Bag om Sommerblomster
Sommerblomster – Fra frø til fryd.
Sommerblomster. Prøv at smage på ordet. Det er sådan et ord, man kun kan blive glad af. Der er masser af sommerblomster, du selv kan dyrke fra frø og få stor glæde af i mange, lange sommermåneder.
Uanset om du drømmer om at fylde dine bede og krukker med smukke sommerblomster eller om at dyrke blomster til lækre buketter, så er Sommerblomster - Fra frø til fryd fyldt med hjælp til at komme i gang med at gøre drømmene til virkelighed.
En lille pose frø indeholder et helt eventyr, der bare skal slippes løs ved hjælp af ilt, vand og kærlighed. Bogen guider dig ind i eventyret med inspiration og gode ideer til at gøre din have ekstra dejlig med sommerblomster. Begyndere kan starte her, og garvede havefolk kan finde ny inspiration.
Du får masser af gartnertricks om såning, prikling, knibning og alt det hyggelige arbejde, der skal til for at komme sikkert fra frø til fryd. Du får inspiration til, hvor og hvordan sommerblomsterne kan anvendes i haven. Tjeklister og en strøm af lækre billeder giver overblik og guider dig sikkert igennem processerne.
Der er afsnit om skærehave, frøsamling, tørrede blomster og meget mere, og du får selvfølgelig en lang række forslag til, hvilke sommerblomster der passer perfekt til netop dine projekter. Alt sammen krydret med ideer til små, hyggelige gør-det-selv projekter
Forfatteren.
Med udgangspunkt i en stor kærlighed til haven og alle de planter, der gror i den, og en solid faglig ballast dels som hortonom dels som formidler, deler Lotte Bjarke ud af sin haveglæde. Den favner på uhøjtidelig vis hele haven og alle naturens små mirakler, der også hører med til at være haveejer.
Lotte Bjarke er redaktør for fagbladet Gartner Tidende og har gennem mere end 20 år givet gode, jordnære råd i danske magasiner og på havebloggen www.helthenihaven.dk , om hvordan du booster din haveglæde og får mest mulig fornøjelse af din have.
Vis mere