Oplandet, foråret OO15
På storskærmen nåede jeg at få et glimt af min far, smilende i sin Mine-uniform, inden et billede af mig tonede frem. Jeg fik hurtigt vendt mig væk og trak huen godt ned i panden. ” … hvis nogen ser min søn … ” Min fars smil var væk, og han stirrede dødsensalvorlig ind i kameraet. ”Du skal vide, Aik, at der altid vil være en plads til dig her.”
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
