Henrik Ibsens forhold til samtidens teater danner bokens innfallsvinkel. Temaet omfatter Ibsens omfattende virke i teatret, hans syn på skuespillerkunsten og hans relasjoner til individuelle skuespillere. Boken innledes med et kort kapittel om Ibsens forhold til scenekunst vs. litteratur, i egne og i andres øyne.
Et annet kapittel tar utgangspunkt i Ibsens sceneanvisninger, "tause, men talende". Sceneanvisningene betraktes her som dramatikerens "spilledirektiver" for skuespillere og instruktører, samtidig med at de analyseres som uttrykk for hans bevisste utnyttelse av teatrets virkemidler.
I det siste kapitlet diskuteres konflikten mellom Ibsens ønsker om scenisk realisme, og den tidligere idealismen i teatret.Boken er som helhet historisk anlagt, i den forstand at Ibsens egen levetid danner de tidsmessige rammene for fremstillingen. Den er dermed tenkt som et bidrag til 1800-tallets teater- og kulturhistorie, der Ibsen som teatermann spiller en hovedrolle.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
