Bag om Monstre i mørket
– Du er vel ikke bange for noget, Store Monster? – Nej, jeg har aldrig været bange for noget, siger Store Monster. Men så lyder der et smæld udenfor …
'Monstre i mørket' er en bog om at være bange for mørket, det er den tredje bog i den populære serie om vennerne Store Monster og lille monster, som alle kan læses selvstændigt. Bogen udkom første gang på dansk i 2009 og er siden udkommet i flere oplag. Nu udkommer den i en nyrevideret andenudgave på forlaget Vild Maskine.
Nu er alle ti bind i serien for første gang ude på dansk: NEJ! siger lille monster, Store monstre græder ikke, Monstre i mørket, Monsterpest, Monsterbesøg, Monsterhøjder, Monsterklammeri, Monsterkilling, Monstre i knibe og Teatermonster.
Bøger i serien blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013 og 2018, og de har alle fået en flot modtagelse.
Omtale: "Igen en veltilrettelagt højtlæsningsbog fra de tre forfattere, og selvfølgelig med flotte illustrationer, som er enkle, sjove og dramatiske." Fortællingen.dk "... monsterbøger kan noget, mange børnebøger ikke kan. De er gjort af et stof, der forenkler livets store spørgsmål uden at forsimple det." Fyens Stiftstidende "Fin lille allegori med fine, lidt grove tegninger - og en god pointe." Skolebiblioteket "En enkel og fin billedbog om emnet, den fungerer og har sin egen underfundige tone ..." Dansk BiblioteksCenter
Vis mere