Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af E.H. Gombrich
    382,95 kr.

    Nyeste udgave af den kunsthistoriske klassiker, der udkom i Danmark første gang i 1953. Udvidet med mere end 100 sider, og alle billeder er blevet nyfotograferet. Illustreret

  • af Chris van Tulleken
    165,95 kr.

    THE NUMBER ONE SUNDAY TIMES BESTSELLERA TIMES AND SUNDAY TIMES SCIENCE BOOK OF THE YEAR 2023AN ECONOMIST, DAILY MAIL, GOOD HOUSEKEEPING and AMAZON BEST BOOK OF THE YEAR 2023SHORTLISTED FOR WATERSTONE'S BOOK OF THE YEAR 2023SHORTLISTED FOR FORTNUM & MASON'S DEBUT FOOD BOOK OF THE YEAR 2024Chosen by the SUNDAY TIMES, GUARDIAN, FT and DAILY MAIL as one of their BEST SUMMER BOOKS OF 2023'If you only read one diet or nutrition book in your life, make it this one' Bee Wilson'A devastating, witty and scholarly destruction of the shit food we eat and why' Adam Rutherford---An eye-opening investigation into the science, economics, history and production of ultra-processed food.It's not you, it's the food.We have entered a new 'age of eating' where most of our calories come from an entirely novel set of substances called Ultra-Processed Food, food which is industrially processed and designed and marketed to be addictive. But do we really know what it's doing to our bodies?Join Chris in his travels through the world of food science and a UPF diet to discover what's really going on. Find out why exercise and willpower can't save us, and what UPF is really doing to our bodies, our health, our weight, and the planet (hint: nothing good).For too long we've been told we just need to make different choices, when really we're living in a food environment that makes it nigh-on impossible. So this is a book about our rights. The right to know what we eat and what it does to our bodies and the right to good, affordable food.The Number 1 Sunday Times bestseller, August 2023

  • af Gertrud Oelsner & Annette Rosenvold Hvidt
    337,95 kr.

  • af Henning Knudsen
    230,95 - 377,95 kr.

    Fortællingen om Flora Danica er historien om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Sat i verden af Frederik V og gennem intet mindre end 122 år skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere. Tusindvis af blomster, alger, mosser og svampe blev tegnet og trykt til et enestående værk om kongeriget Danmarks vilde natur.250 udvalgte plancher giver et indblik i værkets rigdom og bredde og viser, hvor unikt dette nationale naturvidenskabelige hovedværk er.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, August Strindberg, Aksel Haaning, mfl.
    167,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Janne Klerk
    247,95 kr.

    Fotografen Janne Klerk har gennemfotograferet Danmarks vidtstrakte kyster, dér hvor landet holder op, og det våde element tager over. Nogle gange manifeste­rer denne zone mellem land og vand sig brat som en amputeret skrænt, der er blevet slået sønder af storme og rasende bølger, andre gange er den en mild strand­eng, som tegner en umærkelig overgang mellem land og hav, mellem grønt og blåt. Sejt og vedholdende har Janne Klerk opsøgt de upåagtede kystområder eller har sat sit fotostativ op på kendte og ikoniske turistdestinationer, som hun afæsker nye, visuelle sandheder. Med dette 2-binds pragtværk har hun skabt en ode til Danmark.

  • af Jan Gehl
    297,95 kr.

    Klassiker, der nu er udkommet på flere end 40 sprog, hvad der sandsynligvis ikke er overgået nogen anden dansk fagbog.Byer for mennesker grundbogen for udvikling af menneskeværdige bymiljøer, og benyttes i hele verden som den absolut bedste indgang til forståelse af, og udvikling af byer på menneskets præmisser.

  • - Malerisk strik af Ditte Larsen
    af Ditte Larsen
    277,95 kr.

    Anna Ancher på pindene er en strikkebog inspireret af Anna Anchers malerier og hendes virtuose skildring af lysets leg med farverne. Det kan være farverne i et solbeskinnet køkkengardin. Eller sollysets flimren på en blå stuevæg. Det er billeder og farver så smukke og stemningsfulde, at har man én gang set Anna Anchers malerier, så glemmer man dem aldrig. Strikdesigner Ditte Larsen er dykket dybt ned i Anna Anchers malerier og farvesætninger – og i sin garnkurv. I stedet for pensel og palet bruger Ditte Larsen strikkepinde og garn til at indfange lys, skygge og tekstur. Farver og garnkvaliteter er nøje udvalgt, og garner er strikket sammen i forskellige kombinationer, strikkemønstre og designs. Alt sammen for at fastholde den magi og stemning, som gør Anna Anchers malerier og farver så enestående. Resultatet er en udsædvanlig smuk og stemningsfuld strikkebog, hvor Anna Anchers eksperimenter med lys og skygge, stemninger og formsprog, der indfanges i Ditte Larsens modeller, der ofte strikkes med flere tråde for at opnå den samme tekstur og dybde i farverne som på lærrederne. I alt 12 malerier har været inspirationskilde til ponchobluser, tørklæder, sjaler, bluser, puder og huer. Alle modeller til kvinder. Modellerne er enkle og opskrifterne grundigt gennemarbejdede. Alle bogens modeller er udviklet i garn fra Isagers eksklusive sortiment.

  • af Michael Frederic Hawkins
    155,95 kr.

    Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store fortællinger er det nemlig de små, finurlige, overraskende og underholdende sider af historien, der er i fokus. Har du for eksempel hørt om den skotske fodboldkamp mellem Inverness Thistle og Falkirk, der i 1979 blev udskudt 29 gange på grund af dårligt vejr? Læs mere om det og meget andet i de 150 unyttige historiefacts.Temaet i denne bog er sport og spil, så forbered dig på at blive forbløffet, chokeret og frem for alt underholdt af alle de groteske krumspring, den menneskelige konkurrence­ånd har været årsag til gennem tiderne.

  • - En biografi om L. A. Ring
    af Henrik Wivel
    310,95 kr.

    Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag international interesse for hans værker, både i Norden, Europa og USA. Bogens komposition er både kronologisk og tematisk med en række kapitler, der bryder den horisontalt fremadskridende fremstilling og fokuserer på kunstnerens kernemotiver: vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne.Desuden præsenteres et nyt kildemateriale, som udfordrer det etablerede billede af kunstneren og fremhæver helt andre sider af hans væsen og virke.Dr.phil. Henrik Wivel er forfatter til flere publikationer om L.A. Ring og skaber et nuanceret og levende billede af den kanoniserede danske maler som både menneske og kunstner. Det er en livslang interesse, der krystalliserer sig i denne store biografi.Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

  • - 1920 til nu
    af Malene Lytken
    257,95 - 347,95 kr.

    Nu tilgængelig i en kompakt og prisvenlig ny udgave.Den første samlede fortælling om dansk lampedesign.Lampedesign fejres nu med rette som den hjørnesten i Danish Design, som den er. Gamle lamper købes til høje priser, ældre modeller relanceres som designikoner – og rigtig mange læsere savner en god introduktion til lampernes særlige designhistorie.Denne bog er den første udgivelse, der udelukkende fokuserer på dansk lampedesign. Med afsæt i Poul Henningsens ikoniske ’PH-lampe’ udfolder bogen 100 fortællinger om dansk lampedesign, der gennem tekst og billeder udbreder historierne bag de enkelte designs. Bogen introducerer læseren for de opfindelser, der skabte grundlaget for de første revolutionerende lyskilder: fra udviklingen af olie- og gaslamper frem til kulminationen sidst i 1800-tallet, de elektriske glødepærer, der kom med funktionalismens indtog i Skandinavien, for til sidst at præsentere sin læser for LED lys- og lampedesign i dag.Det enestående for dansk belysningskultur er, at belysning og hygge er tæt forbundet. Dansk lampedesign handler ikke kun om form. Dermed er formålet for den moderne danske lampe ikke blot at give lys, men fortsat skabte smukke designobjekter, at både pryde og give et hyggeligt lys i de danske hjem.

  • - Umage erindringsglimt, nænsomt illustreret
    af Per Arnoldi
    310,95 kr.

    Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.Med SOLO har Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de seneste cirka 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Per Arnoldis erindringer er en farverig tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv, og i bogen beretter han med mange sjove anekdoter om sit liv og sin samtid i sin karakteristiske veloplagte, indsigtsfulde og skarpe stil.Bogen er illustreret med en lang række billeder – fra privatfotos og egne værker over pressebilleder og avisudklip fra tiden til danske og internationale kunstneres værker. Alle nøje udvalgt af forfatteren.

  • af Hans Edvard Nørregård-Nielsen
    385,95 kr.

    Pragtudgave af den ultimative bog om dansk kunsts 1000-årige historie, beskrevet med suverænt overblik og veloplagt pen af kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen, især kendt for det store værk om Ny Carlsbergfondet og erindringsbøgerne Mands minde og Riber Ret. Med det overdådige illustrationsmateriale er værket en uovertruffen beskrivelse af kunsten herhjemme.

  • - Byhistorie og billedkunst
    af Mogens Nykjær
    310,95 kr.

    Mit Firenze af Mogens Nykjær er en kunst- og kulturhistorisk bog. Michelangelos David og Botticellis Venus’ fødsel og Primavera. Hvad er deres historie? Hvad fortæller de os? Dåbskapellet, Domkirken, Giottos kampanile, Piazza della Signoria, malerier og gravmonumenter i kirkerne, skulpturerne på pladser? I dem alle ligger der bag det skønne udtryk et verdensbillede og en historie gemt, som trækkes frem og analyseres i bogen. En sammenhæng i tid og rum. Firenzes stolte selvforståelse. Det gælder for kunstværker fra den sene middelalder og renæssancen; guldalderen i florentinsk kunst. Og for manierismen, 1500-tallets mest raffinerede kunst, intet sted dyrket med en kuldslået passion som i det storhertugelige Firenze.Mit Firenze er også barokkens Firenze og 1800-tallets Firenze. Perioder der almindeligvis lever en skyggetilværelse i litteraturen om byen og knap ænses af selv den engagerede turist. Store skønhedsoplevelser venter en besøgende. Og læseren kan gå på opdagelse. Et overdådigt barokt loftsmaleri i Medici’ernes familiepalads; en marmorbuste af Gianlorenzo Berninis elskerinde; en slavehandlers gravkapel; et monumentalt portræt af den sidste Medici. Hvad er deres fortælling? Hvad vil de os? I Macchiaioli hedder en toskansk kunstnergruppe aktiv i anden halvdel af 1800-tallet. De sammenlignes ofte med de franske impressionister, men har helt egne ideer og personlige udtryk solidt rodfæstet i Firenzes store kunstneriske fortid og i samtidens bevægede politiske historie. Også deres billeder hører til byens ”ukendte” rigdomme af kunst og skønhed. Mit Firenze er et portræt af en by; tegnet med fri hånd. En kærlighedserklæring til Medici’ernes hovedstad.

  • af Carl Henrik Koch
    137,95 - 528,95 kr.

    2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, Vibeke Grønfeldt, Amalie Smith, mfl.
    200,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Bárður Jákupsson
    397,95 kr.

    Færøernes store forfatter, William Heinesen (1900-1991), var også en talentfuld, alsidig og produktiv billedkunstner gennem hele sit lange liv. Dette pragtværk i stort format præsenterer et varieret udvalg af Heinesens rige produktion af pastel- og oliemalerier, satiretegninger, tuschtegninger, akvareller og papirklip. Motiverne er bl.a. stemningsfulde landskabsbilleder, kærlige karikatur-portrætter af færøske ”typer”, uforlignelige skildringer af trolde og andre underjordiske væsener og meget mere. Billedkunster og tidl. museumsinspektør Bárður Jákupssons (f. 1943) tekst giver et kort biografisk rids af Heinesens virke som billedkunstner, hans rolle som central kulturperson på Færøerne og belyser emner og motiver i hans billedkunst. “Det er med barnlig boblende begejstring, man bladrer og pluklæser sig igennem det[te] pragtværk” Erik Skyum-Nielsen, Information“… en pragtbog i storformat. (...) giver os mulighed for at spadsere gennem denne store og prisbelønnede forfatters fabulerende og ofte muntertlivfulde billedkunst.” Lisbeth Bonde, Kristeligt Dagblad *****“… en smuk og gennemillustreret bog (…) skrevet på en bølge af begejstring og respekt, men også med den nødvendige kritiske sans.” Tom Jørgensen, Jyllands-Posten ***** 5 STJERNER “... på det kraftigste anbefalet som sommerens læsning. God fornøjelse.” Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende “En helt igennem vidunderlig og pragtfuld bog, især selvfølgelig takket været præsentationen af Heinesens underfundige og fantasifulde tuschpen eller pensel, men også kvaliteten af bogen i sig selv, for den er meget smagfuld og flot tilrettelagt.” Dansk BiblioteksCenter

  • - Kongelige rammer
    af Henriette Linnemann
    184,95 - 377,95 kr.

    Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet. Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik indrettede sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil. Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiste frokost i Lille Barokspisestue og tilbragte aftenerne i Frederik 4.s Rum.

  • af Karl Ove Knausgård
    93,95 - 313,95 kr.

    Edvard Munch er en af Norges store kunstnere. Karl Ove Knausgård har ved flere anledninger skrevet om billedkunst og kunstnere, og i denne bog nærmer han sig Munchs billeder i et forsøg på at forstå, hvad der er på spil i dem og hvad de betyder for os i dag. Men først og fremmest skriver han om sit eget, personlige forhold til Munch og ikke mindst stiller han spørgsmålet: Hvad er kunst?

  • af Jenny Crisp
    247,95 kr.

    Pileflet er en smuk og æstetisk bog med over 20 projekter – blandt andet brødkurve, bakker, hegn, kurve og forskellige pyntegenstande. Naturlige materialer bliver den dag i dag stadig brugt til at skabe smukke brugsting i hjemmet, og pileflet er ingen undtagelse. Pilefletter Jenny Crisp fortæller dig her nogle af de vigtigste ting, man bør vide, hvis man ønsker at prøve pileflet, og viser mange smukke projekter, der passer til både nybegynderen og den øvede pilefletter.Pileflet er nemt at gå til og kræver ikke avancerede redskaber. Teknikkerne er nemme at følge med de enkle trin for trin-instruktioner, og man får tilmed viden om, hvordan man selv dyrker pil.

  • - From Creator to Collector No.1
    af Katrine Martensen-Larsen
    275,95 kr.

    I denne bog besøger vi ti danske samtidskunstnere på deres værksteder og vi kigger med over skulderen når der skabes. Vi ser både igangværende og færdigt arbejde, de materialer der arbejdes med og de værktøjer der anvendes. Kunstnernes vej til det sted, hvor de er i dag fortælles og igennem samtaler får vi svar på spørgsmål som hvorfor og hvordan de er blevet kunstnere? Hvad der optager og driver dem? Hvad der inspirerer dem og hvordan deres idéer opstår? Efter hvert kunstnerportræt inviterer vi indenfor hos en samler. Nogle af hjemmene er vilde og farverige. Andre er monokrome og afdæmpede. Enkelte er feminine mens andre oser af maskulinitet. Fællesnævneren er, at de er fyldt med kunst og at der er taget stilling til alt. Og så har de naturligvis et værk eller to af den kunstner vi netop har besøgt. Vi taler med ejerne om hvad kunsten betyder for dem og viser hvordan de indretter sig med deres værker.Den danske kunstscene er helt særegen. Friheden til altid at stille kritiske spørgsmål gør kunsten til et felt, hvorfra diskussioner begynder, og holdninger brydes. Dét kan skærpe vores fælles dannelse, og udviklingen på kunstscenen afspejler i høj grad de store begivenheder og strømninger i en verden præget – og forbundet – af klimakrise, migration, politisk polarisering og en altoverskyggende pandemi. Alt dét påvirker kunsten lige nu, og det har vi talt med både kunstnere og samlere om.Herudover har vi inviteret en række personer med kunstfaglig viden til at bidrage til bogen med deres reflektioner over samspillet mellem skaber og samler og det at leve med kunst.Medvirkende kunstnere: John Kørner, Evren Tekinoktay, Josefine Winding, Sophie Klerk, Jacob Egeberg, Sara Martinsen, Cathrine Raben Davidsen, Mie Olise Kjærgaard, Ask Emil Skovgaard og Naja Utzon Popov. Medvirkende samlere: Nadia Olive og Adam Schnack, Bo Bech, The Darling, Anne Aarsland og Christian Dubois, Peter Amby og Caroline af Rosenborg, Louise og Bjarke Vind Normann, Sara Lysgaard, Ann-Birgitte og Ole Gregersen, Thomas Schlosser Svendsen samt Katrine Martensen-Larsen. Medvirkende bidragsydere: Todd Bishop, Frederikke Aagaard, Natalia Gutman og Jannik Martensen-Larsen.

  • - Om dansk kunst i det nye årtusinde
    af Maria Kjær Themsen
    347,95 kr.

    Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.

  • - tegn 75 dyr med 10 simple trin!
    af Heather Kilgour
    167,95 kr.

    Med bare 10 simple trin lærer du, hvordan du tegner 75 forskellige dyr med et overbevisende og detaljeret resultat.Bogen er inddelt i kapitlerne Vilde dyr, Vanddyr, Skovdyr og Husdyr & kæledyr. Du lærer altså at tegne alt fra springende geparder og majestætiske blåhvaler til søde egern og sovende katte. Tegneteknikkerne er nemme at følge, og de indledende trin bruger simple grundskabeloner. Desuden viser bogen altid stiplede linjer, som man kan tegne efter, men frit viske ud igen. På de sidste trin bliver der også plads til de små, fine detaljer som skyggeeffekter og dybdeskabende farvelægning.Heather Kilgour er illustrator med speciale i børnetegninger. Hun har blandt andet lavet illustrationer til magasinet Words & Pictures.

  • af Lars Jon
    137,95 - 213,95 kr.

    En krans i blomster og materialer fra naturen er et af de ældste blomster-kunsthåndværk. Du bruger den måske selv mest til jul på døren eller til adventskransen – eller når der skal lægges noget smukt på en grav hos dem, du mindes. Men kransen kan du lige så godt binde eller dekorere, når du skal dække bordet til gæsterne, når du vil have noget af den dejlige natur på som smykke i håret eller om håndleddet som armbånd, eller når du vil hænge noget smukt på væggen. Kransen er en form, som øjet kan lide at kigge på, og den symboliserer året, livet og det uendelige. I bogen Krans viser floristen Lars Jon 25 inspirerende og overraskende idéer til, hvordan du kan bruge kranse, når du dekorerer med blomster og naturens materialer. Det er ikke svært – i bogen lærer du enkle teknikker fx til at tørre og presse blomster samt til at binde og dekorere kranse. Og du lærer at få øje på alle de sjove og fine steder omkring os, der fortjener den smukkeste krans. Andet bind i Lars Jons triologi om de tre grundlæggende blomsterteknikker: Buket, Krans og Dekoration. Lars Jon er ejer af flere blomsterbutikker, og afholder workshops mm.

  • - The Definitive Visual Guide
    af Andrew Graham-Dixon
    394,95 kr.

    A guide to paintings and sculpture from around the world. It helps you to bring a gallery of more than 2,500 of the world's most influential paintings and sculptures and learn what you need to know about art history. It enables you to learn how to 'read' composition, subject matter, technique and style as key paintings are examined.

  • - illustreret af Esben Hanefelt Kristensen
    af Lisbeth Elkjær Øland
    167,95 kr.

    I MyldreBibelen kan børn og deres voksne dykke ned i Esben Hanefelt Kristensens smukke og livlige illustrationer og gennem leg lære otte centrale fortællinger fra Bibelen at kende.MyldreBibelen er en stor og farverig papbog, der giver rig mulighed for at fordybe sig og gå på opdagelse. Illustrationerne er forsynet med opgaver, som børnene kan løse, og som hjælper dem ind i fortællingens univers. Samtidig er bogen en lille børnebibel, der fortæller fire centrale historier fra Det Gamle Testamente og fire centrale historier fra Det Nye Testamente. MyldreBibelen er en oplagt dåbs- eller fødselsdagsgave, for der er noget for alle i bogen: De helt små børn kan udforske de detaljerede og farverige billeder, og måske finde den hvide due, der gemmer sig på alle opslag. De lidt større børn kan også høre genfortællingerne og løse finde- og tælleopgaverne.

  • - Emblemer, symbolik, spejle
    af Erik A. Nielsen
    73,95 - 310,95 kr.

    Emblemer er de måske mest gådefulde billeder, den lange kristne tradition har frembragt. Mellem middelalderens kalkmalerier og oplysningstidens moderne tider blev de igennem 250 år højeste mode i Europa. Moden rejste også til Danmark. De kan ses rundt om i danske kirker, hvor de sidder som malerier på fx stolestader, prædikestole og pulpiturer. Emblemerne er allegori og billedrebus i særlige kompositioner, som kirkegængerne skulle fortolke og forstå. Erik A. Nielsens rigt illustrerede bog er fortællingen om emblematikken som kirkekunst – hvorfra de henter deres forlæg og inspiration, hvordan de komponeres, og hvordan de gådefulde billeder skal forstås og fortolkes.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Frans af Assisi, Amalie Smith, Jeppe Brixvold, mfl.
    167,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Marie Nipper, Oliver Basciano & Max Andrews
    309,95 kr.

    Den danske billedkunstner John Kørner (f. 1967) forener det klassiske landskabsmaleri med motiver fra en til tider brutal virkelighed i sin billedverden, hvor sociale og politiske emner materialiseres som problemer af både lokal og global karakter. I monografien fremhæves Kørner som multikunstner, der dog har fastholdt maleriet som den billedform, han viser en uforbeholden tillid til. Kørners farverige malerier, skulpturer, grafik og installationer bringer læseren helt ind i kunstnerens mangeårige oevre. I samtale med Marie Nipper, der kuraterede Kørners store retrospektive udstilling Altid mange problemer på Kunsthal Charlottenborg i 2017, fortæller Kørner om sin lyst til at formulere sig i rumlige installationer, der rækker ud over lærredets traditionelle grænser, og om de dramatiske højdepunkter og begivenheder, der til stadighed påvirker ham. Kurator Max Andrews (frieze) og kunstkritiker Oliver Basciano (ArtReview) reflekterer i de to essays “Kørner-problemet” og “Det gode med det onde” over Kørners mangeårige arbejde med `problemet´ som gennemgående figur. På både godt og ondt hører problemer med til det at være i verden. Problemer er vigtige, for både mennesket og kunsten.Monografien JOHN KØRNER er den mest omfattende udgivelse om kunstneren til dato.JOHN KØRNERHardcover280 siderGennemillustreretTekst parallelt på dansk og engelskUdgivet på Roulette Russe

  •  
    871,95 kr.

    Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.