Bag om Lillians datter
I forrige bog af serien om Lillian blev Lillian gift med sin elskede Gerhart. Nu er Lillians datter Lise ved at blive voksen, og hun drømmer om at blive skuespillerinde. Men for at aflægge prøve på teatret må hun have sin mor og fars tilladelse, og hun frygter, at de vil synes, at det er en for usikker vej at gå for en ung pige. Lise håber, at hendes farmor vil hjælpe hende med at overtale forældrene, for det bliver ikke nemt …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Den danske forfatter Ingeborg Vollquartz (1866-1930) debuterede i 1903 med bogen "Glade barndomsdage i Vestindien", hvori hun fortæller om sine egne børns oplevelser fra de fire år, familien boede i Vestindien. Sidenhen har Ingeborg Vollquartz udgivet dusinvis af bøger for både børn, unge og voksne, skrevet skuespil og udgivet noveller i diverse ugeblade. Ingeborg Vollquartz var en af sin tids mest læste forfattere.
Vi møder Lillian første gang, da hun er en ung pige og endnu bor på De Dansk Vestindiske Øer, og følger hende gennem hendes begivenhedsrige liv, helt til hun bliver en gammel dame.
Vis mere