Bag om MIDNATSSOL
Denne samling af digte er Christian Teisners debut. Den handler om angst og smerte, men også kærlighed og glæde. Med en blanding af humor og alvor skriver han om rejser i fremmede byer, sanselighed og drømme. Der er digte om det ”almindelige” i hverdagen, om kunst, musik, sproget, beruselse og det at skrive. Om at være anderledes – men ikke så anderledes igen. Om sindets veje og vildveje. Om glæden ved at få lov til være seks fod oppe over graven – og ikke seks fod nede i den. Om den eneste sikre ting, døden, og angsten i den forbindelse. Om øjeblikke af skønhed og gru. Om at natten ikke altid er så mørk. Om midnatssol.
Uddrag af bogen
Tiden er en skaldet mand
der hamrer hovedet mod månen
Landskaberne flyver bort
med de sidste sommerskyer
Så står vi tilbage
med sprukne læber
Små tørstige børn
forladte forkomne
Men vi har sunde tænder
Om forfatteren
Christian Teisner (f. 1972) har boet et år i Frankrig og efterfølgende studeret litteraturvidenskab. Mange rejser i Frankrig, Italien, Chile og Spanien.
Vis mere