I gamle dage holdt man vågestue. Når nogen var død, blev de lagt til skue i stuen. Så spiste og drak man i selskab med den døde for at sende vedkommende godt på vej.
Astrid er endelig blevet gammel nok til at få lov til at være med. Men det går ikke helt som beregnet ...
Lix 22.
"Vågestue" er skrevet til antologien Død og begravet, som DBC bl.a. anmeldte således:
"Læsningen af disse stærke noveller giver uudslettelige indtryk og stof til eftertanke. Fine historiske vinkler på emnet død og begravelse."
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
