Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Praxis Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dennis Grynnerup
    186,95 kr.

    Bliv klar til Prøve i Dansk 3 øvebog er en helt ny udgivelse, der med opgaver og ressourcer støtter op om forberedelserne til både den skriftlige og mundtlige Prøve i dansk 3. Med adækvat sprogbrug som omdrejningspunkt er øvebogens røde tråd at forstå, opbygge og øve prøvens delelementer skriftligt, som mundtligt. Gennem bogens ressourcer, små spil, samt individuelle og par- og gruppeøvelser trænes fokus på tekstsammenhæng, argumentation, sætningsstruktur og ordforråd. Øvebogen er til kursister, der skal til Prøve i dansk 3, og som går på et prøveforberedende hold, eller skal til prøven som selvstuderende. Opgaverne kan løses sammen med Bliv klar til Prøve i dansk 3 – revideret udgave, eller selvstændigt. Bliv klar til Prøve i Dansk 3 består af: Grundbog – revideret udgaveTeksthæfte med informationer om prøven samt strategier – revideret udgaveØvebogNye videoer med prøvesituationerOrdliste til læseforståelse 3 print/downloadLytte/skelneopgaver online kommer efterår 23Lærervejledning til print/download med ordforråds aktiviteterRettenøgle til print/downloadVideoer, lærervejledning og ekstramateriale finder du frit tilgængeligt på praxisOnline HER.

  • af Ole G. Mouritsen, Morten Christensen, Louise Beck Brønnum, mfl.
    737,95 kr.

    Det har til alle tider været kokkens ambition og udfordring at lave mad, der stimulerer sanserne og vækker appetitten. Derfor er det et smagshåndværk, vi hver dag praktiserer, når vi laver mad. Smagshåndværket er summen af viden, håndelag, tradition og nytænkning i den professionelle gastronomi og i vores fælles madkultur. Gastrofysik er videnskaben bag smagen. Et nyere vidensfelt om madens fysiske og kemiske processer, som giver os forklaringer på, hvad der sker under tilberedningen. I dag står vores madvaner over for store forandringer frem mod et mere grønt og planterigt køkken. Her har kokke og andre madprofessionelle en unik mulighed for at gå forrest og vise vej i den grønne omstilling. Med indsigt i gastrofysikken kan kokken skærpe sit smagshåndværk og finde nye svar på, hvad vi skal spise i fremtiden med smag, bæredygtighed og nydelse i behold. Gennem praktiske øvelser og opskrifter samt videnskabelige forklaringer og illustrationer af gastrofysiske processer giver denne bog en dybdegående forståelse af de mange muligheder, vi har for at fremme madens smag. Det gælder såvel de præcise, klassiske tilberedninger som helt nye, innovative retter. Med viden fra gastrofysikken og skarphed i smagshåndværket kan vi slippe kreativiteten løs såvel i daglige måltider som i udviklingen af en bæredygtig madkultur. Gastrofysik og smagshåndværk er til alle madlavende og spisende mennesker og i særdeleshed til elever og faglærere på de fødevarefaglige erhvervsuddannelser. Alle kan få glæde, indsigt og inspiration fra bogen, hvad enten man arbejder med gastronomi professionelt eller laver mad i sit hjemmekøkken.Anmeldelse:... et fremragende supplement til gastronombogen, som giver forståelse for processer og teknikker bag gastrofysikken i køkkenet. ... Bogen giver en kæmpe indsigt i, hvad der sker ... Bogen burde være obligatorisk læsning for alle gastronomelever, og stå i ethvert køkken som opslagsværk.Af Thomas Riis, præsident for Kokkeforeningen Danmark

  • af Sten Porse
    198,95 kr.

    Er naturen en ressource, vi frit kan bruge, eller skal den beskyttes? Hvilket hensyn vejer tungest, og er det landområde, som udgør Danmark, i det hele taget stort nok til at kunne rumme alle ønsker og behov?Denne diskussion, som fylder så meget i disse år, trækker tråde langt tilbage i historien – til middelalderen, hvor bondens mål var at kunne forsyne sig og sine, til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, hvor overskudsproduktion og eksport af korn både ændrede landskaberne og selve samfundets indretning, og til industrialiseringen, der var præget af urbanisering, store infrastrukturelle anlægsarbejder og intensiv landbrugsdrift.Mennesket i landskabet følger denne udvikling med fokus på samspillet mellem mennesket, teknologi, produktion og levevilkår. Særligt de store ryk mellem perioderne, forudsætningerne for dem og deres konsekvenser for både landskab og befolkning bliver undersøgt.Mennesket i landskabet er en temabog, der kan bruges i historieundervisningen på stx, hf samt idéhistorie på htx. Til bogens kapitler er der knyttet kildemateriale, som tematisk hænger sammen med teksten, og opgaver; nogle kan løses individuelt, mens andre lægger op til gruppe- og klassearbejde.Derudover har bogen berøringsflader med geografi, biologi, samfundsfag, dansk og billedkunst, og den kan derfor indgå i tværfaglige projekter. Den vil også kunne benyttes i forbindelse med SRO og SRP.

  • af Mathias Strand
    304,95 kr.

    Hvordan kom nationer, der i slutningen af 2. verdenskrig i fællesskab bekæmpede og besejrede det nazistiske Tyskland, til at stå på hver sin side af det, Winston Churchill i 1946 kaldte et jerntæppe? Hvorfor fik kommunismen ikke et menneskeligt ansigt i Tjekkoslovakiet i 1968? Hvad var fodnotepolitikken i dansk udenrigspolitik i 1980’erne? Og ikke mindst hvordan hænger afslutningen på Den kolde krig og Berlinmurens fald i 1991 sammen med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022?Dyk ned i de forskellige faser af Den kolde krig i Europa i 10 velskrevne kapitler, der har fokus på konflikten i Europa i perioden 1945-1991.Bogen er lige til at gå til: Samlet udgør den et let tilgængeligt undervisningsforløb, og hvert kapitel indeholder materiale til ét undervisningsmodul med tekst og kilder. I begyndelsen af hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan forberede sig hjemmefra.I et afsnit for sig er det muligt for eleverne at arbejde med eksamensforberedelse, hvor de afprøver forskellige roller i forbindelse med en eksamen.Til slut præsenteres også en rig variation af opgaver og idéer til, hvordan man kan arbejde videre med alle kapitlerne, herunder forslag til forløbsplan.

  • af Mia Irene Kristensen
    617,95 kr.

    Fødevarelære giver den grundlæggende viden om de fødevarer, der forarbejdes og tilberedes i køkkenet, så brugerne kan spise en ernæringsrigtig mad, der er en fryd for både gane og øje. Den gennemgår systematisk de enkelte fødevarer i grupper, herunder deres opbygning, næringsstofindhold, indhold af kemiske stoffer, opbevaring og anvendelse.Bogen indeholder følgende kapitler:GrøntsagerKartoflenSaftige frugterFedtrige frugter og frøBælgfrugterKornStivelse og stivelsesprodukterÆg og ægprodukterFedtstofferKød og vildtFisk og skaldyrFjerkræMejeriprodukterKrydderierDet bæredygtige køkkenMærkning – en vigtig detaljeOveralt er teksten krydret med eksempler og illustrationer.

  • af Lone Iserhorst Markussen
    528,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.