Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Haase Forlag A/S

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En biografi om danskeren William S. Knudsen – produktionsgeniet der satte de allierede i stand til at vinde Anden Verdenskrig
    af Martin Lund
    93,95 kr.

    Dette er en usædvanlig biografi. Ikke fordi den beskriver en ung mand, der på lykke og fromme rejste til USA, arbejdede sig op fra bunden og steg helt til tops i den amerikanske bilindustri, men fordi den handler om en dansker, der i sit andet hjemland anerkendes som helt afgørende for de allieredes sejr i Anden Verdenskrig, men i Danmark stort set er glemt. Speed-Up King Knudsen eller Big Bill, som amerikanerne yndede at kalde ham, betragtede hele livet sig selv som håndværker. Han færdedes på direktørgangene hos Ford og General Motors, han blev som den eneste civile amerikaner nogensinde udnævnt til trestjernet general, han modtog flere hædersbevisninger både i USA og i Danmark, og han krævede lige så meget af sine omgivelser, som han selv ydede. Men han glemte aldrig sin håndværksmæssige baggrund, og det gjorde ham til en vellidt leder, der fik ting til at lykkes i de enorme organisationer, han stod i spidsen for. Journalist og forfatter Martin Lund har arbejdet med denne bog i ti år; han har gennemtrawlet arkiver, besøgt William S. Knudsens tidligere hjem, talt med familiemedlemmer og fået unik indsigt i dette usædvanlige menneskes karakter og rolle, ikke kun som industrimand, men også som søn, ægtemand, far og bedstefar. **** "... en bog, som man læser med fornøjelse." – Berlingske T. **** "Velskrevet ... Knudsens historie er virkelig fantastisk, og den gør læseren i godt humør." – Krist. Dagblad ****** "En grundig bog, fuld af detaljer men letlæst alligevel. En bog hvor man kommer helt tæt på en af Danmarks allerstørste og med totalt uret glemte sønner." – danmarksbloggen.dk "Velskrevet og spændende ... man kan kun håbe, at Knudsens liv nu bliver mere kendt." – DBC Medier

  • - Jenny Holm: Gestapoagent. Nazijæger. Mirakelkvinde
    af Henrik Werner Hansen
    73,95 kr.

    »Jenny Holm« var et kendt navn under besættelsen. Kvinden bag dæknavnet, Anna Marie Christensen, opererede som en af Gestapos mest frygtede agenter fra Staldgården i Kolding. Under adskillige aliasser charmerede hun sig ind på de mennesker, hun ønskede at udnytte, en evne hun brugte lige flittigt i nazistkredse, blandt modstandsfolk og kommunister og – da krigen lakkede mod enden – over for de allierede, som hun angav sine gamle nazistvenner til. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede hun at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen – inklusive de mænd, hun giftede sig med – og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer.

  • - Fra begyndelsen til for nylig
    af Asser Amdisen
    120,95 - 197,95 kr.

    Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede til for nylig. Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling – uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Ambitionen er at levere sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs. "I en tid, hvor der er rift om at formidle og fortolke danmarkshistorien, er det en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling. Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, men han er også en modig historiker. Bogen kan sagtens læses som periodevis nedslag i historien ud fra interesse, men det helt store udbytte får man som læser, hvis man vælger at lade Asser Amdisen tage en i hånden og tage turen gennem det hele fra oldtid, det sidste kongemord, over reformationen helt frem til Danmark i en globaliseret arbejdsdeling." – Politiken (5 hjerter)

  • - World Run 2: Fra Nordkapp til Cape Town, fra Sydchile til Newfoundland
    af Jesper Kenn Olsen
    92,95 - 138,95 kr.

    Jesper Kenn Olsen er det eneste menneske, der har løbet Jorden rundt på tværs og på langs, kaldet hhv. World Run 1 og World 2. Sammenlagt over 63.000 kilometer.I denne bog fortæller Jesper hele historien om sit opsigtsvækkende World Run 2 fra Nordkapp i Norge, gennem Europa, Mellemøsten og Afrika til Cape Town og videre fra det sydligste Chile gennem Sydamerika og Nordamerika til målet i Newfoundland 28 lande og 36.917 kilometer senere. Han fortæller om at løbe alene og sammen med andre, om ikke at give op, når vinden hyler og man er faret vild i bjergene, når forsyningsbilen bryder sammen i en brandvarm ørken, når løvebrøl advarer om en lidt for spændende nat i teltet, når man løber i et land, hvor folk hver dag kaster sten efter en, eller når sygdom sætter kroppen ude af spil. Og han fortæller om de mange mennesker han møder, de fantastiske landskaber og om, hvordan man helt bogstaveligt klarer et parforhold i løb.Ifølge Jesper Olsen er det først og fremmest et spørgsmål om at ville kunne. Men også om benhårdt arbejde, disciplin og lysten til at udforske verden uden fordomme. Historien om World Run 2 er meget mere end en historie om et løb. Den vil kunne inspirere enhver til at turde og ville lidt mere. For alle Danmarks løbere må "Kunsten at ville" være den store inspiration." – Hjalte Tin, Politiken"Jesper Olsen fortæller, at han er inspireret af de store nordiske opdagelsesrejsende som Knud Rasmussen og Roald Amundsen ... Med sine World Run og beretningerne nærmer han sig samme liga som sine forbilleder." – Morten Albjerg Nielsen, idrætskonsulent og løbetræner"Dette er den bedste løbebog skrevet på dansk til dato ... er ubetinget gaven, der bare skal ligge under juletræet i år. Hvis det ikke var fordi jeg selv havde læst den, ville jeg nok købe den og pakke den ind til mig selv – bare så jeg var sikker på at få den." – Løbemagasinet

  • - Historien om Sisters Barrison – det dansk-amerikanske popfænomen, der rystede 1890’ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral
    af Hans Henrik Appel
    119,95 - 227,95 kr.

    (6 stjerner) "Historikeren Hans Henrik Appel har lavet et scoop af en bog ved at fortælle søstrenes historie og kaste lys over en tid, hvor moralen blev udfordret af frække danse- og syngepiger ... Det er helt igennem strålende skrevet og illustrationerne yder de frække piger fuld retfærdighed" – Berl. T.»Bogen emmer af omfattende kildestudier og fortællelyst og er rigt illustreret. Fra første til sidste side er den en ubetinget fornøjelse.« – Information”Min kulturanbefaling i denne uge er en helt fabelagtig – jeg var lige ved at bande – jeg gør det alligevel – skidehamrende god bog (undskyld) som hedder Barrison-feberen" – Adam Holm, "4. division", P1Fin de siècle – på tærsklen til det 20. århundrede. Gamle værdier står for fald. Nye opfattelser af køn, krop og moral slår igennem. Forlystelsesindustri og forbrugerisme blomstrer, særligt i Paris, Wien, Berlin, Budapest og Bruxelles.Midt i det hele bryder Barrison-feberen ud. Folk strømmer til storbyernes varieteer for at opleve den populære pigegruppe Sisters Barrison, fem næsten identiske dansk-amerikanske søstre, der begejstrer og forarger med vovede benspjæt og tvetydige sange. Sisters Barrison skaber mode og sætter sindene i kog. Fans køber billeder af Barrisons, klæder sig som Barrisons, opfører sig som Barrisons, og den ene kopigruppe efter den anden ser dagens lys. Men i avisspalterne raser den gamle ordens forkæmpere, og kristne, konservative modbevægelser begynder at organisere sig – i deres øjne inkarnerer Sisters Barrison tidens uvæsen med kvindefrigørelse og eskalerende forlystelsessyge. I pigernes fødeland, Danmark, bliver de helt forbudt, ikke mindst på grund af deres impresario, den erklærede anarkist William Fleron, der tidligere har siddet fængslet i København for revolutionær virksomhed. I denne bog følger historiker Hans Henrik Appel Barrison-feberens udbrud og forløb i de forskellige storbyer i 1890’erne og tegner et sansemættet billede af kulturlivet og værdikampene i Europa under fin de siècles brydningstid.

  • - Sex, køn og kærlighed under besættelsen
    af Thomas Oldrup
    73,95 kr.

    I 1940-45 steg antallet af fødsler, tilfælde af kønssygdomme og udgivelser af kulørte hæfter og film markant. Historiker Thomas Oldrup tager i "Fanden tage i morgen" temperaturen på det tilsyneladende mere aktive liv bag mørklægningsgardinerne. Hvordan påvirkede "de fem onde år" danskernes sexliv? Bogen giver det første samlede overblik over danskernes sexliv under krigen. Fra onani, homoseksualitet og prostitution til kvinders seksualitet, ligestilling og prævention. "Velskrevet og velfungerende." – Palle Roslyng-Jensen, besættelsestidshistoriker, Københavns Universitet

  • - Friheden, farmen og forfatterskabet
    af Jørgen Stormgaard
    207,95 kr.

    Historien om Karen Blixens ophold i Kenya 1913-31 er velkendt fra forfatterindens egen beretning "Den afrikanske Farm" og fra filmen "Mit Afrika". Bogen bygger på virkelige hændelser, men er samtidig fiktion, og filmen tegner et stærkt romantiseret billede, især af kærlighedsforholdet mellem Blixen og den engelske eventyrer Denys Finch Hatton.KAREN BLIXENS AFRIKA går bag kulisserne og belyser en række væsentlige forhold i historien om, hvorfor den unge kvinde valgte at emigrere til den britiske kronkoloni. Hvordan hun på sin afrikanske farm håndterede at leve side om side med folkeslag, der var fremmede for hende. Hvad hun mente om de indfødtes traditioner – og hvad de mente om hendes. Hvordan hun forholdt sig til islam, herunder sharialoven, som hun selv kom til at dømme efter. Hvordan hun betragtede sin dobbeltrolle som repræsentant for overmagten og ven med den lokale befolkning. Og hvad hun i virkeligheden følte for de to mænd i sit afrikanske liv, storvildtjægerne Bror Blixen og Denys Finch Hatton. En lang række begivenheder og mennesker, der fik betydning for Karen Blixen, analyseres og sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab. Sidst kommer bogen ind på de racismeanklager, som Karen Blixen efter sin død blev udsat for fra afrikansk hold.KAREN BLIXENS AFRIKA er det første danske forsøg på at give en samlet vurdering af forfatterindens ophold i Kenya. Bogen er rigt illustreret og inddrager foruden Karen Blixens egne breve til familie og venner adskillige samtidige og nutidige kilder – beundrere såvel som kritikere."I hans bog står det hele, alt hvad der er afvejet, sigtet og fundet holdbart og pålideligt, og nye og gamle læsere kan (gen)stifte bekendtskab med den efterhånden gamle slager: Karen Blixens liv.... Illustrationerne er om ikke pragtfulde så i hvert fald hyperrelevante – og de understøtter indtrykket af, at Stormgaard her har skabt en grundbog om Karen Blixen og hendes relation til Afrika." - Krist. Dagblad

  • af Helge Mygind
    22,95 kr.

    Indeholder facit til opgaverne i Kemi 2000 C-niveau.

  • - En forældrehåndbog
    af Jonna Jepsen
    187,95 kr.

    En praktisk håndbog til forældre, der netop har oplevet en for tidlig fødsel. Bogen indeholder mere end et halvt hundrede emner ordnet alfabetisk, som gør det nemt at finde svar på de spørgsmål, som melder sig: Hvad kan man som forældre selv gøre for at hjælpe barnet? Hvordan får man det lille barn til at die? Hvordan kan sociallovgivningen støtte? Hvordan udvikler barnet sig? Ud over de hundredvis af praktiske råd beskriver bogen også de følelsesmæssige reaktioner, forældre oplever ved og efter en for tidlig fødsel. »Læs den og brug den! Det er en grundig, nænsom og kærlig bog.« – Forældre og Fødsel. »Uundværlig for forældre til for tidligt fødte børn.« – Vores Børn

  • - En debatbog for demokrater
    af Asser Amdisen
    63,94 - 247,95 kr.

    Asser Amdisen er historiker og giver en opsang til alle tilhængere af demokrati. For vi er ved at sætte flere hundrede års udvikling over styr. Bogen vil forandre dit syn på det samfund, du er en del af, og gør dig klogere på, hvordan vi er havnet, hvor vi er. “Denne bog er et forsvar for demokratiet, og som det vil fremgå, forsvarer man det ikke bedst ved at være hyggelig og rygklappende, men ved at være kritisk og sarkastisk over for den måde, vi forvalter vores demokrati på. Det er ikke sjovt at blive skældt ud, men jeg synes faktisk, at vi fortjener det – allesammen!” – Fra forordet

  • af H. Mygind, O. Vesterlund Nielsen & V. Axelsen
    287,95 kr.

    2.-udgaven af Basiskemi C har samme opbygning som 1.-udgaven, og de to udgaver kan benyttes parallelt, hvis man er opmærksom på de mindre ændringer, der er tilføjet i 2.-udgaven.Navngivningen af kemiske stoffer følger anbefalingerne fra Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg. Siden Basiskemi C udkom i 2010, har fagkonsulenten i kemi blandt andet udsendt nye anbefalinger for navngivning af ionforbindelser. Disse anbefalinger er i denne 2.-udgave anvendt i kapitel 2 om ioner og ionforbindelser. Kapitel 8 afsluttes med en kort introduktion til de navngivningsregler, hvor der indgår oxidationstal. Desuden har denne nye udgave delvist fået nyt billedmateriale og nye tegninger. Bogen er produceret til brug i ungdomsuddannelsernes undervisning i kemi på C-niveau, men vil også kunne anvendes i grundskolens overbygning som optakt til ungdomsuddannelsernes videre forløb samt til genopfriskning af begreberne på de videregående uddannelser.

  • - Noveller og fortællinger
    af Finn Søeborg
    138,95 - 212,95 kr.

    Finn Søeborgs samlede produktion af noveller udkom i anledning af 50-året for forfatterens gennembruds- og debutroman og indeholder alle Søeborgs korte fortællinger fra en 40-årig periode, i alt 78 bidrag. Her er de letløbende humoristiske hverdagsbetragtninger i anekdotens form, causerier over samtidens aktuelle forteelser, bittersøde erindringsglimt, fiktive småhistorier samt noveller, der anslår såvel de lyse som de mørke toner om mennesker i og uden for fællesskabet. »Når han er bedst, ler læseren gennem tårer.« – John Chr. Jørgensen»Min yndlingsforfatter ... Han har et fantastisk humoristisk syn på danskerne.« – Palle Strøm

  • af Helge Mygind
    118,95 kr.

    XXXX

  • af Helge Mygind
    27,95 kr.

    Indeholder facit til opgaverne i KEMI 2000 A-NIVEAU 1 og KEMI 2000 A-NIVEAU 2.

  • - Indtalt og fortolket af Tommy Kenter
    af Finn Søeborg
    92,95 kr.

    I Her går det godt (1952) udstiller Finn Søeborg blandt andet naboskab, familieforhold, sportsidioter og læserbrevsskribenter i 1950’ernes Danmark, hvor bolignøden præger mange menneskers hverdag. En mild satire med herlige typer som fx den koleriske Jeronimus, der med stor iver søger svar på, hvordan en ged reagerer, hvis den bliver kildet under hagen. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter. En ægte morsom bog, skrevet af en ægte humoristisk menneskekender. – Carl Johan Elmquist

  • - Roman
    af Roger Pihl
    138,95 kr.

    Valdemar Vågen er en succesrig direktør midt i livet. Han er single, arbejde er hans eneste hobby, firmaet hele hans verden. På vej til arbejde kører en elbil en dag ind i Valdemars cykel. Da han vågner, ligger han på hospitalet med en brækket skulder. Hvad nu? Hvad med firmaet? Hvordan skal de klare sig uden ham? Skulderoperationen trækker ud, og langsomt begynder Valdemar Vågen at falde til blandt de søde sygeplejersker og sine medpatienter på hospitalet. Så godt, at han ikke vil hjem. Alt handler nu om at udtænke en plan, der kan forhindre hans udskrivelse. Roger Pihls roman er en parodi på det hektiske stræberliv, hvor magt og penge har taget overhånd. En morsom og satirisk hverdagskomedie med stof til eftertanke. Den norske originaludgave blev efter udgivelsen udvalgt som kandidat til filmatisering på den internationale filmfestival i Berlin. Bogen er også udgivet i Tyskland, Finland og Tjekkiet. »En rigtig sjov samfundssatire, der samtidig skildrer et alvorligt og aktuelt problem: ensomhed og hvor man kan finde lykken. Bogen er letlæselig, og sproget er godt. Undertegnede grinte rigtig mange gange undervejs.« – DBC »Roger Pihls roman er en sand overraskelsespose fyldt til randen med skæv humor, elskelige typer og pudsige indfald ... så sjov og gakket, at man er nødt til at blive på sofaen, indtil man er færdig med at læse.« – litteraturmarkt.info »En sprudlende og velskrevet roman, der konstant får dig til at smile.« – bücher.de

  • af Helge Mygind
    157,95 kr.

    Kemi 2000 findes i en ny udgave som med serietitlen Basiskemi.

  • - Rapkæftet version af økonomiens historie – fra et sydfynsk jernaldermarked til velfærdsstatens fald
    af Asser Amdisen
    138,95 - 247,95 kr.

    »De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt at acceptere, at forståelsen af økonomi og forståelsen af staten er alt for kompliceret til at overlade til befolkningen. Embedsmænd, politikere og forskere spytter store mængder papir ud, som er skrevet uforståeligt, og fordi der er enighed om at fremstille det hele enormt indviklet, slipper de godt fra det. Dermed er demokratiet sat ud af kraft, for selv om vi ikke alle behøver at vide alting, så er forudsætningen for et demokrati, at vælgerne, borgerne, pøblen – det vil sige dig og mig – har bare en nogenlunde fornemmelse af, hvad der foregår.« Ordene er Danmarks måske mest rapkæftede historiker Asser Amdisens. I denne bog fortæller han om om ulighed, vækst og velfærd herhjemme og i resten af Europa. Han ser på, hvordan velfærdsstaten opstod og udviklede sig til en konkurrencestat, og han advarer mod den antagelse, at vi er færdige med at tænke nyt. Amdisen har gjort det til sit speciale at formidle sit fag, så alle kan være med uden at gå på kompromis med sine holdninger. Hans forrige bog, »Nu vi taler om demokrati«, fik mange op af stolene og satte gang i en debat om, hvorvidt det ville styrke demokratiet, hvis vi skiftede folketingsvalg ud med lodtrækning. Og hans kortfattede danmarkshistorie på bare 256 sider har demonstreret, at man ikke behøver et hav af fodnoter for at gøre historien relevant. »Tankevækkende, fremragende og underholdende formidling af økonomiens historie, hvor ellers komplicerede begreber som fx børskrak og bobleøkonomi formidles så alle kan forstå det.« – DBC-medier

  • - Indtalt og fortolket af Tommy Kenter
    af Finn Søeborg
    77,95 kr.

    I Den store gevinst (1961) møder vi den kommunale embedsmand Steffensen, der efter at have vundet en meget stor sum penge bliver i stand til at realisere en gammel drøm om at flytte på landet. Han køber af en tilsyneladende senil ufo-forsker et stort gammelt hus og flytter ind med sin hustru, svigermor og søn. Han drømte om fred og ro, men det er ikke ligefrem, hvad der følger med. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter. Man er ufattelig godt underholdt. – bogblogger.dk

  • - Indtalt og fortolket af Tommy Kenter
    af Finn Søeborg
    77,95 kr.

    I Sådan er der så meget, Søeborgs samfundsrevsende debutroman fra 1950, møder vi blandt andre unge Preben, der i sit studiejob i genopbygningsministeriet lærer at sænke slagskibe, men hvor ingen i øvrigt aner, hvad deres arbejde går ud på. Vennen Peter ejer en spiritusglad papegøje, der kommer til at spille en afgørende rolle for det gamle tandlægepar ’mumiernes’ skæbne. Og den ejegode købmand Momberg gør en opfindelse, der får vidtrækkende og ulykkelige konsekvenser for hans liv. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter. ... nok Søeborgs bedste og morsomste bog. – Litteratursiden.dk

  • - Indtalt og fortolket af Tommy Kenter
    af Finn Søeborg
    77,95 kr.

    I Bare det løber rundt (1957) møder vi blandt mange andre købmand Momberg, der efter at være gået så gruelig meget igennem, endelig har heldet med sig, Niels, der i afmagt over ikke at slå igennem som kunstmaler bliver cykelrytter, Otto, der hellere vil drikke bajere end at studere teologi, Lissie, der drømmer om at blive berømt og søger råd i brevkassen ’Tante Tulle’ og redaktørerne af to provinsblade, der fører en indædt magtkamp. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter. Søeborg er blevet det bedste en humorist kan være: farlig, alvorlig, langtrækkende. – Jens Kruse

  • af Helge Mygind
    157,95 kr.

    Rummer over halvdelen af pensum for det toårige valgfag i gymnasiet (kemi på højt niveau).

  • af Christiane Felscherinow
    67,95 kr.

    12 år gammel begynder Christiane Felscherinow på hash og lsd. Året efter er hun stiknarkoman og afhængig af heroin. Efter forskellige forsøg med nedtrapning vender hun 15 år gammel tilbage til livet. Men hvilket liv?Foranlediget af to journalister dikterer Christiane F. i 1978 i løbet af to måneder hver eneste detalje om sin chokerende narkokarriere til en båndoptager. Hun afslører, at hun hver dag efter skoletid trækker som narkoluder på visse strøg i Berlin for at skaffe penge til stoffer, og hun fortæller om det farlige dobbeltliv, hun må føre for ikke at blive opdaget. Resultatet blev bogen "Wir Kindern vom Bahnhof Zoo", der udkom i 1979 og hurtigt blev en bestseller. Den første danske udgave, som fik titlen "I morgen er det slut", udkom i 1981.I efterdønningerne af ungdomsoprøret sendte "Wir Kindern vom Bahnhof Zoo" chokbølger gennem det meste af Vesteuropa. Bogen – og filmen af samme navn – gennemhullede brutalt illusionen om den dejlige, uskyldige narkorus og dokumenterede, at på storbyens skyggeside udklækkede stofmiljøet nu purunge, hårde misbrugere – nogle af dem blot store børn."I morgen er det slut" udspiller sig i Vestberlin i 1970’erne, men historien er lige så sørgeligt aktuel og vedkommende i dag. Bogen er hermed trykt i 35.000 eksemplarer."Simpelthen bogen om narko ..."'– Lektørudtalelse, IBC

  • - Ditlev H. Møller in memoriam
    af Paul Schiøtt & Uffe Stenstrop
    62,95 kr.

    Den legendariske brevskriver Ditlev H. Møller er cyklet bort. Genoplev hans vanvittige korrespondance med alt og alle: med Hells Angels om praktikplads, med Danmarks Tekniske Museum om overtagelse af sexlegetøj m.fl.Pressen skrev:"Helt vanvittig og absurd læsning. Men du godeste hvor er det morsomt." – Sir Thyme, Næstved Tidende "Skal man le eller græde?" – Gorm Albrechtsen i Herning Folkeblad "Vist kan det være skægt at få andre i fedtefadet … men en practical joke kan blive for voldsom." – Iben Friis Jensen, Fyns Amts Avis"Forrygende morsom." – Asger Pallesen, Jyske Vestkysten"Årets hit." – Martin Svensson, boghandler"Vanvittig morsom." – Marianne Eilenberger i B.T."Det her er nok en af de sjoveste bøger, jeg til dato har læst. Den er for både rutinerede læsere, såvel som dem, som aldrig åbner en bog … egner sig bestemt også til højtlæsning i festligt samvær." - Maria Bruun Fanø, læsehest, bogelsker og anmelder i Onsdagsavisen (Horsens)

  • - En biografi
    af Karsten Jørgensen
    84,95 kr.

    Ny opdateret udgave af Karsten Jørgensens roste biografi om den flabede gadedreng og den følsomme rockpoet. Fra opvæksten i Liverpool, de første beskedne koncerter i Hamborgs undergrund, til berømmelsen og rampelyset på alverdens scener, ægteskabet med Cynthia, hadet og kærligheden til McCartney og det turbulente samliv med Yoko Ono, til en sindsforvirret fan skyder ham ned på gaden i New York i 1980. Karsten Jørgensen bygger sin biografi på et omfattende kildemateriale fra det meste af litteraturen om rockkoryfæet og fra Lennons egne statements og udtalelser i interviews. Lennon var en mester i at iscenesætte sig selv og sit liv, kan Karsten Jørgensen konkludere, og tager hårdt fat på myter og realiteter omkring den afdøde beatle. Karsten Jørgensen er forfatter til bl.a. The Beatles Leksikon og Bob Dylan Leksikon og sammen med Dan Schiødt til flere bøger om The Beatles."Velfortalt, meget grundig og journalistisk kritisk vinkel på et fantastisk liv ... uundgåelig læsning for alle Beatlesfans."- Fyns Amts Avis"Karsten Jørgensens bog - der som altid, når han kaster sig over et projekt, er velskrevet og fremfor alt veldokumenteret - kan varmt anbefales." - Jyllands-Posten

  • af Helge Mygind
    157,95 kr.

    Rummer sidste del af pensum for det toårige valgfag i gymnasiet (kemi på højt niveau).

  • af Helge Mygind
    22,95 kr.

    Indeholder facit til opgaverne i Kemi 2000 B-niveau.

  • - Matematik, fysik og kemi på alle niveauer
    af Ebbe Michelsen & Sarujan Ranganathan
    185,95 kr.

    "BasisFormler og tabeller" er beregnet til undervisningen i matematik, fysik og kemi i ungdomsuddannelserne (stx). Formlerne dækker for alle tre fags vedkommende pensum i læreplanerne.Formler og tabeller præsenteres overskueligt med tydelige og mange illustrationer, og et meget detaljeret register gør det nemt at finde den rigtige formel eller den rigtige definition af et begreb. Bogen kan anvendes både i den daglige undervisning og ved eksamen.Samlingen er udarbejdet af Ebbe Michelsen og Sarujan Ranganathan, der begge brænder for naturvidenskab. Hensigten har været at skabe netop den overskuelige formelsamling, de selv savnede på ungdomsuddannelsen.

  • - Indtalt og fortolket af Tommy Kenter
    af Finn Søeborg
    97,95 kr.

    I Med åbne arme, Søeborgs tragikomiske roman fra 1958, ankommer flygtningen Joseph Krejn til provinsbyen Storhavn, hvor byens spidser hellere end gerne vil bidrage til at integrere ham i samfundet – så længe det gavner deres egen sag. Der dannes i godhedens tjeneste to konkurrerende støtteforeninger, der snart bliver rygende uvenner, og tilbage står Krejn, forvirret, ensom og desillusioneret. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter. Finn Søeborgs satiriske roman er stadig aktuel. – Midtjyllands Avis

  • - Livsfilosofi og etik i udskolingen
    af Eiler Jensen
    157,95 kr.

    Filosofi, der er til at forstå. Målrettet undervisningen i livsfilosofi og etik i faget kristendomskundskab. Materialet består af en elevbog og en omfattende vejledning og teoretisk indføring. Vejledningen indeholder baggrundsstof til hvert enkelt afsnit i elevbogen samt forslag til arbejdet og samtalen i klassen. Desuden gives en grundig indføring i livsfilosofi/eksistentialisme, de historiske og filosofiske forudsætninger samt eksempler på, hvordan filosofien har udmøntet sig i ungdomslitteratur, digte og sangtekster. Materialet kan også anvendes i danskundervisningen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.