Bag om Sidste Akter
Alvin Gregorius Olson-Nissen er en falleret neurolog med danske rødder, bosat i Beverly Hills, Los Angeles. Efter et mislykket ægteskab med en Hollywood-skuespillerinde bliver hans tilværelse ødelagt, og han klarer sig kun ved ulovligt at hjælpe sine få og hårdt plagede smertepatienter med at dø.
Hans sidste patient er en russisk taxa-konge og mafiaboss, og russerens ellers succesfulde død får skæbnesvangre følger for Alvin selv. Før han ved af det, kommer han i klemme som midtpunkt og offer i en kynisk og morderisk gangsterstrid – samtidig med at en korrupt politidetektiv forsøger at fælde ham for striben af ulovlige, men velbetalte medlidenhedsdrab på patienter.
"Sidste akter" er en grum og burlesk fortælling om at vælge sin egen skæbne i en verden, hvor kynisme, grådighed og falskhed kun levner en lille smule plads til hjertevarme.
Niels Frederik Westberg (f. 1947) er bachelor i filosofi og uddannet journalist. Han har blandt andet været lærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, redaktør på Information og udsendt reporter og redaktionschef på Ekstra Bladet. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1987 med romanen "Uden alibi" og har siden skrevet både romaner og noveller.
Vis mere