Bag om Planetskibet
Mac Lean er journalist og en ambitiøs en af slagsen. Derfor skyr han ingen midler i jagten på den gode historie. Denne gang er Mac Lean villig til at betale 5.000 dollars blot for at få adgang til nogle hemmelige faciliteter, hvor han er sikker på, at der gemmer sig en historie, der kan vise sig at få verdensomspændende nyhedsværdi. For bag det meterhøje hegn er en ingeniør ved at designe en ganske særlig maskine, og Mac Lean vil vide præcis, hvad der foregår!
Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der igennem sin karriere skrev under hele 39 forskellige pseudonymer (heriblandt under navnet Gustav Harder og Andreas Rasmussen, mens det mest kendte og anvendte var Charles Bristol). Han skrev over 300 værker i forskellige genrer lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen "Med luftskib til Mars", som han skrev sammen med August Kingsley.
Vis mere