Bøger udgivet af Klim

Kriminalkommissær John Rebus går tit over stregen, uden at der bliver grebet ind. Men da han smider et krus te efter sin chef, Gill Templer, får det konsekvenser, og han bliver sendt på genopdragelseskursus på den Skotske Politiskole. De fem andre politifolk på kurset hører også til blandt de mere uortodokse i styrken.Mørkemændene bliver sat til at løse et seks år gammelt, uopklaret mord på Eric Lomax – en småforbryder, der havde slået sine folder i udkanten af byens underverden. De involverede politifolk havde kun været glade for at slippe af med ham og havde ikke prioriteret opklaringen særlig højt. Flere af Mørkemændene kendte Lomax, og spørgsmålet melder sig, om valget af denne sag beror på en tilfældighed, og om nogen højere oppe i systemet ikke så meget går efter at genopdrage Mørkemændene, men mere efter at finde et påskud til at slippe af med dem én gang for alle.Trettende bog i serien om John Rebus.“’Mørkemænd’ er på små 400 sider. Men ikke en af disse føles overflødig, for en gangs skyld lever en krimi op til sit sidetal. Den keder ikke et sekund, den er konstant og kontant spændende og sprogligt veloplagt med megen smerte og dog skotsk lune, humor og humanisme. Ian har gjort det igen, skrevet en af sæsonens bedste krimier."Bo Tao Michaëlis, Politiken

Under en politirazzia på et luksusbordel i Edinburgh bliver et af Skotlands mest populære parlamentsmedlemmer grebet på fersk gerning. Under en bro i Edinburgh finder man en kvinde, der er druknet . Og under et indbrud hos en teologiprofessor bliver der stjålet adskillige uvurderlige bøger.

Dette er en lettilgængelig bog med et alvorligt ærinde, nemlig at blotlægge de neoliberalistiske økonomiske fejlslutninger. Med underfundig humor viser Chang, at alle økonomiske valg også er politiske valg, og det er nu på tide at tale ærligt om dem. Chang er med årene blevet en af verdens mest toneangivende økonomer i traditionen fra John Kenneth Galbraith og Joseph Stiglitz.Channg er ikke modstander af kapitalismen. Som han selv skriver, er det verdens mest elendige økonomiske system – bortset fra alle de andre! Sidst i bogen kommer han med et bud på, hvordan vi kan omforme systemet og gøre det mere humant i stedet for at være slaver af markedet.

Den norske filosofiprofessor Arne Johan Vetlesen har arbejdet med fænomenet ondskab i flere årtier - og i denne bog studerer han en række historiske eksempler på grusomheder, bl.a. terroraktionerne den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. Det er drivkraften bag ondskabens ugerninger, der er under luppen, og svarene er ikke entydige. For skal fokus lægges på den ideologi i hvis tjeneste ondskaben udfoldes, eller skal vi snarere forsøge at forstå den individuelle psykologi hos gerningsmanden? Hvilken status har følelserne? Er det sådan, at gerningspersonerne giver frit afløb for deres indestængte aggressioner, når de voldtager, lemlæster eller dræber? Eller er det modsatte tilfældet: at der må lukkes af for følelserne, for at den onde handling kan udføres? Og hvad med ofrene for ondskab og deres efterladte? Kan vi kræve, at de skal bidrage til forsoning? Bør vi tilgive den grusomme gerningsmand i stedet for at bære nag - eller findes der simpelthen utilgivelige handlinger? Målet med bogen er at gøre os bedre rustet til at forklare og modvirke ondskab. "Samfundets ansvar består i at samle alle gode kræfter i arbejdet for, at så få som muligt udvikler den form for sårbarhed, som gør dem modtagelige for budskabet om, at det er ’os mod dem’, at fanatisme og brug af vold er svaret – det ’berettigede’ svar – på reelle problemer og bekymringer. Disse problemer og bekymringer er knyttet til fraværet af livsmening og til en truet identitet, en såret selvfølelse og afmagt i mødet med strukturel diskrimination i et samfund, hvor de eneste kilder til anerkendelse er knyttet til individets egne kompetencer og præstationer.” – fra forfatterens forord til den danske udgave

Endnu inden de nyforelskede Ken og Treya Wilber kommer af sted på bryllupsrejse, får Treya konstateret brystkræft, og deres liv er forandret for altid!‘Ukuelighed og nåde’ er en gribende kærlighedshistorie fra det levede liv. En smuk og tragisk historie om at få konstateret kræft, om alle de følelser og tanker, der løber gennem den kræftramte og de pårørende, og hvordan man kan leve i visheden om at skulle gå bort. Bogen tager livtag med de helt store universelle spørgsmål: Hvorfor lige mig? Har jeg gjort noget forkert i mit liv? Kan jeg lægge nogle ting i mit liv om? Skal jeg ælge at blive behandlet i det traditionelle system – og i så fald hvilken type behandling? – og/eller det alternative? Hvordan føler og tænker den kræftramte, og hvad med de pårørende? Kan man bevare håbet og alligevel se døden i øjnene? Alle disse svære problemstillinger tør Treya og Ken Wilber forholde sig til, og etop derved bliver bogen en optimistisk og livsbekræftende skildring af livet og døden, som alle kan få glæde og gavn af. Og det gælder, uanset om du er sund og rask, ramt af en svær sygdom eller pårørende til en, der er sygdomsramt.

Bogen falder i fire hoveddele. Først gøres der rede for bogens overordnede sprogsyn, nemlig at sprog- og kommunikationsmodeller er en form for tilværelsesmodeller. Derfor betragtes det sproglige curriculum som et væsentligt aspekt af socialiseringen. Forfatteren positionerer sig med denne indfaldsvinkel til sprog, sprogpædagogik og sprogvidenskab inden for en dialektisk tradition, der forstår arbejdet med sprog som en ‘life science’ – en videnskab om tilværelsen.Herefter gives der en kritisk og perspektiverende gennemgang af forskellige hovedpositioner i moderne sprogteori. Hvilke kommunikations- og tilværelsesmodeller er det, der har præget den moderne danske sprogundervisning, og hvad er konsekvenserne?Som alternativ til disse modeller introduceres forskellige versioner af økologisk sprogvidenskab med særlig vægt på den danske dialektiske skoledannelse inden for dette felt. Som det fjerde hovedelement i bogen gives der nogle eksemplariske analyser af autentiske dialoger. Analyseredskaberne hertil er netop hentet hos den danske dialektiske sprogteori, og formålet er at anvise en metode til brug for analyser af levende sprog – levende tekster i deres kulturelle sammenhæng, herunder dialogerne i klasseværelset.Bogen henvender sig først og fremmest til sprogundervisere på alle niveauer af uddannelsessystemet, men også til studerende på alle uddannelser, hvor refleksioner over sproget har en plads.

Storbritannien i tiåret efter Anden Verdenskrig skuer to veje: tilbage mod den gamle storhedstid og fremad mod forandringer, velstand og fred. Men i den søvnige markedsby Lydmouth på grænsen mellem England og Wales er mørke kræfter på spil. Den lange, hårde vinter vil ikke slippe sit greb om byen. Bag nedrullede gardiner påkalder man de døde under en seance. To lokalaviser bekæmper indædt hinanden. Rotter bliver opfedet på brød og mælk. En gentleman forlægger sin ene gule handske i toget. Og i mr. Prouts legetøjsbutik foregår der noget fordægtigt. Til denne beklumrede lilleby-atmosfære vender journalisten Jill Francis tilbage fra London for at overtage ledelsen af avisen Gazette. Kriminalkommissær Thornhill er også angrebet af tristesse, siden affæren med Jill fik en ende. Og dertil kommer nu et lig og fornemmelsen af, at nye problemer er på vej.

2004: Politimanden Tommy Bergmann finder i en lejlighed i byen en grusomt tilredt, prostitueret pige. Hun er slagtet på en måde, som nøjagtigt svarer til seriemorderen og psykopaten Arne Rasks mordmetoder. Men han sidder indespærret på en sikret psykiatrisk afdeling. Enten er Rask uskyldig, eller også er der en morder derude, der kopierer ham? Eller? Rask får sin sag genåbnet ved at trække en, og kun én af sine tilståelser tilbage: mordet på sin gamle elev Kristiane, hvor der kun var indicier og ingen beviser i sagen. Rask kommer aldrig ud, siger hans aldrende psykiater, men han går snart på pension, og hvad sker der så ...?Kristianes mor læser om sagen. Hun er sikker på, at datterens gamle skolelærer, Rask, er uskyldig dømt – og hun antyder, at hun ved det hele, men ikke vil fortælle det. For gør hun det, vil en hemmelighed, hun har fortiet siden mordet i 1988, blive afsløret.Langsomt arbejder Tommy og hans kollega Susanne Bech sig vej ind i menneskets mørkeste irgange – helvede er åbent!Anden bog i serien om Tommy Bergmann.

I Sydengland, ved Dorsets forrevne og stormomsuste kyst, ligger Moonfleet – en lille fiskerby, hvor smugleri hører til dagens orden.John Trench, femten år og forældreløs, og Elzevir Block, krovært og smuglerleder, møder vi i de efterårsdage i 1757, hvor den værste storm i mands minde raser. Kisterne buldrer i krypten under Moonfleet kirke, og jorden slår sprækker, da vandet trækker sig tilbage. John opdager ved et tilfælde, hvor smuglerne skjuler deres gods, og han kommer på sporet af Mohunernes sagnomspundne skat: Sortskægs diamant. Århundreders længsler og drømme om rigdom og magt knytter sig til den – men også forbandelser og ulykke.Da John og Elzevirs livsbaner krydses, drages de ind i skæbnesvangre og åndeløst spændende begivenheder, der fører dem vidt omkring på begge sider af den engelske kanalkyst – og binder dem sammen i et smukt, ubrydeligt venskab.

Siden årtusindeskiftet har vi oplevet et hastigt reformtempo for både skole og læreruddannelse, og der stilles krav til både ledere og undervisere om at medvirke til udvikling af praksis. Det stærke fokus på udvikling og forandring indebærer en risiko for afprofessionalisering på grund af øget politisk og administrativ styring, men der opstår samtidig en mulighed for dynamisk vekselvirkning mellem forskning, uddannelse og praksis, i det omfang det er aktørernes situation og erfarede problemstillinger, der er udgangspunktet.Det er en fælles antagelse for de forsknings- og udviklingsprojekter, som beskrives i bogen, at samarbejde med lærere og undervisere, der skal være aktører i forandringsprocesserne, er en forudsætning for bæredygtig udvikling i skole og uddannelse. Disse processer fremmes af en stærk lærerprofessionalitet, en grundfaglighed af viden og kriterier for god praksis.I ‘Veje til professionel udvikling – i læreruddannelse og lærerarbejde’ præsenteres forskellige veje til udvikling af praksis gennem et samarbejde mellem forskning, skole og uddannelse. Veje der kan bidrage til udvikling af undervisningspraksis og samtidig bidrage til professionel udvikling hos lærerstuderende, lærere i skolen, ledere i skolen og undervisere i læreruddannelsen.

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Richard Rorty (1930-2007) var en af de mest provokerende skikkelser i nyere tids filosofi. I disse veloplagte essays, artikler og forelæsninger fra 1990’erne præsenteres en bred vifte af hans filosofiske, politiske og kulturelle overbevisninger. Rortys forfatterskab blev til i et opgør dels med den analytiske tradition, han selv kom ud af, og dels med platonisk og kantiansk filosofi. Siden Platon har filosofien grundlæggende forsøgt at nå frem til sand erkendelse ved at trænge bag om tilsynekomsterne til en underliggende virkelighed. Men for Rorty handler det ikke om, hvorvidt vores forestillinger stemmer overens med en fundamental virkelighed, men om hvorvidt de kan bidrage til at udføre praktiske formål og skabe et mere egalitært og demokratisk samfund. I den pragmatiske ånd fra John Dewey forsøges det platoniske mål om at kopiere virkeligheden bedre og bedre erstattet med et socialt håb om at skabe en bedre fremtid bestående af et globalt, kosmopolitisk, demokratisk, egalitært, klasseløst verdenssamfund. Bogen er forsynet med et efterskrift af Michael Vernersen, som også har oversat.

“Ny norsk efterforsker kan blive krimihelt af Wallander-dimensioner” skrev Politiken om den første Edvard Matre-krimi. Her er den tredje. Kriminalefterforsker Edvard Matre er blevet degraderet. Nu undersøger han sager om forsvundne asylbørn, mens han håber på at få sit gamle job i drabsafdelingen tilbage. En ung kvinde dukker op på hans kontor. En 13 år gammel dreng er forsvundet fra den modtagelse, hun arbejder i. Og alle er ligeglade. Matre kikker modvilligt på sagen, men snart viser noget sig at være frygtelig galt. I Bergen kan Victoria ikke leve med sin skyldsfølelse. En pensioneret strømer hjælper hende hemmeligt med at finde ud af identiteten på den mand, hun dræbte. Men selv om forhistorien er begravet, betyder det ikke, at den er død …

Chrissie Hynde er og var en usædvanlig person – selv iblandt de meget få kvindelige rockstjerner. Som sanger, sangskriver, komponist og forgrundsfigur i The Pretenders var hun intens, androgyn, sekset, rebelsk, hidsig og frygtløs. Her er hendes egen historie. Hun voksede op i Akron, Ohio, hvor hendes forældre opdragede hende til at blive en pæn forstadspige i 1950’erne. Hun stak af til koncerter, blev kæreste med en rocker, sprang fra skolen, altsammen i en vild jagt på rockmusikken. Og i 1973 tog hun til London for at starte et band. Hun begyndte med at skrive for det berømte New Musical Express, og snart blev hun kendt for at sige den nådesløse sandhed om bandsene & pladerne & koncerterne. Så startede hun sit band.

Frederik har verdens største smil. Han er tjekket, sjov og sød. Alle elsker Frederik. Og nu er han Elins kæreste. Tænk, at det overhovedet kunne ske! Det føles næsten som om, hun er hovedpersonen i en eller anden romantisk film … lige indtil sms’erne fra Bjørn begynder at tikke ind. Og det værste sker. ‘Fordi jeg elsker dig’ er Elins historie. En historie om forelskelse og kærlighed, manipulation, mishandling og svigt.

Kim Gordon var en af frontfigurerne i det banebrydende postpunkband Sonic Youth. I dag er hun et ikon i rock- og modebranchen – aldrig mainstream, ofte på forkant. I sin bog fortæller hun om sin opvækst, om hvordan det er at være ”pigen i bandet” i en mandsdomineret rockverden, og om ægteskabet med guitaristen i bandet, Thurston Moore, som ender brat og dramatisk. Kim Gordon kommer fra det, hun beskriver som ”en helt almindelig middelklasseopvækst”, der også rummer smertelige barndoms- og ungdomserindringer om hendes psykisk syge bror – erindringer der har været med til at forme den, hun er. Gordon søger væk fra ”det normale”, og som helt ung fascineres hun af og søger mod det eksperimentelle kunstnermiljø i New York. Hun afsøger flere kunstarter, og hendes bog er også en historien om, hvordan hun – ofte lidt tilfældigt – tager turen fra fascineret iagttager til udøvende kunstner og trendsætter inden for musik, mode og design. “Kim Gordon. Hun er den sejeste i hele verden.” MØ

Kriminalroman som udspilles i New York anno 1896 og handler om en galning, der myrder trækkerdrenge. Politidirektør (senere præsident) Theodore Roosevelt får hjælp til oprydningen i et korrumperet miljø af psykiateren Laszlo Kreizler

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel

Mohikaneren Chingachgook, sønnen Uncas og den hvide spejder Falkeøje gør sammen med deres hvide engelske venner et forsøg på at befri to kvinder, som er bortført af den fjendtlige indianerstamme, irokeserne

‘Pionererne’ er kronologisk set fjerde kapitel i James Fenimore Coopers verdensberømte romankreds på i alt fem bind med Natty Bumppo som gennemgående figur, men udkom som den første roman i kredsen i 1923 – tre år før ‘Den sidste Mohikaner’.Denne udgave er den første uforkortede på dansk.Vi skriver 1793, og Hjortedræber, Natty Bumppo, helten fra ‘Den sidste mohikaner’, er ved at være en gammel mand. Den indiansk opdragede europæer, der i de østlige skoves vildnis bliver jægeren, spejderen og eneren, som aldrig for alvor kunne finde sig til rette hverken hos de hvide eller hos indianerne, må opleve, at hans elskede skove bliver fældet, jorden lagt under plov og de uendelige ødemarker forvandlet til privat ejendom.Natty kæmper forgæves mod denne udvikling sammen med sin indianske følgesvend Chingachgook, der ligesom han selv er blevet gammel og nu lever med en tærende længsel efter sit forsvundne folk. Hjortedræbers kamp for at forsvare sin hårdt tilkæmpede frihed er et enestående amerikansk drama, og romanen om hans kamp giver et skærende og præcist portræt af et samfund i uafvendelig forandring."Cooperstown i Coopers romaner og Cooperstown uden for romanerne begyndte allerede på Coopers tid at smelte sammen, byen var og er et lille kunstigt paradis, præget af forfatterens drømmebillede af USA som en forsoning mellem vildmarkens USA og det civiliserede USA. Cooper endte med at blive fascineret af de store kulturlandskaber i Europa (...). Han mente, at han dér havde fundet landskaber, der også kunne bruges i USA. På baggrund af denne dobbelthed af politisk engagement og æstetisk drømmebillede er Coopers romaner altid både realistiske romaner og alligevel modernistiske, fordi hans enorme sans for landskabsdetaljer, i mindre grad mennesker, hele tiden lader læseren fornemme, at han skriver nøjagtigt, fordi han føler, at virkeligheden fortoner sig til en skyggeverden, til katastrofe og undergang for USA, hvis ikke det lykkes for ham, James Fenimore Cooper med sine romaner at sende meddelelser per flaskepost ud fra Susquehannas kilder med en sidste advarsel til New York, særinteressernes hovedstad, og til hele den amerikanske nation, mens tid er."Henning Goldbæk, Information

Bogen er en generationsroman om kærlighedens veje og vildveje i dagens Danmark og et portræt af en udvikling gennem de sidste 50 år.Tilde er en ung kvinde, som er ved at lægge sidste hånd på sine universitetsstudier. Hun er lykkeligt gift med Erik, der er spindoctor i den borgerlige regering. Via deres politiske engagement færdes de hjemmevant i magtens periferi og er med til at skabe nybruddene i dagens politik. De bor godt, har gode venner og er tilfredse med deres liv. En dag bryder Tildes verden sammen, og hun flygter for en tid til Vestfyn og bosætter sig hos sin gamle farfar Marius, tidligere husmand, nu pensionist. Tilde og Marius har ikke set hinanden i 20 år. Da Tilde var barn, tilbragte hun og hendes far hver sommer på gården, men da Tilde var 12 år, gik noget itu mellem faren og farfaren, og kontakten ophørte.Tilde skal finde sig selv igen, og samværet med farfaren og konfrontationen med fortiden bliver måske det halmstrå, som hun kan gribe for at komme videre. Også mødet med landsbyens politiske problemer – og måden de løses på – er med til at sætte tingene i perspektiv. Men at bo under samme tag giver også anledning til, at skeletter graves frem fra skabet. Og kan Tilde og Marius åbne sig for hinanden og bringes til at forstå kærlighedens snørklede veje?"Martin Jensen bevæger sig godt i periferien af det politiske system og forfalder aldrig til billig politisk hån. Det er muligt, at magtens cirkler er mere snævre og farlige inde i København - og mere interessante at læse om! - men mennesker mister også kontrollen over deres liv ude i provinsen. Det er Martin Jensens politisk-erotiske underholdningsroman et godt eksempel på."Connie Bork, Politiken"... Romanen er en varm kærligheds-generationsfortælling, hvor især beskrivelserne og den fyldestgørende karaktertegning står stærkt. Martin Jensen formår at fortælle på en måde, så læseren oplever den totale indlevelse. Tonen i romanen virker gammeldags, både sprogbrugen og fortællingen om livet på landet er medvirkende til dette. Man sidder med følelsen af at læse en bog fra mormors reol, en varm og fremragende fortalt en af slagsen."Sarah Bøgh Thyssen, Flensborg Avis"En mesterlig fortælling … Martin Jensen har med ’Landet et sted’ spoleret undertegnedes nattesøvn en hel nat igennem. Det ene kapitel tog det andet, for den var ikke til at lægge fra sig. Den rummer på sin egen sindige facon både politiske intriger og menneskelige intriger, og forfatteren behersker sproget mesterligt. Han bruger det som en palet fuld af farver og leverer en roman i pasteller med mange nuancer og med en fornem persontegning ... Ud over de fine personskildringer maler Martin Jensens talentfulde sprogpalet de skønneste naturscenerier. Den er afgjort værd at give sig i kast med – men nok ikke som godnatlæsning, for den kan fange sin læsers opmærksomhed i timevis."Karen Gertz, Lolland-Falster Folketidende"Vi har anet det længe, men nu er der vished: Martin Jensen er en af vor tids store fortællere. Han Kan ikke blot skrive morsomme historiske fortællinger, men magter også den store romanform. LANDET ET STED er en fantastisk velskrevet og beskrivende roman om to danske generationer ... Martin Jensen mestrer den kunst at give karaktererne liv, at ramme tidsånden, så at sige, og samtidig give den psykologiske personbeskrivelse, som får det hele til at leve. Godt gået, Martin Jensen. Bliv ved med det. Der er ikke mange af din slags mere."Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten"Martin Jensen er en fremragende fortæller."Mie Pedersen, Kristeligt Dagblad

De bedste af os er en grum og satirisk campus-roman. Den handler om faglige ambitioner og personlig ærgerrighed - om begær, arbejdsglæde og kærlighed til sit fag. Pressen skrev: »Uris legende lette omgang med sproget kombineres med generøse, næsten overdådige indblik i sprogteori. Og føler man sig dum undervejs, er det meningen. Med grebet, som passer med romanens overordnede satiriske modus, bliver den akademiske verdens subtile marginaliseringsstrategier tindrende klare for læseren. [.] Må hendes perfide miljøskildring leveret med kendermine og humor være en lise for alle, der ikke får tildelt forskningsmidler dette forår. Og for alle andre: sublim underholdning.« - Anette Dina Sørensen, Politiken »De bedste af os er en af den slags sjældne bøger, man bare håber på aldrig ender, og når den gør, er det ligesom at miste en god (og i dette tilfælde lidt grum) ven.« - 6 stjerner. - Ane Caspersen, Fyens Stiftstidende

Rudolf Steiner udgav ‘Frihedens filosofi’ første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk. Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå. Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.”I en lang række senere skrifter taler Rudolf Steiner om de erfaringer af en oversanselig verden, som er mulige. Han taler om en antroposofi, som han kalder en vej til det åndelige i verdensaltet, og dette åndelige skal kunne opleves i oversanselige erfaringer. I Frihedens filosofi taler han ikke om alt dette. For han giver en anskuelse, som ikke indeholder nogen form for specialerkendelse på noget område, heller ikke på de gængse naturvidenskabelige. Men han udtaler i nogle bemærkninger, at den, som kan opleve det åndelige i tankens form som beskrevet i værket, vil være forberedt på at kunne forstå en oplevelse af noget oversanseligt, som ikke giver sig til kende gennem de sædvanlige sanser. Derfor er Frihedens filosofi på én gang uafhængig af Steiners senere antroposofiske skrifter og dog intimt forbundet med disse.”– fra Oskar Borgman Hansens efterskrift"Den etiske del af 'Frihedens filosofi' gør ikke mindst op med Kants pligtetik, og Steiner søger i dette opgør at formulere et helt nyt grundlag for en etik. Pligten - mener Steiner modsat Kant - udelukker friheden, fordi den kræver individets underkastelse under en almen norm. I stedet ønsker Steiner en etik, der hviler på et individ, der ikke underkaster sig, men skaber sig selv som frit menneske. Det er ikke mindst i denne del af Steiners filosofi, at det bliver klart, at den ikke bare er et åndshistorisk sidespor, men stadig kan virke vedkommende."Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

"Denne bog handler om Johannes Sløk (1916-2001) og K.E. Løgstrup (1905-1981). Det er min overbevisning, at deres forståelser på alle væsentlige punkter er modstridende. De har to radikalt forskellige opfattelser af Gud, verden og mennesket. Jeg har derfor valgt at fremstille deres forståelser i et kampperspektiv, hvor argumenterne stilles skarpt op over for hinanden. I et kampperspektiv overskrides den hyggelige udveksling af overbevisninger, samtidig med at konflikterne ikke bliver isoleret til to konkurrerende opfattelser. Hos Sløk og Løgstrup er der tale om et kvalificeret fjendskab, som forhåbentlig stadig kan bidrage til at diskutere og skærpe forståelsen af Gud, verden og mennesket af i dag. Det er således ikke en kamp for kampens egen skyld, men skal forstås som et bidrag til den debat og konflikt, der altid har og formodentlig altid vil udspille sig mellem mennesker."Uddrag fra indledningen"Dette fantastisk tvetydige forhold - så produktivt for det teologiske miljø i Århus gennem hele den sidste del af forrige århundrede og så typisk for de to meget forskellige personer, som var involveret i det - har idehistorikeren Ole Morsing skrevet en både spændende, engageret og inspirerende lille bog om."Niels Højlund, Weekendavisen "Det er en lærd bog med mange tanketråde indvævet, men samtidig er den pletvis fængende og rigtig god til at formidle et svært stof på en både tilgængelig og problembevidst facon.Man kunne kalde den en dobbeltbiografi."*****Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende"K.E. Løgstrup var kollega med Johannes Sløk på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, og om deres indbyrdes teologiske uenigheder og rivalisering har Ole Morsing skrevet en nem og indførende bog."Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten"Det er en både hyggelig og redelig bog, Ole Morsing har skrevet .... behagelig og tankevækkende læsning på en let nostalgisk måde, fordi den handler om en universitetsverden af i går."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Den nye bog er skrevet af idehistorikeren Ole Morsing, som tidligere har beskæftiget sig med blandt andre Nietzsche og Kierkegaard, og kendetegnende for Morsings udgivelser er, at de er velskrevne og aldrig en side for lange. (...)Morsings bog udmærker sig ved at afdække og analysere den tidlige konflikt mellem Løgstrup og Sløk. Det er aldrig rigtig blevet gjort før."Lars Sandbeck, Politiken"Den årtier lange konflikt udfoldes underholdende og loyalt af Morsing. Han gengiver grundigt udvekslinger af offentlige perfiditeter, private refleksioner og skjulte filosofiske henvisninger til den anden. Det er både sjovt som mødet mellem to store tilbedte mænd på Aarhus Universitet og som strid mellem to intellektuelle tendenser: Sløks eksistentialisme og Løgstrups forsøg på at oversættes Jesu forkyndelse til en moderne etik. Den ene beskylder den anden for at være ortodoks anti-metafysiker, og den anden svarer med anklager for at bedrive absolut metafysik. Man kan også sige, at det er to af det 2o. århundredes fromhedsbølger, der mødes: Den ridderlige dyrkelse af modet til at hævde, at alt er absurd, og den varme, teologiske besyngelse af den oprindelige tillid mellem mennesker og livets egne anvisninger. Det fine ved Morsings bog er, at han ikke holder de to tænkere ud i strakt arm, men løfter dem begge uden at omklamre dem. Og overlader til læseren selv at fælde dom."Rune Lykkeberg, Information

"Alt hvad naturvidenskaberne fortæller os om naturen og universet er vi tilbøjelige til at tage som informationer om, hvad der ikke på anden måde kommer os ved end som vor omverden. På hvilken anden måde skulle det da komme os ved? Som vort ophav! Så meget mere som det ikke kun er i fortiden, i løbet af en lang udviklingsproces, at den menneskelige tilværelse er opstået af naturen og universet, men det gør den til stadighed, for hvert øjeblik og på håndgribeligste måde. Med åndedræt og stofskifte er vi indlagte i naturens kredsløb, med vore sanser er vi indlagte i universet.På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav. "K.E. Løgstrup"'Ophav og omgivelse' må betragtes som et hovedværk i dansk idehistorie. Løgstrup formår at opstille en original teori om sansning og sprog, der bidrager til kritikken af den subjektivistiske tradition. Bogen ender som en religiøs traktat, hvor den guddommelige magt kaldes ind som magisk løsning på bevidsthedens problem."David Budtz Pedersen, Information

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen – ikke refleksionen – for at mennesket er sig selv. Kierkegaard tager fejl, når han mener, at kun med en religiøs refleksion kan mennesket løse opgaven at blive et selv, som om vi ikke var udstyret med suveræne livsytringer, der løser opgaven for os."Uddrag fra bogen'Opgør med Kierkegaard' er Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'."Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart."♥ ♥ ♥ ♥ ♥Rune Lykkeberg, Politiken"Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups 'Opgør med Kierkegaard', der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum"Information, Peter Tudvad

K.E. Løgstrups monografi om Martin Heideggers 'Væren og tid' ledsaget af en mindre tekst om Heideggers kunstfilosofi.”Hvordan kan man da komme på at kalde Heideggers filosofi eksistensfilosofi? Hvad har eksistensfilosofi og ontologi med hinanden at bestille? Derpå er svaret, at når man vil stille spørgsmålet om væren, er det det eneste rimelige at begynde at spørge efter det værendes væren, som mennesket selv er. Vi er jo også selv noget værende. Men det værende, vi selv er, har forrangen, så vist som dette værende forholder sig til sin egen væren – og forholder sig dertil på en sådan måde, at det forstår sig selv i sin væren. Dette forhold til sig selv i en forståelse af sin egen væren kommer ikke først i stand ved en særlig akt, ved en introspektion, men det hører på ganske elementær vis vor tilværelse til. Heidegger ynder at udtrykke det på den måde, at vi i vor væren er åben for denne væren.”"Løgstrups lille bog om Heidegger er et godt sted at starte. (...) Pædagogisk omhyggeligt resumerer Løgstrup især den første del af Væren og tid og præsenterer grundbegreberne. Der er tale om en rekonstruktion så ydmyg, at Løgstrup selv træder helt i baggrunden som tænker. Bogen er interessant som indikation på hvilke spørgsmål hos Heidegger, der trængte sig på i 1950. Det drejer sig i høj grad om analysen af tilstedeværen og meget lidt om det opgør med menneskets status som udgangspunkt, der senere blev bestemmende for Heideggers kritik af humanismen."Information"... en fremragende efterskrift. Dehs får omsluttet både Heidegger og Løgstrup med et suverænt filosofi- og kulturhistorisk overblik."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Denne bog er en revideret og udvidet udgave af 'Kære Hal, kære Koste', brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Med efterskrift af Ove Korsgaard.“Det synes efterhaanden at blive min Skæbne altid at skulle staa i dine Øjne som den betænksomme, stærkt luskede og lidet retlinede. Det er der næppe noget at gøre ved. Sagen er ikke saa klar, som du vil gøre den til. Kun eet staar fast, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges.”Hal Koch, 3-12-1941“Men der er en Ting, jeg her ikke forstaar. Du skriver, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges. Den kan man ikke “finde” – du har hengivet dig til dine Beregninger og du har ladet dine Beregninger opæde dit Instinkt. Nej. Situationen er der med Kravet, og med hele Instinktets Soleklarhed siger man Nej, fordi der intet Valg er, fordi Afgørelsen er det selvfølgeligste der er til – hvis der er Absoluthed i ens Tilværelse. Det hele er saa ligetil som noget.”K.E. Løgstrup, 6-12-1941"Det fantastiske ved denne brevveksling er, at de sådan set begge to har ret, men på vidt forskellige præmisser. De opretholder på trods af de personlige anklager og polemikker deres venskab, og de udpeger en konflikt, som skulle blive en del af den danske historie. Diskussionen er ført videre lige siden. Men den er sjældent udviklet og gennemført så intellektuelt skarpt og lidenskabeligt, som i disse breve. Denne bog er et mægtigt intellektuelt monument over det ubehagelige møde mellem skammen og skylden som grundlaget for den danske velfærdssucces."Rune Lykkeberg, Information"Udgivelsen i 1992 [af førsteudgaven: 'Kære Hal, kære Koste'] var en sensation, og den lille bog blev hurtigt udsolgt. ... Og tak og lov for den brevveksling som hilsen fra en svunden tid, da breve virkelig betød noget. Den kan både fortælle eftertiden om et venskab, der kunne holde til, at to mennesker sagde hinanden deres ramsaltede mening om hinanden, uden at venskabet blev sat over styr, og det er i sig selv både bevægende og eftertankevækkende for en senere tid, hvor en uendelig ekspansion i såkaldt kommunikation kun synes forbundet med stadig større mængder af tom snak. (...)Endelig kan hver enkelt læser af brevvekslingen også få lejlighed til at stille sig selv det samvittighedsspørgsmål, hvor han/hun monstro ville have befundet sig for, om han mon holdt med pragmatikeren og politikeren Hal Koch eller med den rene af hjertet, K.E. Løgstrup. Det spørgsmål mister aldrig sin aktualitet. Aldrig!"Niels Højlund, Weekendavisen"Forlaget Klim har nu genudgivet brevvekslingen, der i en årrække ikke har været til at opdrive. Den nye bog giver en bredde i forhold til den personlige relation og de to så forskellige sind. Og i et nyskrevet efterord føjer Ove Korsgaard fornemt den politiske historie sammen med den menneskelige historie under overskriften Et drama om venskab i tre akter. (...) Det er Danmarkshistorie uden forældelsesfrist."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Man kan læse konflikten, som Ove Korsgaard gør i efterskriftet, som tre faser i et venskab, fra tilsyneladende enighed over blodig uenighed til komplementær styrke, men der er også andre muligheder. Man kunne udlægge striden typologisk - politikeren mod filosoffen. Eller mere personligt: Den indadvendte tænker Løgstrup vil gerne skære igennem den forvirrede politiske verden, mens den udadvendte Koch manøvrerer fint i det politiske rum og ikke kan se, hvad alle de principielle og pindehuggende nærlæsninger skal til for. En tredje måde at læse på er at gå efter de "livslove", Løgstrup argumenterer med. De er nemlig forløbere for det "før-kulturelle" og "livsytringerne" i hans senere værker.I forhold til 1993-udgaven er der flere breve med, både fra før og efter krigen, og med Korsgaards efterskrift har bogen nok fundet sin endelige form i forlaget Klims 'Løgstrupbibliotek'" Hans Gregersen, Nordjyske"Derfor er det også glædeligt, at Forlaget Klim har taget det på sig at genudgive en revideret udgave af brevvekslingen, endda under en ny og mere præcis titel, 'Venskab og strid'.Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden brevskriver havde ret. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at afskrive eller hylde blot den ene part i sagen. Kvaliteten består i, at der her med vægt og integritet fremhæves synspunkter, som er indlæg i den aldrig afsluttede debat om, hvad et demokrati gør for at forsvare sig selv, når det angribes af ikke-demokratiske kræfter. "Jes Fabricius Møller, Politiken"Hal Koch og K. E. Løgstrups genudgivne brevveksling fra besættelsestiden er et uomgængeligt indblik i datidens ideologiske debat. (...)Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden havde ret. Det er en misforståelse at tro, at der er tale om en konkurrence, hvor man skal finde en vinder i debatten. Man kan sige, at de begge på afgørende punkter havde uret, men at det ikke lader sig gøre at afskrive deres standpunkter som ligegyldige. Og den vigtigste lære at drage er måske, at venskabet holdt, ikke uden ridser, men det holdt. "Højskolebladet

Alle har oplevet læring. Vi har alle tillært os viden og færdigheder. Alligevel kan det være svært at formulere præcist, hvad læring er for en størrelse, at beskrive den og forklare den.I denne bog findes en række bud på, hvad læring er, og hvad der betinger læring. Forfatterne belyser læring i undervisningen, og hvordan den kan udvikles, men de beskriver også læringens mangfoldighed og dens alsidighed. De viser, at læring kan række langt ud over skolens rammer.Bogen behandler læring gennem vinkler som kognitions- og neuroforskning, miljøpsykologi, design og medieforskning, og den bringer følgende perspektiver i spil: • individets udvikling og den lærende hjerne • læring som erfaring, forståelse og sammenhæng • læring, interaktion og teknologi • direkte og indirekte læring • læring, sprog og kommunikation • læring som reproduktion og læring for fremtiden • deltagelse og demokrati Bogen spænder bredt og er dynamisk opbygget. Den henvender sig til studerende og undervisere i folkeskolen, men kan læses af alle interesserede.Bogen indeholder følgende bidrag:Kapitel 1: Læringens fundamenter – en introduktion af Mikael JensenKapitel 2: Udviklingspædagogik af Ingrid Pramling SamuelssonKapitel 3: Læring som forandret oplevelse af Ulla RunessonKapitel 4 : Forståelsens betydning for læring af Peter GärdenforsKapitel 5: Den lærende hjerne i den digitale tidsalder af Rolf Ekman og Karin FogelbergKapitel 6: Om det sagliges betydning for læring af Bodil JönssonKapitel 7: Direkte og indirekte læringen i skolen af Ingrid CarlgrenKapitel 8: Stedets pædagogik af Moira von WrightKapitel 9: Lydmiljøets betydning for klasseværelset som læringsmiljø af Anders Kjellberg og Staffan HyggeKapitel 10: Læringens sproglige udtryk af Caroline LibergKapitel 11: Læring i et samtaleanalytisk perspektivaf Fritjof Sahlström og Helen MelanderKapitel 12: Læring gennem deliberativ kommunikation af Tomas EnglundKapitel 13: Traditionalisme og progressivisme i synet på læring af Roger SäljöKapitel 14: At humanisere og demokratisere uddannelse af Bernt Gustavsson