Så længe vi er lykkelige - Bo Skjoldborg - E-bog

Får du et barn, må du se lortet i øjnene ...

39-årige Jakob lever et lykkeligt liv, med dejlig kæreste, overmiddel-job og barn nummer 1 i blehøjde. Men en dag bliver han opsøgt af en kaotisk halvbror, han ikke vidste, han havde, og bliver tvunget til at tage hele sit liv op til revision.
I bedste roadmoviestil må Jakob nu forlade det kreative, eksklusive Christianshavn og vove sig til Nordvest, hvor kaffen er billig, og Nirvana stadig spiller. Turen fortsætter til forstaden Buddinge med slagersangermoren og den søde, stille mand, Jakob altid har kaldt ’far’; videre forbi Broager i Sønderjylland – for at ende med at brag i Berlin, hvor asfalten endnu lugter af østblok.
Og så er der forår og kærlighed i luften!
’Så længe vi er lykkelige’ er en inderlig, bittersød og til tider virkelig sjov udviklings- og kærlighedshistorie. Romanen skildrer den moderne mand, men i mindst lige så høj grad det moderne, knap så tilpasningsdygtige, menneske. Kort sagt handler det om, at man ikke kan flygte fra tingene – hverken fra sin barndom, sandheden, de nervøse anelser eller fornemmelsen af ikke rigtigt at høre til. Får du et barn, må du se livet – og alt lortet – i øjnene.
Uddrag:
”Nå, I er kommet, Jakob. Skal vi til at spise? Hygger Nya sig?”
”Jeps. Hun ser Bamse og Kylling.”
”Nå, nå.”
”Jepsen.” Jeg kigger med ned i motorhjelmen, mørkeblå Mazda. ”Nå?”
”Tja ...”
”Uha?”
”Ja, den er ikke for god.” Far kradser tyrenakken, underarmen bred som en skank og som altid fuld af sorte hår. Olieret udgave af Goliat, han roder lidt i motoren. Far har altid været berømt for sin fysik, den gjorde, at de andre drenge i Buddinge helt automatisk både var fascinerede og frygtede ham, selvom han er fredsommeligheden selv.
”Den er godt nok slidt.” Han roder lidt mere.
”Lortebil. Hvis er det?”
”Mogensens.”
”Hende med de sjove ansigter?”
Anmeldelser:
“Velskrevet bog om den moderne mands krise i forhold til faderrolleforventning, forholdspanik og mandeidentiteter … Johs. V. Jensen Kongens fald og Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld udsat for middelklasseproblemstillinger.” (Tina Schmidt, DBC).

”Det er én stor fornøjelse og mange små flotte detaljer. Fed dialog og et levende sprog.”
(Anne Marie Têtevide, forfatter)
”En fornøjelse at læse. Denne historie føjer sig til traditionen i dansk litteratur, hvor vægelsindede om tvivlrådige mennesker, som egentlig vil det bedste, men hele tiden kommer til at gøre noget andet, eller oftest slet ingenting. En hærværkshistorie, men med en overraskende slutning.”
(Flemming Madsen Poulsen, forlægger)
”En meget intens oplevelse. Man kommer hurtigt helt ind under huden på personerne, ikke mindst på grund af sproget. I en uge levede jeg med Jakob og Sander.”
(Jesper Hollensberg, skoleleder og iværksætter)