Bag om Schmeichel: "Ingen er større end holdet"
"Schmeichel: "Ingen er større end holdet"" fortæller historien om den lyshårede dreng med de store fodbolddrømme. Drømme, der rent faktisk gik hen og blev til virkelighed. Bogen begynder ved begyndelsen og fortæller om Schmeichels opvækst, derefter om hans ungdom i og tidlige år i Brøndby – og til sidst om de store fodboldscener med både landsholdet og Manchester United.
Den danske journalist Flemming Toft (f. 1948) er bedst kendt for sit kommentatorarbejde til diverse sportsarrangementer, heriblandt adskillige fodboldslutrunder. Toft kommenterede eksempelvis Danmarks sejr i EM i fodbold i 1992, hvor han brillerede med det sidenhen ikoniske udbrud "huttelihut". Frem til 2015 arbejdede Flemming Toft fast for TV2 og har sideløbende udgivet flere bøger om forskellige sportsgrene og deres aktører, heriblandt "Det er ikke held det hele" (2015) med og om Ulrik Wilbek og "Schmeichel: Ingen er større end holdet" (1996) om Peter Schmeichel.
Vis mere