Bøger udgivet af Informations Forlag

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Moderne Ideer er podcasten, som ikke kun vil gøre dig klogere, men også levere svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem.

I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, mens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I Den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny politisk tidsalder? Og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen?Svaret hviler på et enormt datamateriale, som beskriver franske vælgeres adfærd fra Den Franske Revolution i 1789 og frem til i dag. Cagé og Piketty giver ikke alene et unikt historisk indblik i, hvordan demokrati fungerer, deres analyser danner også baggrund for nye perspektiver på fremtidens politiske konflikter.Her vil venstrefløjen, ifølge Cagé og Piketty, potentielt have et stærkt vælgergrundlag, hvis den kan opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet genetablere den sociale konflikt som sin egentlige opgave – både i Frankrig og hele den vestlige verdens demokratier.JULIA CAGÉ, professor ved Sciences Po Paris og forfatter til flere internationalt anerkendte udgivelser om økonomi, demokrati og medier, bl.a. Sauver les médias.THOMAS PIKETTY, professor ved École des Hautes Études en Sciences Sociales og Paris School of Economics, forfatter til flere internationale bestsellere om økonomi og ulighed, bl.a. hovedværkerne Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og Ideologi.

Vi er trådt ind i en ny tidsalder, hyperpolitikkens tidsalder, skriver den unge belgiske idéhistoriker Anton Jäger. Alt er politisk – hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi transporterer os. I kølvandet på 10’ernes politiske apati er de store politiske fællesskaber eroderet, og tilbage står individet, forpligtet på at skilte med sin holdning til stort som småt med et hurtigt hashtag. Bølger af vrede og fordømmelse blusser op med stor kraft og fortoner sig i takt med internettets cyklusser af hype og forargelse. Paradoksalt nok har denne ekstreme politisering ingen politiske konsekvenser.HYPERPOLITIK er en invitation til at genetablere politiske fællesskaber. En spiddende diagnose af vores samtid fra én af de mest interessante europæiske stemmer netop nu.Anton Jäger (f. 1994, Belgien) er idéhistoriker, ph.d. fra Cambridge University, tilknyttet universiteterne i Oxford og Leuven. Jäger forsker i politisk teori og populisme og har bl.a. skrevet for The New York Times, The Guardian og Jacobin.

Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det. Anmeldelser “Læs den – den er fremragende!” ★★★★★★ - Altinget ”Det hidtil mest ambitiøse forsøg på at tegne det store billede og forklare baggrunden for digitaliseringens følger, som vi oplever dem som individer og som samfundsborgere ... En fortsættelse af traditionen fra Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – tør man sige det – Karl Marx.” – The Observer ”En tilbundsgående researchet, fængende skrevet fortælling om overvågningskapitalismens opståen og dens skadelige virkninger for vores samfund... – New York Times Book Review ”... alle bør læse denne bog som et digitalt selvforsvar. Med stort klarsyn og moralsk mod demonstrerer Zuboff ikke alene, hvordan vores hjerner støvsuges for data, men også hvordan de ændres undervejs, hurtigt og radikalt.” – Naomi Klein, forfatter til Intet bliver som før og No Logo Om forfatteren Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.

I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten

Skånselsløse finanskriser. Ekstrem ulighed. Skamløst pres på miljøet. Vores økonomiske system dur ikke mere – men hvad sætter vi i stedet? I bestselleren Doughnut-økonomi giver Oxford-økonomen Kate Raworth sit bud på en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede. Kate Raworth identificerer, hvordan mainstream-økonomien har solgt os myten om ’det rationelle menneske’ – homo economicus – og den planetødelæggende idé om vækst for enhver pris. I stedet for de forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, tilbyder Raworth os en alternativ vej til en fremtid, hvor både menneskets og planetens behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde. Anmeldelser "Raworth har leveret en læseværdig og overbevisende bog, som leverer en simpel, men effektiv måde at samtænke social og miljømæssig bæredygtighed på." – Information Kate Raworth (f. 1970) er engelsk økonom, uddannet fra Oxford University, hvor hun i dag arbejder på Environmental Change Institute. Hun er seniormedarbejder på Cambridge Institute for Sustainability Leadership. Raworth er tilknyttet flere ekspertpaneler og tænketanke med fokus på bæredygtighed og miljø og skriver om økonomi og bæredygtighed for internationale medier, bl.a. The Guardian. Bogen Doughnut-økonomi, der har vundet international anerkendelse og indflydelse, er oversat til 15 sprog.

FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret.Nu svarer Ove K. Pedersen igen.I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han.Anmeldelser"Bogen er stærk.. Ove Kaj Pedersen skriver sine essays med et imponerende vingefang og stor indsigt." – Weekendavisen"Overkaj strikes back" ★★★★★ – Berlingske"Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst" – ★★★★★ – Altinget★★★★★ – GymnasieskolenBogen er en lærd, lærerig, engageret og normativt motiveret historieskrivning om den danske samfundsmodels rødder og aktuelle legitimitetskrise - tilsat et forsøg på at vise en vej ud af krisen. " – Djøfbladet"Det er en meget oplysende bog, Ove K. Pedersen har skrevet med Reaktionens tid." – InformationOve K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har publiceret en lang række bøger på dansk og engelsk, bl.a. den indflydelsesrige Konkurrencestaten (2011) og Markedsstaten (2014), men også The National Origins of Policy Ideas (2014), ligesom han er bidragsyder til Konkurrencestaten og dens kritikere (2017).

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Himalaya bugter sig gennem fem vidt forskellige lande. Her blandes verdensreligionerne islam, buddhisme og hinduisme med ældgamle shamanreligioner og skikke. Her støder modernitet og tradition sammen, mens stormagterne kæmper om indflydelse. Fatland lader os møde egnens beboere på nært hold og folder deres fortællinger ud – fortællinger om nedarvede traditioner og moderne politik, om krig og klimaforandringer.Højt er en svimlende rejse gennem Himalayas utrolige landskaber og dramatisk, ukendt verdenshistorie – helt frem til dagens ulmende konflikter.Erika Fatland (f. 1983) blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusiv russisk. Hendes bøger Sovjetistan (2016) og Grænsen (2018) er oversat til mere end 20 sprog.

Vi kalder i flæng folk fra højre og venstre for populister – Brexitfortalere, flygtningekritiske politikere, der kræver lukkede grænser, alle dem, der hævder at tale folkets sag. Men hvad er populisme? Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang – fra Trump i USA over Marie le Pen i Frankrig til Viktor Orban i Ungarn. Populisme kan nemlig ikke bare bort- forklares som tabernes protest, demagogers spil på befolkningens fremtidsangst eller vælgernes idioti. Populisme, argumenterer Müller, er først og fremmest kendetegnet ved forestillingen om folket som en entydig moralsk størrelse. Dernæst ved at alle andres holdninger afvises som ufolkelige. Det er det sidste, der gør populismen anti-demokratisk. “Populisme er ikke bare anti-liberalt, det er anti-demokratisk – det er den permanente skygge som hviler over repræsentativ politik. Det er Jan-Werner Müllers argument i denne strålende bog. Der findes ingen bedre guide til vor tids lidenskabelige populisme.” - INTERNATIONAL NEW YORK TIMES

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af ​​Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.

Navnet Neuengamme er ikke lige så kendt som navnene Auschwitz, Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen, der alle er navne, der over hele verden fremkalder billeder af de rædsler, der blev kulminationen på det nazistiske terrorregime. Men for mange danskere vækker Neuengamme – navnet på en koncentrationslejr der lå cirka 30 kilometer sydøst for Hamborg – stadig uhyggelige minder. For det var her langt størstedelen af de 6000 danskere, der kom i koncentrationslejr, endte under besættelsen. For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i dette nordtyske helvede. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. NEUENGAMME – Koncentrationslejren 1938-45 skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vores tids største udfordringer, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser. Naturvidenskaben genfortalt er en stor fortælling om verden fra big bang til de mindste mikrober. Sammen med en lang række naturvidenskabelige forskere giver Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela en entusiastisk og levende indføring i naturens komplicerede sammenhænge, og i hvordan de former vores liv.Johanne Pontoppidan Tuxen, f. 1982. Journalist på Dagbladet InformationMikkel Vuorela, f. 1984. Journalist på Dagbladet Information“Som forsker ville jeg ønske, at jeg kunne formidle naturens hemmeligheder på en lige så fængende måde.” Katherine Richardson, professor “Her står alt, hvad man kan drømme om at vide.” Anja C. Andersen, professorUdgivelsen er støttet af Carlsbergfondet

Økonomien er selve grundlaget for vores samfundsindretning og for politikken. Men den økonomiske videnskab har med sine stadig mere abstrakte og matematiske modeller mistet realitetssansen og mangler forankring i den sociale, menneskelige virkelighed, som den faktisk ser ud. I Økonomien og virkeligheden tager professor emeritus Katarina Juselius et sagligt, indefrakommende opgør med det dominerende økonomiske paradigme, med finanskapitalismen og ikke mindst med det politiske system. Et system som for længe kritikløst har underlagt sig videnskabeligt usikre økonomiske teorier med ulighed og ødelæggelse af både den sociale sammenhængskraft og naturgrundlaget til følge. Katarina Juselius (f. 1943) er økonom, økonometriker og professor emeritus ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun var professor fra 1985 til 2014. I 1990’erne var Katarina Juselius den ottende mest citerede økonom i verden.

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

OM FORFATTEREN: Før han stiftede bevægelsen En Marche! og blev partiuafhængig kandidat til den franske præsidentpost, har Emmanuel Macron (f.1977) været både økonomiminister, embedsmand og ansat i den private investeringsbank Rothchilds. Han er født i provinsen men er uddannet i filosofi, økonomi og jura på de franske eliteskoler i Paris, hvor han som studerende bl.a. var assistent for filosoffen Paul Ricoeur.

-

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)

Lige siden Hollywood blev grundlagt for godt 100 år siden, og hurtigt blev centrum for den hastigt voksende amerikanske filmindustri, har byen tiltrukket håbefulde sjæle fra hele verden. Ikke så få af dem har været danskere, der har gjort karriere både foran og bag ved kameraet i den legendariske filmby. Filmhistorien gemmer på en perlerække af spændende, dramatiske og nogle gange tragiske skæbnefortællinger om danskere, der gennem tiden har forsøgt at nå til tops i den hårde, amerikanske filmverden. 
"Drømmen om Hollywood" er et stort illustreret værk, der for første gang kaster lys over 126 danske skæbner i den amerikanske filmindustri, fra stumfilmens svundne dage til i dag, fra Jean Hersholt og Karl Dane til Susanne Bier og Mads Mikkelsen.OM FORFATTERNEJacob Wendt Jensen er forfatter, filmkritiker og journalist på Berlingske.Christian Monggaard er forfatter, journalist og filmredaktør på Dagbladet Information.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen