Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering
People'sPress

Bøger udgivet af People'sPress

Det danske forlag, People'sPress, blev grundlagt i 2002. Det er en del af den morderne kulturformidler-koncern, ArtPeople, der udover at udgive bøger, fungerer som pladeselskab og udbyder af foredrag. People'sPress har allerede udgivet flere populære bestsellere indenfor både fag- og skønlitteratur. Forlaget mener, at kvalitet og kommerciel succes ikke udelukker hinanden, og lever for at udgive gode fortællinger inden for alle tænkelige genrer. People´s Press har fået meget ros for at have skubbet gang i forlagsbranchen og er allerede, på trods af deres unge alder, veletableret i det danske litterære miljø. People'sPress har udgivet bøger af anderkendte, såvel som mindre kendte forfattere. Blandt nogle af forlagets bedstsælgende forfattere, kan nævnes forfatterinden Sara Blædel, der har fået meget succes med sine bøger om kriminalassistenten Louise Rick. Udover Sara Blædel, udgiver People'sPress også bøger af blandt andet Camilla Läckberg, Farshad Kholghi, Benn Q. Holm og Georg Ursin. People'sPress er dygtige til at få markedsført deres litteratur og flere af deres bøger har opnået en voldsom medieopmærksomhed, dette var eksempelvis tilfældet med Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" fra 2009 og "Den Hemmelige Socialdemokrat" fra 2014, der alene er blevet solgt i over 30.000 eksemplarer. Forlaget People'sPress holder til på Vesterbro i København og udgiver titler inden for så forskellige genrer som faglitteratur, skønlitteratur og børne- og ungdomslitteratur.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (767)
  • (497)
  • (490)
  • (167)
  • (80)
  • (5)
  • (260)
  • (249)
  • (335)
Vis flere
Bogtype
  • (1.000+)
  • (882)
  • (778)
Format
  • (1.000+)
  • (738)
  • (329)
  • (295)
  • (245)
  • (41)
  • (26)
Sprog
  • (1.000+)
  • (14)
  • (1)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (37)
  • (54)
  • (56)
  • (57)
  • (58)
Serie
  • (8)
  • (7)
  • (7)
  • (7)
  • (6)
  • (4)
  • (4)
  • (3)
  • (3)
Vis flere
Tag
  • (78)
  • (67)
  • (67)
  • (64)
  • (64)
  • (62)
  • (45)
  • (41)
  • (39)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • - For evigt
    af John Lindskog
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den udødelige forbrydertrio med Egon, Benny og Kjeld har underholdt danskerne i et halvt århundrede. Gennem 14 suveræne film tog de tre småforbrydere temperaturen på folkesjælen med en underfundig charme, der har holdt siden 1968. I denne bog kan man genopleve legendariske øjeblikke med Olsen-banden i ord og billeder. Læse om muntre og mærkelige hændelser bag kameraerne. Og blive klogere på tilblivelsen af Danmarks bedste filmserie. Journalist og Olsen Banden-kender John Lindskog beretter om de mest fremtrædende personer i serien, både dem foran og dem bag kameraet. Bogen er fuld af herlige anekdoter og rigt 4-farve-illustreret med originale stills fra filmene og unikke billeder fra optagelserne.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Lær at spille dig selv og andre gode
    af Arne Nielsson, Hanne Houbak & Anne Hermansen
    129,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Selvfølgelig gør du det. Men ved du også, at din typepræference har afgørende betydning for, hvad der giver dig energi, overskud, drive, passion og glæde? Eller omvendt – dræner dig for energi og engagement. I denne bog kan du undersøge, hvordan de fire typer; den empatiske Diplomat, den videnssøgende Analytiker, den handlekraftige Praktiker eller den dynamiske Entusiast, hjælper dig med at blive den bedste udgave af dig selv. Ved du, hvem du er? er en både varm og seriøs bog, som giver dig letforståelige, effektive redskaber, du kan bruge til at skabe større indsigt i både dig selv og andre. Den giver dig et skarpt, empatisk og humoristisk indblik i, hvordan du kan udfolde dit eget fulde potentiale og giver dig viden til at sætte det i spil hos andre. Så I sammen kan få det optimale ud af jeres relation. Uanset om det er forholdet til partner, børn, familie, venskaber, kolleger eller samarbejdspartnere.Bogen er skrevet af tre eksperter på hver deres felt, Arne Nielsson, Hanne Houbak og Anne Hermansen. Sammen har de skabt en bog til dig, der har lyst til at blive klogere på dig selv og de relationer, du indgår i i arbejdslivet. Bogen indeholder adgang til to eksklusive typetest af høj kvalitet: Så både du og en, du kender, kan få kendskab til hver jeres profil.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Jørgen Leth svarer på alt
    af Jørgen Leth med Anders Houmøller
    218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Spørgsmålene er mange – alt fra de eksistentielle, de alvorlige, de personlige til de sjove og fjollede – og Jørgen Leth holder, hvad han lover, og svarer på alle spørgsmål med vanlig ærlighed, sprogligt overskud og humor. Gennem bogen får man ikke blot gode svar og bliver klogere på, hvad Jørgen Leth mener om dette og hint, man bliver også klogere på ham som person. For danskerne vil i høj grad gerne have mere at vide om Haiti og om ham. Og det får de. På den måde er bogen også et levende billede af livet i Haiti og et indgående portræt af mennesket og kunstneren Jørgen Leth. I Spørge Jørgen har journalist Anders Houmøller Thomsen udvalgt og bearbejdet det bedste fra brevkasseprogrammet ”Spørge Jørgen”, der blev sendt på Radio24syv. De første tyve programmer, som alle var optaget forskellige steder i Haiti, blev en meget populær udsendelsesrække.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Europæisk muskhistorie fra begyndelsen til 1900
    af Søren Schauser
    253,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Søren Schauser tager sin læser med på en rejse gennem den klassiske musiks historie, fra de første musikteoriers begyndelse hos de gamle grækere til Wagners store operaer. Musikrejsen er en færd gennem den menneskelige civilisation, åndshistorien og de store epoker. Søren Schauser skriver virtuost og perspektiverer løbende den store historie med de banebrydende musikværker

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Dyrk dine styrker – håndter dine svagheder
    af Mikael Kamber & René Oehlenschlæger
    138,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Mikael Kamber er journalist og René Oehlenschlæger personlig motivator, begge er uddannet indenfor positiv psykologi. I Stærkere argumenterer de for, at vi skal være mere optaget af vores styrker end af vores svagheder i arbejdet med os selv. For når vi arbejder bevidst med styrkerne i os selv, løfter vi os. Og når vi arbejder bevidst med styrkerne i andre, løfter vi dem. Begge dele er solidt dokumenteret. Derfor rummer bogen viden, som alle mennesker kan have glæde og gavn af. Mikael Kamber (f. 1967) journalist, forfatter og vært på TV2 Nyhederne samt foredragsholder med fokus på arbejdsglæde og positiv psykologi. Uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Har tidligere udgivet bogen Vi er bedst når vi er glade (2015). René Oehlenschlæger (f. 1972) uddannet fra Københavns Universitet i kemi og idræt og siden i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Arbejdede i en årrække inden for biotek. I dag er han partner i virksomheden O2, som arbejder med at inspirere mennesker, så arbejdslivet bliver ressourcefyldt og meningsfuldt.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Steffen Jacobsen
    69,95 - 91,95 kr.

    På en feltstation i Vestgrønland har Peter Holm – chefgeolog i Nobel Oil – netop analyseret de sidste prøveboringer til det, der ser ud til at blive verdenshistoriens største olieeventyr. Alle er begejstrede – den danske regering, det grønlandske hjemmestyre og ikke mindst den kinesiske udviklingsbank, som er med til at finansiere projektet. Men kort efter hjemkomsten til København og et møde i Nobel Oil findes Peter Holm brutalt dræbt. Alt tyder på, at en rabiat miljøorganisation står bag, men gerningsmanden er som sunket i jorden. Væk er også en usb-nøgle med de seneste og dybt fortrolige analyser. Mens vicepolitiinspektør Lene Jensen efterforsker drabssagen, hyrer Nobel Oil Michael Sander – eksklusiv privatdetektiv – til at finde usb-nøglen. De to enspændere er gamle bekendte og kommer til at gå i vejen for hinanden i en sag, hvor det snart står klart, at enorme økonomiske og politiske interesser er på spil, at ingen fortæller dem hele sandheden, og at de kloge narrer de mindre kloge

  • af Michael Rasmussen & Klaus Wivel
    129,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    MICHAEL RASMUSSEN har fortalt myndighederne om sit eget dopingmisbrug. Og om andre rytteres. Han er efterfølgende blevet kaldt stikker – af folk, som samtidig hævder, at de ønsker en ren sport. Holdningen synes at være, at man skal fortælle alt, men endelig ikke det hele.Argumentet er lige så korrupt som cykelsporten selv, men symptomatisk for en sportsgren, hvor rytterne bliver stigmatiseret, ligegyldigt hvad de gør. Holder de kæft, er de løgnere, der dækker over doping og ødelægger sporten. Går de til bekendelse, bliver de også kaldt løgnere og udstødt af cykelverdenen. MICHAEL RASMUSSEN har besluttet sig for at gøre op med tavshedskulturen. Kun den egentlige fortælling kan bringe cykelsporten videre.Nu er han klar til at fortælle sin historie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - oplevelser på danske vinger
    af Thomas Kristensen & Henning Kristensen
    253,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hercules-flyet bliver ofte omtalt som Den store fugl af de mange mennesker, der på vidt forskellige opgaver har ladet sig transportere af det pålidelige fly. Når det danske forsvar sendes på missioner, er Hercules altid involveret som den trofaste arbejdshest, der får al materiel fragtet sikkert frem til opgaverne, uanset hvor i verden de skal løses. Med denne bog får vi for første gang et helt unikt indblik i Hercules' og dermed forsvarets mangeartede opgaver og kommer med helt tæt på konflikternes brændpunkter. Bogen er sammensat af flere end 40 øjenvidneberetninger og er rigt illustreret med helt unikke fotografier. Hercules - oplevelser på danske vinger fortæller hele historien om Den store danske fugl, og vi kommer bl.a. med på specialflyvninger, nødhjælpsflyvninger, ambulanceflyvninger, hemmelige krigsmissioner og fredelige nedkastninger af julegaver til Siriuspatruljen. Med forord af H.K.H Kronprins Frederik.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Delphine de Vigan
    79,95 - 129,95 kr.

    Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

  • - Find selv evidensen
    af Peter C. Gøtzsche
    218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Man spørger ikke sin frisør, om man trænger til at blive klippet. De fleste mennesker har hørt dette udtryk eller noget lignende. Alligevel accepterer vi uden videre, at vore læger udsætter os for forskellige diagnostiske undersøgelser og behandlinger, der kan gavne dem økonomisk. Sundhedsvæsenet er fuldt af økonomiske interessekonflikter, og selv når din læge ikke drager umiddelbar fordel af det, er der mange andre grunde til, at du bør være vågen. Læger bruger i god tro mange behandlinger, der ikke virker, og da der ikke er nogen behandling, der ikke har skadevirkninger, skader læger mange mennesker. Du skal derfor selv finde evidensen for at beskytte dig mod skader. Disse skader skyldes sædvanligvis lægemidler, men kan også skyldes en infektion, kirurgi, kinesiske urter, elektrochok, en diagnostisk test eller indlæggelse på et hospital, hvilket er et farligt sted, fordi der sker mange fejl der. Meningen med bogen er at være en hjælp til selvhjælp, så du selv kan finde den mest pålidelige evidens for diagnostiske metoder og behandlinger i sundhedsvæsenet. Den er skrevet for alle, også læger og andet sundhedspersonale, der ganske som patienter kan føle sig fortabt, hvis de går på internettet og forsøger at finde svar på de mest relevante spørgsmål, de har.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Zeinab Mosawi med Birgitte Vestermark
    84,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Erika Johansen
    129,95 - 201,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Invasionen af Tearling er anden del i trilogien om den unge dronning Kelsea og kongeriget Tearling. Kelsea er kommet på tværs af Den Røde Dronning, som nu ønsker hævn. Det udløser en indædt kamp mellem de to rivalinder, mens befolkningen i Tearling samler sig i frygt. Spørgsmålet er: Kan den mystiske pige Lily hjælpe Kelsea? Eller er Tearlings undergang nær? I den gribende opfølger til den internationale bestseller Dronningen af Tearling vender vi tilbage til Erika Johansens fantasyunivers, som vil tryllebinde alle, der elskede Game of Thrones og Hunger Games. "En blændende og gribende opfølger, der mesterligt kombinerer moderne og middelalderlige temaer … Johansen væver en magisk fortælling, der transcenderer tid … en af de mest originale og velskrevne serier, der er udkommet de senere år.” - USA Today "Mød Kelsea, en heltinde så badass, at Emma Watson allerede har sagt ja til at spille hende." - Cosmopolitan ERIKA JOHANSEN voksede op i nærheden af San Fransisco. Hun arbejdede oprindeligt som advokat, men debuterede som forfatter med den anmelderroste og storsælgende roman Dronningen af Tearling – første bog i trilogien om Dronning Kelsea og kongeriget Tearling. Romanen er blevet solgt til filmatisering med Emma Watson i hovedrollen. Erika Johansen bor nu i England.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sara Blædel
    91,95 - 167,95 kr.

    Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig helt overraskende, at hun egentlig er dansk, og at hun i 18 år har stået på dansk politis liste over savnede.Der er ingen spor efter gerningsmanden, så engelsk politi prøver i stedet at finde et motiv til drabet. Derfor beder de kriminalassistent Louise Rick fra eftersøgningsafdelingen undersøge, hvorfor en række danskere har indsat meget store beløb på kvindens bankkonto.Det bliver starten på en større efterforskning. Da alt er afdækket, har man ikke bare fundet det chokerende svar, men hele sagen kommer også til at vende op og ned på alt i Louises liv.

  • af Steffen Jacobsen
    97,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En ung kvinde findes død i en plantage nord for Kalundborg. Hun er blevet skudt i ryggen, hendes tøj er gennemvædet af saltvand, og retsmedicinerne finder sand i hendes sko. Med sine sidste kræfter har hun skåret bogstaver og tal ind i sit maveskind, og det viser sig, at hun har født to-tre måneder tidligere. Men hvem er hun? Politiinspektør Lene Jensen påtager sig modstræbende drabssagen, selvom hun er midt i en skilsmisse fra Michael Sander, privatdetektiv med speciale i vanskelige sager. Han er netop nu engageret til at finde en verdensberømt violinist, som har været forsvundet i halvandet år. Alverdens politienheder har erklæret sagen for uløselig, men violinistens kæreste vil ikke give op.Ad forskellige veje føres parret i samme retning, og langsomt afdækkes en vidt forgrenet og skrupelløs sag om en forskruet mangemilliardær, drømmen om det perfekte barn, eksklusive privatklinikker og stjålne gener.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Premier League bag facaden
    af Anonym
    84,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Man hører ofte, at 95 % af, hvad der foregår i fodbold, sker bag lukkede døre – og tro mig, virkeligheden overgår fantasien,” skriver den hemmelige fodboldspiller i denne efterårets sensationsbog i England, der startede som en blog i avisen Guardian og nu er ude som en øjeblikkelig kæmpebestseller i det fodboldgale land. En anonym fodboldspiller med en lang karriere i engelske fodbold skriver om livet bag facaden i Premier League, verdens bedste, dyreste og meste feterede fodboldliga, og afslører, hvordan det i virkeligheden går for sig. Lyder det snasket og/eller for godt til at være sandt, så det det netop ikke. Den hemmelige fodboldspiller er en gennemført lødig bog, velskrevet og reflekteret – og troværdig. Agenter, managers, fans, omklædningsrum, løn, julefrokoster, tv-eksperter. Man kommer hele paletten rundt og ned i detaljen, hvor fodboldelskere har det med at grave rundt. Et must-read er en kliche, men i dette tilfælde passer det virkelig for fans af The Beautiful Game.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ninni Schulman
    129,95 - 169,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En sensommerdag i Hagfors bliver Magdalena Hansson inviteret til gensynsfest med sin folkeskoleklasse. De skal mødes i klasselærerens sommerhus, præcis som de gjorde en weekend i 9. klasse. De skal spise og snakke og gå en tur i skoven. Præcis som dengang. Magdalena gider ikke. De seneste uger er hun blevet udsat for en hadkampagne på nettet, og hun vil hellere tilbringe weekenden sammen med Petter, der er hjemme fra sit job i Norge. Men en af klassekammeraterne er blevet musiker og dokusoap-berømt, så hun tager med for at skrive en reportage til Värmlandsbladet. Klassen falder tilbage i de gamle mønstre, og festen kører af sporet. Magdalena strander i kaosset. Ud på aftenen findes en af klassekammeraterne dræbt. Dagen efter findes en anden fra klassen død på et hotel. Drabene er udført forskelligt, men det må vel være den samme gerningsmand? Hvad er i så fald motivet? Og er andre i klassen i fare? Under opklaringen kæmper politiægteparret Christer og Petra også på hjemmefronten. For Petra gælder det om at komme sig over sin cancer – og om en hemmelig kærlighed. Velkommen hjem er femte del af Ninni Schulmans populære serie om journalisten Magdalena Hansson og politibetjentene Petra Wilander og Christer Berglund. En barsk krimi om hævn og forsoning.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En bog om menstruation
    af Sine Cecilie Laub & Maja Nyvang
    91,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Menstruationsblod har gennem årtusinder været omgærdet af mystik og frygt. Alt fra læger til reklamefolk, feminister, kunstnere, politikere og præster har haft en mening om det blod, der måned efter måned siver ud mellem benene på halvdelen af jordens befolkning. Gennemblødt tager menstruationen ud af underbukserne og placerer den hemmelighedsfulde væske mellem hænderne på læseren. Bogen giver indblik i den forunderlige underverden fyldt med blod, myter, skam, personlige historier og kønskamp. For hvorfor er den menstruerende kvinde blevet sygeliggjort? Hvad vil det sige at ‘free-bleede’? Hvorfor viser reklamer for bindblåt vand? Er tamponer i virkeligheden et udtryk for fallos? Og er menstruation overhovedet stadig et tabu?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Andres Iniesta
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Andrés Iniesta var 12 år gammel, da scouts inviterede ham til FC Barcelonas berømte akademi La Masia. Efter kort tid i klubben bemærkede Pep Guardiola om ham: "Den knægt sender os alle sammen på pension." Iniesta blev hurtigt fast inventar på midtbanen på Barcas succeshold, der vandt otte mesterskaber og fire Champions League-titler. På det spanske landshold vandt han EM og scorede det afgørende mål i VM-finalen mod Holland i 2010. Bag de brillante afleveringer og besnærende driblinger, de utallige triumfer og hædersbevisninger gemmer der sig en intelligent og tænksom mand, som - indtil nu - har ladet fødderne tale. I (De kalder mig) KUNSTEREN leverer den spanske elegantier et levende og hudløst selvportræt i egne ord og i andres: familie, venner, holdkammerater, modstandere og trænere. "Det er en ærlig og determineret mand, der møder læseren," skrev The Daily Express i deres 5-stjernede anmeldelse.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Læst og påskrevet
    af Claes Kastholm & red. Sven Ove Gade
    191,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Med Claes Kastholms død 6. februar 2016 mistede Danmark en af sine skarpeste og mest markante skikkelser inden for journalistikken og den offentlige debat. I denne bog hædres han for med vid, bid og humor at have præget den offentlige mening igennem en menneskealder. Han var en fri ånd, aldrig underlagt vanetænkning og en arg modstander af ideologier og forudsigelighed. Man kunne være uenig med ham, men ligeglad var ikke en mulighed. Hans tekster var aldrig ufarlige eller uvedkommende. I sin karriere var han vidt omkring. Som nyslået kandidat i Nordisk Litteratur blev han i 1979 litteratur- og tv-anmelder ved Politiken, siden kom han til Ekstra Bladet, hvor han også i nogle år kom til at fungere som chefredaktør, før han endelig sluttede sig til Berlingskes hold af Groft sagt-skribenter. På Berlingske blev han også fast klummist, først med klummen ’Kastholm’ i lørdagsavisen og siden med ’Læst og påskrevet’ i søndagsavisen. Kastholm engagerede sig også i samfunds- og kulturlivet uden for spalterne som konsulent hos Det danske filminstitut og som formand for Kunstrådets litteraturudvalg, og han var med til at stifte Den Europæiske Filmhøjskole og den liberale tænketank Cepos. Denne bog præsenterer et udvalg af hans bedste tekster fra hele karrieren. Udvalget er redigeret af forfatter og tidligere chefredaktør ved Ekstra Bladet, Sven Ove Gade. Bogen er desuden udstyret med et fyldigt portræt af Claes Kastholm skrevet af forfatter og journalist ved Weekendavisen, Hans Mortensen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Med statsgaranti
    af Thomas Svaneborg
    191,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Thomas Græsbøll Svaneborg – erhvervskorrespondent på DR og forfatter til bl.a. den prisvindende Andre folks penge om finanskrisen i Danmark og bestselleren Kammerherrens nye klæder om erhvervsmanden Fritz Schur – går i denne bog bag om dramaet om Bankpakke 5 i en insiderberetning om et statsgaranteret finansielt cirkus. Bogen afdækker, hvordan pensionsdirektører spillede højt spil, bluffede og vandt, da de lokkede staten til at lave en bankpakke alene til glæde for FIH Erhvervsbank, som i dag er under lukning. Kunderne er smidt ud eller solgt til andre banker. På mindre end 10 år er det lykkedes at afvikle en bank med udlån for 75 mia. kr. Danmarks engang femtestørste bank. Det har været dramatisk. Rigtig mange kunder har tabt store summer på FIH’s hårdhændede afviklingsstrategi. Mens bankens sidste ejere og direktion går glade ud af banken, for takket være hjælp fra staten giver lukningen overskud i milliardklassen og bonusser i millionklassen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Caroline Livingstone
    91,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op side og side med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og om at skulle leve med aldrig at vide hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse det er at miste forstanden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rolf Sørensen & Jan Løfberg
    218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I Cykling con amore – skrevet i samarbejde med journalist Jan Løfberg – deler Rolf Sørensen ud af sin viden og sin kærlighed til cykling. Og han vil dele den med Danmark – en nation af cyklister. I den rigt illustrerede, lækre bog, fortæller Rolf om alle aspekter af cykling. Lige fra hvordan du finder den rette cykel til dine behov, hvilket udstyr du skal købe, hvordan du træner og spiser optimalt, til hvad der foregår i feltet i de store professionelle cykelløb. Alt dette er suppleret med et hav af vigtige fakta og krydret med anekdoter fra Rolfs liv i Toscana og i Danmark og fra hans lange cykelkarriere. Et lækkert cykelopslagsværk og meget, meget mere.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Peter Wohlleben
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Kan træer snakke? Sover træer om natten? Går træernes børn i skole? Elsker mor-træer deres børn? Hvorfor er dyr bange for os? Kan træer huske? Hvordan fungerer skovens internet? Hvordan kommer træer på toilettet? Tag med på en spændende og levende opdagelsesrejse gennem skoven, når Peter Wohlleben svarer på alle mulige og umulige spørgsmål fra yngre (og ældre!) læsere - ja, selv på spørgsmål, som ingen har tænkt over at stille! Hans humoristiske og underholdende svar vil fascinere og overraske, og vi vil komme til at opleve skoven på en fuldstændig ny måde. I Kan du høre træerne snakke? formidler forfatteren i børnehøjde de pointer, han er kendt for fra sine voksenbøger – og det bliver det bestemt ikke mindre spændende af! Der er ikke mange forfattere, der som Peter Wohlleben kan forklare komplekse emner og problemstillinger på en så simpel, pædagogisk og underholdende måde. Bogen er gennemillustreret med farvefoto og små tegninger. Til børn, deres familier og andre nysgerrige fra 6 år

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Alt om vores største organ
    af Yael Adler
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Rynker beretter om sorger og glæder, ar om skader, en stiv botox-mimik om frygten for at blive gammel, gåsehud om angst eller lyst og mange bumser om for meget mælk, sukker og hvedemel. Overvægt fører til, at vi får infektion i hudfolderne, og tør eller svedig hud er nogle gange tegn på, at et eller andet ikke stemmer i skjoldbruskkirtlen. Huden er som et stort arkiv fuld af spor og henvisninger. Og den, der kan læse dette arkiv, vil blive overrasket over, hvordan det synlige ofte hænger sammen med det usynlige. Huden er med sine næsten to kvadratmeter menneskets største organ. Ud over at beskytte os mod udefrakommende og potentielt farlige stoffer som bakterier, vira, gift og allergener er den også en højsensitiv kommunikationsvej for alle vores sanser. Huden er et komplekst organ, der som en gigantisk syrekappe skærmer os, men som også sensibelt kanaliserer selv den blideste berøring over i en følelse. I Under huden gør dr. med. Yael Adler dig på underholdende vis klogere på, hvorfor sex gør skøn, og hvorfor mænd ikke får appelsinhud, og hun tager også rynker, fodsvamp og andre tabuer under kærlig behandling. Yael Adler (født 1973). Dr. med. i dermatologi. Bor og arbejder i Berlin. Under Huden er Yael Adlers tredje bog. Målet med den er, at vi skal lære at betragte vores hud som et filmlærred, hvor vi kan se hele vores liv, både det indre og det ydre. Bogen findes i tre udgaver i hver deres farve.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rolf Andersen
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Rolf Andersen har i mange år trænet hunde og måske især hundeejere. I denne bog lærer du det grundlæggende i hundetræning: hvordan din hund tænker. Det helt centrale er, at hundens opmærksomhed skal rettes mod dig, så du bliver hundens flokfører. Læs om hvalpens første tid i det nye hjem, problemer med hunde, takt og tone for hunde og deres ejere, hvilke hensyn du bør tage til en gammel hund og meget mere. Forfatterens interesse for hunde har været usvækket, siden han begyndte at gå på jagt for mere end 30 år siden. Rolf Andersen har for tiden fire hunde og er kendt fra TV2´s serie Min Bedste Ven.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jannick B. Pedersen & Anders Hvid
    89,95 - 129,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber fundamentet for forandringer i vores verden.Vi har gennem de sidste mange år vænnet os til, at digitaliseringen udvikler sig voldsomt hurtigt. Det nye er, at bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og meget mere også er blevet digitalt og kommer til at accelerere på samme måde, som informationsteknologi har gjort det de sidste 50 år – eksponentielt.Forstå fremtiden fortæller, hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsenterer en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt voksende.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ditte Ingemann, Søren Ejlersen & Christel Pixi
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ny grøn bagebog fra Aarstiderne byder på et helt nyt univers af naturlige kager, som alle kan bage. Vi er i clean cakes-genren, hvor naturlighed og grønne sager, frugter og bær, nødder, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og hvor fondant, farvestoffer og kunstigheder er bandlyst! Clean cakes ikke bare smager bedre; de er også til at lave uden 117 ingredienser fra en specialbutik, hvilket er en stor fordel, når du får lyst til at bage en kage onsdag aften efter lukketid. Når du bager kager af de gode ting, du har i køleskabet og på køkkenhylderne, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men faktisk også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med. Bogens ca. 50 kageopskrifter er fordelt på 5 kapitler. De evigtgode skærekager og loafs, som både børn og voksne sætter pris på. De fine tærter, der kan gøre det ud for desserter. Cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til den lille lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist. Og sidst men ikke mindst de moderne ’open side’-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousser, de er bygget af. Clean cakes er ikke helsekager, det er bare kager bagt af gode, rene råvarer – så som sukker.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rushy Rashid m.fl.
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I kogebogen ‘Hjertevarm mad - fra hele verden’ kan der hentes inspiration til hjertesund mad med udgangspunkt i madtraditioner fra de lande, hvor de største minoritetsgrupper i Danmark kommer fra. Kogebogen tager udgangspunkt i de opskrifter, som Bydelsmødre fra hele landet har bidraget med, og indeholder opskrifter fra primært det mellemøstlige, nordafrikanske, tyrkiske, pakistanske og somaliske køkken. Også det iranske, afghanske, filippinske, tamilske og danske køkken er repræsenteret i bogen. Alle opskrifter er gennemgået og tilrettet af mad- og ernæringsfaglige fra Hjerteforeningen, så de overholder de hjerte-rigtige anbefalinger for indtag af f.eks. grøntsager, fuldkorn, salt, sukker og fedt. Kogebogen følges op af madlavningsaftener og er således en del af et større projekt, som er gennemført i et partnerskab bestående af Hjerteforeningen, Bydelsmødre samt journalist og radiovært Rushy Rashid. Projektet er støttet af TrygFonden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Fredrik Backman
    78,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Britt-Marie er 63 år gammel, da hun forlader storbyen og sin utro stodder af en mand efter 40 års ægteskab og flytter til den lille flække Borg. Det pæneste, man kan sige om hende er, at hun er en gammel, passiv-aggressiv skærebrænder, og det bedste man kan sige om Borg er, at den ligger ret tæt på en offentlig vej. Byen Borg har lidt store tab under den finansielle krise, forretningerne er lukket en efter en, og nu er der kun til salg-skilte og en grillbar, der stinker af øl, tilbage. Og så den lokale fodboldklub. Da Britt-Marie kommer til Borg, er fodbold det eneste vigtige, det lille samfund har tilbage. Og hvis der er noget, Britt-Marie hader, er det lige præcis fodbold! Det kunne have været en vidunderlig begyndelse på en frisk og fantastiske start, det er det ikke. Men det fører til, at den fodboldhadende ældre dame på en afgørende måde bliver involveret i fodboldklubbens juniorafdeling. Historien om Britt-Marie er ikke en historie om kærlighed ved første blik, men det er en roman om mennesker, om fordomme, bestik (knive, gafler, skeer), en lille flække, fodbold, frispark og hvordan næsten alting kan fjernes med bicarbonat.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sara Blædel
    111,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig helt overraskende, at hun egentlig er dansk, og at hun i 18 år har stået på dansk politis liste over savnede. Der er ingen spor efter gerningsmanden, så engelsk politi prøver i stedet at finde et motiv til drabet. Derfor beder de kriminalassistent Louise Rick fra eftersøgningsafdelingen undersøge, hvorfor en række danskere har indsat meget store beløb på kvindens bankkonto. Det bliver starten på en større efterforskning. Da alt er afdækket, har man ikke bare fundet det chokerende svar, men hele sagen kommer også til at vende op og ned på alt i Louises liv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.