Bag om Syv meninger med livet
Hvad er meningen med livet? Spørgsmålet er blevet stillet gang på gang, til alle tider og i alle kulturer. Er det at opfylde Guds plan, at udføre gode handlinger, at give og modtage kærlighed, at leve i øjeblikket – eller at tænke langsigtet og handle derefter? Svaret er ja på alle spørgsmål. Det afhænger bare af, hvem du spørger, hvornår du spørger dem, og ikke mindst hvordan du spørger.
I Syv meninger med livet vender Thomas Hylland Eriksen blikket både udad og indad. Bogen er et destillat af tres års eksistens i en verden, der er blevet større for hvert år. Forfatteren fortæller på overraskende og finurlig vis om kaffe og katte, træer og taknemmelighed på en rejse, der tager læseren med fra oprindelige folk til naboen, fra antikkens store filosoffer til sofaen. Måske er det korrekt at sige, at livet ikke har nogen mening, men at det er meningsfuldt.
”Hylland Eriksen skriver godt om værdien af at længes og om, hvordan overflodssamfundet skaber særegne eksistentielle udfordringer.” – NRK
Thomas Hylland Eriksen er professor i socialantropologi ved Universitetet i Oslo. Han har en omfattende faglig og faglitterær forfatterkarriere, med bøger der behandler emner som flerkulturel identitet, etnicitet, globalisering og nationalisme.
Vis mere