Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Gutkind

Bøger udgivet af Gutkind

Forlaget Gutkind er grundlagt i januar 2020, og til trods for dets unge alder har forlaget allerede oplevet stor succes med dets udgivelser indtil videre. Gutkind fokuserer på at udvælge og udgive skønlitteratur af høj kvalitet, hvilket har resulteret i gode placeringer på bestsellerlisterne. Gutkind udgiver dog en stor varietet af genrer og er ikke bange for at fokusere på nye forfatterskaber. Det særlige ved forlaget er nemlig deres evne til at spotte nye, unge talenter og give den litteratur, der tidligere blev regnet for smal, en større bredde. Det gælder eksempelvis den kæmpe succes som forlaget har oplevet med Tine Høegs nyskabende Tour de Chambre, der bevæger sig på grænsen ml. epik og lyrik. Mange læsere er blevet helt forelsket i bogen, og den har ligget på de danske bestsellerlister, siden den udkom. Tine Høeg er bare et eksempel blandt Gutkinds talentfulde, danske forfatterskare, der blandt andet også tæller Caroline Albertine Minor, Kristina Stoltz og Lise Ringhof & Erik Valeur. Forlaget udgiver dog ikke kun dansk kvalitetslitteratur, men bestræber sig også på at udvælge internationale titler, som de udgiver i oversat format. Blandt de internationale forfatterskaber findes f.eks. Åsa Linderborg, Kjell Westö, Simona Ahrnstedt og Gunnhild Øyehaug. Her på siden har vi samlet alle de formidable udgivelser fra Gutkind.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Simona Ahrnstedt
    Stream i AppenFysisk bog

    Kate Ekberg driver Stockholms mest hippe natklub. Kate elsker mænd, vintagemode og hendes job. Hun har arbejdet sig op på egen hånd og kan håndtere alt, fra stofmisbrugere og kriminelle til mandschauvinister. Udadtil ligner hun en succes. Det, som ingen ved, er, at Kate er i kløerne på en grusom afpresser. Desperat henvender hun sig til en bank for at låne penge. Her får hun rådgivning af Jacob, som viser sig at være Kates modsætning: tilknappet, genert og på vagt efter et trauma, han aldrig er kommet sig over. Mødet mellem de to modsætninger slår uventet gnister, og da Kate presses til bristepunktet og Jacobs fortid truer deres forhold, vokser kærligheden mellem dem."Nattens dronning" er en kærlighedshistorie med passion, humor og noget på hjerte.Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er ikke blot Sveriges, men hele Nordens romancedronning. Hun er oprindeligt uddannet psykolog, men vendte op og ned på sit liv, da hun i en alder af fyrre bestemte sig for at begynde at skrive. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt allerede fra begyndelsen, hendes bøger har solgt lige under en million eksemplarer alene i hjemlandet og udkommer i 23 lande.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Daniel Dalgaard
    153,95 - 228,95 kr.

    Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen.Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.Om forfatteren:Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.

  • af Åsa Linderborg
    138,95 - 152,95 kr.

    "Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

  • af Naoise Dolan
    138,95 - 190,95 kr.

    "Godt selskab" fortæller en klassisk trekantshistorie men er også en meget moderne kærlighedshistorie, hvor kærligheden er uforpligtende. Ava, for nyligt ankommet til Hong Kong fra Dublin, tilbringer sine dage med at undervise kinesiske børn i engelsk. Julian er bankmand. Han kan lide at bruge penge på Ava, og at have sex og diskutere ustabile valutaer med hende. Men når Ava spørger, om han elsker hende, kan han ikke sige mere end ’Jeg kan godt lide dig‘. Ind træder Edith, advokat, og forfriskende entusiastisk, men også kompromisløst ærlig. Da Julian bliver udstationeret til London, inviterer Edith Ava i teatret og viser hende Hong Kong. Og Edith bliver hurtigt noget, som Ava ser frem til."Godt selskab" er en mangefacetteret og fascinerende roman, som er lynende intelligent, brutalt morsom og skrevet med hjerte.Om forfatteren:Naoise Dolan (f. 1992 i Dublin) har læst engelsk litteratur ved Trinity College Dublin og Oxford University og bor nu i London. "Godt selskab" er hendes første roman. Et første uddrag blev offentliggjort i tidsskriftet The Stinging Fly, udgivet af Sally Rooney.

  • af Claus Holm
    133,95 kr.

    Højtider er hyggelige, men kan give sved på panden hos selv den mest rutinerede kok – typisk er man flere til bords, end man plejer, der bliver serveret flere forskellige retter (både and og flæskesteg!), og alt skal være færdigt på samme tid. Det er her, airfryeren bliver en stor hjælp; retten passer sig selv, du kan time det, og imens bruger du tiden på at lave saucen eller noget lækker tilbehør.I Julen varer lige til påske i din airfryer guider Claus Holm dig kærligt gennem de danske højtider; der er både den klassiske julemad, og den mere Holm’ske, der er gode retter til en festlig nytårsaften, der er fastelavnsboller, og til påske kommer der lam og fisk på bordet.Om forfatteren:Claus Holm er uddannet kok, foredragsholder og kogebogsforfatter. Han har i mange år arbejdet i restaurationsbranchen og dyrker i dag sin kærlighed til smagsudvikling og gode råvarer i sin "arbejdshule" i hjembyen Svendborg eller på tur rundt i det ganske land med sin foodtruck - hvis altså ikke han kokkererer i Go' morgen Danmark. Eller går tur med sin Anne og hunden Otto.

  • af Francesca Cavallo
    190,95 kr.

    Godnathistorier for en ny tids drenge er en samling eventyr, hvor klassiske konflikter løses på en moderne måde. Mød for eksempel prinsen, der ikke vil arve kongeriget, hvis det betyder, at han skal være lige så streng som sin far; piraten, der er træt af hele tiden at slås med sin ærkefjende; eller frøen, der nær skræmmer livet af sig selv i forsøget på at være en modig helt.Hvert eventyr finder sted på en opdigtet planet, og på rejsen rundt i bogen møder læseren hovedpersoner, der på forskellig vis udforsker og udfordrer forventningerne til dem selv.Om forfatteren:Francesca Cavallo (1983) er italiensk iværksætter, aktivist og medskaber af fænomenet Godnathistorier for rebelske piger og dens efterfølger. Siden udgivelsen i 2016 er bogen udgivet i 49 lande og har solgt over 6 mio. eksemplarer på verdensplan.

  • af Finn Spohr
    108,95 kr.

    Har du styr på detaljerne? Er du god til at holde øjne og ører åbne? Mesterdetektiven Finn Spohr søger en assistent, men kun de klogeste børn kommer i betragtning!Hjælp med at gennemgå spor, knække koder, spotte mønstre og fange forbrydere - bogens sjove mysterier kræver logisk sans og en læser med hovedet skruet rigtigt på. Og hvis du løser alle gåderne korrekt, gør Finn Spohr DIG til sin assistent!CLUEDUNNIT er en sjov og legende bog, hvor 60 korte gåder skal læses og løses. Mest for børn - men resten af familien må gerne gætte med.Om forfatteren:Finn Spohr er en verdensberømt detektiv, som har løst hundredvis af fascinerende mysterier. Han fangede engang en juveltyv ved hjælp af kun en snebold og en fløjte! Hvis en gåde skal løses eller en kode knækkes, skal man bare komme til Finn Spohr. Eller hans assistent. Som måske bliver dig?

  • - 40 opskrifter på farverige sweatre og cardigans
    af Runa Sommerfelt
    248,95 kr.

    I Strik dig glad med Runa deler norske Runa Sommerfelt, som er kendt for sit unikke og farverige strikkeunivers, 40 af sine mest populære opskrifter på bløde sweatre og cardigans.Her kan alle være med. Har du aldrig strikket før, kan du trygt gå i gang, men bogen vil også inspirere den garvede strikker. Bogen er dog mere end bare strikkeopskrifter – den er også en skattekiste af tips og tricks, bl.a. til farvesammensætning, pleje af dit strik, tilpasning af opskrifterne og garnalternativer til enhver pengepung. Bogen indeholder alt, en strikkeelsker har brug for at vide.Om forfatteren:Norske Runa Sommerfelt (f. 1997) startede @Runastrikk som en strikkedagbog på Instagram i foråret 2020. Hun begyndte at designe strikkeopskrifter, åbnede senere en webshop og fik succes med sine farverige og unikke strikkeopskrifter. I dag har Runa over 100.000 følgere på Instagram og 37.000 på TikTok.

  • af David Nicholls
    152,95 - 228,95 kr.

    Marnie er kørt fast i sit liv. Hun arbejder hjemmefra i sin lejlighed i London, og hendes liv står stille. Michael er ved at gå i opløsning. Konen er gået fra ham, og han trækker sig fra verden. I stedet går han lange, ensomme ture i naturen. En ugeland vandretur i the Lake District bringer tilfældigt Marnie og Michael sammen og ruten, tiden og vejret, sporer dem ind på hinanden og noget, de begge har savnet: Et andet menneske at være tæt på. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk bestsellerforfatter og især kendt og elsket for bl.a. romanen "Samme dag næste år" (2010). Han har også skrevt filmmanus til bl.a. Edward St Aubyn's "Patrick Melrose" med Benedict Cumberbatch.

  • - Historier om kvinder og mænd
    af Claire Keegan
    114,95 - 133,95 kr.

    "I sidste øjeblik" er tre noveller om forholdet mellem kvinder og mænd. Hvordan var livet blevet for Cathal i titelnovellen, hvis han havde opført sig anderledes over for sin forlovede? I "En lang og smertefuld død" forstyrres en forfatter på sit skriveophold i Heinrich Bölls hus af en bedrevidende og nedladende tysk akademiker. Det bliver straffet. Og i "Antarctica" tager en gift kvinde udenbys for at dyrke sex med en fremmed."I sidste øjeblik" er noveller om kærlighed, begær, svigt og kvindehad og de evigt fascinerende dynamikker mellem kvinder og mænd og vores forventninger til hinanden. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) har udgivet "Den slags små ting" (da. 2021) og "Omsorg" (da. 2022), som danner baggrund for den Oscar-nominerede film The Quiet Girl. Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Los Angeles Times Book of the Year og The William Trevor Prize.

  • af Ali Hazelwood
    138,95 - 143,95 kr.

    Tre veninder - tre forelskelser, der ændrer alle planer.Miljøingeniøren Mara har arvet et hus, men da hun flytter ind, går det op for hende, at hun ikke skal bo der alene. Liam, der er advokat i en stor olievirksomhed, bor der nemlig allerede, og han har ikke tænkt sig at flytte.Sadie ved, at hun som civilingeniør burde være typen, der byggede bro, men hun ved også, at variabler kan ændre sig, særligt når man sidder fast i en elevator med ens største konkurrent, som samtidig er manden, der har knust ens hjerte.Det går ikke helt som planlagt for Hannah. NASA-ingeniøren er kommet til skade på en arktisk forskningsstation, og den eneste person, som er villig til at begive sig ud på den farlige redningsmission, er manden, der ellers er i gang med at sabotere hendes karriere."Hader at elske dig" er moderne og feministisk romance, der giver røde kinder. Bogen består af tre selvstændige fortællinger samt et bonuskapitel.Om forfatteren:Ali Hazelwood er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af tekster – som indtil for nyligt har været meget lidt romantiske artikler om hjerneforskning. I sit populære romcom-forfatterskab sætter Hazelwood fokus på STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia.

  • af Anita Furu
    114,95 - 133,95 kr.

    Samlet genudgivelse af to anmelderroste romaner. Som barn bliver Ruth skilt fra sin familie under jødeforfølgelserne i Kyiv. Hun bliver adopteret af en dansk kvinde, og senere gifter hun sig med en norsk forretningsmand og flytter til Spanien. Da Ruth fylder 73, tager hun endelig kontakt til sine søskende. Sammen med sin datter rejser hun til England for at møde dem – men er det muligt at nå hinanden efter et helt livs adskillelse? Anita Furus to romaner er en flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede, og om både at føle sig fremmed over for det liv, man lever, og resterne af det, der kunne have været. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger "Jeg er en, der kan sige sådan!". Begge bøger er inspireret af Anitas egen familiehistorie.

  • af Line Jensen
    208,95 kr.

    Nogle venner er den familie, man selv vælger, andre sejler man bare kajak eller udveksler strikkeopskrifter med. Nogle betyder det hele i en bestemt fase, andre bor for altid i hjertet. Min fine ven er en brugsbog, en gavebog og en refleksionsbog. Første del udfyldes af dine venner, i anden del kan du selv reflektere over dine venskaber. De venner, du griner med, dem du danser grimt med, dem du skændes med så det brager, og dem du ringer til, når det hele brænder på. Bogen er krydret med kortere tekster, citater og selvfølgelig Line Jensens elskede illustrationer. Line Jensen (f. 1976) er grafisk designer, kunstner og forfatter. Hun har udgivet de to grafiske romaner om sit liv, Hver dag starter det forfra og Det store regnestykke og børnebøgerne Tove, en lille digter og Helmut på flugt. Hun står bag instagramprofilen @linejensen_illu og bor (for tiden) på Møn med mand og tre døtre.

  • af Louise Kennedy
    144,50 - 198,95 kr.

    "Over grænsen" fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Om forfatteren:Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. "Over grænsen" er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. "Over grænsen" er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.

  • af Ali Hazelwood
    129,95 - 138,95 kr.

    Mallory har ingen planer om at spille skak igen, men en stor præmiesum får hende til at stille op til en sidste turnering. Hun slår ingen ringere end Nolan Sawyer, regerende verdensmester og notorisk kendt som skakkens ukronede Bad Boy. Nolans chokerende nederlag til en ukendt amatør går verden rundt, og forvirringen bliver ikke mindre, da han insisterer på at møde hende igen. Det kloge træk ville være at takke nej, men Mallory drages mod spillet. Ikke spilleren, som er vildt arrogant og irriterende (lækker)."Skakmat" er en intelligent romantisk komedie til alle fans af genren.Om forfatteren:Ali Hazelwood er professor i neurovidenskab og et internationalt BookTok-fænomen. Hazelwood sætter i sit populære romcom-forfatterskab fokus på STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia. "Skakmat" er solgt til udgivelse i 22 lande.

  • af Lars Daneskov
    148,95 kr.

    Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum. Anton & Molly – en sjov serie om gode venner, sære voksne og masser af ost. Om forfatteren: Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie Anton & Molly har solgt mere end 100.000 eks. Han er også forfatter til bestselleren Mor har en baby inde i maven. Senest aktuel med familieserien Bella Vista.

  • af Alex Ahndoril
    153,95 - 228,95 kr.

    Årets krimioverraskelse! En helt ny serie fra forfatterduoen bag Lars Kepler.Godsejer PG Mott vågner morgenen efter en våd familiesammenkomst og finder et grusomt billede af en blodig mand på sin telefon. Mott kan ikke huske hverken manden eller billedet. Hvad nu, hvis han selv er gerningsmanden?Privatdetektiven Julia Stark tager sagen og beder sin eksmand, politimanden Sidney Mendelson, om hjælp. Sidney, som hun stadig elsker. Sammen rejser de til Motts fornemme herregård for at tale med hver af de familiemedlemmer, der var tilstede, mens der blev begået et mord.Om forfatteren:Alex Ahndoril er et nyt pseudonym for forfatterne bag Lars Kepler, Alexandra og Alexander Ahndoril, og markerer en ny serie af puslespilskrimier kaldet Nøgleserien. Jeg skal finde nøglen er første del af tre, bind 2 udkommer i foråret 2024.

  • af Max Seeck
    144,50 - 206,95 kr.

    Hver nat klokken to stillede hun sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. Indtil hun en dag var forsvundet … Da efterforskeren Jessica Niemi bliver beordret på betalt orlov, beslutter hun sig for at rejse til en søvnig, lille ø i den ålandske skærgård for at finde tiltrængt ro. På øen går der sagn om en lille pige, der har boet her på et børnehjem, som ikke længere findes. Hver nat klokken to tog pigen efter sigende sin blå frakke på og gik hen og stillede sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. En nat forsvandt hun og blev aldrig fundet. Da en anden udefrakommende på øen kort tid efter bliver fundet død, vågner Jessica op fra sin dvale. Tingene eskalerer, og Jessica ved ikke, om hun står over for en morder eller - ligesom sagnet siger - et spøgelse, pigen i den blå frakke.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med Den trofaste læser, bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

  • - En beretning om usynligt arbejde
    af Jan Grue
    138,95 - 152,95 kr.

    "Hvis jeg falder" er en udforskning af den sårbarhed, som følger med kronisk sygdom og funktionsnedsættelse. Med udgangspunkt i sit eget liv og egne erfaringer undersøger Jan Grue, hvordan samfundet møder denne sårbarhed med et krav om usynligt arbejde.Jan Grue fortæller en personlig, klog og øjenåbnende beretning om frigørelse fra skammen over det, en funktionsnedsat krop ikke er i stand til og giver et vigtigt indblik i, hvordan personer med fysiske udfordringer må anstrenge sig ekstra hårdt og arbejde ekstra meget - for at blive accepteret som et hele mennesker.Om forfatteren:Jan Grue (f. 1981) er professor ved Institut for sociologi og samfundsgeografi på universitetet i Oslo. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2010 og har siden udgivet noveller, børnebøger, faglitteratur og en enkelt roman. For "Jeg lever et liv som ligner jeres" (da. 2022) blev han tildelt Kritikerprisen og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018. I 2021 blev han tildelt P.O. Enquists pris.

  • - The Inheritance Games 4
    af Jennifer Lynn Barnes
    190,95 kr.

    Fire brødre. To missioner. En eksplosiv historie. Jennifer Lynn Barnes er tilbage i det univers, der gjorde The Inheritance Games-trilogien til et fænomen verden over.Grayson Hawthorne har altid sat familien før noget andet. Så da hans halvsøstre er i problemer, gør Grayson selvfølgelig det, han gør bedst: Tager sig af det – effektivt og nådesløst. Og uden nogen planer om at blive følelsesmæssigt involveret.Jameson Hawthorne elsker at gamble. Så da hans far dukker op og beder om hjælp, havner han i en undergrundsklub i London, hvor kun de rige og magtfulde har en chance i et spil med livet som indsats.Fra hver deres side af Jorden tvinges brødrene til at kigge indad og beslutte, hvem de hver især vil være. Og hvad de er villige til at ofre på vejen.Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.

  • af Lars Daneskov
    Stream i AppenFysisk bog

    Det er snart jul i Ostehuset. Anton skal spille Jomfru Josef i skolen, men så smelter Jesus, og Gilbert Ernst starter i klassen. Gilbert Ernst er den klogeste dreng i landet og har vundet Den Gyldne Ugle i fjernsynet. Han har også noget meget fedt hår og en mystisk autocamper med en stor antenne. Pludselig har Antons bedste ven Molly ikke længere tid til Anton, og derfor må han lægge en plan. Han får brug for en stor pakke smør, en æseldragt, og især får han brug for en tyk dame med en virkelig stor sneplov.Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Lars Daneskov
    Stream i AppenFysisk bog

    Anton er bare så træt af mor. Hun taler kun om ost eller kysser på Pappa ovre fra Pappas Pizza, og nu er hun også begyndt at synge opera. Samtidig skal Anton passe klassens nye lama, der er brugt og ikke kan spytte. Derfor stikker Anton af hjemmefra sammen med sin bedste ven Molly og tager ud på et vildt eventyr, hvor de både møder en fiskehandler med rottehaler, en dansende bankdirektør, inden de til sidst står ansigt til ansigt med Mors gamle ven Antonio Gekko, som har en forfærdelig plan, der bare må forhindres …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Cecilie Eken
    Stream i AppenFysisk bog

    Bag døren til Omnias hus findes en verden af fantasi, leg og fællesskab. Her er alle børn velkomne, og Omnia tager imod hver og en med et ”velkommen her”. Tæl med op til ti, efterhånden som børnene kommer til Omnias hus, og se, om du også kan finde den lille mus, som gemmer sig på alle sider.Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) er en prisbelønnet forfatter, som siden sin debut i 1993 har skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner og serier. Senest er udkommet romanerne ’’Natblomst’’ og ’’Max Vero – Venner i krig’’. Om illustratoren:Maren Tjelta Thu (f. 1997) er en norsk illustrator. Hun er uddannet fra Fagskolen Kristiania i Oslo. Hun debuterede med kalenderfortællingen ’’Alva og Julemanden’’, der er udkommet i en række lande.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Ali Hazelwood
    129,95 - 138,95 kr.

    Bee Königswasser lever efter et simpelt princip: Hvad ville Marie Curie gøre? Hvis Marie fik tilbudt et drømmejob hos NASA, ville hun takke ja uden at tøve. Nemt. Men den moderne fysiks moder ville så heller ikke været tvunget til at arbejde sammen med Levi Ward.Godt nok er Levi Ward høj, mørk og uretfærdigt lækker, men han kan ikke fordrage Bee. Det gjorde han helt tydeligt, da de var studerende, og han har åbenlyst ikke ændret mening. Nu er Bees laboratorieudstyr forsvundet, de mandlige kolleger modarbejder hende, og tilsyneladende er hendes hjerne også begyndt at svigte hende, for er det ikke, som om Levi er begyndt at opføre sig mere som ven end fjende? Bee aner ikke, hvem hun tør stole på, og snart må hun indse, at spørgsmålet ikke er, hvad Marie Curie ville gøre, men derimod: Hvad har Bee Königswasser lyst til at gøre?Om forfatteren:Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA, hvor hun har taget sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for relativt nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning (der hverken gav sommerfugle i maven eller røde kinder).

  • af Jessica Hallbäck (red)
    208,95 kr.

    En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

  • af Carl & Katrin Quist-Møller
    114,95 kr.

    I Sandkassen kan alt ske, hvis man er lille nok. En bogserie til de allermindste om søskenderelationer og småbørnsliv med alt hvad det indebærer af store følelser, fysiske benspænd og jublen ved at opdage og udforske verden for allerførste gang.Bror og Marie skal ud at gå tur, men sandet er varmt. ”Av, av!” siger Bror. I skyggen er der koldt, men der er også en tidsel med stikkende torne og en mælkebøtte med dejlig bløde blomster. En historie fra Sandkassen om modsætninger og glæden ved at udforske ting.Forfatter: Katrin Quist Møller (f. 1971, København) er forfatter og uddannet cand.com i dansk og kommunikation. Katrin er medejer af koncept-og filmproduktionsselskabet Made By Us, og har inden da arbejdet 10 år i reklamebranchen som kreativ planner. Katrin har desuden arbejdet 8 år i DR, hvor hun var med til at skabe børneuniverset Ramasjang.Illustrator: Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han Jungledyret Hugo, som hans far Flemming Quist Møller skrev historierne til. Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet Fjernsyn for dig, hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.

  • af Geir Gulliksen
    138,95 - 190,95 kr.

    Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv. Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?Om forfatterenGEIR GULLIKSEN (f. 1963) er forfatter og forlægger på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen ”Historie om et ægteskab” (da. 2017). Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Den jeg skulle blive” (2021).

  • af Giorgio Parisi
    138,95 - 152,95 kr.

    Nobelpristager Giorgio Parisi fortæller personligt og passioneret om et liv i naturvidenskabens fascinerende verden og sin livslange interesse for komplekse systemer, fra faseovergange og spinglasser til stæreflokke. Han reflekterer over, hvordan idéer fødes og ændrer kurs og form, over videnskabens rolle i nutidens samfund, og hvordan matematisk intuition kan lede til svar på spørgsmål, ingen endnu har stillet.Om forfatteren:Giorgio Parisi (f. 1948) er professor i teoretisk fysik ved universitetet i Rom. Han er medlem af American National Academy of Sciences, Académie des sciences og American Philosophical Society og fungerede indtil 1921 som vicepræsident for Accademia Nazionale dei Lincei, verdens ældste videnskabelige akademi. I oktober 2021 blev Parisi tildelt Nobelprisen i fysik for sine studier i komplekse fysiske systemer.

  • af Charlotte Pardi & Rebecca Bach Lauritsen
    114,95 kr.

    ''MOR - et brøl, en sang, et suk'' er bogen om mor. Om hvad og hvem mor er, hvad og hvem mor opfattes som, hvad og hvem mor selv oplever at være. Om funktionen mor, rollen mor, ordet mor, om at have en mor og være en mor.Bogen er en visuel beskrivelse af det særlige kærlighedsbånd, der er mellem mor og barn. Bogen er bygget op omkring en række udsagn om mor og hvert udsagn er illustreret af Charlotte Pardi med udgangspunkt i barnet og et af to hjerter; det ikoniske hjerte og det organiske hjerte, symbolhjertet og det virkelig hjerte. Teksten handler om mor, illustrationerne viser barnet – og på den måde er det en bog, som alle der er eller har en mor kan relatere til.''MOR - et brøl, en sang, et suk" er den tredje bog Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi skaber sammen – og den første primært henvendt til voksne.Om forfatteren:Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Prisbelønnet forfatter og radiovært, særligt anerkendt for sit klare, poetiske sprog og sin solidaritet med barnet. Uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur. Debuterede i 2011 med ''Veronika lyder som harmonika'', der vandt Skriverprisen. I 2020 nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Hendes bøger er solgt til udgivelse i Kina, Norge, Korea og Frankrig. Hun står også bag den prisvindende lydfortælling ''Rystelsen'' (DR P1, 2016), Prix Europa-nominerede ''Williams død'' (DR P1, 2019) og senest ''Hvert år i oktober'' (DR P2, 2021).Om illustratoren:Charlotte Pardi (f. 1971) Prisbelønnet illustrator der med sin skitseagtig streg og klare farver tegner store følelser ind i små børn og får det svære til at se enkelt ud. Uddannet fra Designskolen i Kolding og udover at have modtaget både danske og internationale priser, har hun flere gange været nomineret til Kulturministeriets Illustratorpris og været dansk kandidat til "Astrid Lindgrens Memorial Award" og "HCA Award".

  • af Mac Barnett & Shawn Harris
    152,95 kr.

    Noget ganske forfærdeligt er ved at ske på himlen – rotter spiser Månen! Der er kun ÉN helt, der kan klare en opgave som denne, et frygtløst og frygtindgydende bæst, der er blevet designet og skabt i et laboratorie med det ene formål at være Månens redning og Jordens sidste håb. Og den helt er… en kat. En kat, der skal skydes ud i rummet! Sammen med den kongelige højhed, Moon Queen og LOZ 4000, en tånegleklippe-robot, rejser den første kat i rummet igennem det fantastiske månelandskab på en livsvigtig mission for at redde verden. Vil det lykkes denne mærkværdige gruppe af helte at redde Månen i tide? Kan en tånegleklippe-robot finde sit livs formål i det enorme univers? Og vil den første kat i rummet nogensinde æde noget pizza? Den første kat i rummet åd pizza startede som en live-cartoon på Instagram, der blev ekstremt populær under Covid-lockdown i USA, og som nu udkommer som graphic novel. Indtil videre er der varslet to bøger i serien.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.