Bag om Livet og døden tager røven på mig - BIND II
Ximen Nao er død. Under Maos store landreform bliver den rige godsejer i Gaomi i 1950 skudt og dræbt af oprørske bønder og befinder sig nu i dødsriget hvor han i bind I genfødes først som et æsel og så som en okse, og her i bind II som en gris, en hund og en abe før han bliver menneske igen, som drengen Lan Qiansui, ham med det store hoved. Mo Yans eventyrlige roman fortæller halvtres års kinesisk historie og slutter nytårsaften 2000, ved indgangen til det nye årtusinde.
Livet og døden tager røven på mig (2006) er på alle måder en fantastisk, vild og overvældende roman hvor tradition og modernitet mødes. Gennem en blanding af eventyrlige sagn og realisme skaber Mo Yan sit eget univers. Med komplekse, forbløffende og ofte voldsomme billeder kombineret med en underfundig humor og kærlighed skildrer han fremvæksten af det moderne Kina.
"Hvis jeg skulle give Nobelprisen til en måtte det være Mo Yan." – Kenzaburo Oe, Nobelprisen 1994
Vis mere