Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Gyldendal

Bøger udgivet af Gyldendal

Danmarks suverænt største og næstældste forlag, Gyldendal, blev grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal. Søren Gyldendal var en succesfuld dansk boghandler og forelægger, der i sin levetid blev rost for at bidrage til læselystens udbredelse. I 1809 overtog hans svigersøn, Jacob Deichmann, forlaget og gjorde det til et af de førende forlag i Danmark. Gyldendal Forlag er en del af koncernen Gyldendal A/S, som også tæller forlaget Rosinante&Co, forlaget Tiderne skifter, undervisningsdivisionen Gyldendal Uddannelse og undervisningsforlaget Systime. Igennem snart 250 år har forlaget Gyldendal bidraget til at berige boglæsere i hele Danmark. Forlaget udgiver årligt over 400 nye titler til både børn, unge og voksne. Gyldendal Forlag udgiver både gammel og ny skønlitteratur, faglitteratur, undervisningsmaterialer samt børne- og ungdomsbøger. Blandt deres største succeser, kan nævnes billigbogsserierne som "Gyldendals Tranebøger" lanceret i 1959 og "Gyldendals Paperbacks" lanceret i 1982. Forlaget er også kendt for Gyldendals Røde Ordbøger, som er en af danskernes foretrukne ordbøger. Gyldendal Forlag har til huse i det centrale København og beskæftiger dagligt omkring 500 ansatte. Udover de mange udgivelser i bogformater, udgiver Gyldendal også litteratur i digitale formater, som for eksempel e-og lydbøger. Gyldendal har flere forskellige bogklubber, der tilsammen har omkring 200.000 medlemmer. Blandt de mest populære er Gyldendals Bogklub samt Samlerens Bogklub. Bogklubberne er til stor glæde for bogelskere rundt om i Danmark, da det gør populære genrer som krimier, biografier og romaner lettere tilgængelige.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 2 effektive øvelser
    af Bobby Zachariae
    119,95 - 140,95 kr.

    Når hverdagen er hektisk, kommer man let til at overse kroppens signaler. At være opmærksom på sit velbefindende er en forudsætning for at undgå at blive stresset eller udbrændt.Visualisering kan være en god hjælp til at genoprette den kropslige balance og den indre psykiske ro. Øvelserne på denne cd giver et velgørende pusterum.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Generel afspændingØvelse 2: Ændring af fysisk symptom

  • af Kristin Hannah
    145,95 - 238,95 kr.

    I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    145,95 - 263,95 kr.

    Læsø 1780. Mellem hede og klitter, på den yderste del af øen, lever en gruppe kvinder. De ejer husene, kører hestevogne, passer dyr og børn og dyrker den sandede jord. Deres mænd og sønner er på havet og kommer sjældent hjem.Nær den yderste klit graver hunræven hule og holder øje med kvinderne. Måske ved ræven mere om dem, end de selv gør. Nogen giver den gaver, andre stjæler den fra. Måske er det rigtigt, når én mener, der er hekserier på spil, en anden at det er klogest at holde sig for sig selv. For hvem har født det barn, der findes død på heden? Hvorfor var enken fra fårehuset taget alene ud i en jolle? Og hvad stiller man op med 600 strandede sømænd? Hvilke hemmeligheder kan man leve med, hvilke dør man af?Signe, Frida, Nielsine, Kirsten, Abelone, Margrete, Dortea og Johanne knyttes sammen af et arbejdsfællesskab, hvor pligt tæller mere end sympatier. Hvor jorden og havet altid har det sidste ord og livet følger årstidernes skiften.Det er en afsondret og arbejdsom tilværelse fuld af tab og håb. Og selvom de bestemmer mest derhjemme, er det let at komme galt afsted i en verden med love, der regulerer kroppen og giver hårde straffe til den, der får barn udenfor ægteskab.”Ræveår” er en kollektivroman om kvinder, der får det lille øsamfund til at fungere. Om et stilfærdigt, dramatisk liv, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen.

  • - om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter
    af Jytte Vikkelsøe
    119,95 - 238,95 kr.

    Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

  • - Agnes Hillstrøm 1
    af Lars Kjædegaard
    73,95 - 138,95 kr.

    "– Hvad har vi?– Den tager du med Otto. I skal til Jylland. Hun kastede et blik over på den blanke bordeauxfarvede rullekuffert for enden af sofaen.– Jeg er klar, sagde hun."Seniorefterforsker Agnes Hillstrøm og hendes assistent Otto Vang kaldes til landsbyen Bejdrup i Midtjylland, hvor en dreng er fundet dræbt på heden. Drengen identificeres som søn af ejeren af Lyneborg Gods, Alf Skjødt-Holm. Da Agnes og Otto skal underrette forældrene, finder de dem døde – tilsyneladende har godsejeren skudt sin kone og derefter sig selv.Dødsfaldene er uforståelige. Drengen har været borte fra hjemmet i nogle dage, uden at forældrene har slået alarm. Hvad ligger bag tragedien? Gennem efterforskning i området, afhøringer af de lokale beboere og indsamling af tekniske spor, samler Agnes og Otto langsomt men sikkert et billede af forbrydelserne, indtil de kan pågribe de skyldige og yde den døde dreng retfærdighed.Liget i lyngen er første bog i Lars Kjædegaards nye krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • af Patrick Lencioni
    119,95 - 233,95 kr.

    Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.

  • af Kim Leine
    116,95 - 228,95 kr.

    Oktober 2024. Karoline Blicher er efter fem år som statsminister i en højreorienteret regering ved at køre træt, både politisk og personligt. Danmark er blevet mere polariseret, hendes holdninger til en realistisk fred med Rusland stærkt upopulære, og hun har lige fået konstateret leukæmi. Da hun pludselig bærer ansvaret for, at hun selv og flere andre fra regeringen bliver fanget i dødelige optøjer på Nørrebro, lugter magtfulde medlemmer af hendes parti blod. De ser en kærkommen lejlighed til at komme af med en formand, hvis lyssky forbindelser til Putins Rusland alt for længe har været en belastning for partiet. Karoline indser, at tiden er kommet. Hun taster nummeret på en hemmelig kontakt, forlader sin lejlighed, og tyve minutter senere er Danmarks statsminister forsvundet.Jesper Skov er som chefredaktør på Aftenbladet optaget af at afdække historien om hendes forsvinden, men i en stærkt kritisk artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren, og han sendes på tvungen orlov. Nu må han på egen hånd – og med lidt hjælp fra sin FE-kontakt Annie Faurschou – forsøge at opspore Karoline. Men Jespers eftersøgning tager en personlig drejning, da hans russiske kæreste begynder at opføre sig mistænkeligt, og hans søn Viggo, som forsvandt i Rusland for otte år siden, pludselig dukker op på en overvågningsvideo fra Nørrebro …KAROLINES KRIG er en uhyggeligt realistisk afslutning på Kim Leines trilogi om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik – and beyond. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborg over Moskva og Jerusalem til frontlinjerne i Ukraine og cyberspace. En historie om overvågning og paranoia, propaganda, proxykrige og exitstrategier i et internationalt samfund på kanten af tredje verdenskrig.

  • af Abraham Verghese
    145,95 - 258,95 kr.

    I Vandets pagt fortælles en intens og dramatisk slægtshistorie, der strækker sig over tre generationer og mere end syv årtier.Vi skriver år 1900, da den tolvårige Mariamma sendes af sted med båd til Kerala i det sydlige Indien for at gifte sig med en fyrreårig enkemand. Trods alle Mariammas bange anelser bliver ægteskabet lykkeligt, og hun udvikler sig over de næste syv årtier til at blive familiens overhoved og det urokkelige centrum i huset Parambil. Hun må dog smerteligt erfare, at familien hjemsøges af en særlig forbandelse: I hver ny generation dør mindst én ved drukning, og i Kerala er der vand overalt.Vandets pagt er en fortælling om forældre og børn, læger og patienter, tilgivelse og sorg og om at tage sin skæbne på sig - alt sammen fortalt med udviklingen fra kolonialt styre til selvstændighed som det stærke bagtæppe.Bogen er den amerikanske læge og professor Abraham Vergheses anden roman. Hans første, Knivens æg (2009), lå på New York Times' bestsellerliste i tre år og er udkommet i flere end 50 lande, herunder i Danmark.

  • - 2 effektive øvelser
    af Bobby Zachariae
    119,95 kr.

    Når du oplever problemer og konflikter med andre mennesker, hænger det ofte sammen med følelser af vrede, skuffelse, usikkerhed og utilstrækkelighed, som gør det vanskeligt at overskue og håndtere relationerne. Lav selvværdsfølelse giver usikkerhed såvel i sociale som i arbejdsmæssige ammenhænge.Med denne cd får du redskaber til at bearbejde tanker og følelser omkring personer, du ønsker at forbedre din relation til.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Opbygning af generelt selvværdØvelse 2: Håndtering af personlige relationer

  • af Kim Leine
    148,95 - 228,95 kr.

    I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.

  • af Ib Michael
    116,95 - 228,95 kr.

    Det er en helt almindelig dag i efteråret 2022. Ib Michael er på vej i lydstudiet for at indtale sin nye bog, "Logbog ved rejsens afslutning", som skal udkomme om få dage, da alting pludselig går i sort. På hospitalet får han den skræmmende besked, at han har haft en blodprop i hjernen, og selvom han har været heldig, har den forvoldt stor skade. Hukommelsen svigter, sproget driller, og noget er helt galt i højre side af kroppen. Det eneste, han med sikkerhed ved, er, at intet bliver det samme igen. Men med livsviljen intakt og blikket rettet mod lyset tager han kampen op for at genvinde det tabte. "Fra den anden side af solskinnet" er en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

  • af Naja Marie Aidt
    148,95 - 228,95 kr.

    ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.

  • af Maria Rørbæk
    73,95 - 238,95 kr.

    Miller, Elly, Signe, Malik og hunden Kat var aldrig blevet venner, hvis de ikke var kommet i gruppe sammen på lejrskolen. Her får de til opgave at lave videoer om de gamle smykker på Sydkøbing Slot.Mens de alle prøver at finde deres rolle i gruppen, kæmper Malik også med savnet af sin far, der er meget optaget af sit arbejde som journalist. Men da en masse juveler og et værdifuldt gammelt sværd en nat bliver stjålet fra slottet, får de fem mulighed for at vise, hvad de duer til – og Malik kan måske imponere sin far. Først skal de dog lige lære at arbejde sammen, så de kan opklare den mystiske sag …Smaragder og subscribers er første bog i en sjov og spændende krimiserie, hvor historierne er inspireret af virkelige forbrydelser.

  • - 4 effektive øvelser
    af Bobby Zachariae
    119,95 kr.

    Stress påvirker vores psykiske og fysiske trivsel. Visualisering er et effektivt redskab til at forebygge og modvirke de psykiske og fysiske konsekvenser af stress. De fire visualiseringsøvelser på denne cd kan hjælpe dig til at håndtere forskellige aspekter ved stress.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Generel afspændingØvelse 2: StresshåndteringØvelse 3: At identificere og udtrykke følelserØvelse 4: Kort afspændingsøvelse

  • af Thomas Bagger
    145,95 - 208,95 kr.

    Nye trusselsbilleder ulmer i Danmark. Teknologisk. Samfundsmæssigt. Men er myndighederne klar? Klar til det, der er på vej? I fjerde bog i den prisvindende serie om politiets hemmelige Task Force 14 står David Flugt og Lucas Stage over for en helt ny form for kriminalitet, der spreder sig i kølvandet på den massive digitalisering af samfundet og puster til den spirende ekstremisme.Massepanik lammer Danmark, da ekstremisten Jens Folke detonerer en bombe i hjertet af København og truer med flere sprængninger, hvis ikke landets justitsminister offentliggør ‘dokument 137.’ Men trods dødstrusler og optøjer forbliver justitsministeren tavs om det mystiske dokument.Da nedtællingen til en ny bombe går i gang, indleder politiet en intensiv menneskejagt. Men Jens Folke har i årevis skjult sig i konspirationsmiljøer, hvor politiet anses for myndighedernes villige bødler, og ingen vil hjælpe. I desperation giver man David Flugt ordre til at få Folkes ekskæreste til at hjælpe i jagten på ham. Den excentriske kvinde er selv del af konspirationsmiljøet og dømt til livstid for drab. På tre betjente. Samtidig får Lucas Stage til opgave at indlede en tophemmelig efterforskning af en sexvideo, hvor alt tyder på voldtægt af en mindreårig pige. Det er en skærpende omstændighed, at gerningsmanden ligner Danmarks forhadte justitsminister. David og Lucas erfarer på hver deres rejse, at de står overfor en helt anden trussel, med en langt større destruktionskraft end alle Jens Folkes bomber til sammen.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    44,50 - 134,95 kr.

    LILLE VIRGIL er en barok og humoristisk bog om tre drenge og en stork, en fødselsdagsfest, en skjult skat, en drage med otte ben og en købmand, som spiser Kaspers frø. Lille Virgil bor som en anden Pippi alene i bagerens gamle hønsehus, og han har ingen til at bestemme over sig - måske lige bortset fra skolelæreren. Hans to venner derimod, Oskar og Carl Emil, er begge udstyret med strikse mødre. Sammen kan de tre drenge få sjove ting til at ske og de voksne til at blive gale. På et tidspunkt fanger de en drage og tager den med i skole, og det skal nok sætte tingene på den anden ende.

  • - Det her er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller, der vil trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder …
    af Alexander Osterwalder & Yves Pigneur
    118,95 - 308,95 kr.

    Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.

  • af Jakob Martin Strid
    44,50 - 238,95 kr.

    Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og eventyrlige roman for børn i alle aldre.Den utrolige historie er indlæst af Lars Thiesgaard

  • - Hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv
    af Niels Overgaard
    145,95 - 219,50 kr.

    Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.Ifølge de store filosoffer fra antikken er lykke noget, man kan opnå ved at leve sit liv på den rette måde.I Mere er aldrig nok fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv. Og han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.

  • - De kriminelle netværk bag bandekrigen i Sverige
    af Jan Persson & Johannes Wahlström
    116,95 - 198,95 kr.

    Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget. For bag de mange avisoverskrifter om endnu et bandedrab findes et uhyggeligt mønster. Det er fortællingen om infiltration af banker og forsikringsselskaber, om narkohandel, bedrageri og afpresning. Og fremfor alt om en organisationsform, der har vist sig uhyre effektiv i det kriminelle miljø: klanen.Klanerne var blandt de mest solgte nonfiktion-bøger i Sverige i efteråret 2023. Forfatternes opdagelser er uomgængelig viden for alle, der vil forstå baggrunden for de seneste års bandekrig i Sverige og på tværs af landegrænser, herunder i Danmark.Denne danske oversættelse udgives med forord af journalist og forfatter Carsten Norton."Der er al mulig grund til at sætte sig ind i klanernes verdensbillede og magtstrukturer, hvis man vil forstå deres rolle og betydning i underverdenen. I den forbindelse leverer forfatterne til denne bog gennem imponerende kildearbejde et både unikt og overordentlig grundigt indblik i en notorisk lukket verden. Hvor afpresning, vold og drab er legitime redskaber til at opretholde familiens ære. Hvor magt og penge vægter tungere end menneskeliv. Hvor fejder hverken kender grænser eller udløbsdato."Fra Carsten Nortons forord

  • - De 20 største ledelseseksperter. Kapitel 13.
    af Henrik Ørholst
    44,50 kr.

    John Kotter er en af verdens førende specialister inden for forandringsledelse. Når en virksomhed er i krise, har den et stigende behov for forandring, og meget ofte skal forandringen finde sted med det samme. Men man kan også gennemføre forandringer, inden krisen sætter ind. Til det formål har han i bogen Isbjerget smelter formuleret otte trin, man skal gennemgå for at kunne forandre noget som helst i en virksomhed. Kotter blev interviewet til denne e-bog og deler ud af sine guldkorn om forandring, ligesom han giver sit bud på, hvad en topchef skal gøre, når krisen rammer.Hvad siger de største guruer om ledelse? Små e-bøger med de største ledelseseksperters tanker om at udvikle organisationskultur, innovation og bundlinje. Gurubøgerne er en slags greatest hits i e-bogform – udvalgt af Henrik Ørholst, som er senior marketingstrateg hos PFA Pension, uddannet cand.oecon. fra Århus Universitet og forfatter. Han er derudover anmelder på Berlingske Tidende.

  • af Hans Davidsen-Nielsen
    116,95 - 253,95 kr.

    Det er aldrig sket før, at en regering i Danmark har hjemsendt sin spionledelse og givet Politiets Efterretningstjeneste lov til at døgnovervåge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste i et år for derefter at anholde, fængsle og tiltale ham og den tidligere forsvarsminister for landsskadelig virksomhed. Senere er sagen faldet til jorden, fordi Højesteret krævede åbne døre og bekræftede landets største statshemmelighed gennem årtier – hemmeligheden om et dansk-amerikansk kabelsamarbejde.I De aflyttede fortæller journalisten og forfatteren Hans Davidsen-Nielsen hele historien om, hvordan det kom så vidt, og hvordan han selv – som ”journalist E” i anklageskriftet – blev en ufrivillig del af det, der i dag kendes som FE-sagen.Foruden beretningen om selve sagen rummer bogen interviews med blandt andre Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen og hidtil ukendte hovedpersoner, som har fået deres liv forandret for altid.

  • - Med pr-specialisten på arbejde
    af Kresten Schultz-Jørgensen
    44,50 kr.

    Public relations er fremtidens kommunikationsfag. Faget beskæftiger sig både med samfund, organisation og kommunikation og forankrer virksomhedens kommunikation i virksomheden – og virksomheden i det omkringliggende samfund. Public relations tilbyder gode svar på de stigende krav fra virksomhedens mange forskellige stakeholdere. Kunder, leverandører, investorer, journalister og myndigheder har alle en holdning til de virksomheder, de har med at gøre. Det er PR-specialistens opgave at pleje og udvikle virksomhedens relationer, så virksomheden får styrket sit omdømme. Vi hører først historien om public relations som akademisk og praktisk fag. Og kommer siden – ved hjælp af teori, cases og redskaber – tæt på emner som kommunikationsstrategi, public affairs, medierelationer, krisekommunikation og issues management. Vi introduceres til PR-paradigmet, den første samlede model på dansk for faget public relations.

  • - Den 7. oktober, jøderne og palæstinenserne, krigen og håbet
    af Martin Krasnik
    118,95 - 198,95 kr.

    Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

  • - Effektfulde kampagner med strategisk brug af influencermarketing
    af Louise Bonfils Høck
    119,95 - 233,95 kr.

    En influencer kan være mange ting. Det kan være en, der bestyrer en professionel kanal, hvor indhold af høj kvalitet når ud til flere hundredetusinde følgere. Det kan være en, der udsender en videodagbog, eller som livestreamer fra teenageværelset om mode og skønhed. Eller det kan være en, der spiller Fortnite med sin vennekreds som modtagere.Influencermarketing er den hastigst voksende marketing- og kommunikationskanal i disse år, for marketingpotentialet kan være enormt. Men arbejdet med influencere kan også være en skræmmende jungle at kaste sig ud i. Og selvom det lykkes at finde vej, kan det være svært at vide, hvordan man bedst samarbejder med influencerne og efterfølgende måler sine resultater. Bogen går systematisk til værks og gennemgår fra A-Z, hvordan man arbejder strategisk med influencere: Sådan lægger du den rette kampagnestrategi Sådan vælger du den rette influencer Sådan udvikler du godt indhold i samarbejde med influenceren Hvad kræver det at gennemføre influencerkampagner? Hvordan kan man måle og dokumentere effekten af indsatsen?Med denne bog i hånden får du en tjekliste med best practice-guidelines og sikkerhed for, at du får tænkt alt igennem og sikrer dig det bedst mulige afsæt for succesfulde influencerkampagner.

  • af Rhonda Byrne & BM Author
    73,95 kr.

  • af Niccolò Machiavelli
    44,50 - 228,95 kr.

    Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

  • af Benjamin Koppel
    119,95 - 228,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    123,95 - 190,95 kr.

    En mand styrter ned fra en bygning midt inde i Stockholm efter brutalt at være blevet jagtet genem byen. Han dør af sine kvæstelser, og det viser sig at være umuligt at identificere ham, så hvem er han? Og ikke mindst, hvem jagtede ham?Olivia Rönning undersøger en sag om en ung mor, som er flygtet fra Ukraine med sin lille søn. Både hun og drengen er blevet bortført under flugten, og det viser sig til Rönnings gru, at et internationalt forgrenet menneskehandler-netværk udnytter og handler de flygtende kvinder. Men hvem sidder i toppen af netværket og trækker i trådene?Hvis Tom Stilton har været indblandet i en rumænsk kvindes spektakulære dødsfald på Filippinerne i 2016, lader han ikke til at være synderligt samvittighedsplaget, men da politiet dukker op for at afhøre ham i sagen, spidser situationen for alvor til. Hvilken rolle spillede Stilton i virkeligheden i kvindens død?Alle tre sager trækker tråde til en luksusyacht, der ligger for anker ud for den franske riviera og til et uvurderligt klenodie, der er sporløst forsvundet – et Fabergéæg, som kaldes Nattens øje."Nattens øje" er ottende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.Serien om det umage par har solgt over en million eksemplarer i Sverige og over 18 millioner på verdensplan.

  • af Christina Larsson
    116,95 - 175,95 kr.

    Louise og Max Olsen befinder sig i Berlin og er internationalt eftersøgt for mord. De kan ikke komme i kontakt med deres familie, de forlader kun i nødstilfælde deres nedslidte lejlighed, og de mangler penge.  Da de bliver tilbudt en kompliceret opgave med et honorar på flere millioner kroner, siger de ja, selvom der er store risici. Pengene vil give dem mulighed for at vende tilbage til Göteborg og bevise, hvem der står bag de falske anklager mod dem.Cato Wilhelmsson, leder af politiet i Göteborg, er magtbegærlig og rasende – og parat til at gå meget langt for at slippe af med Louise og Max. Og i den kriminelle underverden er der udlovet en stor dusør til dem, der får fat i parret.Hvem kan Louise og Max stole på?TO SIDER AF SAMME SAG er anden del i bestsellerforfatter Christina Larssons spændingsserie Agenturet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.