Bag om Samfundets uddannelsessystem
Traditionelt opfattes samfundet som et slags edderkoppespind med fyrsten, staten eller folketinget i midten. For den tyske sociolog Niklas Luhmann er det en forkert beskrivelse. Samfundet har ikke ét centrum, men består i stedet af en hel række funktionssystemer – politik, økonomi, ret, kunst, religion, videnskab m.fl. – der er i konstant karambolage om at skabe en kompleks og dynamisk, men dog stabil orden.
Luhmann skrev en imponerende mængde bøger, der hver især kortlagde disse systemer ét for ét. I Samfundets uddannelsessystem, der udkom fire år efter hans død, analyserer han uddannelsessektoren og dens funktion i samfundet. Med nøgtern præcision afdækkes mekanismerne og strukturerne i et system, hvis funktion på den ene side er at forandre gennem ”dannelse” og ”opdragelse” og på den anden side at sortere folk med hensyn til karriereselektion. Bogen rummer en række skarpe og usentimentale iagttagelser af den pædagogiske verden og dens selvforståelse og er allerede en uddannelsessociologisk klassiker.
Vis mere