Bag om Lucky Luke: Wanted Lucky Luke - Et ekstraordinært eventyr
”I kærlighed er det alle mod alle. Den første, der kysser ham ...”
Efter at være blevet overfaldet af en dusørjæger går det op for Lucky Luke, at nogen har sat en pris på hans hoved. Dusøren er høj – og der er tilsyneladende mange, der vil inkassere den.
Han når ikke at tænke nærmere over det, før han må hjælpe tre cowgirls i nød – som ikke er helt sikre på, om han er en gentleman eller en farlig forbryder, da han tilbyder at eskortere dem til byen Liberty med deres hjord.
Undervejs venter dem ikke så få overraskelser, for alle og enhver er åbenbart ude efter Lucky Luke. Da de når frem til byen, ender det hele i et inferno af cabaretdans, saloonspektakler, gammelkendte skurke, kavaleriets ankomst ... samt længselsfulde blikke.
Oven i det hele må Lucky Luke finde sig i at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse!
Fem år efter sit første ekstraordinære eventyr med Lucky Luke, Manden der skød Lucky Luke, er den franske tegneserieskaber Matthieu Bonhomme (f. 1973) tilbage med et nyt storslået album om cowboyen, der er hurtigere end sin egen skygge.
Pressen skrev om Manden der skød Lucky Luke:
”Fornem hyldest til cowboyen over dem alle ... Drama for alle pengene.«
– Weekendavien
”Matthieu Bonhomme rammer plet!”
– Berlingske
”Dygtigt udført med stor kærlighed.”
– Jyllands-Posten
Vis mere