Historie og samfund

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter er et let tilgængeligt, gennemillustreret dansk værk, der kommer rundt om alle aspekter af vikingernes liv og verden.Bogen beskriver alt fra det nære hverdagsliv hjemme til grundlæggelse af kolonier langt borte, fra det lokale til det storpolitiske magtspil, fra det rige handelsliv på pladser herhjemme til togter med erobring og plyndring for øje i udlandet.Vikingerne havde deres egne navne for de steder, de færdedes, rejste til og besøgte. Konstantinopel kaldte de Miklegård, Middelhavet for Midjordssø, det indre Storebælt for Bæltesund. Denne »vikingske« måde at se og benævne verden på er anvendt i bogen. På den måde ønsker Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter at se verden med deres øjne, muligheder og udsyn.Bogen er en samlet beskrivelse af vikingernes verden. Udstyret med talrige kort og smukke håndtegninger af de ejendele og skatte, som kendetegnede deres rige og fantastiske kultur. JESPER ASMUSSEN (født 1954) er uddannet lærer i fagene historie, geografi og musik. Han er en flittig foredragsholder om kulturhistoriske emner og fungerer også som rejseleder. Jesper Asmussen er forfatter til en længere række af større kulturhistoriske bøger som Mølleåen (L&R 2010), Vestvolden og nordfronten (L&R 2013), Gendarmstien (L&R 2014), Gudenåen (Turbine 2016), Hærvejen (Turbine 2020), Bornholm og Ertholmene (Turbine 2020), København set gennem gamle billeder (Turbine 2020) og senest Amager (Turbine 2021). Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter er hans mest ambitiøse bog til dato.

”Den største søfartshistorie, der nogensinde er fortalt.” – The Spectator Januar 1742. Et faldefærdigt fartøj, flikket sammen af tømmer og tøjstumper, skyller op på Brasiliens kyst. Om bord er tredive udmarvede mænd, kun akkurat i live. De er overlevende fra The Wager, et af den britiske flådes skibe, som er forlist under en storm. De kan fortælle en fantastisk historie, og de bliver hyldet som helte. Seks måneder senere: Tre skibbrudne driver i land på Chiles kyst. De fortæller en ganske anden historie: De tredive søfolk, der var landet i Brasilien, var ikke helte – de var mytterister og mordere. Hvem lyver, og hvem fortæller sandheden?Det må en britisk krigsret afgøre.Det er et spørgsmål om liv eller død, for de der bliver dømt skyldige, vil blive hængt. The Wager. En historie om skibbrud, mytteri og mord er en storslået fortælling om menneskers reaktioner under ekstreme omstændigheder, skildret af en af vor tids største historiefortællere. ”En af de bedste bøger om virkelige begivenheder, jeg nogensinde har læst. Et mesterværk.” – The Guardian ”Læses som en thriller.” – Time Magazine

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Velkommen til Sexmagasinet Vol. 1. Vi skal snakke om, hvorfor skam følger den kvindelige seksualitet, hvorfor Bratz er seje og hvorfor det ikke er det feminine, der skal ændres, men opfattelsen af det feminine. Sofie Riise Nors (@waginapineapple) er din vært og hun har pakket et glossy program fyldt med kloge kvinder og stærk feminisme.»Sexmagasinet er fyldt op til randen med alle de juicy emner, vi bare ikke kan få nok af at snakke om: sex (wuhu!), drenge (yay!), makeup, Bratz, film, musik, og selvfølgelig hardcore feminisme.« - Sofie Riise NorsSofie Riise Nors debuterer som forfatter med Sexmagasinet Vol 1. I 2019 illustrerede hun GODE KASSER af Ditte Hansen og Louise Mieritz. På Instagram har hun profilen Waginapineapple, hvor hun med memes og tegninger sætter nye standarder for den feministiske debat.

Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder.”…du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale om­råder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.” Fra bogens forord af Werner Valeur, serieiværksætter – bl.a. af Billys Billing ”Der er mange mørke zoner i flere dimensioner på det landkort, du forsøger at beskrive. At kortlægge og beskrive bias er et rigtig godt sted at starte. Vi kommer til at blive mange læse­re, som får udvidet vores sprog og begrebsverden. […] Efter at have læst denne bog, har jeg en oplevelse af, at der er noget at sige, som vi ikke vil høre.” Fra bogens efterskrift af Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders

En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

AF FORFATTEREN TIL DEN INTERNATIONALE BESTSELLER HERREDØMMET I sin forrige bog, "Herredømmet", fortalte forfatteren Tom Holland den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. I sin nye bog udforsker forfatteren en anden væsentlig grundkilde i vores kultur og historie: Romerriget."PAX. Krig og fred i Roms guldalder" er et fejende flot epos om verdensriget, da det var på sit højeste og kulminerede. Imperiet strakte sig fra Skotland til Arabien, omfattede op mod en fjerdedel af menneskeheden og var i det hele taget verdens hidtil rigeste og stærkeste.Tidsmæssigt begynder fortællingen i år 69 e.Kr. – året med ikke mindre end fire Cæsarer – og dækker syv årtier. Perioden Pax Romana afsluttes med kejser Hadrians død i år 138 e.Kr. Tom Holland portrætterer Rom i al sin begærlige pragt: Den ene levende scene følger den anden: ødelæggelsen af Jerusalem og Pompeji, opførelsen af Colosseum og Hadrians Mur – den sidste erobrerkejsers, Trajans, togter. Som en anden romanforfatter beskriver Holland både almindelige og excentriske romerske borgere, både slaver og magthavere. Bogens hovedpointe er, at nok var perioden relativt fredelig for indbyggerne i det store verdensrige, men freden havde rod i en hidtil uhørt militær vold og magtanvendelse over for de ydre naboer og fjender. Et forhold, der i længden inviterede til oprør og sammenbrud.Den britiske presse om ”PAX”:”Fremragende: dristig, ambitiøs og lidenskabelig.” Forfatter og historiker Peter Frankopan”En usædvanlig god fortæller med en glimrende sans for detaljer.” The Economist ”En bog, som fuldstændig forandrer læserens forståelse af verden.” Spectator ”Fortællende historieskrivning, når den er bedst.” The GuardianOm forfatteren: Tom Holland, født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab, hvoraf "Herredømmet" tidligere er udkommet på dansk (2020). Forfatteren er vært i den populære podcast ”The Rest is History”.

Omsider udkommer del 1 af genudgivelsen af Claus Deleurans monumentale værk, som desværre forblev uafsluttet.

Modige mennesker – fritænkere, revolutionære, videnskabsfolk, kunstnere, politikere, forfattere, provokatører – har gennem århundreder tagetkampen op mod kirkens autoritet og religiøse dogmer.I bogen inviteres læsere med på en historisk rejse gennemreligions­kritikkens skiftende spejlsale, fra kirke­magt til borgermagt, ned i kulturelle strømninger mellem politisk ideologi og folkeligforlystelse, omkring videnskaben og dens kritik af religiøse postulater, rundt om dannelsen af en mere organiseret modkultur, op forbiidentitets­konstruktionen mellem ’god’ og ’ond’ religion og ind underluppen mellem forestillinger og viden i det religions­historiskelaboratorium.Dette er den første samlede fremstilling af religions­kritikkenshistorie i Danmark. Forfatterne bevæger sig fra reformationensgennembrud i 1536 og frem til Folketingets vedtagelse af den såkaldte’Koranlov’.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

"Evigheden i et siv" er en hyldest til bogen – denne fantastiske opfindelse, der blev lavet til at kunne bære ord og tanker på tværs af tid og rum, og her er muligheden for at tage med på en rejse gennem bogens historie. Langs ruten er der stop ved Alexander den Stores slagmarker og i Pompeji på tidspunktet for udbruddet af Vesuv, ved Cleopatras paladser og ved de første kendte biblioteker. Undervejs forbinder Vallejo klassiske skrifter med den moderne verden og nutidige debatter: Papyrus som kostbart råstof og mobiltelefoner, Sapfo og kvinders litterære stemme, Seneca og politik."Evigheden i et siv" fortæller også eventyret om tusindvis af mennesker, som har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne: fortællere, kopister, illustratorer, oversættere, gadesælgere, skriftkloge, spioner, oprørere, nonner, slaver, eventyrere og boghandlere. En smuk beretning om, hvordan vi som mennesker og samfund gennem tiderne er blevet påvirket og formet af bøger.Om forfatteren:Irene Vallejo (f. 1979 i Spanien) har en Ph.d. i klassisk filologi fra universiteti Zaragoza og Firenze. Her, mens hun sad fordybet i gamle skrifter på nogle af Europas ældste biblioteker, fik hun lysten til at skrive "Evigheden i et siv". Irene Vallejo har en ugentlig klumme i El Pais og har skrevet to romaner og to børnebøger, inden hun brød igennem med "Evigheden i et siv", som indtil videre er solgt i over 100.000 eks. i Spanien og til udgivelse i 30 lande.

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Med et dybt greb i arkivernes og museernes dokumenter, billeder og samlingergiver denne bog for første gang det samlede indblik i danskernes omgang med kaffe lige fra 1660 og frem til i dag. Hvem var de første kaffedrikkere i de forskellige samfundslag? Via varelagre, dagbøger, regnskaber og meget andet følges kaffehistorien gennem århundreders krig og fred, arbejdsliv og fritid, kvindefrigørelse og frem til den moderne kaffekultur i dagens Danmark. Er kaffe sundt eller ikke? Den diskussion er lige så gammel som kaffens første optræden herhjemme.Kaffeteknologiens udvikling afdækkes trin for trin i bogen, helt frem til vor tids gourmetkaffe, mikroristerier, nespresso-kapselmaskiner og den moderne kaffebarkultur. 266 illustrationer.

Beretningen om den længste færd, der nogensinde er foretaget med hunde og slæder. Fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien i årene 1921-24. Knud Rasmussen forener i denne klassiske rejsebog en opdagelsesrejsende, en videnskabsmands og en digters egenskaber.

Genudgivelse i hardback. 1864. SLAGTEBÆNK DYBBØL er en medrivende og velkomponeret fortælling om en skelsættende begivenhed i dansk historie. Vi får selvfølgelig den politiske optakt til krigen og til slaget den 18. april, men det hele er set og fortalt fra de involveredes perspektiv. Her optræder både den menige soldat, den excentriske general, de ansvarlige politikere og de sørgende pårørende. Og jo tættere vi kommer på selve slaget, desto mere snævres perspektivet ind, til man som læser til sidst ligger nede i skyttegraven ved siden af de dødsdømte soldater. Slagtebænk Dybbøl er medrivende historieskrivning med vægten lagt på den gode historie. Bogens fortælling suppleres af originale sorthvide fotos fra fronten. 1864. SLAGTEBÆNK DYBBØL efterfølges af 1864. DOMMEDAG ALS. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS.

DER KOMMER TOG tager dig med tilbage til dengang, jernbanerne var rygraden i samfundet og det lokale omdrejningspunkt i hver en købstad og stationsby. Til dengang et tog var et tog, og en mand vidste at betjene sin maskine.Det er en nostalgisk rejse gennem de danske jernbaners historie – fyldt med damplokomotiver, ledvogtere, lyntog, brobyggerier, ventesale, værksteder, godstog, pakhuse og stationsbygninger. Alt sammen medrivende fortalt og rigt illustreret med flotte fotos fra gamle dage.Flemming Søeborg, født 1954, er livslang togentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en rækkehistoriske bøger, bl.a. om Besættelsen.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.