Tove Ditlevsen om sig selv - Tove Ditlevsen - Lydbog

E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.

»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«

Fra forordet.

“Jeg skylder både læserne og mig selv at skrive denne bog så „ordentligt“ som det er mig muligt. Det betyder, at den må inddeles i overskuelige afsnit, skønt livet selv aldeles ikke er tilrettelagt i velordnede kapitler. Kun meget få mennesker følger en lige linie fra vugge til grav, og de har det efter min opfattelse temmelig kedsommeligt.”
I bogen TOVE DITLEVSEN OM SIG SELV skriver hun på sin helt egen og ærlige måde om sit personlige liv, sin skrivekunst og sit forfatterskab. Fra barndommen på Vesterbro, hvor hun lærte sig selv at skrive og læse, over de fire ægteskaber, der alle endte ulykkeligt, til de mange nedture og psykoser, der førte hende ud i misbrug og indlæggelse. Igennem det hele holdt én ting ved: skrivningen. 
I Tove Ditlevsens selvbiografiske værk kommer man vidt omkring og samtidigt utroligt tæt på den kendte digter, der skrev af mange grunde, men mest af alt for at leve og overleve.
 
Pressen skrev:
"Sprudler af Tove Ditlevsens lakoniske galgenhumor."
– Weekendavisen
"Man er i godt selskab bogen igennem."
**** – Kristeligt Dagblad