Kvindelige malere blev ikke repræsenteret, da danske museer blev grundlagt. Gik vi glip af erfaringer? Som den yngste underskriver viste Ingeborg Rode mod til at kæmpe for kvinders lige ret til uddannelse i 1887.
Hendes maleri til Sønderjyllandsgaven viser min oldefars dansksindede bror. Denne slægtning spillede en rolle i min mors overlevering af fjendebilleder og fortælling om den krig, der netop var slut ved min fødsel. Maleriet genfortæller min mors historie om morfars to kusiner i det tysktalende Flensborg på en stilfærdig – men original måde.
Man kan ikke generalisere ud fra ét eksempel, men man kan debattere. Ingeborg Rodes værk peger på erfaringer med afhængighed af familiære opgaver, der kan være tabt med kvindernes (og deres relationelle opgavers) usynliggørelse i kunst og historie.
I skriveprocessen dukkede overraskende mange ukendte malerier fra Ingeborg Rodes hånd op. Men andre malerier, rost i samtiden, lykkedes det ikke at finde. Den fundne kunst repræsenterer omsorgsfuld glæde ved at være datter, hustru, mor, ven og borger i et liv med mentalt overskud. Kan hendes historiske og kønnede erfaringer inspirere os til mere ressource- og klimabevidste leveformer?
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
