Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
People'sPress

Bøger udgivet af People'sPress

Det danske forlag, People'sPress, blev grundlagt i 2002. Det er en del af den morderne kulturformidler-koncern, ArtPeople, der udover at udgive bøger, fungerer som pladeselskab og udbyder af foredrag. People'sPress har allerede udgivet flere populære bestsellere indenfor både fag- og skønlitteratur. Forlaget mener, at kvalitet og kommerciel succes ikke udelukker hinanden, og lever for at udgive gode fortællinger inden for alle tænkelige genrer. People´s Press har fået meget ros for at have skubbet gang i forlagsbranchen og er allerede, på trods af deres unge alder, veletableret i det danske litterære miljø. People'sPress har udgivet bøger af anderkendte, såvel som mindre kendte forfattere. Blandt nogle af forlagets bedstsælgende forfattere, kan nævnes forfatterinden Sara Blædel, der har fået meget succes med sine bøger om kriminalassistenten Louise Rick. Udover Sara Blædel, udgiver People'sPress også bøger af blandt andet Camilla Läckberg, Farshad Kholghi, Benn Q. Holm og Georg Ursin. People'sPress er dygtige til at få markedsført deres litteratur og flere af deres bøger har opnået en voldsom medieopmærksomhed, dette var eksempelvis tilfældet med Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" fra 2009 og "Den Hemmelige Socialdemokrat" fra 2014, der alene er blevet solgt i over 30.000 eksemplarer. Forlaget People'sPress holder til på Vesterbro i København og udgiver titler inden for så forskellige genrer som faglitteratur, skønlitteratur og børne- og ungdomslitteratur.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jakob Melander
    127,95 - 187,95 kr.

    Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København, stjæler Nanna Christoffersen fra indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre hvad som helst for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver brændt levende på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars indse, at de to sager hænger sammen. Nanna Christoffersen søger tilflugt i ekskæresten Malenes bordel, mens hun prøver at forlige sig med sin søns kommende svigerforældre, der bestemt ikke er hendes kop te. Og til et sommerbryllup i det idylliske Nordsjælland med udsigt til Øresund og sommernattens smil må de alle indse, at både døden og kærligheden kun er et kys herfra. I Ind i den hvide nat står Lars Winkler overfor en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag med rødder i ulovlige medicinske eksperimenter under Den kolde krig. Hvad der før havde været en lettere kuriøs sag om en ko på syre, var nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling.

  • - Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring
    af Anette Prehn
    132,95 - 252,95 kr.

    I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.

  • af Anja Takacs
    99,95 - 197,95 kr.

    Lav legetøj af perler! Anja Takacs er tilbage med et rent slaraffenland af gode idéer til, hvordan du gør: Byg en vild motorbane med røde racerbiler, gule busser og blå politiblink, gå på jagt med sørøveren og hans skib efter en skattekiste fyldt med guldmønter eller inviter hele familien til teselskab med cupcakes og lagkager serveret på fine fade. Vælg din yndlingsleg mellem mere end 20 idéer til både piger og drenge, store og små. Følg de enkle opskrifter – og glæd dig til timevis af hygge og leg med hele familien.PERLESJOV er en del af serien PERLERIER MED ANJA TAKACS. Anja er mor til to og elsker at lave perler sammen med sine børn og sine mange tusinde følgere. Leg med på Instagram og Facebook: @Anja_Takacs.

  • - Et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb
    af Rane Willerslev
    122,95 - 205,95 kr.

    Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”

  • - Genveje til vilde spiselige planter
    af Søren Ejlersen & Lene Ejlersen
    122,95 - 246,95 kr.

    Kom med ud i vildnisset og opdag æstetikken, glæden og smagen ved at sanke det vilde. Bogen præsenterer dig for alle aspekter af vild mad; fra sankning til opbevaring og brug af de vilde planter i køkkenet. Du kommer til at kende og kunne genkende mindst 25 vilde planter. Og selvfølgelig kommer de vilde planter med i køkkenet og der laves inspirerende opskrifter, der passer til planternes karakter. Bogen er grundigt illustreret med billeder af de typiske steder, planten vokser, samt plantens udvikling i stadier gennem årstiderne. Vi giver dig tips til, hvordan du let kan samle og bruge naturens overflod, så det kan blive en realistisk del af din hverdag – året igennem. Bogen er skrevet af Lene og Søren Ejlersen. Det vilde univers har altid været solidt forankret hos Lene, og formidlingen af naturens smagsunivers er et af hendes hjertebørn. Søren Ejlersen er kok og har arbejdet med vilde grøntsager og særlige smage i mange år. Sammen deler Lene og Søren fascinationen af at gå på opdagelse i naturens spisekammer.

  • - En bog om menstruation
    af Sine Cecilie Laub & Maja Nyvang
    91,95 - 122,95 kr.

    Menstruationsblod har gennem årtusinder været omgærdet af mystik og frygt. Alt fra læger til reklamefolk, feminister, kunstnere, politikere og præster har haft en mening om det blod, der måned efter måned siver ud mellem benene på halvdelen af jordens befolkning. Gennemblødt tager menstruationen ud af underbukserne og placerer den hemmelighedsfulde væske mellem hænderne på læseren. Bogen giver indblik i den forunderlige underverden fyldt med blod, myter, skam, personlige historier og kønskamp. For hvorfor er den menstruerende kvinde blevet sygeliggjort? Hvad vil det sige at ‘free-bleede’? Hvorfor viser reklamer for bindblåt vand? Er tamponer i virkeligheden et udtryk for fallos? Og er menstruation overhovedet stadig et tabu?

  • af Jannick B. Pedersen & Anders Hvid
    90,95 - 132,95 kr.

    Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber fundamentet for forandringer i vores verden.Vi har gennem de sidste mange år vænnet os til, at digitaliseringen udvikler sig voldsomt hurtigt. Det nye er, at bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og meget mere også er blevet digitalt og kommer til at accelerere på samme måde, som informationsteknologi har gjort det de sidste 50 år – eksponentielt.Forstå fremtiden fortæller, hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsenterer en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt voksende.

  • af Sara Blædel
    88,95 - 147,95 kr.

    Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag. Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt. Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden.

  • af Ditte Ingemann, Søren Ejlersen & Christel Pixi
    205,95 kr.

    Ny grøn bagebog fra Aarstiderne byder på et helt nyt univers af naturlige kager, som alle kan bage. Vi er i clean cakes-genren, hvor naturlighed og grønne sager, frugter og bær, nødder, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og hvor fondant, farvestoffer og kunstigheder er bandlyst! Clean cakes ikke bare smager bedre; de er også til at lave uden 117 ingredienser fra en specialbutik, hvilket er en stor fordel, når du får lyst til at bage en kage onsdag aften efter lukketid. Når du bager kager af de gode ting, du har i køleskabet og på køkkenhylderne, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men faktisk også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med. Bogens ca. 50 kageopskrifter er fordelt på 5 kapitler. De evigtgode skærekager og loafs, som både børn og voksne sætter pris på. De fine tærter, der kan gøre det ud for desserter. Cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til den lille lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist. Og sidst men ikke mindst de moderne ’open side’-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousser, de er bygget af.Clean cakes er ikke helsekager, det er bare kager bagt af gode, rene råvarer – så som sukker.

  • - Det russiske forår og den russiske verden
    af Samuel Rachlin
    91,95 - 122,95 kr.

    Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden.Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder.Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.

  • - Inklusiv nyt efterord: "Jægersagen - min version"
    af Thomas Rathsack
    48,94 - 91,95 kr.

    Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer.Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.

  • - Fire år i Bandidos
    af Peter Graae
    132,95 - 167,95 kr.

    René Vestergaard var 44, weekendfar og slagter på attende år, da han søgte ind i Bandidos for at finde meningen med sit liv. Han sagde sit gode job op, meldte sig ind i en støttegruppe til rockerklubben Bandidos, og gennem fire år lærte han alt om organiseret kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster. Han deltog i røverier, indbrud, narkokriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. Han viste sit værd, blev prøvemedlem og rykkede ind i inderkredsen omkring nogle af de mest magtfulde personer i Bandidos.Han fik domme, og han tog dem for klubben, uden at tøve. Men han forblev rocker på nederste trin. Skuffet over livet som Bandidos-rocker kastede René Vestergaard en sommermorgen i 2014 sin pistol i vandet fra Frederik d. 9’s Bro i Nykøbing Falster og stak af. Da Bandidos efterfølgende opsøgte hans familie, besluttede han sig for at fortælle alt til politiet.BAD COMPANY er en grotesk krimidokumentar om en mand, hans midtvejskrise og rockerklubben Bandidos’ danske gren. Med udgangspunkt i en unik insiderberetning, talrige kilder og retsbøger fra stribevis af kriminalsager tegner journalist Peter Graae et upoleret portræt af verdens næststørste rockerklub, der gennem mere end tre årtier har opereret i Danmark, samlet under parolen »Bad Company«.

  • af Caroline Livingstone
    91,95 - 122,95 kr.

    Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op side og side med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og om at skulle leve med aldrig at vide hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse det er at miste forstanden.

  • af Susanne Lidang
    137,95 - 205,95 kr.

    Yoga er en fest– og du er inviteret! Der er ikke noget hokuspokus over yoga. Det er tilgængeligt for alle – og så er det sjovt, giver sved på panden og fylder dig med god energi. Slip tankerne og tillad dig selv et forløsende grin! Du kan fint dyrke yoga på stuegulvet – men hvorfor ikke også på stranden, i haven eller i parken? Her får du samtidig frisk luft og en pause fra hverdagens krav. Bogens programmer varer ca. 20 minutter – læg dertil opvarmning og afspænding. Du kan også vælge et enkelt intenst program på 5 minutter, fokusere på problemområder eller arbejde hele kroppen igennem. Programmer: Én over nakken Boost din energi Kærli ghed til din kerne Yoga for løbere Kort og intenst Kom ned i gear

  • af Inger Wolf
    43,94 - 132,95 kr.

    I Anchorage, Alaska finder en dansk vulkanforsker, sin kone og søn skudt i deres hjem. Drabsmanden har placeret ofrene omkring et bord med et dukkehus og en bunke aske, men der mangler én: familiens 11-årige datter. Politikommissær Daniel Trokic bliver sendt til Alaska for at bidrage til efterforskningen. Her får han kriminalassistent Angie Johnson som makker, og varsler om et nyt vulkanudbrud får de to til at iværksætte en storstilet jagt på drabsmanden. For nu gælder det om at finde den forsvundne pige, inden det er for sent.

  • af Simi Jan
    117,95 - 297,95 kr.

    I næsten fem år boede TV's korrespondent Simi Jan i nogle af verdens farligste lande, Pakistan og Afghanistan. Det blev ikke alene en intens kærlighedsaffære med de to nationer, men også en personlig rejse, hvor hun fandt sin egen snørklede historie og identitet midt i krigen. Simi Jan mødte hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fik tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og var hjemme hos en mor, der er parat til at miste sin søn i hellig krig. Hun oplevede arrangerede ægteskaber – mellem kristne – og drak te hos ”Talebans Godfather”, der trænede hellige krigere i Afghanistan i 1980’erne. Til te hos Taleban er Simi Jans personlige og stærke beretning om en evig søgen efter den anden side af historien. Om hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde grænseløs gæstfrihed fra fremmede, der lever midt i en anden virkelighed. Simi Jan er hædret med Berlingske Fonds Journalistpris 2012. Hun er modtager af Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2012 og blev i 2008 kåret som Årets TV-Talent.

  • - Kirke, korstog og kætteri
    af Peter Tudvad
    246,95 kr.

    En sommerdag i det Herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af ‘husitterne’. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus.Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne. Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårskrigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.

  • af Søren Frank
    347,95 kr.

    Champagne er en af verdens stærkeste brands. Gennem flere hundrede år har den gyldne festdrik med de blide bobler været tilbedt af statsmænd, skuespillere, kongelige og sportsstjerner. I dag har folket imidlertid taget elitens festdrik til sig – i hvert fald i Danmark, hvor salget det seneste årti er næsten fordoblet. I bogen Champagne fortæller vinkender og madanmelder på Berlingske, Søren Frank, om den ædle boblende drik, som angiveligt blev til ved et uheld, da benediktinermunken og kældermesteren Dom Perignon fra abbediet Hautvilliers ikke fik standset gæringen af sin hvidvin i tide: vinen oxiderede og fik bobler. Da munken siden smagte på den ødelagte vin, skulle han begejstret have sagt: ”Jeg drikker stjerner”. Champagnen var født! Champagne er store huse og big business, men det er også en vin, der er lavet på druer fra forskellige terroirer. De seneste år har den nye generation af små uafhængige producenter med deres karakterfulde håndværks champagner netop sat fokus på, at champagne er en vin i sin egen ret, som ikke kun bør nydes til nytår, men året rundt. I bogen beskriver Søren Frank de forskellige champagne-typer fra de knastørre Brut Nature og Extra Brut til de søde Demi-sec og Doux. Han beskriver f.eks. Blanc de blanc, som er produceret udelukkende på chardonnay-druen, og Blanc de noirs, som er produderet på den røde drue pinot noir.I bogen portrætteres såvel de store kendte huse som de små ukendte, men ofte mindst ligeså fremragende vinbønder. Og så smages der selvfølgelig på vinene og de vurderes med op til fem stjerner.

  • af Camilla Läckberg & Henrik Fexeus
    132,95 - 227,95 kr.

    Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord? Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendis-mentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp. De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre. Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen. For at stoppe vanviddet må de først lære at forstå det.

  • af Anne Mette Kirk
    132,95 - 187,95 kr.

    Da nat bliver til morgen i København findes 24-årige Clara efterladt i en blodpøl på toilettet på en natklub. Hun har voldsomme hovedskader og svæver i livsfare. Men hvordan er en festlig sommeraften i byen endt så brutalt? Politiassistent Marc Abildgaard indser hurtigt, at forbrydelsen mod Clara er begået med så målrettet et had, at hun næppe er et tilfældigt offer. Mens Clara kæmper for sit liv på Rigshospitalet, kæmper personerne i hendes omgangskreds for at redde sig selv. Hver især gemmer de på en pinefuld historie, som ikke tåler dagens lys. Selv offeret Clara vogter over en mørk hemmelighed inderst i sit hjerte. I takt med politiets efterforskning nærmer sig sandheden om Clara, falder maskerne en for en. Indtil også gerningsmanden må vise sit sande og yderst uventede ansigt.Låst er en fængslende historie om venskaber, der sættes på prøve, løgne vi fortæller os selv så længe, at de til sidst bliver sandheder, og om en beruset ung kvinde, som næsten mister alt.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    297,95 kr.

    KlompeLOMPE gør strikkeriet til en fest! Om end du er nybegynder eller erfaren strikker, så indeholder denne bog masser af fristende opskrifter. Der er et væld af flotte mønstre, farver og teknikker at gå på opdagelse i. For den øvede er der flere opskrifter med strukturstik, flerfarvede mønsterstrik og hulmønstre. Der er både klassiske sweatre, strik i tynd, delikat garn eller fluffy strik på tykke pinde. Hvad med at prøve et flot flerfarvet leopardmønster på din næste sweater eller kaste dig ud i at strikke med et hint af guldtråd på festblusen.

  • af Birgitte Bartholdy & Ulla Schade
    122,95 kr.

    Er dit arbejdsliv gået på automatpilot og går du rundt med en uforløst drøm om at skifte spor i karrieren? Flere og flere oplever, at de har brug for nye udfordringer i disse år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig med stor hast. Mange mangler dog mod til at rykke på mulighederne. Er du en af dem, så læs denne bog og få masser af inspiration til at gå på opdagelse efter et anderledes og rigere arbejdsliv. Med udgangspunkt i personlige erfaringer og i spændende interviews guider forfatterne dig til, hvordan du i stedet for at dyrke krisen og begrænsningerne kan slå ind på en ny bane og finde større trivsel. En række kvinder, der allerede har taget springet ud i at skifte kurs, fortæller åbent om de erkendelser, udfordringer og glæder, de stødte på undervejs. Desuden præsenteres du for nye værktøjer fra positiv psykologi og styrkebaseret udvikling. De kan hjælpe dig til at indkredse dine personlige styrker og vise dig, hvordan du bruger styrkerne som kompas på rejsen mod en ny karriere.

  • af Søren Østergaard
    122,95 - 163,95 kr.

    Igennem tyve år har zirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som hver på sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst. I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk har ladet sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømmet for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med den bedstsælgende samling 15 erotiske brøddigte, som går som varmt brød. Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni Manden, der ikke kan fløjte, som igennem årtier har betaget en nation med sine koncerter, hvor han ikke har fløjtet alt fra Jazz, rock og pop til de store klassiske værker af blandt andre Wagner, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning. Også den fænomenale showdressør Ib Glann har mødt tragedien, faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i hans karriere, da han efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: ”Rid Ib”, og det gjorde han så. Smadremanden er i en kategori for sig. Om ham ved man absolut intet om hans baggrund, intet af det han selv har fortalt, har man kunne bakke op med andre kilder. Vi ved, at han i dag bor i Otterup på Fyn, men den mest sandsynlig teori om hans oprindelse går på, at han kommer fra det ydre rum og er blevet placeret her på planeten for at observere menneskene. Med fotos af Steen Broholm.

  • - Samtaler om kræft
    af Mikael Rørth & Anne Mette Steen-Andersen
    132,95 - 167,95 kr.

    En bog, der ønsker at give håb til dig, der har kræft tæt inde på livet. Mange opfatter det at få en kræftdiagnose som en dødsdom. Den opfattelse ønsker Mikael Rørth at nuancere. Han har som læge og professor i onkologi arbejdet med kræftpatienter i over 40 år og ved, at lægerne kan meget mere i dag, end de kunne for bare fem eller ti år siden. Det betyder, at der i dag er flere end nogensinde tidligere, der overlever en kræftsygdom. Sammen med en lang række førende kræfteksperter gør Mikael status over den viden, der findes om kræft og kræftbehandling i dag. Hvad kan vi? Hvorfor kan vi det, vi kan? Og hvor bringer det, vi ved, os hen i fremtiden? Bogen vil på en let tilgængelig måde efterlade dig med viden og med modet til at tale om sygdom. Mikael Rørth (f. 1943) er overlæge og professor i klinisk onkologi. Han har i de sidste mere end 40 år arbejdet med kræft og kræftpatienter, og har blandt meget andet været involveret i at revolutionere den medicinske behandling af testikelkræft i Danmark. Han er bosat i Charlottenlund. Anne Mette Steen-Andersen (f. 1989) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Hun har dedikeret sin karriere til at skrive om sundhedsvæsenet, bl.a. som journalist og redaktør på nyhedsavisen, Dagens Medicin. Hun er bosat på Islands Brygge i København.

  • af Viveca Sten
    127,95 - 137,95 kr.

    Mina er blevet mishandlet af sin mand, Andreis  gennem en lang årrække. Hendes dage plages af angst for næste overfald og for deres søns sikkerhed. Andreis er leder af et af de største narkokarteller i Stockholm. Da Andreis slår Mina så hårdt, at hun bliver indlagt på hospitalet får anklageren, Nora Linde, hende overtalt til at forsøge at få Andreis dømt for økonomisk kriminalitet. Hun forsøger at overtale Mina til at vidne og gå i skjul med parrets søn. Mina ser til mens personer i hendes  omgangskreds bliver ofre for Andreis’ krig, men det får kriminalinspektør Thomas Andreasson trukket med ind i sagen. Men kan han beskytte Mina mod hendes mand, og kan Andreis mon blive  desperat nok til at forsøge at dræbe sin egen kone?

  • af Helle Vincentz
    97,95 - 127,95 kr.

    "Søster min" er andet bind i serien om antropologen Sofie Munk, som nu arbejder som privat efterforsker. Et stort dansk medicinalfirma står over for sin største satsning nogensinde. De har skabt en pille, som skal behandle manglende sexlyst hos deprimerede kvinder. Men en administrerende direktør finder ud af, at en af firmaets medarbejdere har sendt ulovlige dokumenter til Lægemiddelstyrelsen. Direktøren tager kontakt til CJ Consult, hvor Sofie Munk netop er blevet ansat, og det bliver hendes opgave at finde den skyldige. Hun når kun lige at få hul på efterforskningen, før alle alarmklokker ringer. Det tyder nemlig på, at der er væsentligt større problemer end ulovlige dokumenter. En medarbejder har tilsyneladende haft sin egen dagsorden og taget sagen i egen hånd ved at fjernet alt det og alle dem, der potentielt kunne stå i vejen for pillens succes.

  • af Birgitte Vestermark & Zeinab Mosawi
    132,95 - 167,95 kr.

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi 16 år gammel bliver sendt til ufrivillig genopdragelse i Irak - efterladt hos sin fars familie og uden pas. Under sin opvækst i Danmark er Zeinab en pige, der selv vil bestemme, og det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • af Jo Brand & Christina Bølling
    122,95 kr.

    Prepping er engelsk slang for forberedelse – og en livsstil, der giver dig forspring på både tid, penge og samvittighed. Når man prepper sin mad, bliver man ikke kun sundere, man sparer også penge. Man undgår impulskøb i supermarkedet, fordi man ved, hvad man skal bruge og hvor meget. Man sparer tid; det er meget nemmere at lave en stor portion salat på én gang fremfor tre salater tre gange. Og man taber sig, når grøntsager og kylling ligger klar i køleskabet, i stedet for at man spiser dyr fastfood. Sidst men ikke mindst giver prepping god samvittighed, fordi det mindsker madspild. Dette er en ebog med såkaldt fixed layout. Den er velegnet til læsning på læseapparater som tablets og smartphones. Den er uegnet til læsning på ældre eller mindre avancerede læseapparater.

  • af Sofie Sarenbrant
    97,95 - 137,95 kr.

    Hvad er du parat til at gøre, hvis du risikerer at miste alt? Alting ændrer sig, da Jenny får ny kollega på Salong De Luca, Östermalms hotteste frisørsalon. Ejeren har kun øje for den nye frisør Angela, og overvældet af jalousi beslutter Jenny sig for at finde ud af, hvem der gemmer sig bag den nyankomnes tilsyneladende perfekte facade. Samtidig bliver en af salonens kunder fundet myrdet, og der går ikke lang tid, før der sker endnu et dødsfald. Under den polerede overflade starter et farligt psykologisk spil, som truer med at ødelægge liv. Mistankerne vokser sig stærkere, men sandheden bliver først afsløret, da det er alt for sent. Du afslører alle dine hemmeligheder til en person, der står bag dig med en skarp saks i hånden. Vælg ikke den forkerte frisør. Sangen der spilles i frisørsalonen, indsunget af Sofie Sarenbrant, kan høres på Spotify. Første bog i ny trilogi af den populære forfatter bag Emma Sköld-serien.

  • af Frederik Lindhardt
    91,95 - 247,95 kr.

    Da tidligere biskop Jan Lindhardt i foråret 2012 fik konstateret Alzheimers indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker ofte om livets store spørgsmål, måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. Det blev efterhånden svært at skelne mellem stort og småt, op og ned. Verden var simpelthen ved at falde fra hinanden. Han var ved at falde fra hinanden. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende.Lidt af far er Jan Lindhardts yngste søn Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Den handler om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. Men først og fremmest handler den om en far og en søn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.