Bag om Kæmpehøjen
"Kæmpehøjen" fra 1854 hører til blandt Ibsens tidlige dramaer og tager således udgangspunkt i de gamle sagaer og det historiske stof, som var populært i den nationalromantiske periode i midten af 1800-tallet. Stykket udspiller sig på en lille ø ud for Sicilien, hvor en mindre hær af vikinger med søkongen Gandalf i spidsen går på rov, kort før kristendommens indførelse i Norge.
Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
Vis mere