Bag om Sambapigens sidste dans
Jack Lublo er tidligere finansmand i London og økonomisk
uafhængig. Efter nogle tragiske begivenheder i hans liv,
forsøger han at finde den indre ro som vejarbejder i Danmark.
Det er ikke lønnen, der trækker, men det stærke kammeratskab,
ansvarsfrihed og en arbejdsdag, der slutter tidligt.
En dag finder Jack liget af en smuk, nøgen kvinde i en graverende i
Gothersgade i det indre København. Kvinden viser sig at komme fra Rio
de Janeiro, men da der ingen spor er af hendes ophold i Danmark, og da
hun højst sandsynligt er fra en lokal favela, ser politiet sig nødsaget til at
opgive efterforskningen.
Jack kan ikke få den smukke, mørke pige ud af sine tanker. Sammen
med kriminalkommissær Thomsen, der i sin tid efterforskede sagen,
advokatvennen Mark og hans veninde, indleder Jack sin egen efterforskning,
og her kommer hans indgående kendskab til de finansielle
markeder ham til stor hjælp.
Det lykkes Jack at finde en sammenhæng i sagen, og i hans søgen efter
at opklare mysteriet om kvindens død, kommer han vidt omkring. Rio
De Janeiro, det nordlige Brasilien og London bliver centrale scener for
historiens begivenheder
Vis mere