Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Historie og samfund

Historie og samfund er til dig, som finder bøger omhandlende verdenshistorien spændende. Vi går ikke på kompromis med, hvorfor vores verden ser ud, som den gør i dag. Derfor er vores udvalg stort, og du kan finde alt lige fra krige og lokalhistorier til politik, religion og mytologi. Synes du historiefaget er spændende i skolen, så finder du blandt andet historiske bøger om 2. verdenskrig, ellers kan du også finde en god bog om danmarks historie og meget mere. Hvis du derimod er ældre og vil se tilbage på de mange forskellige samfund, vi har levet i, så finder du også debatter og analyser om disse.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ove K. Pedersen
    187,95 - 247,95 kr.

    Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret."Myten om den danske model" handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, har i mange år været professor ved flere danske universiteter samt gæsteprofessor ved udenlandske universiteter: Han er dr.phil. og er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk, blandt andet den indflydelsesrige "Konkurrencestaten" (2011), "Markedsstaten" (2014) og "The National Origins of Policy Ideas" (2014). Senest er "Reaktionens tid" (2018) udkommet på Informations Forlag.

  • - Dramatiske beretninger fra Flådens historie
    af Søren Nørby
    187,95 - 288,95 kr.

    Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig ellerfrygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

  • af Kim F. Rasmussen & Lone Beck
    292,95 kr.

    Ny udgave af den populære bog “Metaldetektor - på jagt efter fortiden” Siden vi begyndte at bruge metaldetektor, er det ene fine fund efter det andet blevet gravet op af den danske muld, og hvert år, når markerne pløjes, kommer flere ting fra Danmarkshistorien op i det øverste lag jord - dér hvor metaldetektoren kan finde dem. Denne bog fortæller dig det, du har brug for, før du går på jagt efter fortiden. Bogen forklarer nye detektorførere, hvordan de skal gebærde sig, for at undgå at gøre vold mod kulturarven, og hvordan de får et forbilledligt samarbejde med det lokale museum.

  • af Anders Krab-Johansen
    117,95 - 237,95 kr.

    Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem.Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og  dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.Bogen er Anders Krab-Johansens personlige bidrag til debatten om, hvad der skal til for, at det borgerlige Danmark kan vende skuden og forandre samfundet i en liberal-konservativ retning.

  • - danske landbrugspionerer i Japan
    af Asger Røjle Christensen
    247,95 kr.

    For præcis 100 år siden rejste tre unge danske landmænd til Japan for at opbygge mønsterlandbrug på øen Hokkaido. De var udvalgte og inviterede af Japans regering, der søgte viden om dansk landbrugsdrift, andelstanke og højskolebevægelse.Emil Fenger, Morten Larsen og Peder Søndergaard var de udvalgte, der drog afsted med deres familier for at drive disse mønsterfarme og være forbilleder for udviklingen af en mejeriorienteret lokal kvægdrift. Men pionerindsatsen påvirkede de unge landmænd og deres familier, og de ofte svære og omkostningsfulde erfaringer var på både menneskeligt og økonomisk plan store.De danske pionerer skabte et stykke japansk Skandinavien, og de var medvirkende til, at den nordligt liggende japanske ø i dag er et mejericentrum i Japan.Bogen er en nybygger- og udviklingshistorie om japansk interesse for dansk og skandinavisk landbrugskultur, og om unge danske landbrugspionerer i et meget fremmed land og deres personlige livshistorier.Asger Røjle Christensen (f. 1956) er en erfaren dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i mere end 35 år. Han har i alt boet i Tokyo i 13 år af sit liv, hvor han har arbejdet som korrespondent, reporter og analytiker for en række danske og skandinaviske nyhedsmedier, arrangeret studieture og fungeret som rejseleder. Asger Røjle Christensen er forfatter til en række bøger, heraf flere om Japan og japansk kultur.

  • af Hans Arne Jensen
    367,95 kr.

    ”Bibelens planteverden” er en alfabetisk gennemgang af de mere end 90 planter og planteprodukter, som nævnes i Bibelen. Bogen giver botanikere og kulturhistorisk interesserede kendskab til datidens flora i de bibelske lande og viden om, hvad planterne blev anvendt til.For hver plante angives det, hvor i Bibelen den er nævnt. Dernæst følger en omtale af eventuelle vanskeligheder ved identifikationen af planten og en botanisk beskrivelse. Hertil kommer plantens omtale i klassisk litteratur, arkæologiske fund, plantens hjemsted, dyrkning m.m. i de tilfælde, hvor det har været muligt at finde oplysninger om det.Bogen er på 120 sider og indeholder over 100 stregtegninger og 20 helsides farveplancher. Der er et fyldigt register med både danske og latinske plantenavne, samt relevante navne og begreber på andre sprog.

  • af Preben Kok
    187,95 kr.

    Vi har en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse i tilfælde, hvor vi slet ingen skyld kan have, fordi vi ikke har magten. Vi har glemt, at sårbarheden kan være frugtbar og livgivende, og vi forstår ikke længere, at et harmonisk parforhold er en enhed, der dannes af to modsatrettede lidenskaber: den grænsesprængende og den grænsesættende.Pensioneret sogne- og sygehuspræst, foredragsholder og sjælesørger Preben Kok gør i dette kampskrift op med en række givne forestillinger, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv, og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med?

  • - Historien om gastronomiens udvikling i Danmark
    af Espen Uldal
    237,95 - 277,95 kr.

    De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieff­roy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.

  • af Sanne-Marie Ekstrøm Jakobsen
    137,95 kr.

    Bogen dækker små og store attraktioner i hele Danmark og viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter samt levendegjorte vikingemarkeder og bopladser, hvor man kan komme tæt på vikingetiden. En lang række baggrundsartikler, skrevet af eksperter, går bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Guiden er desuden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • - Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813
    af Sune Wadskjær Nielsen
    197,95 - 307,95 kr.

    Fra landsbyen kan han høre et spektakel fra heste, vognhjul fra hestetrukne kanonbatterier og officerer, der råber kommandoord. Noget skjuler sig i landsbyen, er han nu sikker på. Ganske rigtigt. Nu kan han se utallige bajonetter og kort efter store karle, der forcerer jordvoldene for at komme frem.Deres tapre kompagnichef – kaptajnen – tager ordet. “Der skal stå et slag. Vær tapre, som Gud og konge forventer af jer. Vi strider ikke af lyst, men fordi vi er nødt til det. Gud vil hjælpe os så længe, vi er tapre. Prins Frederik, Schulenburg og Lallemand har ikke slået hovedet, som I allerede ved. De vil gøre deres, og I skal gøre jeres. I et slag dør man ikke let, men den der flygter, har døden i hælene.”Den danske musketer, som her skal til kamp, er en af de 20 personer, som bogen følger igennem hændelsesforløbet fra 1. december 1813 til 16. januar 1814. Her foregår historiens sidste kamphandlinger mellem Danmark og Sverige. Den svenske kronprins Karl Johan invaderer de danske hertugdømmer Holsten og Slesvig sydfra for at tvinge kong Frederik d. 6. til at afstå Norge. Kronprinsens hær består af svenskere, tyskere, russere og briter, og den får støtte af den britiske flåde. De kommer i kamp med de danske og franske styrker ved Holstens grænse og garnisonerne i hertugdømmernes byer og fæstninger. Igennem 20 personer oplever vi invasionen og de voldsomme begivenheder i dens kølvand. 15 er danskere og fem fjender. Der er 17 militære og tre civile – 19 mænd og en kvinde.

  • - Her kommer skravlet som rejser sig op
    af Malene Ravn
    93,95 - 137,95 kr.

    Én er vokset op i et pænt forstadshjem, en anden i en rockerborg. Én blev fjernet fra hjemmet, og én blev født som gadebarn. Seks tidligere hjemløse og misbrugere fortæller om deres barske og utrolige liv. Samtidig viser de, hvor stærk man skal være for at klare en tilværelse på gaden. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.

  • - Det modsatte af ensomhed
    af Frederik Svinth
    57,95 - 128,95 kr.

    Hvordan kan vi blive bedre til at skabe samhørighed og nærhed i vores relationer, så ensomhed kan fylde mindre ? At høre til er en oplevelse af at være en del af andres liv, og at andre er en del af dit. At mærke samhørighed med de mennesker, man har i sit liv. At høre til er det modsatte af ensomhed. Hvordan skaber man gode og nære relationer i sit liv? Det spørgsmål har foredragsholder og iværksætter Frederik Svinth stillet sig selv gennem det meste af sit liv. Det er disse tanker og svar, han deler ud af i denne bog i kraft af personlige tanker, samtaler med andre menneske og verdenslitteratur om emnet. At høre til er en forunderlig blanding af memoire og pop-fagbog, som går bag de dynamikker og udfordringer, der er i spil i hverdagens relationer såsom venskab, fællesskab, familie og parforhold. Det er en opmuntring til, bevidst at skabe de relationer vi ønsker. Gode og nære relationer hvor vi oplever at høre til.

  • af Henning Dehn-Nielsen & Palle Lauring
    347,95 kr.

    I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

  • af Preben Astrup
    21,95 - 67,95 kr.

    900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.

  • af Frode Sørensen & Red.: Lis Mikkelsen
    197,95 kr.

    To år efter stiftelsen af ”Foreningen til bevarelse af det danske sprog i Nordslesvig – SPROGFORENINGEN” i 1880 udgav historiker og rigsarkivar A. D. Jørgensen bogen ”40 fortællinger af fædrelandets historie.”.Sprogforeningens arbejde med for at opfylde sin formålsparagraf og dermed sikre det danske sprog og den danske kultur i Sønderjylland skete primært ved udlån af bøger til befolkningen i alle kroge af den tabte landsdel. A. D. Jørgensens bog blev et uundværligt aktiv i Sprogforeningens arbejde, der bidrog til at Nordslesvig den 10. februar 1920 stemte sig hjem til Danmark.Uden på nogen måde at ville kopiere A. D. Jørgensens bog har Sprogforeningen taget initiativ til bogen med 40 fortællinger fra Sønderjylland, skrevet af 40 forfattere.Bogen er delt op i 11 hovedtemaer:* Sønderjylland langt tilbage * Sproget * Fra den nationale kamp i Sønderjylland * Sønderjylland i de store krige * Personligheder i Sønderjylland * Bygninger og natur i Sønderjylland * Sønderjyske specialiteter * Det danske mindretal i Sydslesvig * Skoleliv i Sønderjylland * Foreningsliv i Sønderjylland * Familiehistorier fra Sønderjylland og Sydslesvig.

  • - politik, historie og samfund
    af Simon Rom Gjerø & Troels Kjems Petersen
    287,95 kr.

    Taiwan har siden 1987 udviklet sig til et velfungerende demokrati efter 40 års diktatur og militær undtagelsestilstand. Landet er blevet et symbol på trangen til frihed fra autokrati, men forholdet til Folkerepublikken Kina bliver stadig mere sprængfarligt. Taiwan – politik, historie og samfund giver en introduktion til Taiwans historie, samfundsudvikling og befolkning, mens den ligeledes forsøger at redegøre for kompleksiteterne i Taiwan-Kina-konflikten.Taiwan – politik, historie og samfund kan læses af alle med interesse for Sydøstasien og Taiwan og Kina i særdeleshed. Den er ligeledes opbygget, så den nemt kan bruges i undervisning på de gymnasiale uddannelser i f.eks. historie, samfundsfag, økonomi, religion og kinesisk.Bogens forfattere er forskere, journalister og undervisere med stor viden om og indsigt i Kina og Taiwan.

  • af Carsten Olsen
    412,95 kr.

    Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde .Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor 4 eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk i verden. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA .Carsten Olsen har som fotograf været på flere besøg i Tjernobyl, og resultatet kan ses i denne fotobog om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl-zonen. Fotobogen er en fortælling om den stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl-zonen og byen Pripjat, som i dag står forladt som en spøgelsesby. Billederne i bogen viser, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige, man forestiller sig. I de forgangne 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er der udenfor. Billederne viser også, hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver står stadigvæk fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. Alle fotos i bogen er taget i spærrezonen omkring Tjernobyl- atomkraftværket. Spærrezonen har været et lukket og forbudt område siden katastrofen i 1986.

  • - Et politologisk perspektiv
    af Peter Munk Christiansen, Anne Skorkjær Binderkrantz, Lotte Bøgh Andersen, mfl.
    457,95 kr.

    En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.

  • - i socialfagligt og pædagogisk perspektiv
    af Anette Faye Jacobsen & Anne-Dorthe Hestbæk
    337,95 kr.

    Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

  • - Fem udskældte danske statsledere set i bagklogskabens klare lys
    af Asser Amdisen
    87,00 - 165,95 kr.

    Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd og diskuterer, hvorfor de mon handlede, som de gjorde. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte? På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid - og om os selv.

  • af Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer
    237,95 - 277,95 kr.

    På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.Tore Leifer, født 1964, er cand.mag. og arbejder til daglig som programmedarbejder og studievært i DR’s P1. Chr. Gorm Tortzen, født 1951, er cand.mag. og lektor emeritus i de klassiske fag på Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Begge har en række bogudgivelser bag sig og lang erfaring i at formidle kulturhistorie gennem deres virke.

  • af Mikkel Venborg Pedersen
    205,95 kr.

  • af Bo Lidegaard
    79,95 - 112,95 kr.

    I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

  • - Danske kilder til efteråret 1914
    af Asbjørn Agerschou
    206,95 kr.

    Første Verdenskrig førte til markante ændringer i Europa og fik betydning for store dele af verden. Gnisten, der startede krigen, var mordet på den østrig-ungarske tronfølger og hans kone i Sarajevo. Asbjørn Agerschou har researchet i aviser fra dengang og fundet fortællinger om blandt andet mennesker, som bliver fanget på den forkerte side af en grænse, om fødevaremangel, om rensning af det tyske sprog for franske og engelske udtryk, om reaktioner i Amerika, om stemningen i tyske byer og om sønderjyder ved fronten. Det er forfatterens håb, at bogen kan bidrage til, at man bedre kan forstå, hvad der foregik blandt almindelige mennesker under krigen. OM FORFATTEREN:Asbjørn Agerschou (født 22. februar 1948), tidligere folketingsmedlem for SF. Medforfatter til ”Fik kvinderne ret? Fortællinger fra 100 år med valgret til kvinder”.

  • - Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743
    af Morten Hahn-Pedersen
    73,95 - 287,95 kr.

    På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

  • af Eduardo Galeano
    137,95 kr.

    ... Der er megen råddenskab, som skal druknes på havets bund under genopbygningen af Latinamerika. De udplyndrede, de ydmygede, de fordømte er dem, der skal løse denne opgave. Det latinamerikanske problem er frem for noget et socialt problem. For at Latinamerika kan fødes på ny, må man begynde med at styrte dets herskere, land for land. Tiden til oprør og ændringer er nær. Der er dem, som tror, at skæbnen hviler i gudernes skød, men sandheden er, at den som en brændende udfordring arbejder i menneskets bevidsthed... Eduardo Galeano (1940 – 2015) regnes som en af Latinamerikas store forfattere og venstrefløjsprofiler. Især kendt for Latinamerikas Åreladning og trilogien: Ildens erindring. Latinamerika Åreladning blev udgivet i 1971. Bogen læses stadig for sin analyse af den globale ulighed – og sit blomstrende sprog. Bogen er historien om Amerika fra den europæiske erobring til det nutidige Latinamerika, og beskriver virkningerne af Europa og senere USA’s økonomiske udnyttelse og politiske dominans over regionen.

  • af Michael Graversen
    287,95 kr.

    ”Bogen lykkes med at forene dokumentarisme og kunst” Danwatch ”Graversen blevet en stærkere og stærkere stemme i flygtninge- og migrationsdebatten” POV InternationalMorialejren på Lesbos var Europas største flygtningelejr, indtil den i 2020 brændte ned til grunden. Gennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren, og med bogen ønsker han at sætte et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig.Moria in memoriam er fortalt i ord og billeder af Michael Graversen med inddragelse af beretninger fra beboere og frivillige NGO'er, han gennem årene har mødt i lejren.

  • - Danmark i Hitlers Europa
    af John T. Lauridsen
    222,95 kr.

    Fortællingen om livet i Danmark under besættelsen: Stort format, billedbåret med tekster, der følger billedsiden - og med en indledning, der giver et vue over besættelsestidens 5 år i Danmark. Billederne vælges fra den skat af nyfundne, superfine billeder, forfatteren har fået adgang til.O. 200 fotos. Udkommer i anledning af 70-års markeringen af Danmarks befrielse

  • af Nikolaj Bøgh
    138,95 - 277,95 kr.

    Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

Historiebøger

Historie er et bred men interessant emne, da det dækker over hele vores fortid. Vores sortiment består derfor også af mange forskellige historiebøger, så der burde helt sikkert være en spændende bog, der falder i din smag. Vi elsker historie, og hvis du også synes at det interessant at vide hvordan og hvorfor vores verden ser ud, som den gør i dag, så skynd dig at find en bog i vores store udvalg. Historien om Danmark er for mange danskere spændende at læse om, og her er bogen “Danmarks historie” af Ole Feldbæk interessant. Her sætter forfatteren fokus på de personer, forhold og begivenheder der på godt og ondt har sat sit præg på danmarks historie. 
Udover at vi udbyder bøger om danmarks historie, tilbyder vi også historiske bøger omhandlende begivenheder i andre lande. Hvis du har en stor interesse for historiske bøger om 2. verdenskrig og f. eks ønsker at blive klogere på de mange politiske strategier, så kan en anbefaling fra tales.dk være bogen “Politik og strategi” af Aage Trommer. Vi har naturligvis også andre bøger om krigen, som blot har større fokus på livet om besættelsestidens Danmark. 
Vores udvalg kan være relevant for både dig på studiet, men også til dig som ønsker at læse bøger om litteraturhistorien med sit barn. Her bliver du selv klogere på historien, samtidig med at dit barn får en baggrundsviden og forståelse for, hvad der på godt og ondt tidligere har påvirket den verden, som vi lever i i dag. 


Bøger om samfundet

Et samfund er et fællesskab af individer, og det har ændret sig meget gennem hele historien. Samfundet vi har levet i har haft mange forskellige faser, hvilket har betydet, at vores store udvalg har været en nødvendighed, da vi ønsker at give alle en bog, de synes virker spændende. Hvis du interesserer dig for de konkrete samfund, som har været her gennem tiderne, så kan du blandt andet finde bøger om alt lige fra det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund til det humanistiske samfund. 
Her kan du f. eks læse om de sociale, økonomiske og kulturelle relationer mellem befolkningen, da der har været store udsving gennem tiden. Hvis du f. eks interesserer dig for kvækerne, så kunne en bog som “Vennernes samfund” af Niels Kjær være en spændende bog at læse. En fascinerende historie om kvækerne i fortid, nutid og fremtid. Ellers kunne du måske finde bogen “Samfund uden Gud” af Phil Zuckerman interessant? Bogen handler om en masse spørgsmål, om hvordan vores samfund kan fungere, når danskerne tror meget mindre på Gud end resten af verden. Vi har en bog til enhver smag. 

Hos tales.dk finder du derfor et stort udvalg af danske og udenlandske bøger, som giver et indblik i, hvordan historien har påvirket vores verden, til den vi lever i i dag samt hvilke svære samfund, menneskene tidligere har været igennem, og naturligvis hvilken indflydelse det har haft på os i dag. Så skynd dig at udforske vores historiske univers, og bliv klogere på verdenshistorien. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.