Bøger udgivet af Informations Forlag

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

Den skrøbelige grænsezone mellem Bulgarien, Tyrkiet og Grækenland gemmer på utallige historier om soldater, spioner og flygtninge, der ønskede at krydse grænsen mellem øst og vest. I 1970’erne og 80’erne, mens Kapka Kassabova var barn, vrimlede grænseområdet med mennesker på jagt efter et bedre liv på den anden side. I dag står den bjergrige, skovklædte og historietunge del af Europa tilbage med dybe ar efter fortidens brutale politiske magtspil. Kapka Kassabova opsøger skattejægere, grænsevagter, flygtninge, smuglere og kloge koner i jagten på historierne fra grænselandet. Den sidste grænse tager os med til en glemt del af Europa. Et Europa, som emmer af overraskende, mystiske og uhyggelige historier om at stå på den forkerte side af skiftende menneskeskabte grænser. Kapka Kassabova (f. 1973) er forfatter og digter, født i Sofia i Bulgarien, men bosat i det skotske højland. Hun har skrevet en lang række digtsamlinger, romaner og rejsebøger. Anmeldelser: "Fremragende rejseskildring (...) Bulgarske Kapka Kassabova skriver poetisk om at opsøge barndommens grænseland, hvor fortiden spørger og nutidens lykkejægere går på gløder." - Weekendavisen Fængslende smukt skrevet – Times Literary Supplement Sensationelt god – Sunday Times Skiftevis bevægende og humoristisk … Vi har brug for bøger som denne – Financial Times Ophøjer rejselitteratur til kunst – Herald En exceptionel bog – New Statesman

”Vi lever i en økonomi, som vi ikke længere forstår, som vi ikke længere bestemmer over, og som ikke længere virker og er bæredygtig. Sådan kan det ikke blive ved at gå. Og sådan behøver det ikke at være. Hvis økonomien bliver genstand for demokratisk forvaltning, er det muligt at undgå forværrede kriser, konflikter og sammenbrud. Hvis mennesker har indsigt i økonomiens spilleregler og samtidig adgang til at påvirke de økonomiske processer og strukturer, kan det hindres, at snævre og kortsynede interesser driver udviklingen endnu mere på afveje. Det handler om at tage økonomien tilbage. Om igen at gøre det muligt for almindelige mennesker at forstå, hvad det handler om.”– Jørgen Steen Nielsen fra bogens indledningFørst lærer vi økonomerne at kende, så ændrer vi økonomien tegner portrætter af 30 af den økonomiske videnskabs mest ind ydelsesrige og interessante tænkere samt introducerer til økonomiens nøglebegreber.Jørgen Steen Nielsen er uddannet biolog, tidligere chefredaktør på Information og i dag miljømedarbejder på avisen. Forfatter til en række bøger herunder Fra frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling (2012) og Hvad skal vi med landbruget? (2016)Sebastian Gjerding er journalist på Information og uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet. Medforfatter til bogen Forklædt som nazist (2010)Nikola Nedeljkovic Gøttsche er journaliststuderende og har tidligere studeret statskundskab ved Københavns Universitet

Breve fra... er en samling af personlige breve fra de sidste to århundreder. De er skrevet af forfattere, billedkunstnere og filosoffer såvel som menige soldater, modstandsfolk og flygtninge. De er sendt fra så forskellige steder som New Zealand, Rigshospitalet, Stockholm og Grønland.Det er breve, der for et kort øjeblik ophæver adskillelsen i tid og sted mellem den, der skriver, og den, der læser.Anmeldelser:♥♥♥♥♥ "En delikat samling breve skrevet af danskere fra hid og did." – PolitikenBreve fra... er en formidabel dokumentsamling, der lader os besøge andres inderste i breve, der oftest er skrevet i en af livets undtagelsessituationer, hvor meget, måske alt, står på spil." – Weekendavisen"Breve er liv i ord på godt og ondt, og det liv, der engang strømmede fra det nu uddøende kommunikationsmiddel, afspejles fint i nærværende interessant diffuse og smukt layoutede brevsamling, hvor mange af brevene kan ses i deres oprindelige maskinskrevne form." ★★★★ – BerlingskeBogen indeholder breve fra: Søren Kierkegaard,
 H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Asta Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Børge Outze, Tove Ditlevsen, Shadi Angelina Bazeghi,
 Pia Arke mfl.

Da Roosevelt, Stalin og Churchill mødtes i Jalta i februar 1945, var Hitlers hære på flugt og en allieret sejr nært forestående. Efter at have kæmpet side om side i næsten fire år satte De Tre Store sig til forhandlingsbordet med intentioner om at skabe varig fred. I stedet lagde de kimen til Den Kolde Krig og et Europa delt på tværs af et ”jerntæppe”, som Churchill havde frygtet, og Goebbels havde forudsagt.De seks måneder fra februar til august 1945 skulle blive et historisk vendepunkt fuld af drama. Det Tredje Rige faldt, Det Britiske Imperium mistede sin betydning og amerikanerne lod atombomben falde over Hiroshima.Fra verdenskrig til kold krig er den medrivende historie om, hvordan den ene konflikt afløste den anden, hvordan Anden Verdenskrig blev afløst af Den Kolde Krig.★★★★★ Jyllands-Posten★★★★★ Ekstra Bladet★★★★★ Fyens StiftstidendeOm forfatterenMichael Dobbs (f. 1950) er tidligere reporter for Washington Post og forfatter til flere bøger, heriblandt Cubakrisen — Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig.

Den idéhistoriske klassiker Parlamentarismens krise er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme. Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. ANMELDELSER"Hvorfor dog udgive og læse den ærkereaktionære Carl Schmitt i dag? Det er der rigtig gode grunde til... Carl Schmitt præsenterer i Parlamentarismens krise et livskrafigt stykke modoplysning, og hans antiuniversalisme har vel næppe haft større opbakning siden Anden Verdenskrig." - Weekendavisen ♥♥♥♥♥ - Politiken ★★★★★ "Den snart 100 år gamle bog er både original og foruroligende i al sin dramatiske korthed." - Jyllands-Posten (5 stjerner) OM FORFATTEREN Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.

Dødsensfarlige klimaforandringer truer forude, og hvis vi vil stoppe dem, er det ikke nok at fokusere på teknologiske løsninger: Vi er nødt til at forstå de bagvedliggende årsager. For vores handlinger har rødder i vores værdier og verdens- syn, som grundlæggende er formet af vores religioner. Engang var der guder i planter, træer, dyr og bjerge i religioner over hele verden – den såkaldte animisme. Men i moderne tid er animismen forsvundet de fleste steder, og den svinder yderligere med den globale udbredelse af kapitalisme, industri og ortodokse former for kristendom og islam. Naturen er ikke længere hjemsted for levende subjekter, som skal respekteres, men er blevet et dødt objekt, som vi ofrer til guderne Penge, Forbrug og Vækst. Dermed er vi godt i gang med at save den gren over, som vi sidder på. Kan udbredelse af grøn religion og spiritualitet verden over være med til at forhindre den store klimakatastrofe? Det sø- ger denne bog svar på ud fra den tankegang, at når livsnød- vendige ændringer fra magtens top udebliver, bliver oprør fra neden en pligt. JENS-ANDRÉ P. HERBENER f. 1970, er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi. Er i dag adjunkt i religionsstudier ved Syddansk Universitet og fast debattør af religion i Politiken. Tidligere ansat ved Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek, og Københavns Universitet. Forfatter til en lang række bøger, artikler, indlæg, blogs m.m.

Undercover i det århusianske nazimiljø:Fodboldklubben AGF’s højreradikale hooligangruppering White Pride er berygtet for utallige overfald på indvandrere og venstreorienterede i Århus. Med deres aktiviteter inden og uden for AGF’s stadion har de højreekstreme voldsmænd forvandlet Århus fra smilets til voldens by.I al hemmelighed valgte den tidligere landsholdssvømmer, 21-årige Charlotte Johannsen, i otte måneder fra efteråret 2008 til sommeren 2009 at infiltrere det voldelige miljø ved at blive venner med bl.a. ”Dollar”, ”Diesel” og ”Føreren”. Indtil denne bogs udgivelse har Charlotte holdt sine oplevelser hemmeligt for selv de allernærmeste.FORKLÆDT SOM NAZIST – EN ÅRHUSHISTORIE er beretningen om en utrolig modig bedrift af en ung pige og giver et sjældent personligt indblik i volden, radikaliseringen, sammenholdet og hadet i det ellers så lukkede miljø.

Den krise, der raser i Europa er ikke kun økonomisk, og den er hverken forbigående eller lokal. Den nuværende økonomiske krise er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise spiller sammen og peger i retning af det samme. Nemlig, at den globale økonomi overskrider de naturgivne grænser.I DEN STORE OMSTILLING dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på foruroligende vis, hvorfor politikere og økonomer kommer til kort med dagens krisestrategier, præget af tunnelsyn og traditionel tænkning. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig.Bogen skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere, og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve modellen.»I dag ved vi godt, hvordan en ny ligevægtsøkonomi kan se ud og fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den, at komme herfra og dertil,« siger forfatteren.

Den europæiske roman giver os vores liv i hænderne på en anden måde end historiebøgerne. I den bliver vi ved med at indløse fortidens pant og forstå nye sammenhænge. 30 år skulle der gå, fra begivenheden fandt sted, før vi for alvor forstod, hvad Auschwitz betød, og mere end 30 år, før vi forstod dimensionerne af eksplosionen den aprilaften i 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket. Romanen kommer aldrig til tiden, men den kommer heller aldrig for sent.I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk.Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.

Vi har fortalt historier til hinanden i alle tider og samfund. Men fortællingen er mere nødvendig end nogensinde. Og verden over har medierne fået øjnene op for at lange, velfortalte historier, der er en efterspurgt vare, frem for korte nyheder og clickbait. Tiden kalder på gode fortællinger og i en fragmenteret verden tilbyder fortællende journalistik læserne forståelse og fordybelse. I Fortællingernes tid tager Line Vaaben læseren med ind i nogle af verdens bedste journalister, redaktører og fotografers værksted og præsenterer nøje udvalgte eksempler på nyere fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den fremvoksende og særlige skandinaviske fortælletradition. Line Vaaben (f. 1972) er fortællende journalist på Dagbladet Information og fellow ved Syddansk Universitet 2018/19

Ved en rutineoverflyning 16. oktober 1962 opdager et amerikansk spionfly russiske atomaffyringsramper på Cuba. Det bliver starten på et dramatisk diplomatisk spil mellem John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov med Fidel Castro i midten som en farlig og uberegnelig joker. I tretten nervepirrende døgn forsøger de at kontrollere et krigsmaskineri, de selv har sat igang, men som hele tiden truer med at komme ud af kontrol. Aldrig, hverken før eller siden, har verden været tættere på atomkrig. I denne intense skildring bringer den prisbelønnede journalist, Michael Dobbs, os tæt på begivenhederne, som de udspillede sig time for time i Det Hvide Hus, i Kreml, i russiske ubåde, i amerikanske spionfly og på Cuba i Castros hovedkvarter og i terrænet ved affyringsramperne. På bagrund af nye amerikanske, russiske og cubanske kilder afdækker Dobbs hidtil ukendte optrin, som kunne have udløst atomkrigen.

Den danske læge Haifaa Awad er igen rejst ind i Syrien for at arbejde på et hospital. Hun har fået nok af en dansk valgkamp, hvor flygtninge igen er blevet hovedtema, men uden at de selv kan tage del i debatten. Læs hendes dagbog fra et land i ruiner.

Erik Ballings værk tæller 39 film, fra Adam og Eva i 1952 over Olsen-banden-filmene i 1970’erne til Midt om natten i 1984, foruden tv-serier som Matador og Huset på Christianshavn. Til sammen udgør de en krønike over det 20. århundredes Danmark: Kærlig og humoristisk, med blik for selvtilstrækkelighed, storhedsvanvid og jantelov; for klassekamp, kønskamp og generationskløfter – hele den danske folkesjæl. BALLING fortæller historien om instruktørens film, om Nordisk Film, som han arbejdede for i næsten 40 år, og om den danske filmverden i samme periode. Men først og fremmest fortæller bogen historien om en dybt professionel og meget privat mand, der med sit humanistiske menneskesyn har sat et varigt aftryk på dansk kultur.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser.Om forfatteren:Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER:“Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.ANMELDELSER: "En lillebitte, men så meget desto vigtigere bog om ulighed i sundhed (...) der bør bære pligtlæsning for politikere, sundhedsvæsnets beslutningstagere og alle andre med blot en flig af interesse" - Sundhedspolitisk Tidsskrift"Vallgårdas bog bør være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for ulighed i sundhed - og hvad vi skal gøre ved det" - Dagens medicin "En vigtig bog om et af de helt store temaer i sundhedsdebatten" - Ugeskrift for læger

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens. Anmeldelser: "Gribende page-turner (...) Thomas Bolander skriver godt og klart om, hvorfor forskningen i kunstig intelligens har brug for humaniora og samfundsvidenskab." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Altinget "En kort, men aldeles glimrende introduktion til kunstig intelligens." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Journalisten Thomas Bolander (f. 1972) er phd. og professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, hvor han forsker i sociale aspekter af kunstig intelligens. Han er medlem af SIRI-kommissionen, som undersøger kunstig intelligens’ indvirkning på det danske samfund.

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Fysiker, nobelpristager, ridder af Elefantordenen, filosof.Niels Bohr er en af de helt centrale skikkelser i det 20. århundrede.Niels Bohr (1885-1962) er et af de store navne i fysikkens historie – på linje med Aristoteles, Galilei, Newton og Einstein, først og fremmest berømt for sine væsentlige bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Bohrs tanker var ikke kun videnskabelige iagttagelser, men knyttet til en dybt original og sammenhængende filosofi om forholdet mellem verden, og hvordan vi beskriver den. Hans filosofiske synspunkt udgør den største vending i filosofien siden Immanuel Kant.I FILOSOFFEN NIELS BOHR samler professor David Favrholdt trådene fra sit mangeårige studium af forskeren, mennesket og tænkeren Niels Bohr. Favrholdt giver en levende gennemgang af naturvidenskabens historie, fra de gamle grækere, over Newton til Ørsted og Einstein, der gør det muligt at forstå, præcis hvor banebrydende Niels Bohrs tanker var.

Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

Få historiske vendepunkter er så fulde af drama som de seks måneder mellem februar og august 1945, hvor verden gik fra verdenskrig til kold krig: Hitler begik selvmord, nazisternes udryddelseslejre blev offentligt kendt, og USA kastede atombomberne over Japan. Alt imens et jerntæppe sænkede sig tværs gennem Europa.Michael Dobbs – journalist og forfatter til Cubakrisen og Nazisabotørerne – fortæller historisk kompetent, men ikke mindst levende og medrivende, om de seks måneder, der kom til at markere overgangen til atomalderen, hvor den kolde krig mellem to altdominerende supermagter med to vidt forskellige ideologier, splittede verden. De politiske ledere gjorde hvad de kunne for at positionere sig godt i forhandlingerne efter krigen: Stalin mente at Sovjetunionens enorme krigsofre, skulle komme landet til gode økonomisk, Churchill kæmpede for at beholde bare en smule af Storbritanniens svindende indflydelse, mens Roosevelts taktik var at forsøge at charmere Stalin – en taktik hans efterfølger Truman på ingen måde delte.Dobbs nye bogværk er en spændende beretning om den intense periode fra Anden Verdenskrigs ophør til den Kolde Krigs begyndelse, der så de politiske alliancer mellem krigens vindere smuldre og jerntæppet sænke sig i et Europa, der efter krigens rædsler og nazismens forbrydelser mod menneskeheden, var forandret for altid.

Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.

Undskyld. Det er beskeden fra medieanalytiker Camilla Mehlsen til hendes teenagebørn og deres generationsfæller. Børn, som alle vokser op i en tid, hvor et grænseløst digitalt eksperiment udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. En tid, hvor forældregenerationen må prøve sig frem i en konstant forhandling af familiens forhold til de allestedsnærværende skærme. En tid, hvor vi giver vores børn smartphones, spil og adgang til sociale medier, så de kan være med i flokken, men ender med at miste grebet om børnenes trivsel i en hvirvelvind af selfies, Snapchat-streaks og uendelig scrolling. Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi nu?"Opmærksomhedstyveriet" er en genfortælling af vores nære mediehistorie og en efterlysning af strukturelle forandringer, som ikke efterlader de enkelte forældre i en ulige kamp mod opmærksomhedsøkonomiens overmagt.Camilla Mehlsen er cand.mag., digital medieanalytiker, foredragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd, herunder "Sandhedsministeriet" (med Vincent F. Hendricks, 2021) og "Teknologiens testpiloter" (2016). Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår og står bag flere undersøgelser af digital adfærd. Hun er mor til en dreng, som blev født, få uger efter den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet.

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid.

<div><i>”Tænk, hvis menneskeheden kunne have afgjort alle stridigheder ved et ternetbræt med 64 felter og ikke på en slagmark med utallige dødsfald og ufatteligelidelser til følge. Set i det perspektiv er skakspillets verdensmestre ikke blottankens kæmpere i en afgrænset og nørdet verden, men bannerførere for en drøm om fredens logik i stedet for krigens vanvid.” </i></div><div><b>- Fra forordet</b></div><div><br /></div><div>For 50 år siden, midt under den kolde krig, fandt ”århundredets match” sted mellem den regerende verdensmester, sovjetiske Boris Spassky, og udfordreren Bobby Fisher fra USA. Fishers sejr betød et markant skifte i en ubrudt række af sovjetiske verdensmestre.</div><div><br /></div><div>I bogen portrætterer mangeårig skakskribent ved Dagbladet Information, Peter Dürrfeld, de sidste hundrede års verdensmestre i skak. Skak er et demokratisk spil for alle, og spillets historie er fuld af originale personligheder, storpolitik, poesi, genialetræk, snyd og uforudsigelighed.</div><div><br /></div><div><b>Peter Dürrfeld </b>(f. 1942) er skak- og musikanmelder, oversætter og forfatter til en række bøger, bl.a. <i>Den lille Mozart</i> (2005), <i>Operaguide</i> (2007) <i>Hjertet har altid det sidste ord </i>(2014) og senest <i>Hele brættet rundt</i> (2021).</div><div><br /></div><div><b><u>Anmeldelser:</u></b></div><div><br /></div><div>"Poetisk sprog og skønne anekdoter" - <b>Berlingske</b></div><div><br /></div><div>"Man er i godt selskab med Dürrfeld" - <b>Politiken</b></div><div><br /></div><div>"En vigtig og underholdende bog" - <b>Lektørudtalelse</b></div>

"Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation" – fra forordet Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten? I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

I et halvt århundrede har vi både kæmpet mod og for naturen. I jagten på velstand og vækst har vi undergravet miljøet. Samtidig har vi siden begyndelsen af 1970’erne forsøgt at dæmme op for ødelæggelserne og stille om til et bæredygtigt samfund.I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab.Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I "Vejen hjem til Jorden" fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, at håbet er intakt.

Kvinder, race og klasse er Angela Davis hovedværk fra 1981 om sorte kvinders undertrykkelse og kvindebevægelsens udfordringer og muligheder.Denne banebrydende historie om race, køn og klasseulighed fra slaveriets tid til aktuelle uretfærdigheder tilbyder et alternativt syn på kvinders kamp for frigørelse. Ved at spore de sammenflettede kampe for slaveriets afskaffelse og kvinders stemmeret, undersøger Angela Davis racismen og de klassefordomme, der er forbundet med den hvide feminismes elitisme. Kvinder, race og klasse er også fortællingen om de heltinder, der gjorde modstand og nægtede at acceptere det liv, de blev født ind i.Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Sportsgoods Fonden og Bestles Fond.