Bag om Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind
Digtene handler om mødet med naturen, invasive fugle, insekter, bakterier, svampe og virus. Forfatteren er interesseret i menneskets vilkår i verden og dets rolle blandt oversete og prekære livsformer. Det mikroskopiske myldrer af liv i en kvadratmeter af en frossen græsplæne, livet på en lille del af en strand efter en storm i Nordatlanten. Hvilke spor fik det enkelte menneske sat i Jordens flere milliarder år lange levetid?
Omtale:
»Kim Simonsen overbeviser med følelsesfulde, prægnante digte om hjertesorg og menneskets rolle i naturen.« ★★★★★ Ekstra Bladet, Molly Balsby
»En rørende digtsamling, der sætter tiden talt i årtusinder, universets galakser, vores lille planet med udsigt til solen og et enkelt menneskes enorme sorg i gensidigt perspektiv. I hvilken målestok kan man egentlig tælle livet og døden, sorgen og savnet?« LitteraturenNU, Frederik Schøler
Om forfatteren:
Kim Simonsen (f. 1970) er forfatter. Han er ph.d. og mag.art. Han har boet og arbejdet som forsker i både Holland, Norge, USA og Danmark. Han har udgivet fem digtsamlinger samt en essaysamling på Færøerne, hvor han også driver et mindre forlag, der også kuraterer kunstneriske festivaler om bl.a. litteratur og økokritiske og posthumanistiske emner. Hans digte er oversat til flere sprog. I 2014 vandt han den færøske litteraturpris for den færøske udgave af 'Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind'. Digtsamlingen udkom i Makedonien i 2021 og er er på vej til udgivelse i USA på forlaget Deep Villum. I USA vandt samlingen The American-Scandinavian Foundation Translation Prize i 2022. Dette er hans første danske udgivelse.
Vis mere