Historie og samfund

Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.  I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring.  Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede til for nylig. Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling – uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Ambitionen er at levere sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs. "I en tid, hvor der er rift om at formidle og fortolke danmarkshistorien, er det en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling. Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, men han er også en modig historiker. Bogen kan sagtens læses som periodevis nedslag i historien ud fra interesse, men det helt store udbytte får man som læser, hvis man vælger at lade Asser Amdisen tage en i hånden og tage turen gennem det hele fra oldtid, det sidste kongemord, over reformationen helt frem til Danmark i en globaliseret arbejdsdeling." – Politiken (5 hjerter)

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

En mesterlig fortælling om den største militære operation i historien og det mest afgørende slag i 2. Verdenskrig: Hitlers invasion af Sovjetunionen i juni 1941.Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krigsførelse blev intet mindre end seks millioner mennesker dræbt, såret eller registreret som savnede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han giver levende beskrivelser af de almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver, når han beskriver, hvordan Sovjetunionen ødelagde Hitlers chance for at realisere visionen om et Tusindårsrige.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

Hvad er de største udfordringer i verden i dag? Hvad er den dybere betydning af disse udfordringer? Og hvordan kan vi hver især finde vores vej igennem dem? 21 HISTORIER OM DET 21. ÅRHUNDREDE undersøger nogle af de vigtigste problemer og begivenheder lige nu, blandt andet terrorisme, fake news, immigration, global opvarmning og Donald Trump. Yuval Harari tager også fat på mere nære emner som menneskelig modstandskraft, beskedenhed og meditation. Yuval Hararis forrige bøger er blevet verdensomspændende bestsellere. I Sapiens skrev han om vores fortid, og i Homo Deus skrev han om vores fremtid. I 21 historier om det 21. århundrede kigger han på her og nu - og hjælper os med at fokusere på de vigtigste spørgsmål, vi bør stille os selv i dag.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

Der er 28 lande i verden, som er mere ligestillede end Danmark. I 2020 blev dansk kåret som det mest kønsstereotype sprog i verden. Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Danske kvinder får 14 % mindre i løn end mænd for samme arbejde. 50 % af danske unge mener, det er svært at bryde med kønsstereotype forventninger. Hvorfor har vi ikke mere ligestilling i Danmark?Den utålmodige feminist sætter farver og nuancer på et emne, som mange stadig betragter som sort-hvidt. Med udgangspunkt i otte store spørgsmål (og svar) om køn og ligestilling, får du en guide til at være en del af løsningen i en af tidens vigtigste debatter.Rikke Kristine Østergaard er direktør i kommunikationsbureauet Advice og Naja Lind Rasmussen er antropolog og ejer af Lind Perspective. Duoen står bag den populære podcast Karrierekvinder, hvor de klæder kvinder og mænd på til at navigere i et arbejdsmarked, hvor køn betyder mere end vi tror.

Bloodlands er historien om Hitlers og Stalins massemordspolitikker, som forklarer, hvorfor Ukraine har haft en central placering i Vestens historie igennem det seneste århundrede.Amerikanerne kalder Anden Verdenskrig for ”den gode krig”. Men før den overhovedet begyndte, havde USA’s allierede, Stalin, dræbt flere millioner af sine egne borgere – og han blev ved med sine udrensninger efter krigen. Før Hitler blev besejret, havde han myrdet seks millioner jøder og næsten ligeså mange andre europæere. Ved krigsafslutningen kom både de tyske og de sovjetiske drabssteder til at befinde sig bag Jerntæppet, hvilket gjorde, at historien om massedrabene ikke kom frem i lyset.Bloodlands er omhyggeligt researchet, dybt human og helt igennem definitiv. Bogen kaster lys over et af de mørkeste kapitler i Europas historie og beskriver de massemord og systematiske ugerninger, der blev begået af det nazistiske og det stalinistiske regime som to aspekter af den samme fortælling. Med et nyt efterskrift, der fokuserer på relevansen af disse begivenheder for demokratiets aktuelle tilbagetog, er Bloodlands obligatorisk læsning for enhver, der ønsker at forstå den moderne histories centrale tragedie og dens betydning i dag.

DER KOMMER TOG tager dig med tilbage til dengang, jernbanerne var rygraden i samfundet og det lokale omdrejningspunkt i hver en købstad og stationsby. Til dengang et tog var et tog, og en mand vidste at betjene sin maskine.Det er en nostalgisk rejse gennem de danske jernbaners historie – fyldt med damplokomotiver, ledvogtere, lyntog, brobyggerier, ventesale, værksteder, godstog, pakhuse og stationsbygninger. Alt sammen medrivende fortalt og rigt illustreret med flotte fotos fra gamle dage.Flemming Søeborg, født 1954, er livslang togentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en rækkehistoriske bøger, bl.a. om Besættelsen.

Hadet til jøderne er en gammel historie. historien begynder i 300-talet med at den kristne religion vil være den dominerende. Den udvikler sig til mange forestillinger om jøder, fx at de bruger blod fra kristne drenge til deres usyrede brød. i 1880erne bliver hadet udvidet fra athandle om jøders religion (antijudaisme) til at handle om jøder som sådan. Det bliver til en racisme som får navnet antisemitisme. Den udvikling fuldbyrdes med holocaust eller drabet på op imod 6 millioner jøder under anden verdenskrig.I 1948 erobrer jøder en stor del af Palæstina og får deres egen stat. De ville afskaffe antisemitismen. Men det ser ud til, at den er i fremvækst. hvad er der sket?

Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning.  Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af forfatteren – og det er en fortælling med det ganske væsentlige perspektiv, at i dag kender vi slutningen, det gjorde de ikke dengang. Med til historien hører også, at det jødiske samfund var en sammensat størrelse, og at det sociale tilhørsforhold fik betydning både under fangenskabet og for den erindring, enkeltpersoner senere havde om livet i ghettoen.Silvia Goldbaum Tarabini bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder hendes mere end 30 interviews med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt efter hjemkomsten, senere beretninger osv.Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.

I denne bog fortælles historien om Hjemmeværnet som en del af den større politiske historie i Danmark – til tider en central del.Hjemmeværnet er en frivillig, militær organisation og en del af det danske forsvar. Men det er også en folkelig bevægelse, som repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, der ved siden af civile job får en militær uddannelse, og stillersig til rådighed for forsvaret og for samfundsopgaver.Hjemmeværnets betydning – og generelle omdømme – har forandret sig i takt med såvel skiftende trusselsbilleder som vekslende samfundstendenser. Organisationen har rod i modstandsbevægelsen, som voksede frem under Danmarks besættelse1940-1945, og som fremtvang et brud med såvel den hidtil førte sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik, som et mentalt brud med småstatskomplekset. Hjemmeværnet blev både militært og politisk en af den kolde krigs centrale organisationer. Militært som et centralt led i den tidlige koldkrigs beredskabog i den sene koldkrig som en stadig mere central del af et skrumpende dansk forsvar; politisk som en ’frontlinjeorganisation’ i den kamp om sjælene, der fandt sted. Efter den kolde krigs afslutning har Hjemmeværnet gennemgået engennemgribende omstilling, under pres fra nye trusler. I takt med forsvarets ’internationalisering’ har Hjemmeværnet således fået en ny, central rolle i det nationale krise- og katastrofeberedskab.I bogen foldes hele historien ud for første gang af historikeren Jens Ole Christensen, der til daglig er seniorforsker ved Tøjhusmuseet.

Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen. Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. Caliban & heksen er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog. Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Mary Beard fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.). Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham. Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Når amerikanerne vælger deres præsident, følger hele verden med. For det har global betydning, hvem der ender med at vinde den politiske post over dem alle.VEJEN TIL DET HVIDE HUS stiller skarpt på afgørende øjeblikke i kampen om magten i USA gennem de sidste 100 år - fra radioens gennembrud som massemedie og politisk virkemiddel til Donald Trumps voldsomme forsøg på at omgøre sit nederlag. Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger - blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen. Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com og en af landets mest benyttede USA-analytikere i både radio og tv. Han har dækket flere præsidentvalg fra nærmeste hold og formidler med sans for fascination, dramatik og afgørende detaljer, men også med et analytisk blik bag kulisserne i den største politiske manege. Bogen viser den mere kyniske side af politik, hvor simple budskaber, effektive strategier og bissetricks spiller rolle.

Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.

USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

Med ”Hordernes hærgen” har den britiske forfatter og debattør Douglas Murray sat sig for at dokumentere og afsløre den voldsomme og radikaliserede udvidelse af det, der er kendt som politisk korrekthed, og som i de senere år har bredt sig fra Nordamerika og Storbritannien til Kontinentaleuropa som social justice-tænkning. Den finder blandt andet sin fremtrædelsesform i LGBTQ+, #MeToo og senest BLM. Hvor forskelligartede – og indbyrdes stridende – disse bevægelser end kan være, så udgør de et angreb på vor liberale samfundsorden.Med et implicit krav på at være eksponent for dyden opstiller disse bevægelsers aktivister særkrav for påståede ”underprivilegerede og undertrykte grupper”, og gennem terrorlignende massehandlinger på de sociale medier forsøger de at etablere en meningscensur efter deres egne retningslinier.Resultatet er en partikularisme, der fremmer yderligere segregering i vore samfund. Herved bliver det til en trussel mod det civilisationsbærende majoritetssamfund, der affærdiges som ”hvide mænd”, og som i et stærkt relativeret historiesyn udskammes som årsagen til alle reelle såvel som forestillede ulykker.I fire kapitler om henholdsvis homoseksualitet, kvinder, race og transkønnethed dokumenterer Murray tilstanden og de midler, hvormed aktivister udøver pres på institutioner og enkeltpersoner. I supplerende kapitler redegør han for, hvorledes marxismen og den teknologiske udvikling udgør et grundlag for de bevægelser, der nu hærger vore samfund.

Ledelse er vigtig! Når ledelse er tilpasset situationen, organisationen og de mennesker, der arbejder der, kan det skabe positive resultater for lederne, medarbejderne, organisationen og samfundet. Det gælder såvel private som offentlige organisationer. Succesfuld ledelse opstår imidlertid ikke af sig selv. Derfor er viden om, hvordan man forbedrer og udvikler ledelse, meget relevant. Adskillige danske forskningsprojekter har derfor undersøgt, hvordan man træner ledelse, så deltagerne får kompetencer, der bidrager til en velfungerende organisation, der når sine målsætninger. Bogen her deler denne viden om, hvorfor, med hvem og hvordan man bedst gennemfører træning af ledelse.Bogens mange skarpe pointer formidles i et ikke-akademisk sprog og med mange konkrete eksempler, så de er lette at overføre til arbejdet med og beslutninger om ledelsestræning. Den kan anvendes af eksterne konsulenter, HR-udviklere i organisationer, ledere og undervisere på formelle lederuddannelser. Den er nemlig skrevet til alle med interesse for at forbedre ledelse via ledelsestræning, herunder nuværende ledere, kommende ledere og personer, der arbejder med træning af ledelse.Træning af ledelse – Hvorfor, hvem, hvordan? er forfattet i et samarbejde mellem nogle af landets førende forskere i ledelse: Mads Leth Jakobsen, Anne Bøllingtoft, Caroline Howard Grøn, Ann-Louise Holten, Christian Bøtcher Jacobsen, Ulrich Thy Jensen, Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh Andersen.

Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.

Kom ikke her og sig, at det ikke vrimler med stille-steder i Odense ... Bogen her er beviset på, at du altid kan finde et sted at puste ud og fine fornyet energi i Danmarks tredjestørste by.Odense er en storby med en høj puls, og netop derfor er det vigtigt at vide, hvor man kan finde ro og fred midt i byens larm. Her er heldigvis masser af stille oaser, hyggelige baggårde, haver, parker og flere attraktive opholdssteder langs Odense Å.Peter Olesen har udvalgt 25 steder i det offentlige rum og inviterer med Stille Odense på en opdagelsestur gennem Odense. Olesens tekst er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos. Bogen viser vej til Kongens Have, en tur langs åen, Klosterhaven, Munke Mose, Løveparken, Byens Ø og meget mere.En bog for alle odenseanere, andre fynboer og Odenses mange gæster.

VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.