Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Opdragelse

Her finder du spændende bøger om Opdragelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 60 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Værd at vide om barnet 0-6 år
    af Lola Jensen
    235,95 kr.

    Lola Jensen er hele Danmarks familievejleder! I ”Go’Morgen Danmark” giver hun familien Danmark gode råd og ideer til familieliv, opdragelse, børns udvikling osv. Som foredragsholder møder hun tusindvis af forældre og pædagoger, og som familievejleder gennem 25 år har Lola set alt – og hendes humoristiske, fordomsfri, løsningsorienterede stil har gjort hende til et ikon blandt både forældre, pædagoger og børn! I ”Den store far, mor & børn” fortæller Lola – i sin karakteristiske, uhøjtidelige og slagfærdige stil – alt, der er værd at vide for småbørnsforældre i dagens Danmark. Bogen er delt i to dele (0-2 år og 3-6 år) med en række kapitler – om alt fra graviditet, de første dage med barnet, amning, sut, søvn, bad, tandbørstning, bleer og potter, sygdomme (og kolik), læge og tandlæge til søskende, aktiviteter/lege, institutioner, udviklingsfaser og meget mere. Endelig behandler hun en række temaer, der går på tværs af børnenes alder bl.a. parforholdet, bedsteforældre, ferier, skilsmisse mm. Lola har tidligere udgivet bl.a. ”En håndsrækning til ’familien Danmark’”, der har solgt i mere end 25.000 ex!

  • - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv
    af Per Schultz Jørgensen
    115,95 - 207,95 kr.

    Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

  • - En praktisk guide til dig, der ønsker at få det bedste frem i dit barn
    af Ross W. Greene
    267,95 kr.

    Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, ved, at du som forælder tromler din egen vilje igennem. Men, hvad gør man så helt konkret, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har den amerikanske psykolog Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære. Helt grundlæggende handler det om at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen og som vil undgå, at forældreskabet bliver en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation. “Mange forældre befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. Greene Den gyldne middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser handler om, at voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det. "Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke konstant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han. Om Ross W. Greene Den amerikanske forfatter og psykolog Ross W. Greene har udgivet flere bøger om børneopdragelse, bl.a. bestselleren Det eksplosive barn, der bygger på de samme principper men er målrettet børn og unge med diagnoser og andre særlige udfordringer. Bogen er i dag et standardværk herhjemme inden for sit felt og indgår i pensum på en række uddannelser.

  • - - forstå tilknytningens kunst
    af Mette Miriam Sloth
    232,95 kr.

    Forældreskabet er midt i et paradigmeskifteNår først, du er blevet forældre, ser din verden helt anderledes ud. Alles øjne er med ét rettet på dig og din rolle som forældre; institutioner, skoler, familie, venner, andre offentlige instanser – sammen med alle dine egne følelser, om du har en traumatiseret barndom med i bagagen eller ej. Opgaven som forældre er maksimalt presset. Uanset hvilke forældre børn har, vil deres forældre rigtig meget. Men mange forældre frakobler sig selv til barnet, når konflikter og voldsomme begivenheder opstår. Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst, forklarer på fineste vis om hvordan vores skyld og skam, sorg og smerte som mennesker kan vendes til samhørighed og kærlighed. Og om, hvordan vi som forældre kan bruge og forstå konfliktfyldte situationer til at knytte os til vores børn, i stedet for at vende os fra dem og dermed os selv. - Jeg vil gerne lære forældre, at bruge de svære situationer med deres børn, til at trække dem til sig og ikke gøre afgrunden dybere, siger Mette Miriam Sloth (tidl. Carendi). Hun er cand.mag i psykologi og forfatter til bogen. Hun startede virksomheden Human Emotions i 2012, som nu hedder Magdalene Effekten, hvorigennem hun afholder foredrag og workshops, og tilbyder konsultationer.Mette er også forfatter til bøgerne Harmoniske unger (2015) og Samtaler med min imaginære datter (2021).

  • - en problemløsningsguide for forældre til børn mellem 3 og 8 år
    af Carolyn Webster-Stratton
    304,95 kr.

    Alle børn opfører sig uhensigtsmæssigt af mange forskellige grunde, nogle gange for ganske simpelt at teste hvor langt de kan gå eller for at få den opmærksomhed, som de higer efter. Forældre, der ikke er forberedte på det, kan reagere med vrede, som sandsynligvis mere vil forøge end løse problemerne. Eller de bliver overvældet af en følelse af hjælpeløshed. Denne meget nyttige håndbog giver retningslinier, som kan hjælpe forældre med at tage vare på mange af disse situationer. Du vil finde råd om:* Hvordan du tager hånd om din egen vrede og frustration.* Hvordan du hamler op med konkrete problemer i relation til ting som dårlig opførsel, løgn, afhængighed af tv, sengevæderi, tyveri etc.* Hvordan du får en god leg i gang med dine børn.* Hvordan du ved hjælp af ros og belønninger fremmer god opførsel.* Hvordan du skaber en god kommunikation med dit barn.De utrolige år er en praktisk guide, fyldt med eksempler på hverdagsproblemer og trin for trin-forslag til, hvordan de kan løses. Bogen er baseret på over 12 års detaljeret forskning med mere end 1000 familier involveret - tilligemed forfatterens personlige erfaringer som børnepsykolog, lærer og mor. Carolyn Webster-Stratton er leder af ´The Parenting Clinic´ og professor ved University of Washington.

  • - Den sunde vrede i familielivet
    af Frej Prahl
    167,95 - 257,95 kr.

    "Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.

  • af Jesper Juul
    212,95 kr.

    Familieterapeut Jesper Juul, og bl.a. forfatter til den internationale bestseller Dit kompetente barn, fortæller om børns behov for forældre, der viser vejen med et kærligt og konsekvent lederskab. Forældre som tager ansvar for relationen, skaber tillid, og som træffer beslutninger på familiens vegne - både de populære og de ikke populære.Jesper Juul gør os klogere på os selv og på, hvad der skal til for at blive mere autentiske forældre, som leder familien med personlig autoritet. Forældre, som er lydhøre, og som ikke krænker vores børns personlige integritet, men som samtidig tager bestik af egne følelser og personlige grænser. Alt sammen med det mål at støtte vores børns udvikling til at udvikle en god fornemmelse for deres egne behov, ønsker og grænser, så de også selv bliver stærke til at gå deres egen vej.

  • af Dav Pilkey
    139,95 kr.

    Hundemand - en hund, du ikke kan opdrage på!Så er bind 7 her (endelig!) med ENORME udfordringer for vores helte!Hundemand skal opdrages! Alt for meget går galt, når Hundemand bliver fristet af egern, bolde eller andre sjove ting, så det skal der sættes en stopper for! Men det er ENORMT svært at opføre sig pænt.Pjevs beslutter sig for at blive den far, som Lille Pjevs så gerne vil have. Han indretter sig, så der også er plads til at have Lille Pjevs på besøg. Men det er ENORMT svært at være far.Lille Pjevs får fat i sin bedstefar, for at gøre Pjevs glad, men Bedstefar Pjevs er ikke som bedstefædre er flest, så han er ENORMT belastende at have besøg af.Og oven i alt det er der også lige en minikoloni af lopper, en skilsmisse, en hypnose, et oprør, en ny skurk OG en ny helt (med usædvanlige evner)  at skulle tage sig af.Jo, jo - der er både fart, spænding og humor med i bind 7 om Hundemand og hans eventyr med sine venner og fjender. Du keder dig aldrig - og der er med garanti plads til et grineflip eller ti, når du læser bogen! I Hundemand-serien:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) - og KatteknægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for? Fra ca. 6 år.

  • af Eileen Kennedy-Moore & Tanith Carey
    167,95 kr.

    Find ud af, hvad dit barn i virkeligheden mener, når han eller hun siger: ”JEG VIL IKKE”, ”SE MIG”, eller ”JEG ER IKKE TRÆT”.Denne bog gennemgår mere end 100 velkendte hverdagssituationer og viser, hvordan du afkoder dit barns adfærd, forstår psykologien bag og vælger den bedste måde at reagere på.Du bliver fortrolig med de udviklingstrin, som dit barn gennemgår i alderen fra to til syv år, og hvordan du bedst håndterer situationer såsom raserianfald, søskenderivalisering, søvnproblemer, kræsenhed og meget mere.Stil ind på dit barns tanker, og bliv den forælder, du gerne vil være.

  • - En selvhjælpsmanual til forældre
    af Cathy Laver-Bradbury, Margaret Thompson, Anne Weeks, mfl.
    163,95 kr.

    At opdrage børn med ADHD kan være en udmattende og stressende oplevelse, for hele familien, og det er ofte nemt for forældre og andre omsorgspersoner i barnet's liv, at blive overvældet. Men med gode værktøjer, kan du gøre noget andet, som hjælper dit barn's adfærd, med stærkere relationer hjemme og i skolen. Dette simple, seks-trins program er fuld af afprøvet ideer som forældre og profesionelle, der er omkring familien kan bruge. Ved at bruge disse teknikker og strategier, kan forældre få genvundet deres selvtillid, og over tid deres barn's måde at være på. Programmet indeholder spil, som hjælper barnet med opmærksomhed, øvelser til at opnå tålmodighed og deres måde at organisere sig selv på. Der er også masser af ideer, til at udvikle kommunikationen mellem, forældre og skole. Programmet indeholder spil, som hjælper barnet med opmærksomhed, øvelser til at opnå tålmodighed og deres måde at organisere sig selv på. Der er også masser af ideer, til at udvikle kommunikationen mellem, forældre og skole.Programmet er baseret på en masse forskning og kliniske erfaringer. Trin for trin hjælp for børn med ADHD vil hjælpe dig og din familie, med at forbedre relationer og adfærd hjemme og andre steder.

  • af Jean-Jacques Rousseau
    221,95 kr.

    Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

  • - En lykkebringer
    af Zita Andersen
    277,95 - 308,95 kr.

    Jeg er i årene med mine hunde, som er af racen Lhasa Apso. Blevet beriget med stor erfaring inden for det at have hund, og få det bedste forhold til den. Mine erfaringer har givet mig stor viden inden for bl.a. Pelspleje, som er meget vigtigt i forhold til ønsket om at bevare den smukke og fyldige pels en Lhasa Apso har. Pelsen er alt afgørende i udstillings sammenhæng. Min store passion og samværet med mine hunde, har været en øjenåbner over for, forståelse for hunden, opdragelse, adfærd, og kommunikation via kropssproget hund og hund imellem. Rigtig god fornøjelse!

  • - Ro, tryghed og fokus i familien
    af Rasmus Alenkær
    247,95 kr.

    Alt det forældre kan sætter fokus på alt det, forældre kan gøre, når kaos og modstand skal vendes til harmoni og samarbejde i familien.Bogen tager afsæt i en række velkendte hverdagssituationer, hvor børns adfærd er problematisk, eller hvor barnets trivsel giver anledning til bekymring. Heldigvis er der rigtig meget, du som forældre kan gøre i disse situationer - og endnu bedre: Du behøver ikke et nyt redskab til hver enkelt situation. I stedet handler det grundlæggende om at være en rolig, tryghedsskabende og opgavefokuseret forælder, der er tydelig og anerkendende i sin opdragelsesstil.?I hvert kapitel er der en lang række konkrete og praktiske anbefalinger, der alle bindes sammen af bogen røde tråd - Trivselsmodellen. Bogen har både fokus på kommunikation og opdragelse i familien, ligesom der gives gode råd til skole/hjem-samarbejde og skilsmisse.Alt det forældre kan bygger på teori, forskning og ikke mindst Rasmus Alenkærs mere end 25 års professionelle erfaring med børn, familie og skoleliv. Bogen henvender sig primært til forældre med børn i skolealderen, men kan læses af alle, der har interesse i børns trivsel.

  • - Syv enkle trin til en vellykket opdragelse
    af Hedvig Montgomery
    198,94 - 229,95 kr.

    "Hedvig Montgomery står bag den bog, jeg selv ville have skrevet som en moderne udgave af Dit kompetente barn." - Jesper Juul Mange forældre tror, at børneopdragelse er det, de gør, når barnet opfører sig dårligt. Men børneopdragelse sker hele tiden! Børneopdragelse er samtalerne over aftensmaden en tirsdag aften, det er stemningen i hjemmet, det er måden, du leger på, det er den, du er, når du skifter ble, når du hjælper med lektier, når du hyggesnakker. Det er der, du overfører lærdom til barnet. Psykolog og familieterapeut Hedvig Montgomery har 20 års erfaring med at arbejde med børn og familier. I denne bog giver hun forældre syv enkle trin til at finde en vej hen mod det, alle ønsker: børn og voksne, som har det godt med sig selv - og hinanden.

  • - 55 inspirationer til en gladere børnefamilie
    af Christina Abildgaard
    197,95 kr.

    Selvværd er, når barnet oplever sig værdifuld for andre og for sig selv.Med et godt selvværd er barnet bedre rustet til livet, med alt det indeholder.Heldigvis er der meget vi voksne kan sige og gøre, som styrker barnets selvværd - hvilket denne bog giver 55 gode bud på.Bogen indeholder 55 grafisk opsatte citater som f.eks:"Måden du taler til dit barn på, bliver dit barns indre stemme""Selvtillid er troen på at man kan - selvværd er oplevelsen af at være værdifuld som man er""Sig dagligt 1 positiv ting om dit barn til dig barn"Henvender sig til forældre med børn fra 0 år og op.

  • - Vejen til succeser i din sammenbragte familie
    af Charlotte Egemar Kaaber
    227,95 - 357,95 kr.

    Fusionsfamilien er en bog til inspiration. Bogen er baseret på forfatterens egne erfaringer og interviews med familier. Bogen giver konkrete løsningsforslag og redskaber til de mange og krævende udfordringer, man støder ind i, når man enten lever eller er på vej ind i en sammenbragt familie. Også for dem som ikke har børn med.Der er tankevækkende inspiration at hente for jer, der står over for udfordringer som:• Et elendigt samarbejde med eks’en• Jalousi over for kærestens børn og eks• At det er svært, når weekendbørnene kommer i weekenden og fylder• Ikke at måtte eller ville blande sig i kærestens opdragelse af børnene• At ”formane” sine børn i forholdet til kæresten• Børn der ikke respekterer ens tilstedeværelseEks’en (eks’erne), samværsaftaler, økonomi, den dårlige samvittighed, opdragelse, fødselsdage, sociale arrangementer, forskelsbehandling, bedsteforældrene er blot nogle af de emner, som bogen går i dybden med. Fusionsfamilien tager stilling, konkluderer og udtrykker holdninger, der kan hjælpe dig med at støbe et stærkt fundament til dit sammenbragte liv. Holdninger du og din kæreste kan læne jer op ad, når I er i tvivl.

  • - Hvorfor er de så franske i Frankrig
    af Aske Munck
    150,95 - 277,95 kr.

    Hvorfor kindkysser de i Frankrig? Hvad er baguettens kulturhistorie? Hvilken betydning har den klassiske franske café for åndslivet? Hvad er det ved fransk kunst, kultur og joie de vivre, der er så tiltrækkende?I sin nye bog, OH LA LA, fortæller Aske Munck, mangeårig korrespondent i det franske, med indsigt og charme, kærlighed og kritisk sans, i en række veloplagte tekster om alt det, der gør Frankrig så … fransk! Om aviskiosken og galanteri, om apéro og hygiejne, om kærlighed og utroskab, om vin, hunde, trafik, høflighed og meget mere.OH LA LA er en selvstændig og mere personlig opfølger til den anmelderroste DEN RYSTEDE REPUBLIK fra 2020.

  • af Erik Sigsgaard & Christina Hyrup Abildgaard
    277,95 kr.

    Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd.Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud.I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud - eller håndtere dem på en anden måde.

  • af Knud Erik Larsen
    157,95 - 218,94 kr.

    Vi er tilbage i midten af 1950’erne i et arbejderhjem. Vi følger Knud, fra han er fem år, til han flytter hjemmefra og kommer ud at tjene. Hjemmet er præget af druk, utroskab, slagsmål og en skødesløs opdragelse af hjemmets mange børn. Vi følger Knuds bestræbelser på at få lidt anerkendelse i et håbløst socialt hjem, hvor de slående argumenter lå og ulmede i overfladen. Et hjem, hvor man gik mere op i, pralede af, hvem der kunne drikke mest øl og brændevin end at tage vare på børnenes tarv. Vi følger Knuds besværlige skolegang, der gav ham store udfordringer, de mange nederlag, mobberi og lussinger. Vi oplever også en dreng, der trods stor modgang aldrig gav op, hans møde med godhjertede mennesker, der gav ham troen på et andet liv uden for hjemmet, og den store forandring, han oplevede, da han endelig flyttede hjemmefra. Uddrag af bogen Faderens tålmodighed var opbrugt, hvis han i det hele taget havde haft nogen. Moderens uheld og Knuds opsætsighed fik ham til at koge over. Han greb fat i Knuds trøje, slæbte ham omkring husets østre ende, forbi pumpen, gennem bryggers og køkken. Knud skreg allerede. Faderen satte sig i sofaen, tvang Knud hen over sine knæ med maven nederst. Han holdt ham fast med den ene hånd, mens han tæskede løs på hans bagdel med den anden hånd. Knud skreg endnu højere og forsøgte at vride sig løs af faderens jerngreb, men forgæves. Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus. Har dog arbejdet det meste af sit liv som tømrer i Vendsyssel. Fredenslund er hans debut.

  • - 7 nøgler til at forvandle familiekonflikter til samarbejde
    af Sura Hart & Victoria Kindle Hodson
    228,95 kr.

    STOP OP! Du kan selv skabe det samarbejde og den respekt du altid har ønsket dig i din familie Denne bog handler ikke om nye måder at rette dine børns dårlige opførsel på – du står med en invitation i hånden - en invitation til at gå på opdagelse efter dine dybeste drømme om, hvordan du gerne vil være forældre. Forfatterne har tilsammen mere end 45 års erfaring som forældre og lærere, og de byder på både historier, øvelser og lege som styrker familien og hjælper jer igennem selv de vanskeligste situationer. Måske den bedste bog til forældre siden Jesper Juuls ‚Dit kompetente barn‘. Nænsomt og effektivt bliver vi guidet ind til vores naturlige evner til at være kærlige forældre. Vi får trinvise anvisninger på, hvordan vi kan skabe et miljø af gensidig respekt, tryghed og åben kommunikation i vores hjem. Der holdes en elegant balance mellem faglig seriøsitet og lettilgængelighed.Brug disse 7 nøgler til at:• Udtrykke dig selv, så du bliver hørt og respekteret• Håndtere uenigheder og problematisk adfærd med succes• Motivere dine børn, så de bidrager med glæde• Udtrykke klare grænser uden trusler og krav• Styrke dine børn i at leve ud fra deres fulde potentiale• Udvikle exceptionelle relationer med dine børn, som varer ved livet ud. ”Denne usædvanlige bog er det mest dybtgående, jeg nogensinde har set i bestræbelserne på at skabe gensidig respekt mellem forældre og børn. De 7 nøgler giver specifikke, veldokumenterede øvelser og praktiske strategier til at tage fat på udfordringerne i familien.” Stephen R. Covey, forfatter, 7 gode vaner – Personlig og professionel effektivitet, og The 7 Habits of Highly Effective Families mm. “Denne bog hviler på det fundament af kærlighed til forældre og børn, som er livsnerven i al udviklende kontakt.”Susanne Broeng, familieterapeut og leder af Kempler Instituttet.

  • - Bliv tryg og sikker i rollen som far
    af Nick Allentoft
    142,95 kr.

    ÅRETS GAVE PÅ FARS DAG 5. JUNI. Dette er BOGEN enhver far skal have. En let læselig, inspirerende, saglig og underholdende introduktion til det liv, der opstår, når to bliver til familie. Bogen til Far er oplagt som gave til den kommende far, den nybagte far og som mors gave til manden, når graviditetstesten viser positiv. Bogen til Far gør dig tryg og sikker i rollen som far. Den inspirerer til at være en nærværende og engageret far og guider til at være det. Der er brug for far på rigtig mange måder. Børn har brug for far, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Partneren har brug for far, fordi en familie består af to forældre og børn. Samfundet har brug for far, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor og far har beskæftigelse. Ingen siger det er nemt at være far, men her får du et godt afsæt til at være far på egne præmisser. Læs om tillidssnoren, otte ledetråde og den faglighed, der åbenbarer sig i velfærdssystemet. Bogen giver gode råd til søvn, opdragelse, relationer og en verden, der fundamentalt ændrer enhver mands liv for altid, når en lille ny melder sig. Bogen til Far tilbyder personlige historier fra fire forskellige fædre udover hovedforfatteren. Hertil får du værdifulde bidrag fra Center for Børneliv og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Eksperterne siger: “Spændende, velskrevet og personlig, en slags reflekteret sund fornuft - men også en farrolle, der er rummelig og nærværende og tør stå ved sine erfaringer og holdninger. Og med masser af gode råd fra egen værktøjskasse.”Per Schultz Jørgensen, mangeårig forsker på børneområdet“Jeg kan rigtig godt lide det. Den beretter om synspunkter og erfaringer på en dejlig hverdagsagtig måde. Dejligt, at far kommer i fokus som noget andet end mor.“Professor Niels Egelund, DPU "Det er en page turner. Jeg blev fra starten virkelig begejstret; bogen kommer vidt og bredt rundt i far-manegen, tør være klart defineret og så flyder sproget rigtig dejligt." Anette Tvede, Skolelærer i indskolingen

  • - Familierevolutionen du ikke så komme
    af Lise Kissmeyer
    49,95 - 207,95 kr.

    Hvad gør du, når dit barns sport pludselig fylder det hele? Hvordan får du hverdagen, familien, økonomien, søskende, dit sportsbarns personlige udvikling til at fungere bedst muligt? "Sportsforælder - Familierevolutionen du ikke så komme" er en bog til forældre, der pludselig har fået hverdagen lavet om. Det er ikke en bog, der handler om det sportslige. Dem er der nok af. Det er en bog med mennesket i centrum. Hvordan bliver du den bedste udgave af en sportsforælder. En udgave der passer til dig og dine og det, der er vigtigt for dig.

  • - En bog om opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundet
    af Émile Durkheim
    141,95 - 182,95 kr.

    Opdragelse, uddannelse og sociologi indeholder fire artikler af den franske sociolog Émile Durkheim. De behandler opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundsorganismen og rejser spørgsmål om individets sociale karakter, forholdet mellem opdragelse og stat og pædagogikkens relation til sociologi, psykologi og historie. Durkheim var optaget af, hvordan samfund fastholder deres sammenhængskraft, når fælles normer forandres. Han peger på, hvordan opdragelse og uddannelse bidrager til den nødvendige sociale solidaritet, ‘fælles bevidsthed’ og samfundsmæssige integration. Ny dansk introduktion placerer Opdragelse, uddannelse og sociologi i Durkheims samlede værk og viser, at det ikke blot har historisk interesse, men også leverer indsigt til, hvordan pædagogikkens spørgsmål kan og skal stilles.Durkheims analyser er relevante for studerende i pædagogik, socialpsykologi og sociologi, men er også inspirerende læsning for professionelle, der ønsker begrebsmæssige skarphed, for eksempel til at skelne mellem videnskab, praksis (kunst) og praktisk teori.

  • - manualen vi ikke fik med
    af Kim Hansen
    117,95 - 262,95 kr.

    "At leve med en Tjekkoslovakisk Ulvehund er ikke en hobby, det er en livsstil."Denne bog er skrevet med kærlighed og ærlighed om den Tjekkoslovakiske Ulvehunds fortræffeligheder og fortrædeligheder.Myter om denne fantastiske og udfordrende race kommer igennem storvasken hos de to forfattere, der ikke lægger skjul på, at det kræver ekstraordinær tålmodighed at (vej)lede denne majestæt. Det beskriver de blandt andet med 'Bilka-testen'."Vores vigtigste mission er at gøre folk bekendt med racen, så man ikke køber den for udseendets skyld. Den er uegnet som potensforlænger, og det er synd for både ejer og hund, hvis man vælger forkert."Bogen handler om Tjekkoslovakisk Ulvehund, men kan med fordel læses af alle hundeinteresserede.

  • - Håndbog for forældre og professionelle
    af Camilla Grann
    267,95 kr.

    "Livet med et udviklingshæmmet barn" beskriver de særlige vilkår og udfordringer, man har i en familie med et handicappet barn. Bogen dykker ned i de forskellige dele af barnets opvækst fra fødsel over ungdomsliv og til tidlig voksenalder. Hver alder har sine egne udfordringer, hvor der kan være brug for at høre andres erfaringer eller blive udfordret på egen tænkning. Bogen er derfor krydret med citater og udsagn fra forældre, der selv har børn med udviklingshæmning. Deres bidrag gør bogen nuanceret og levende. Bogen giver kortt sagt svar på nogle af de uendeligt mange spørgsmål, der melder sig, og som man ikke kan gå ét sted hen og få svar på. Nogle af disse spørgsmål er eksistentielle og personlige – andre af mere lavpraktisk art. Bogens kapitler veksler fra letforståelig formidling af faglige emner som kromosomer og syndromer, regler og rettigheder og beskrivelse af barnets funktionsniveau til nære emner som tilknytning, sorg, opdragelse, handicapidentitet og familiedynamik. Bogen indeholder desuden praktiske informationer om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, relevante foreninger mv. Bogen kan også bruges som opslagsværk, hvis der er en bestemt problemstilling i livet med det udviklingshæmmede barn, der kræver særlig opmærksomhed. Bogen henvender sig især til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til børn med udviklingshæmning samt til professionelle, der arbejder med området i kommunalt eller specialpædagogisk regi.

  • - En Anarkistisk håndbog for børn
    af John Seven & Jana Christy
    127,95 kr.

    BANDLYST AF TEA PARTY BEVÆGELSEN I USA - NU ENDELIG PÅ DANSK !Med Anarkistiske ideer som at spise kage til aftensmad, samt at blive oppe hele natten, udfordrer REGLER SKAL BRYDES på finurlig vis samfundets normer for socialt samvær.I farverige tegninger og med opfordringer som: Sig din mening! - og - Gør hvad du har lyst til! bringer bogen et friskt og tankevækkende indspark i børneopdragelsesdebatten.Det positive, enkle og handlingsorienterede sprog er både sjovt og udfordrende, og gør denne bog til et ”must have” for børn i alle aldre ☺

  • - er der nogen hjemme?
    af Ann-Elisabeth Knudsen
    277,95 kr.

    I denne håndbog for hårdt prøvede forældre stiller Ann-Elisabeth Knudsen skarpt på teenageres hjerne- og personlighedsudvikling, ligesom hun undersøger, hvad det er i vores samfund, der presser dem.Bogen præsenterer en række tankevækkende perspektiver på en svær livsfase for såvel den unge som for familien og giver svar på spørgsmål som:Hvad sker der i unge hjerner, mens de er under ombygning?Hvorfor er teenagere allergiske overfor kritik?Hvorfor husker voksne og halvvoksne børn pludselig skrupforkerte detaljer fra deres barndom?Hvordan opstår kronisk utilstrækkelighedsfølelse?Hvilke former for læring og opdragelse giver mening for store børn og unge?Og sidst, men ikke mindst: Hvordan kan forældre og professionelle bedstmuligt hjælpe og forstå teenagere?

  • af Smilla Lynggaard
    327,95 kr.

    Et oplagsværk fra A til Z Livet med et viljestærkt barn er alt andet end kedeligt. Viljestærke børn har masser af power, ideer og holdninger – alt sammen kvaliteter, vi sætter pris på hos voksne, men som kan være en mundfuld, når det handler om dit barn. Gentagne konflikter ender i mange tilfælde med at overskygge alt det dejlige ved dit viljestærke barn. Bogen giver dig værktøjerne til at skabe et familieliv med mere ro og færre konflikter og guider dig nænsomt igennem 44 temaer såsom putning, humørsvingninger, søskendekonflikter, skærmtider, uenige forældre, grænser og vrede. Temaerne er nøje udvalgt fra mere end 10 års rådgivning til forældre med viljestærke børn og er baseret på de største og hyppigste udfordringer, forældrene står i. At være forældre til et viljestærkt barn er ikke altid lige let. Men når du ved, hvad du stiller op, og når du er klædt på til udfordringerne, vil du opleve, at dit viljestærke barn vil begynde at blomstre, og den kærlige kontakt mellem barn og forældre vil vokse. Smilla Lynggaard har tidligere udgivet Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! og En vellykket familie er sjældent særligt køn! Hun er uddannet pædagog med videreuddannelse i blandt andet konflikter og den svære samtale og har siden 2010 arbejdet som familierådgiver med speciale i viljestærke børn.

  • af Marshall B. Rosenberg
    67,95 kr.

    Hvis du som forældre har ledt efter tips til at forbedre dynamikken i din familie, så er du ikke alene. Denne både effektive og praktiske lille bog, tilbyder enestående færdigheder og perspektiver gennem Ikkevoldelig Kommunikation (IVK). Den giver inspiration til nytænkning for forældre, familievejledere, og enhver som omgås eller arbejder med børn.IVK vil sætte dig istand til at:Motivere uden trussel om straf eller løfte om belønning. Lytte så andre oplever sig hørt. Styrke din følelsesmæssige kontakt med din partner og dine børn. Høre behovene bag, uanset hvad andre siger eller gør. Forblive i kontakt med dine værdier i enhver udveksling. Formindske konflikter i familien og søskende jalousi.

  • af Immanuel Kant
    157,95 - 197,95 kr.

    Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.