Bag om Ngaio Marsh 26 - Alleyn i Rom
ALLEYN I ROM
Kriminalkommissær Alleyn er sendt inkognito til Rom for at følge nogle meget forskellige turister på ture, der arrangeres af en herre med en blakket fortid, Sebastian Mailer.
Mailer har lovet dem en yderst ukonventionel tur, hvilket viser sig at holde stik, da der bliver fundet et lig en kirke. Herefter sker en række hændelser, der involverer både mord, bestikkelse og narkosmugling, og kriminalkommissær Roderick Alleyn befinder sig snart i en situation, hvor hver og en af hans mistænkte kan være morderen. Eller et offer. Eller begge dele.
Ngaio Marsh (1895-1982) var i sin samtid en af de helt store kvindelige kriminalforfattere. Mens Ngaio (g’et er stumt) levede, var hun lige så læst, beundret og elsket som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Margery Allingham, og sammen med disse tre forfatterinder udgjorde hun De Fire Store fra de britiske kriminalromaners ”Golden Age” i 1920’erne og 1930’erne. De fire ”Queens of Crime” blev de kaldt. Ngaio Marsh skrev 32 kriminalromaner, og hendes helt Alleyn optræder i dem alle.
Vis mere