Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Opskrifter på hæklet frugt og grønt, der er lige til at spise. Alle figurer er i naturlig størrelse og kan bruges til legekøkkenet eller blot til pynt. Både små og store projekter, som er nemme at gå til. Vejledning i hækleteknikker og materialevalg.
Mange drømmer om at skabe en romantisk have. Denne bog viser, hvordan en række mennesker har gjort drømmen til virkelighed. Claus Dalby har gennem flere sæsoner besøgt og fotograferet spændende og romantiske haver i Frankrig, Belgien, Holland, England og Skandinavien. Til trods for den store geografiske spredning er der masser af inspiration at hente for danske haveejere. Bogen er samtidig en hyldest til roserne, som har en fremtrædende plads i mange af de skønne haver.
Nye opskrifter på hæklet legetøj til små og store børn samt pynt til børneværelset. Originale opskrifter på store krammedyr, fantasifigurer og biler. Både små og store projekter i varierende sværhedsgrader. Vejledning i hækleteknikker og materialevalg.
Maja Hansen har spottet en helt ny trend fra Japan. Det handler om hæklede udgaver af den klassiske patchwork-gribebold - formet som dyrekroppe. Dyrene kan skilles ad i tre dele, som brikker i et puslespil. De kan bruges som gribebold til de helt små eller udfordrende legetøj til de lidt større.
Claus Dalby har besøgt omkring hundrede og tyve skandinaviske drivhusejere og viser i denne bog, hvor forskelligt og personligt de har indrettet sig. I dag er drivhuset meget mere end et sted til dyrkning af tomater og agurker. Det er først og fremmest et opholdssted til nydelse og glæde for mennesker, og kreativiteten i indretningen er stor. ´Vis mig dit drivhus´ viser både nostalgiske og moderne huse, dyre og billige, førdigkøbte og hjemmebyggede. Ejerne fortæller selv om et fascinerende liv under glas, og selvbyggerne beretter om, hvordan deres huse er opført.
”Danmarks Dejligste Ankerpladser” tager læseren med på en odyssé til 103 fantastiske ankerpladser fra Limfjordens skønne kyster i nordvest til Bornholms ditto i øst. Der er ikke det hjørne af Danmark, som ikke byder på beskyttede ankerpladser, og når man ser bort fra Vadehavets enkelte perler, er hele Danmark dækket i inspirerende tekst og billeder af ”Danmarks Dejligste Ankerpladser” . Alle ankerpladserne kan i princippet ”udforskes” på én dag, men da de fleste lokaliteter er spændende og byder på en interessant historie, kan man godt blive adskillige dage, hvis man er blevet inspireret af Arne Magnussens fabelagtige luftfotografier og Bent Lymans finurlige pen. Det er Bent Lyman og Arne Magnussens forfængelige håb, at denne imposante bog vil blive en oplevelse og inspirator for læseren, hvad enten man vil besøge en af de 103 smukke og i princippet vidt forskellige ankerpladser eller blot vide lidt mere. Forfatteren og udgiveren Bent Lyman, skipper på ikonet 10mR-båden ”Ghoster” fra 1927, er et særdeles kendt navn i sejlsportskredse via foredrag, artikler og bøger. Bent Lyman, som har sejlet over 100.000 sømil med ”Ghoster”, har skrevet om lystsejlads siden 1978, hvor han og hustruen Ulla-Britt var de første danske lystsejlere, der sejlede langs hele Norges vestkyst og rundede Nordkap.
KEND TRÆERNE I SKOVEN OG LANDSKABETDANMARKS TRÆER OG BUSKE af skovrider Henrik Staun og forstkandidat Peter Friis Møller er en omfattende bog om skovens og det åbne lands træer og buske. Her er spændende historier om træer og skovhistorie krydret med botaniske fakta, oprindelse, brug og forekomst. De mange vellignende fotos – flere af hver art - gør bogen utrolig brugbar og uundværlig for enhver, der er natur- og haveinteresseret samt for den professionelle bruger.Udførlige beskrivelser af danske træer og buske med gennemgang af kendetegn, økologi og anvendelse, navnets oprindelse, forvekslingsmuligheder og forekomst Illustreret med 40 kort og 600 fotos Træernes og buskenes bygning, deres udviklingshistorie og forekomst i Danmark, deres udnyttelse og voksesteder, navngivning og systematik. Illustreret nøgle over træer og buskes kendetegn gør det muligt at finde frem til den rigtige art eller slægt.Oversigt over de omtalte vedplanters navne på dansk, latin, svensk, norsk, engelsk og tysk.En bog for den seriøst interesserede. 2. opdateret udgave. 1. udgave udkom som Politikens Håndbøger.336 sider med 40 kort og 600 fotos, indbundet.
Mere end 100 nordiske plantearter er giftige. De indeholder stoffer, der kan skade ved hudkontakt eller hvis de spises af mennesker og husdyr.Giftige planter og plantestoffer findes overalt omkring os – og undertiden i den mad, vi spiser. Det er ”in” at spise naturens vilde planter og dermed vigtigt at sikre sig, at det man indsamler, ikke er giftigt. Heldigvis er dødelige forgiftninger sjældne, men giftige planter er til stor bekymring for mange. Derfor er det nødvendigt at kende planterne, så forveksling kan undgås. Mange planteforgiftninger er heldigvis ”falsk alarm” – men ét fejltrin er ét for meget.I denne grundbog er der i tegning og tekst lagt vægt på identifikation af de giftige planter. Bogen omtaler også, hvilke giftstoffer planterne indeholder, hvordan stofferne virker og forgiftningens symptomer. Desuden vejledes i, hvornår man skal søge hjælp hos læge eller på skadestue - samt giver anvisning på eventuel selvbehandling.Teksten krydres af interessante forgiftningshistorier ”fra det virkelige liv”: Hvad er giftig honning? Hvorfor dør heste af at græsse på strandengen? Kan man begå selvmord med stormhat? Hvad er krysantemum-allergi? Kan man overdosere med naturlægemidler? Findes ”det perfekte giftmord”?Forfatteren Per Mølgaard, botaniker, lektor, ph.d. ved det tidligere Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, har i mange år forsket og undervist i læge- og giftplanters indholdsstoffer.Botanisk tegner Kirsten Tind er mester for alle de vellignende og smukke plantetegninger.Bogen er udarbejdet i samarbejde med GIFTLINJEN. GIFTIGE PLANTER henvender sig til alle, der indsamler planter eller har småbørn. Den er også en uundværlig hjælp til dem, der professionelt har brug for viden om de giftige planter: læger, sygeplejersker, landmænd, kokke, dyrlæger, konsulenter, hesteejere, medarbejdere i daginstitutioner, skoler, grønne afdelinger, naturforvaltninger m.fl.Ca. 350 sider i stort format, indbundet, rigt illustreret Udkommer 29. august 2014
Tomateksperten, ejeren af Gartneri Toftegaard, Køge, omtaler, anbefaler og giver anvisninger på dyrkning, sygdomsbekæmpelse, opbevaring m.m. af ca. 100 nye og gamle tomat-sorter. Mange af de nye sorter er så velsmagende, at de gastronomisk kan tilføre helt fantastiske smagsnuancer, hvilket bl.a. nogle af landets bedste kokke benytter sig af. Blødt bind (dutschbind). Lene Tvedegaard har tidligere udgivet den for længst udsolgte DEN LILLE RØDE OM TOMATER.
Havealmanak - Økologisk have måned for måned giver et overblik over, hvad der skal gøres i haven måned for måned samt en række ideer og praktiske anvisninger til arbejdet. Havealmanakken er også en notesbog med god plads at skrive på. Efter hver måned er der mulighed for at skitsere og føre notater. Året efter kan man stadig se, hvad der gik godt eller skidt året før. Hermed bliver kalenderen en uundværlig følgesvend og et praktisk arbejdsredskab i mange år frem.Læs også om kompostering, såtider, sådybder samt række- og planteafstande, vanding, gødning, formering, høst, opbevaring og meget mere. Her er også en lang række tips om f.eks. forkultivering i vindueskarm eller om drivhus med minimale omkostninger til lys og varme.Havealmanak er skrevet af de erfarne selvforsynere Jens Juhl og Sølva Falgren, forfattere til Økologisk Have – Selvforsyning til husbehov, der allerede få år efter udgivelsen har opnået klassikerstatus.Tegnerne Peter Nielsen og Kirsten Tind står for almanakkens illustrationer, hvilket er med til at gøre almanakken til et både æstetisk og uundværligt arbejdsredskab.Formatet bliver 25 x 20,5 cm. Firfarve-illustrationer.
192 sider, stort format, indbundet. Fuglemaleren Carl Christian Tofte har skabt et usædvanligt, på en gang flyvsk og jordnært værk om at se på rovfugle - et værk fyldt med glæde, viden, indsigt og oplevelser. Nu forstår man bedre, hvad der får folk til at blive hardcore ornitologer … og så er Tofte jo en fremragende illustrator, hvilket han bl.a. har bevist i bogen TRANEDANS, der genudgives dette forår.Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser - samt ikke mindst Carl Christians helt fantastiske akvareller af ørnetræk, rovfugleskruer, rovfuglenes kendetegn mv. Specielt gode rovfuglesteder og oplevelser på trækstederne bliver beskrevet så alle, der har oplevet dem, nikker genkendende og endnu flere får lyst til at være med.
En bog om højbede i private parcelhushaver, i byhaver og byzoner. Gennemgang af 7 forskellige, moderne højbeds-haver. Inspiration, design, anvendelse, materialer, konstruktioner, behandling, jordforhold, og beplantning.Alt om højbede fra A – Z. Nyttige links og adresser. Litteraturhenvisninger.Illustreret med godt ca. 210 inspirerende fotos fra ind- og udland samt en lang række instruktive tegninger.
En veltrimmet sejlbåd sejler ikke kun hurtigere - den krænger mindre, er bedre balanceret og mere komfortabel. Slitage og belastninger reduceres, og levetiden på dyrt udstyr forlænges. Samtidig reduceres risikoen for skader eller righavari.- Opdateret viden om hvordan sejl og rig trimmes og sættes op i alle forhold- Strukturen gør det let at slå op og finde lige præcis det man skal bruge- Korte og præcise tekster, 279 foto og illustrationer- Bygger på konsulentbistand fra professionelle riggere, sejlmagere og internationale elitesejlere- Bør være en del af alle sejleres grundudrustning
Sejlerbogen er Danmarks store håndbog til sejlere. Den begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.
Find din indre bonderøv frem og bliv en pioner indenfor moderne madkultur.Du behøver ikke eje en bondegård for at holde spisekaniner. En have eller en altan er rigelig med plads til at forsyne dig og din familie med sundt, klimavenligt og velsmagende kaninkød. Du vil hurtigt opdage, at din fascination af disse dejlige dyr vil smitte af på dine børn og dine omgivelser. Især hvis du involverer dem og gør det til en hyggelig proces at finde frem til jeres første avlsdyr, bygge burene og passe dyrene i det daglige. Det er en beskæftigelse, der vil bringe jer i tættere kontakt med naturen og give jer et ansvar for, hvordan dyrene har det, inden de havner på middagsbordet.Denne bog guider dig trygt og sikkert i mål som Urban Farmer.12 gode grunde til at holde kaninValg af raceByg et bur Den daglige pasningSlagtningKaninkød på menuenRigt illustreret med flotte billeder fra hverdagen i kaningården og detaljerede illustrationer af en række vilde urter og foderplanter.Om forfatteren:TINE KORTENBACH er agronom og journalist. Hun er vokset op med duften af kaninstald og er selv blevet en erfaren og passioneret avler. Tine Kortenbach skriver enkelt, ærligt og sobert om såvel udfordringen som glæden ved at være selvforsynende med spisekaniner.
»Spis strandurter« er en praktisk og enkel guide til hvordan man kommer i gang med at plukke, tilberede og spise urter fra strand og strandeng. Hæftet gennemgår 30 urter med fotos, beskrivelser og opskrifter. Hæftets opdeling i bladgrønt, grøntsager og krydderurter giver en grundlæggende forståelse for hvordan, og i hvilken mængde urterne kan bruges i køkkenet.
I denne bog lærer du hvordan du kan træne en god runderingshund op, uanset om du træner rundering til konkurrence, redningshund/tjenestehund eller bare for aktivering og sjov.Forfatterne deler runderingen op i fire hoveddele og går systematisk gennem indlæringen af hver enkelt del. Søg i system, lokalisering, melding og lydighed indlæres hver for sig, før man til sidst sætter hele runderingsøvelsen sammen.Det lægges stor vægt på at indlære de vigtigste grundfærdigheder ordentligt før man flytter træningen ud i skoven. At gøre ting nøjagtigt og grundigt fra starten i stedet for at prøve at rette ting op efterhånden, er også et hovedbudskab gennem hele bogen.Cecilie Køste og Morten Egtvedt er kendt fra bøgerne "Klikkertræning for din hund" og "Lydighetstrening i teori og praksis". Og de samme træningsprincipper er centrale også i denne bog. Flere af indlæringsteknikkerne som beskrives i denne bog er helt banebrydende og har ikke tidligere været beskrevet i andre bøger om rundering før nu.
En klassiker om danske designmøbler, deres priser på auktion, markedstendenser og historie - gennemillustreret med mere end 400 suveræne fotos. Bogen er skrevet af de to største kapaciteter på området, og er uundværlig for enhver, der vil vide, hvad man skal betale for de danske møbelklassikere - eller hvilken pris, man kan opnå, hvis man selv vil sælge. Bogen indeholder tre dele: Alt om tendenserne på auktionsmarkedet for designmøbler - hvad går op og hvad går ned. Gennemgang af de 300 bedste danske designmøbler solgt på auktion gennem de seneste tre år - og det er det konkret solgte, designmøbel, der afbildes. I teksten til hvert møbel får vi præcis information om designer, år, materiale og den individuelle historie bag hvert møbel. Der er også noteres referencepriser på hammerslagspriser på det tilsvarende møbel på auktioner i udlandet. Hver designer har sit kapitel: Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Kaare Klint, Nanna Ditzel og mange flere. I et særskilt kapitel præsenteres den nye generation af danske designere og deres møbler, som f.eks.: Louise Campell og Kasper Salto. Historien om dansk møbeldesign fra 1930 til 1970 med perspektiver til i dag. En overskuelig designhistorie illustreret med samtidige billeder og fyldt med informationer for såvel den alment designinteresserede som for samleren.
Høflighed, hensynstagen, hjælpsomhed. Dannelsens tre h'er blev lanceret af Emma Gad (1852 - 1921), da hun i 1918 udgav Takt og tone - Hvordan vi omgaas. Bogen blev en succes, en klassiker, og gjorde sin forfatter til et begreb snarere end til en person i eftertiden.
Genudgivelse i hardback - udvidet udgaveALEX FERGUSON – MINE ERINDRINGER er den inspirerende fortælling om en mand, der er bredt anerkendt som den største manager i britisk fodbolds historie. En ærlig, ubetinget underholdende og frem for alt inspirerende erindringsbog.
MOD er New York Times bestsellerforfatteren Debbie Fords hidtil mest personlige, kraftfulde og praktiske værk om hvordan man genvinder styrke og et autentisk selvudtryk. Hvor hun tidligere kastede lys på skyggen fokuserer hun nu på det personlige mod og betydningen af at se sin frygt i øjnene. Hver dag stilles vi over for hundredvis af valg, som enten giver os større selvtillid og gør os stærke eller berøver os de ting, vi ønsker os mest. Når vi mangler selvtillid, føler vi ikke, at vi er værdige til at få det, vi helst vil have, til at sige sandheden, til at træffe beslutninger, som forbedrer vores liv. Når vi føler os svage, hjælpeløse eller magtesløse, mangler vi den styrke, der skal til for at afværge tanken på nederlag og negativitet og gå op mod den frygt, som fylder vores bevidsthed og forhindrer os i at komme videre frem og leve i harmoni med vores dybeste ønsker.Gennem sin egen dybt personlige historie, viser Debbie Ford, hvordan vi kan opnå en helt ny frihed til at give udtryk for alle sider af os selv. Bogen fører læseren gennem syv transformerende processer, som hjælper med at aktivere mod og åbne for ubegrænset adgang til den selvtillid, glæde og kraft, der altid findes i os. Når vi åbner for denne livskraft kommer vi i kontakt med vores højeste potentiale og bliver i stand til at opnå hvad som helst.Debbie Ford er en af vor tids allerstørste lærere inden for personlig udvikling. Hun er grundlægger af The Ford Institute for Transformational Training og er en af pionererne inden for udbredelsen af skyggearbejdet. Hun afholder kurser og træningsforløb over hele verden og er bestsellerforfatter til en lang række bøger, som er oversat til 32 sprog og solgt i over en million eksemplarer på verdensplan.
SIDSTE ÅRS HELT STORE NORSKE JULESENSATION,med over 37.000 solgte eksemplarer i hjemlandet - NU PÅ DANSK- Et stensikkert gave-hit til alle strikkeglade danskere...
I de norske strikkeguruer ARNE&CARLOS tredje og hidtil største, flotteste - og mest kreative - bog Strikkedukker kan du blandt andet møde dukkerne SIV, AGNETHE, LOLITA, ARNE & CARLOS, som er ude på eventyr. Dukkerne er lavet med udgangspunkt i én grundopskrift med variationer. Du finder dukkerne ude i haven, til fjelds og til søs, på kaffebesøg osv. I hvert kapitel får du indblik i inspirationskilderne bag de forskellige sæt tøj og de farver, ARNE & CARLOS har brugt. Alle stykker tøj er bygget op omkring grundopskrifter med variationer i farver og mønstre. Det er blot at slippe fantasien løs med god hjælp fra inspirerende billeder af de farverige dukker. Har du ikke leget med dukker tidligere, giver denne bog dig en gylden anledning …
4. udgave af den populære bog om fotografering med digital spejlreflekskamera er udvidet med data om nye modeller og forbedret med udvidede kapitler om bl.a. portræt-fotografering, fotografering fra fly, sort/hvid, landskaber og med udførlig vejledning i at arkivere billeder og sikre en fornuftig backup. RAW-konvertering er ligeledes udvidet med de mange nye muligheder der er for at fremkalde sine RAW-billeder. Lær de grundlæggende teknikker Et digitalt spejlreflekskamera giver dig mulighed for at tage fantastiske fotografier. Det er samtidig et systemkamera, der kan udbygges med nyt optik efterhånden, som du får brug for det. Det er en stor fordel i en tid, hvor kameramodellerne udskiftes hurtigt, for objektiver bliver ikke forældede på samme måde. Lær at bruge kameraet, og få styr på de almindelige fotografiske teknikker med meget bedre billeder som resultat. Bogen er fyldt med flotte billedeksempler, til inspiration for både den kreative og praktiske fotograf. Bogen giver svar på dine spørgsmål? Hvad er blænde og lukkertid? Hvor høj ISO kan jeg bruge? Hvilken opløsning skal jeg vælge? Hvordan skal kameraet indstilles? Hvor store kan mine billeder blive ved print og tryk? Kan jeg undgå farvestøj? Hvordan styrer jeg dybdeskarheden? Skal jeg have mere end et objektiv? Hvad er fordelene ved RAW-billeder? Hvordan tager jeg et godt landskabsfoto? Hvad skal jeg bruge til fuglefotografering? Hvordan kommer jeg helt tæt på? Hvordan fanger jeg en person i bevægelse? Hvordan laver jeg professionelle billeder? INDHOLD Digital spejlrefleks Pixelræs Billedstørrelse Forlængelsesfaktor Pixeltæthed Sensorstørrelse og objektiver Skærmen Optik Zoomobjektiver Stabilisator Originalt eller uoriginalt Blitz Den digitale film Udvikling og tendenser Indstilling af kamera Fotografiske grundbegreber ISO-indstilling Høj ISO - høj fart Blænde Lukkertid Fotografens valg Indstilling af kamera Auto Halvautomatisk indstilling Manuel fotografering Lysmåling Fokusering Hvidbalance Filformat og billedstørrelse Billedstørrelse Valg af filstørrelse Fremkald billeder RAW RAW filhåndtering Hvidbalance Farvetemperatur Finjustering af lys Farvemætning Finjustering af farver RAW lækkerier Optiske fejl Gør billedet skarpere Billedarkivet Arkivprogram Opret et billedarkiv Billeddata Backup Fotografering Landskaber Landskaber med tele Panoramafoto Portræt Portræt i sort hvid 128 Billedserier Planlæg optagelsen Actionfoto Lange lukkertider i action Høj opløsning Lange lukkertider Fugle Makrofotografering Insekter Planter og blomster Foto fra fly Stikordsregister Bogen er skrevet af Henrik Schurmann, der er forfatter til adskillige bøger om fotografering og billedbehandling. Henrik Schurmann er freelancefotograf med speciale i naturfotografering. Han er desuden foredragsholder, kursusleder og galleriejer på Kronborg.
Her er 27 spændende opskrifter på lune og nemme islandske trøjer, vanter og huer. Det burde være muligt for alle at finde en trøje, der passer, både til børn og til voksne. Bogens mange smukke billeder giver et godt indtryk af, hvordan den færdige model kommer til at se ud. Alle mønstrene er enkle og i farver, og det gør dem lettere både at læse og forstå.Nu er der ingen, der behøver at fryse!
Håndbogen hjælper de mange fugleinteresserede til at komme tættere på havens fugle og få indblik i deres hemmelige liv. Hver af de 64 almindelige havefugle er illustreret med flere tegninger og et foto, inkl. plancher med de fugle, der besøger fuglebrættet sommer og vinter. Med bogen følger en cd med fuglestemmer af havens fugle.
Så er den her endelig igen - Politikens strikke- og hæklebog i en revideret og opdateret udgave!Den klassiske grundbog, som med sin grundighed og klare illustrationer giver forudsætninger for, at man virkelig kan være kreativ med strik og hækling. Et absolut must for alle strikkere og hæklere fra begyndere til mere garvede.Teksten og illustrationerne (foto og tegninger) viser trin for trin alle stadier fra opslagning af masker til meget avancerede hulmønstre. Det er en uopslidelig grundbog med al den nødvendige viden om mønstre, at læse en opskrift, brug af materialer, redskaber, om montering, efterbehandling og masser af finesser og tips.Forfatteren Vivian Høxbro er en af Danmarks største kapaciteter på dette område og formidler klart og tydeligt de mange teknikker. Strik og hækling har i den grad oplevet en renæssance, hvor alle stilarter er i spil. Fra strikkede vaser til klassiske trøjer, lækre designersjaler og sjove strikmønstre på lygtepæle i form af urban knitting. Med grundbogen ved sin side er det nemt at udfolde sin kreativitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.