeldrengen Eddie i børnehøjde, hvordan nogle børns rejse ind i verden er anderledes – og længere – end andres.Mirakeldrengen Eddie er illustreret af den populære tegner Pauline Drasbæk.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold og tidligere P3-vært. Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov. Cathrine har tidligere udgivet bestsellermemoirerne Hjertebarn.

  • af Majbritt Maria Lundgaard & Anne Sofie Espersen
    178,95 - 248,95 kr.

    Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

  • af Pernille Plaetner & Marianne Rohweder
    178,95 - 188,95 kr.

    Intet paradis uden slanger.Pernille Plaetner og Marianne Rohweder står bag den succesfulde krimiserie om den kvikke og kloge politikvinde Martha Munk. Forfatterne har et kærligt og skarpt blik for dramaerne inde bag de velklippede ligusterhække i provinsens mikrokosmos.I SLANGEREDEN trækkes Martha Munk ind i en sag blandt egnens rigeste og mest magfulde mænd. Et miljø, hvor grådighed og udnyttelse af andres svaghed stortrives, men også hvor små, uventede glimt af kærlighed og omsorg titter frem.Det er den varmeste sommer i mands minde, da Per Brink, en af de rigeste mænd i Odsherred, dør ved et fald i sit eget hjem. Sagen henlægges straks som et naturligt dødsfald, men Martha har nu sine tvivl og går bag om ryggen på sin chef, Torben Billing. Det kommer til at koste hende dyrt, for da den lokale magtelite kort efter rammes af en stribe drab, kan hun kun se til fra sidelinjen. Hun er nemlig blevet suspenderet.SLANGEREDEN er fortællingen om overklassens ’selvfølgelige privilegier’ og dens vilje til at gå alt for langt for at beholde dem.

  • - rejs dig efter skilsmissen
    af Christina Nørby Ibsen
    178,95 - 206,95 kr.

    Jeg sidder ved middagsbordet med mine tre børn, og stemningen er trykket. Ingen tør rigtigt tale om det emne, som alle tænker på. Min nylige skilsmisse. Jeg prøver at holde humøret oppe, smiler og snakker. Vi skal have en god aften. Jeg kigger på min søn, og lige i det øjeblik lægger han sin gaffel på præcis samme måde, som hans far altid har gjort, og det hele vender sig i mig. Tanken farer gennem hovedet på mig: Shit, jeg kan jo ikke finde ud af at være sammen med mine egne børn. (uddrag fra bogen) En hjertevarm bog om pludselig at stå alene midt i livet, når man ikke selv har valgt det, men må lære at leve med det. Christina Nørby Ibsen blev ramt af sit livs krise, da hun efter 30 års ægteskab blev skilt fra sin mand, fordi han havde et forhold til en anden kvinde. Hendes mand var en offentligt kendt person, og hele Danmark fulgte med, da hendes verden braste sammen. Hvad gjorde hun, da livet pludselig tog en drejning? Da alt det, hun kendte og troede på, blev taget fra hende – og hun ikke anede, hvad hun skulle stille op? Med et glimt i øjet trækker Ibsen på sine erfaringer, sorger og glæder. Hun bruger humor og ironi, når hun skal redde sig selv – og andre i samme situation – op til overfladen. Med fødderne skrøbeligt plantet er Christina Nørby Ibsens modige rejse – på både de gode og dårlige dage – ud på den anden side af sin skilsmisse. Christina Nørby Ibsen var gift i 30 år og har 3 voksne børn med sin tidligere ægtemand. Hun arbejder som sygeplejerske og står bag podcast-hittet For altid forandret om sin egen og andres livskrise. Med fødderne skrøbeligt plantet er skrevet i samarbejde med Marie-Louise Truelsen, journalist på ALT for damerne.

  • af Cathrine W. Wichmand
    178,95 - 206,95 kr.

    ”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

  • af Raven Leilani
    218,95 - 223,95 kr.

    "En stram, skarp og sjov bog om at være ung nu. Den er brutal – og genial." – ZADIE SMITHFormidabel amerikansk debut.Vinder af Kirkus Prize for FictionVinder af Center for Fiction First Novel PrizeVinder af National Book CriticsCircle Award for FictionLonglistet til Andrew CarnegieMedal for Excellence in FictionLonglistet til Women’s Prize for FictionBarack Obamas yndlingsromanGlød handler om en ung sort kvinde, Edie. Hun tumler igennem sine 20’ere, bor i en delelejlighed i Bushwick, stempler ind og ud af kontoret, hvor hun arbejder, og træffer i øvrigt en række upassende sexvalg. Indtil hun en dag møder Eric, ældre hvid familiefar fra New Jersey, som lever med sin kone i et åbent ægteskab – med regler.Edie bliver hurtigt den perfekte, sorte rollemodel for familien, der gerne vil virke fordomsfri og moderne, men ikke er det, når man kradser en smule i overfladen.Raven Leilanis GLØD er et portræt af en ung kvinde, der søger mening med sin tilværelse – sin lyst og sin vrede – i en forvirret tid. Romanen er både en uhyggeligt hjerteskærende og humoristisk beskrivelse af, hvor vanskeligt det kan være at tro på sit eget talent, og hvordan vores omgivelser er med til at skabe os som individer.

  • af Pernille Plaetner & Marianne Rohweder
    158,95 - 188,95 kr.

    Fortidens stemmer hvisker i murene.En succesrig virksomhedsejer, Mogens Bonde, findes brutalt myrdet i sit hjem. Martha Munk kender familien temmelig godt og står fra starten næsten alene med drabssagen, fordi hendes faste makker, Anders Berg, ligger underdrejet efter en skilsmisse, og stationens chefefterforsker, Søren Skovmose, har travlt med en narkosag i Holbæk.Sporene fører til et tidligere sindssygehospital i Nykøbing Sjælland, hvor Martha går på jagt efter sandheden blandt den brogede skare af iværksættere, kunstnere og terapeuter, der har slået sig ned i de gamle bygninger. Ved første øjekast ser alt tilforladeligt ud, men under overfladen findes overraskende sammenhænge, der trækker tråde til fortidens patienter.Da drabet på Mogens Bonde efterfølges af endnu en grusom forbrydelse, tilkalder den nyudnævnte politiinspektør, Torben Billing, hjælp fra Den Nationale Efterforskningsenhed. Martha må nu – oven i arbejdspresset og private udfordringer på hjemmefronten – indstille sig på at samarbejde med en ny kollega.50.000 har læst første bind i Martha Munk-serien, Hundeungerne.Venindeparret igennem fyrre år, Pernille Plaetner og Marianne Rohweder, tog Danmark med storm med deres krimidebut. Nu er de klar med opfølgeren, som er ventet af både læsere og lyttere.Scenen er atter sat i Nykøbing Sjælland.Om Hundeungerne: ”Holder sin læser godt underholdt fra start til slut … et knivskarpt øje for detaljer og et levende sprog.” Bogblogger.dk

  • - Quiz og kloge ord fra sladderklubben
    af Ditte Okman
    93,95 kr.

    Ny quiz og quotes fra det populære sladderprogram Det, vi taler om. Ditte Okman har skrevet årets mandelgave – igen.Altså, er du helt væk er oplagt, tåkrummende og humorfyldt quiz tilsat herlige citater af kendisser, politikere og andet godfolk, der i løbet af året har trådt i spinaten, sagt noget sjovt eller måske gjort noget dumt.Mød Helle Thorning Schmidt, Naser Khader, en særlig buste, Mai Manniche og et væld af andre personligheder, mens du quizzer med dine venner og klasker dig på lårene af grin.

  • - - en søvnløst (k)ærlig fortælling om det første år
    af Majbritt Maria Lundgaard
    158,95 kr.

    Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.Hvad stiller man op med et ægte barn?Med sig selv?Sit parforhold og selvopfattelse?Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?Gør kroppen?Evnen til at holde på tis?Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.

  • - dansk underholdnings skandaler, tragedier og mysterier
    af Jakob Steen Olsen
    178,95 - 238,95 kr.

    Historier om hurtig berømmelse – og fald. Om pyromani, sladder, forræderi, selvmord, druk, bortførelser, narkomani, dødsulykker, knuste hjerter og bristede drømme. Pige træd varsomt er en fabelagtig og skæbnesvanger tidsrejse igennem vores danske underholdningsbranche. I 50 kapitler bevæger vi os ind i skyggerne, om på bagsiden af facaderne, og fortæller både rystende og bevægende skæbnefortællinger om kendte og ukendte navne. Nogle ryddede forsiderne som tidens store skandaler. Andre fik de færreste nogensinde at høre, fordi de blev dysset ned. Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå hedder det i en folkekær og køn melodi, men hvordan er det lige, den krast slutter? Alle de sorger, i verden, du ved, dem skal du møde, før tæppet går ned.Jakob Steen Olsen er teaterredaktør og kulturjournalist på Berlingske samt fast paneldeltager i den populære podcast Det, vi taler om. Sammen med Rikke Rottensten er han desuden forfatter bl.a. til biografier om Stig Lommer, Preben Kaas og Lisbet Dahl.

  • af Birgitte Wulff
    158,95 - 188,95 kr.

    En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.Anne Velin forsøger at finde ro i de naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop.Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der nogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt, der snart truer med at koste hende livet.TÅRNSPRINGEREN er den første bog i serien om journalist Anne Velin og en fortælling om at springe ud i drømmen om den store kærlighed, men lande i en i virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere. Birgitte bor i dag i Aarhus, hvor hun dyrker sine passioner for springhesten Odd Molly, den gule blandingshund Merete – og sit lille sidefirma, der producerer fyldte chokolader af fineste kvalitet.

  • - Spirituelle stunder
    af Rikke Hertz
    118,95 kr.

    Da Rikke Hertz besluttede sig for at skabe sin egen virksomhed, måtte hun lave sit liv helt om. Samtaler med veninder blev skiftet ud med sessions med klienter. En stor beslutning, hun aldrig fortrudt: Man må sige nej for at kunne sige ja.I denne bog giver Danmarks populære spirituelle rådgiver sine bedste råd til et liv med mere balance, mening og spiritualitet.Mød TV-journalisten Thomas Skov, som ofte føler dårlig samvittighed: Når han arbejder, føler han, at han burde være sammen med familien, og omvendt. Og mød Malouna, som er bange for at miste sin alvorligt syge dreng. Rikke Hertz hjælper dem begge med at finde de svar, de søger, fra en spirituel verden, som kan hjælpe os alle til at få et bedre liv med de mennesker, vi holder af.Spirituelle stunder er en ny, smuk, varm og klog bogserie med Rikke Hertz om alt det, der er større end os selv. Bøgerne tager afsæt i Rikke Hertz’ succes-podcasts hos PODIMO. Der lanceres fem bøger med forskellige emner til en start. 20 % af bøgernes overskud går til Legeheltene, som hjælper gadens børn. Og hver bog giver 3 måneders gratis adgang til PODIMOS fantastiske univers af tidens vigtigste stemmer.

  • - Spirituelle stunder
    af Rikke Hertz
    128,95 kr.

    Spirituelle stunder er en ny, smuk, varm og klog bogserie med Rikke Hertz om alt det, der er større end os selv. Bøgerne tager afsæt i Rikke Hertz’ succes-podcasts hos Podimo. 20 % af bøgernes overskud går til Legeheltene, som hjælper gadens børn. Og hver bog giver 3 måneders gratis adgang til Podimos univers af tidens stemmer.Da Rikke Hertz besluttede sig for at skabe sin egen virksomhed, måtte hun lave sit liv helt om. Samtaler med veninder blev skiftet ud med sessions med klienter. En stor beslutning, hun aldrig fortrudt: Man må sige nej for at kunne sige ja. I denne bog giver Danmarks populære spirituelle rådgiver sine bedste råd til et liv med mere balance, mening og spiritualitet.Mød TV-journalisten Thomas Skov, som ofte føler dårlig samvittighed: Når han arbejder, føler han, at han burde være sammen med familien, og omvendt. Og mød Malouna, som er bange for at miste sin alvorligt syge dreng. Rikke Hertz hjælper dem begge med at finde de svar, de søger, fra en spirituel verden, som kan hjælpe os alle til at få et bedre liv med de mennesker, vi holder af.

  • - en europæisk mester
    af Thyge Christian Fønss-Lundberg & Anna Schram Vejlby
    463,95 kr.

    Jens Juel er en af de store malere i dansk kunsthistorie. Han mestrede 1700-tallets pastel og pudder til perfektion og ramte plet med sine præcise personskildringer. Hans rige livsværk viser en teknisk dygtig kunstner med sans for virkeligheden. Juel grundlagde sit europæiske udsyn på sin ungdoms rejser til Tyskland, Italien, Frankrig og Schweiz. Han lod sig inspirere af tidens største internationale navne og blev selv kunstner af deres format. Denne bog handler om Jens Juels internationale forbindelser og om de kulturelle miljøer, som hans europæiske portrætmesterskab udsprang af. Bogen er en lystvandring i Jens Juels værk og i den kunst, han selv så og lærte af på sine dannelsesrejser, ligesom den viser os en blomstrende europæisk grafik, der hjemme i Danmark tillod Juel at holde sig orienteret om de nyeste tendenser. Hans udvikling fra rokokoens sødme og oplysningstidens udfordringer til postrevolutionær nøgternhed og tidlig romantik beskriver samtidig et stykke europæisk historie og forudsætningerne for det demokratiske gennembrud. Anna Schram Vejlby (f. 1979) er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Direktør ved Fuglsang Kunstmuseum. Tidligere museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek, Den Hirschsprungske Samling og Ribe Kunstmuseum. Har specialiseret sig i dansk kunst 1750-1900 med fokus på portrætter og følelser i lyset af skiftende tiders menneskesyn og idealer.Thyge Christian Fønss-Lundberg (f. 1978) er kunsthistoriker og forfatter med speciale i portrætkunst – et emne, han har formidlet i talrige bøger og udstillinger. Hans forfatterskab tæller mere end tyve titler og omfatter kunstnere som Laurits Tuxen, Mikael Melbye, Thomas Kluge og Prins Henrik samt flere udgivelser om dansk portrætmaleri. I 2022 udkommer tillige hans monografi om Franz Xaver Winterhalter og i 2023 et raisonneret katalog over Otto Baches værker.

  • af Frederik Lindhardt, Andreas Pihl & Michael Hejmadi
    206,95 - 218,95 kr.

    Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.