Bag om Sikke en nat
Marianne har sommerferie og skal overnatte hos sin nabo Gitte. Men Gittes ældre søskende beslutter at fange den mand, der har lusket rundt i deres have de sidste par nætter, og de beder de to piger om at hjælpe. Dagen efter beslutter de sig for at finde ud af, om den mystiske mand fra haven er den samme, der har stjålet penge fra Gittes voksne kusine Tove ...
Esther Skriver er født i 1926 i Ebeltoft. Hun er uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1948, og begyndte i 1968 at skrive letlæsningsbøger for børn. I 1995 lagde hun navn til – og modtog som den første – Skriverprisen, der hvert år tildeles en skøn- eller faglitterær forfatter, der skriver læservenligt.
Serien "Hjælp – drej 000" består af tre bøger, som har Marianne på ni år i hovedrollen. Hun er nabo til familien Mellesen, som har seks børn, og sammen oplever de en masse spændende ting. Bøgerne er letlæste og henvender sig til børn i indskolingen.
Vis mere