Bag om Juletrøjen
Den lille, ensomme kat Frandsen bor i en lille papkasse, og tidligt hver morgen går han en tur i den lille by for at holde varmen. Men en kold dag ved juletid, da Frandsen atter er på vej gennem gaderne blandt byens travle julehandlende, begynder hans lune trøje pludselig at trevle op. Uden sin trøje klarer Frandsen ikke kulden, og han må følge efter garntråden, der hastigt snor og bugter sig mellem huse og over tage og tårne.
Hvor skal den hen, og hvem har mon fat i trådens anden ende?
Juletrøjen er en varm og fin julefortælling af forfatter og illustrator Cecilia Heikkilä, der med sød streg og tone indbyder de små læsere og deres voksne til at følge Frandsens færd gennem den julepyntede by.
Bogen er en blandt flere børnebøger af svenske Heikkilä, der har vundet stor anerkendelse for sine litterære og illustrative arbejder, heriblandt Grævlings rejse. Heikkilä har desuden bidraget med illustrationer til Tove Janssons højt priste fortællinger om mumitroldene.
Vis mere