Bag om Opdrift
Med jævne mellemrum dukker den samme nyhed op i medierne: Det skorter på social mobilitet i Danmark. Alle har ikke samme muligheder for succes, for den danske elite rekrutteres stadig i overvejende grad blandt børn af veluddannede forældre.
Alligevel findes der mennesker, der formår at bryde de sociale mønstre og foretage en rejse fra samfundets bund til samfundets top. De kaldes mønsterbrydere eller klasserejsende. Men hvorfor lykkes det for nogle og ikke for andre?
Nogle af svarene kan måske findes i denne bog, for her fortæller 11 mennesker deres personlige historie om at have alle odds imod sig, men alligevel formå at kravle mod toppen. Det er fortællinger om viljestyrke, vovemod og svimlende succes, men også om den hjemløshed og evige usikkerhed, som er prisen for opdriften.
De interviewede er født mellem 1938 og 1979, og bogen er således også et historisk portræt af Danmark i det 20. århundrede, hvor klassesamfundet gav sig i sømmene, men aldrig blev helt afviklet.
Mød Connie Hedegaard, Kristian Ditlev Jensen, Bent Jensen, Jytte Andersen, Paul Gazan, Pia Fris Laneth, Anders Knutsen, Michael Valentin, Lisbeth Zornig Andersen, Tina Raun og Nagieb Khaja.
Lydbogen er indlæst af Maria Stokholm
Vis mere