Et barn er følsomt og modtageligt, men også sårbart. Et eller andet sted bliver det lille barn siddende inden i os. Vi bærer barndommen med os gennem livet. Det var også tilfældet for Jules Renard. Poil de Carotte blev indtil det sidste ved med at rumstere inden i ham som en lille dæmon, han forsøgte at uddrive.
Poil de Carotte er ikke autofiktion i moderne forstand, men der er ingen tvivl om, hvorfra inspirationen stammer.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
