Bag om Stories 1 Scrapbook
Stories er et nyt og anderledes engelsksystem særligt udviklet til indskolingen. Omdrejningspunktet er engelsksprogede billedbøger af høj litterær kvalitet med masser af humor og relevante emner til aldersgruppen. Billedbøgernes klare visuelle udtryk støtter fortællingen og sørger for, at alle kan følge handlingen.
Billedbøgerne er en del af systemets i-bog. Et i-bogsabonnement giver adgang til digitale udgaver af samtlige billedbøger.
Stories 1 Scrapbook er elevens bog til det første år med engelsk i indskolingen. Scrapbook indgår i alle lektioner og er en central del af arbejdet med Stories.
Læs mere om systemet
I Scrapbook arbejder eleverne med det ordforråd, de har fået præsenteret i billedbøgerne. Bogen giver mulighed for fordybelse og for at bearbejde og konsolidere ny læring i eget tempo.
Opgaverne i Scrapbook lægger op til kreativ udfoldelse og mange går helt nye veje for at styrke elevernes motivation og understøtte oplevelsen af et sjovt, nærværende og legende fag. Det gør sig fx gældende, når eleverne skal bruge bogens klistermærker, lave deres eget spil eller klippe huller i bogen. Fælles for alle opgaver er, at der arbejdes varieret med sproget, og at der er plads til at byde ind på forskellige måder og på forskellige sproglige niveauer.
Arbejdet med Scrapbook kræver som udgangspunkt ikke læse- eller skrivefærdigheder og langt de fleste opgaver fungerer som afsæt til mundtlighed. Alle opgaver sættes i gang af læreren og understøttes af de små sjove figurer, Buddies, der viser eleverne, hvilke arbejdsformer der er i spil.
Stories – vi samles om de gode historier.
Vis mere