Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Kunst og kultur

Find de mest spændende bøger om kunst og kultur omhandlende alt lige fra musik, arkitektur og design til foto. Herunder kunstbøger og bøger om kultur indenfor mode, grafisk design, graffiti og streetart til tatoveringer, kunst behandlinger og meget andet.
Kunst og kultur dækker bredt, så hvis du i stedet interesserer dig for teater, så finder du også alt inden for dette. Med vores udvalg er vi sikre på, at der er én eller flere bøger om kunst eller kultur, som helt sikkert falder i din smag. Bliv inspireret og find din næste yndlingsbog om f. eks abstrakt kunst eller om dansk kultur her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Bigum
    43,94 - 269,95 kr.

    Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.

  • - to år med Tobias Rahim
     
    245,95 kr.

    Med Tobias Rahims folkelige gennembrud fik Danmark en popstjerne af en slags, vi ikke har set før. Med sin tværkulturelle baggrund, personlige samfundskritik og insisteren på en ny og nuanceret manderolle ramte Rahim noget i tiden. Og ramte det så rent, at han blev genstand for et fanhysteri uden sidestykke herhjemme de sidste mange år.STOR MAND handler om de to år, hvor Rahim brød igennem – og om det, der gik forud. Den erfarne musikjournalist og ­forfatter Espen Strunk har fulgt Rahim tæt, og gennem en række koncertreportager og essays kommer han her med sit bud på, hvad det var, der skete, da en 30-årig dansk-kurdisk fyr fra Aarhus pludselig blev landets største popstjerne.Bogen er rigt illustreret med flotte koncertfotos fra Rahims halvandet år lange triumftog af en turné, fra foråret 2022 og frem til den store finale i Tivoli i København i september ‘23.

  • af Peter Michael Hornung
    237,95 kr.

    Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle – fjerde udgave giver alle, store som små, en både overskuelig og nemt tilgængelig indføring i kunstens historie – lige fra hulemalerierne til Olafur Eliasson. Med humoristiske illustrationer og tilgængelige tekster giver bogen et overblik over både ismer, stilarter og væsentlige kunstnere. Man bliver ikke bare klædt bedre på til at møde den rigtige kunst ude i virkeligheden – man får også mere lyst til at opsøge den.Gennem tegninger og tekst dækker bogen kunstens historie gennem mindst 15.000 år. Fra forhistorisk kunst går rejsen over antikken, middelalderen og renæssancen til nyere tids kunstretninger såsom romantik, realisme, impressionisme, ekspressionisme, kubisme, surrealisme og videre frem til nutidens kunst.Da bogen udkom første gang, fik den fem stjerner i Jyllands-Posten og blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2014. Denne nye udgave rummer mere end 30 nye tegninger og udvalget af kunstnere er blevet udvidet med fokus på kvindelige kunstnere og en generelt større diversitet. Bogen indeholder desuden en tidstavle og en ordliste, der begge er illustreret.

  • af Lone Feifer, Kristoffer Weiss, Candela de Bortoli, mfl.
    303,95 kr.

    This book shares the methodology and insights to inspire a transformative shift towards healthier, more sustainable homes. Living Places is an innovative approach by VELUX and EFFEKT to home construction that benefits both people and the planet. Living Places’ principles prioritise minimal environmental impact and promote a harmonious balance between human living spaces and our resources. This chapter introduces the initiative’s holistic framework, that aspires to influence the housing sector by assessing prototypes and integrating valuable knowledge into the construction industry at large.

  • - Bygningskunstens forkæmper
    af Kim Dirckinck-Holmfeld & Jørgen Hegner Christiansen
    377,95 kr.

    Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

  • af Nanna Balslev
    197,95 kr.

    I Danmark er jeg født blev nærmest en nyklassiker ved udgivelsen. Med dancehall-albummet, Natasjas første på dansk, anviste hun en ny retning i dansk musik. Med en tåre på kinden efter hendes pludselige død og protestsangen Gi' mig Danmark tilbage på læberne erklærede Danmarks ungdom sin kærlighed til reggaepioneren Natasja.Nanna Balslev fortæller om naturtalentet Natasjas mod, modgang og lange vej til anerkendelse, men også om en integritet ud over det sædvanlige, der førte til et af 00'ernes mest markante albums.

  • - vold på tærsklen til sporbarhed
    af Eyal Weizman
    228,95 - 322,95 kr.

    I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

  • - En oplevet arkitekturhistorie
    af Jannie Rosenberg Bendsen
    297,95 kr.

    At svømme er en sanselig, kropslig oplevelse. En oplevelse, som er nærværende for de fleste danskere. Vi har en lang kystlinje, og selv i små byer er der en svømmehal. Lydene, lugtene, de varme brusere, iskolde trapperum, ru fliser og særlige ritualer – måden, vi overvandt os selv på, sejre, ydmygelser – det er fælles erindring. Denne bog giver sin læser lyst til at (gen)opdage den lokale svømmehal med nyt fokus på arkitekturen. Bogen handler om mødet med svømmehallen som arkitektur set fra brugerens perspektiv. Tag med på en arkitekturhistorisk rejse gennem landet til 20 svømmehaller – fra den ældste på Gymnastikhøjskolen i Ollerup over Kildeskovshallen til det internationale svømmestadion på Bellahøj – og mærk, hvordan ­arkitekturen fungerer som ramme.Fakta og poesi. I Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie kombinerer Jannie Rosenberg Bendsen sin professionelle identitet som arkitekturhistoriker med sin private interesse for svømning. Alle bogens svømmehaller er personligt afprøvet af forfatteren, og i parallelle spor af ord og billeder opruller hun dels stedets tilblivelseshistorie, dels sine egne­ oplevelser. Arkivfotos viser, hvordan de 20 svømme­ haller så ud, da de ­åbnede, ligesom hvert sted præsenteres i nye ­fotos af Anders Sune Berg.

  • af Jan Grarup and Adam Holm
    1.845,95 kr.

    The war in Ukraine is the largest war Europe has seen since 1945. War photographer Jan Grarup and journalist/historian Adam Holm have documented the bloody struggle of the Ukrainians, in both the hinterland and on the front lines of eastern Ukraine (Zaporizjza, Donbas and Kharkiv). Through photography and reportage, they paint a picture of a country where death reaps its harvest daily. A country in which the fear of impending nuclear war is real and where an entire generation of children and adolescents carry iodine tablets and receive schooling inside basements and bunkers.The limited edition comes with a clothbound clamshell boxset, incl. a signed art-print and a piece of shrapnel from the war. The books will be editioned and signed by the photographer and the author.Paper: 150 gr. fedrigoni tatami white, 100 gr. Tauro offsetBinding: clothbound and foil stamped hardback

  • - Arkitekt Erik V. Linds virke - mejerier og andre bygninger 1904-1955
    af Paul-Erik Lind
    248,95 kr.

    Erik V. Lind var fra Skive og hans livshistorie er et spændende og optimistisk vidnesbyrd om kreativitet og alsidighed. Erik V. Lind er først og fremmest kendt som arkitekten, der tegnede demokratiet i Danmark. I form af 300 mejerier her i landet – og ét i Island. Han var aktiv i årene 1904-1956, hvor den danske andelsbevægelse nåede sit højdepunkt. Udover mejerierne havde han et omfattende byggeri af villaer, sygehuse, banker, fabrikker og landejendomme. Hans virke udstrakte sig til det meste af Jylland. Denne bog fortæller om udviklingen og mangfoldigheden i hans byggerier igennem et halvt århundrede, og den fortæller også hans livshistorie og hans mangesidede virke som som familiemenneske, tømrer, naver og arkitekt i Skive.Fortællingen om Erik V. Lind er samtidig historien om et Danmark, hvor landets købstæder, landsbyer og stationsbyer spillede en afgørende dynamisk rolle. Forbundet af et vidt forgrenet jernbanenet var de vækstcentre, der bidrog til at understrege, at udviklingen ikke kun foregik i de store byer. Vi står på skuldrene af dette Danmark. Bogen er gennemillustreret.

  • af Pernille Albrethsen
    385,95 kr.

    Hvor begynder Tal R’s maleri?Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.Bogen er skrevet af Pernille Albrethsen, kunstkritiker på Weekendavisen og København-redaktør for det skandinaviske onlinemagasin Kunstkritikk. Hun har en cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University.

  • af Nanna Friis, Mathias Kryger, Pernille Albrethsen, mfl.
    330,95 kr.

    Monograph on Danish visual artist Esben Weile Kjær (b.1992). 336 pages, richly illustrated.Texts in English by: Anna Weile Kjær, Pernille Albrethsen, Nanna Friis, Magnus Kaslov, Jeppe Ugelvig, Anne Kielgast, Irene Campolmi, Yael Salomonowitz & Lily Matras.Designed by: Studio Claus DuePrinted in Denmark.Supported by The New Carlsberg Foundation and the Danish Arts Foundation.

  • - Maleren, der trådte ved siden af
    af Hans Christian Davidsen
    187,95 - 237,95 kr.

    I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys. Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.

  • - Sådan arbejder du med Customer Experience Management og Servicedesign i praksis
    af Ian Wisler-Poulsen
    350,95 kr.

    Bogen er til dig og den virksomhed, der vil vinde kampen om kunderne. Uanset om du står i fronten, er leder eller længere inde i organisationen. Bogen er til dig, der vil sikre, at kunderne kommer igen, og at de fortæller fantastiske historier om det, de har oplevet i din virksomhed, til deres venner og kolleger.Bogen er delt ind i 3 sektioner: HVORFOR, HVAD og HVORDAN. I HVORFOR kan du læse om vigtigheden af kundeoplevelser. Der bliver dykket ned i 6 typer af udbytte – blandt andet bedre økonomi, ambassadøreffekt og trivsel i virksomheden. I HVAD kan du læse om fagligheden, om service sammensat af ydelser og oplevelser, om rationelle og emotionelle oplevelser, og om at have kunden i centrum. HVORDAN er delt ind i 3 undersektioner: Ledere, virksomheden og medarbejdere. Hver sektion handler om, hvordan arbejdet konkret skal gribes an. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og indholdet er suppleret med gode eksempler, udtalelser fra eksperter og rammende citater.

  • af Søren Andreasen
    127,95 kr.

    Nye tegninger + tekstindstik af Søren Andreasen.

  • af Susan Sontag, Robert Bresson, J. M. G. Le Clézio & mfl.
    187,95 kr.

    Min film fødes først i mit hoved, dør på papiret, genoplives afde levende personer og de virkelige objekter, som jeg bruger,og som dør på filmstrimlen, men som, arrangeret i en særligorden og projiceret på lærredet, vækkes til live igen somblomster i vand. * Model. Hans permanens: altid den samme måde at væreanderledes på. * Grav dybt i din sansning. Se hvad der er på indersiden.Analyser den ikke med ord. Oversæt den til søsterbilleder,til ækvivalente lyde. Desto klarere den er, desto tydeligereviser din stil sig. (Stil: alt hvad der ikke er teknik.)

  • - Musik og kristendom
    af Jørgen I. Jensen
    257,95 kr.

    ‘Ansigtet – musik og kristendom’ markerer Jørgen I. Jensens mangeårige virke som inspirerende kirke- og kulturhistoriker, teolog og musikskribent samt forfatter til et stort, originalt teologisk tværfagligt forfatterskab. Bogens 25 artikler og essays – tre nye – bevæger sig frit i krydsfeltet mellem kultur, historie, teologi, kirke og kunst – med treklangen teologi – kultur – musik som den røde tråd. Ånds- og kulturhistorie generøst formidlet med lærdom, musisk gehør, intellektuelt overskud og historisk overblik. Der findes næppe en mere vidende polyhistor i Danmark end Jørgen I. Jensen. Med udgangspunkt i sit fag, teologien, hvis mange discipliner han har stort indblik i, har hans nysgerrighed og forskerevne ført ham ind i et stort antal fagområder. Som højagtet kender af musikken, dens historie og krævende specialviden, har han udviklet en omfattende kulturanalyse. Munter fortælleglæde og en udbredt foredragsvirksomhed har i årtier været hans særpræg. Det er indlysende at opsamle bredden i dette forfatterskab i en bredspektret antologi. Jeg ved knapt nok, hvad jeg kunne anbefale varmere.Erik A. Nielsen, prof. emer., dr. fil. og dr. theol.

  • - Möbel mit format
    af Michael Muller
    277,95 kr.

    Børge Mogensen – möbel mit format er den tysksprogede udgave af Børge Mogensen – møbler med holdning, der udkom sidste år på Strandberg Publishing. Bogen placerer den danske møbelarkitekt som formgiver og kritiker i sin samtid.Børge Mogensen var en af Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter, og i mere end 30 år skabte han møbler, der siden kom til at gå under betegnelsen klassikere.Bogen gennemgår Mogensens spændende arbejdsmetoder, ligesom den præsenterer hans kendte og populære møbler.Værket er rigt illustreret med arbejdstegninger, skitser, fotos af Børge Mogensens møbler og huse samt fotografier fra privatlivet.

  • af Steen Beck
    227,95 kr.

    Vinteren kommer – en fordybelsesbog for Game of Thrones-fans er en engageret bog om tv-serien, der i disse år fejrer store triumfer over hele kloden, og hvis sjette sæson har premiere i foråret 2016.Bogen er skrevet til den, der har set de første fem sæsoner og gerne vil beskæftige sig med seriens idehistoriske og eksistentielle tema er. Den er skrevet i et underholdende og let tilgængeligt sprog, og læseren inviteres til at tænke med i forhold til, hvordan det mon vil gå med seriens hovedpersoner i de næste sæsoner.Vinteren kommer indeholder kapitler om:plot og handlingsforløbserien som genrehybrid mellem realisme og fantasyfilosofiske og politiske positioner hos personer, der kæmper om Jerntronennøglefigurer som Daenerys Targaryen, Tyrion Lannister, Bran Stark og Jon SnowVinteren kommer er et must for alle, der vil være væbnet til tænderne, når de ildspyende drager flyver ind over Westeros, og det bliver afgjort, hvem der har evnen til at vinde kampen om Jerntronen.

  • - Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske
    af Marie-Louise Høstbo
    277,95 kr.

    Arkitektur kan overraske, forundre og gøre os nysgerrige på mere. Den kan – særligt når vi går helt tæt på – formidle fortællinger om kreative arkitekter, visionære bygherrer, dygtige håndværkere og skildre sammenhænge på tværs af tid i en evigt foranderlig verden.Marie-Louise Høstbo tager dig med på en arkitektonisk opdagelsesrejse gennem 35 bygningsværker i det midtjyske – fra Ebeltoft i øst til Vemb i vest og fra Skive i nord til Askov i syd. Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske viser dig de særlige detaljer og oversete historier, der ligger gemt i bygninger af høj arkitektonisk værdi på turen gennem Jylland.Forfatter og fotograf Marie-Louise Høstbo er arkitekt MAA. Hun har gennem mange år beskæftiget sig som design- og arkitekturspecialist. Høstbo arbejder med formidling af dansk design og arkitektur i ord og billeder.

  • af Kasper Holten
    74,95 - 138,95 kr.

    "Opera er en slags følelsernes fitnesscenter. Her kan vi træne både vores kærlighedsmuskel og vores angstmuskel. Ligesom vi går i fitnesscentret for at træne vores fysiske muskler, så vi er i form til at møde tilværelsen. Men det er ligesom nede i fitnesscentret: Det nytter ikke noget at stå og kigge på maskinerne. Man skal selv gøre arbejdet." Kasper Holten er en eksperimenterende og ofte kontroversiel instruktør og operachef. Hans bog er ikke en operaguide. Det er hans personlige fortælling om opera: Om hvordan han selv som barn blev grebet af kunstarten; om stemmerne; om koret; om arierne; om 6 operamesterværker (Carmen, Orfeo, Figaros bryllup, Wozzeck, Valkyrien, La traviata); om de store operahuse, hvor han har instrueret (Operaen på Holmen, Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, La Scala); om instruktørens, dirigentens og scenografens rolle; om hvordan en operaopsætning bliver til. Alt er krydret med hans egne refleksioner, anekdoter, eksempler og fotos. Playliste med 43 indspilninger af arier, kor etc.

  • af Maria Fabricius Hansen & Lars Horneman
    371,95 kr.

    Byen Rom består af mange historiske lag. Den er præget af forskellige arkitektoniske stilarter skabt fra antikken frem til i dag. Men hvad kendetegner bygningerne fra de forskellige perioder i byens udvikling? Rom: En arkitekturhistorie fortæller gennem tekst af professor i kunsthistorie Maria Fabricius Hansen og tegninger af tegneserieskaber Lars Horneman om de centrale træk ved fortidens bygninger. Bogen giver en grundig introduktion til Roms arkitektur og byrum. Derudover giver den et overblik over Europas arkitekturhistorie fortalt gennem Roms arkitektoniske forandringer igennem århundreder. Tegningerne illustrerer teksten, men indgår samtidig som selvstændige forløb af fortællende billedserier. Kombinationen af tekst og tegning gør bogen til en levende historie om de store omvæltninger som Roms arkitektur og byrum har gennemgået. Bogen rummer en historisk tidslinje, der placerer bygningerne i en større kulturhistorisk sammenhæng. Sammen med bogens kort lægger den op til, at den ikke blot læses hjemme, men også anvendes som inspiration til byvandringer i Rom.

  •  
    397,95 kr.

    Melodier med becifring. Rækkefølge som i sangbogen.

  • - Dansk rock 1980-1990
    af Jens-Emil Nielsen
    177,95 kr.

    Den 5. bog i serien om dansk rock: Rugsted-Kreutzfeldt, Tøsedrengene, Anne Dorte Michelsen, Sort Sol, Poul Krebs, Kasper Winding, Malurt, Michael Falch, Laid Back, Sneakers, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Lis Sørensen, Sebastian, Kliché, Lars Hug, C. V. Jørgensen, Martin Hall, Gnags, Henning Stærk, TV-2, Kim Larsen, Frede Fup, Monrad & Rislund, News, Søs Fenger, Halberg Larsen, Dieters Lieder, Johnny Madsen, Troels Trier og Rebecca Brüel, Nanna, Mek Pek Partyband, Rocazino, Danseorkestret, Gangway, Lars Lilholt, Mercyful Fate, Pretty Maids, Skagarack, Disneyland After Dark, Thomas Helmig, Elisabeth, Alberte, Lars Muhl, One Two, Billy Cross, Hotel Hunger, På Slaget 12, Back To Back, Moonjam, Dodo And The Dodos, Miss B. Haven, The Sandmen, Hanne Boel, Ray Dee Ohh, MC Einar, Rockers By Choice."Spækket med informationer og særdeles flotte fotos... Bogens/seriens styrke er forfatterens gode evne til at håndtere og sortere de mange informationer og dermed fremstille emnet kort, interessant og overskueligt. For dansk rock- og musikhistorie interesserede og 80-er freaks er denne bog et "must" at få fat i. Så tag en tur ad "Memory Lane" og genoplev eller mød musiknavne i firserne". Poul Nowack, "MEMORY LANE Rockmuseum" på Facebook."Jens-Emil Nielsen tager hvert årti ved vingebenene og fortæller om de navne, der var med til forme årtiets musikalske periode.... De fleste synes at være med blandt de 58 bands og solister i bogen, og det er i hvert fald svært at komme i tanke om navne, som for alvor kan føle sig forbigået af forfatteren". Allan Lykke, ekstrabladet.dk"En god musikalsk guide op gennem 80´erne... rigt illustreret med tidstypiske billeder... bogen kan sagtens stå alene, selv om jeg varmt vil anbefale de andre bøger i serien". Ole Holmgaard, fanklub for dansk rock i 80´erne og 90´erne på Facebook."En lidt nostalgisk rejse gennem et årti set i musik, tekst og billeder. Og med hele serien, der indtil nu omfatter fem bind, har man et slags signalement af ungdomskulturen fra 1950´erne og frem. Det er ikke raketvidenskab, men hyggelig læsning, og man må igen rose forfatteren for hans utrættelige arbejde med at samle det hele sammen, så vi kan huske tilbage til den gang". Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk"Lettilgængeligt, veloplagt og kækt udført opslagsværk om firsernes danske rockkoryfæer". Tina Schmidt, Dansk BiblioteksCenter."80´erne mere end pop og overflade... Fremragende værk... Bogen om 80'er rock er spækket med portrætter af 58 bands og solister. Imponerende! Det er en vidunderlig bog i serien om dansk rock, der bør stå ved siden af værker som ’Dansk Rockleksikon’ (2002) og ’Der gror aldrig mos på en rullesten’ fra 1970. Som ved de forrige fire bind er bogen fuld af unikke fotos, facts og anekdoter", Bjarne Nielsen, Arbejderen, 5 stjerner"På godt 100 sider får vi de vigtigste informationer om årtiets vigtigste navne på den danske pop/rockscene... Vi bevæger os nu fra de tidlige bøger, som beskrev fortidens eventyr i de fjerne 50’ere og 60’ere, til gårsdagens glitrende realisme, hvor “gymnasierock” var et nedladende begreb, men et begreb, som majoriteten elskede – og som vi gladelig synger med på i dag... Stor tak til Jens-Emil Nielsen for hans koloenorme arbejde – bogen vil blive brugt flittigt fra den opgaveskrivende gymnasieelev til den søndagshyggende, midaldrende teen-ager, som selvfølgelig stadig hører Thomas Helmig!", Peter Elmelund, bibzoom.dk, 5 ugler "Heller ikke denne gang kan man fratage Nielsen at have begået en nem og hurtig indføring i en periode i dansk rock". Espen Strunk, Gaffa, 3 stjerner

  • - En biografi om L. A. Ring
    af Henrik Wivel
    337,95 kr.

    Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag international interesse for hans værker, både i Norden, Europa og USA.Bogens komposition er både kronologisk og tematisk med en række kapitler, der bryder den horisontalt fremadskridende fremstilling og fokuserer på kunstnerens kernemotiver: vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne.Desuden præsenteres et nyt kildemateriale, som udfordrer det etablerede billede af kunstneren og fremhæver helt andre sider af hans væsen og virke.Dr.phil. Henrik Wivel er forfatter til flere publikationer om L.A. Ring og skaber et nuanceret og levende billede af den kanoniserede danske maler som både menneske og kunstner. Det er en livslang interesse, der krystalliserer sig i denne store biografi.Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

  • af Nils Ohrt, Ruth Smith, Samuel Joensen-Mikines & mfl.
    397,95 kr.

    'Mellem Færøerne og maleriet' er en storslået kunstbog skrevet af Nils Ohrt, kunsthistoriker og tidligere leder af Færøernes Kunstmuseum, Listasavn Føroya. Bogen omhandler de tre største færøske malere Samuel Joensen-Mikines (1906-79), Ruth Smith (1913-58) og Ingálvur av Reyni (1920-2005). Præsentationen af de tre malere sker gennem deres værker på Listasavn Føroya, der er i besiddelse af den mest omfattende samling af deres kunst. I forhold til det øvrige Norden kom Færøerne sent til kunsten, og de tre malere tilhører således den første generation af professionelle kunstnere på Færøerne, og det er især dem, der har gjort færøsk kunst til et begreb i hele verden. Den færøske kunsts identitet er forankret i den særlige motivverden, det færøske folkeliv og den storslåede natur. Uden disse motiver ingen færøsk kunst – men samtidig er dens billeder utænkelige uden inspirationen fra kunsten ude i den store verden. Bogen består af tolv kapitler, der alle tager udgangspunkt i ét bestemt værk, og som herefter refererer til beslægtede kunstværker i museets samling. Hertil inddrages også privatejede malerier, og hvert kapitel er en præsentation af et fælles motiv, et tema og den aktuelle periode i kunstnerens virke. Det er således kunstværkerne, der står i centrum i en fortælling, som dog også omfatter kunstnernes livsomstændigheder, de kultur- og idéhistoriske rammer og ikke mindst den kunsthistorie, de tre kunstneres værker indskriver sig i. 'Mellem Færøerne og maleriet' er rigt illustreret og forsynet med et stort antal mindre gengivelser af udenlandske kunstværker, som de færøske kunstnere har indgået i en frugtbar billedsamtale med. Omtale: “En velskrevet og imponerende bog med et væld af gode illustrationer.” Kunstavisen“Et væsentligt kapitel i kunsthistorien.” Magasinet Kunst“En ganske imponerende udgivelse.” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering“Sindets og psykens forløsning ... Bogen er bedst i de citater, hvor kunstnerne selv kommer til orde”Weekendavisen

  • - Forsker, formidler og fortæller
    af Annette Rathje & Mette Moltesen
    297,95 kr.

    Denne bog handler om Frederik Poulsen (1876–1950), der som det vidende og engagerede menneske, han var, bevægede sig ubesværet mellem videnskabens verden og det offentlige liv. I en serie artikler gennemgås hans liv som museumsmand, videnskabsmand, arkæolog, formidler og fortæller. Han blev i 1911 ansat på Glyptoteket for gennem omvisninger at gøre museet mere kendt i offentligheden. Han nåede langt med at kommunikere til et meget bredt publikum. Et endnu bredere publikum nåede han gennem foredragsrækker, populærvidenskabelige bøger og kronikker i dagspressen samt radioforedrag, men Frederik Poulsen havde også en kunstnerisk åre og var blandt andet forfatter til tre romaner og manuskripter til stumfilm. Artiklerne i bogen giver et tidshistorisk billede af en epoke, som dækker de to verdenskrige og den vigtige mellemkrigstid. Som klassisk filolog, arkæolog og direktør for Ny Carlsberg Glyptotek var hans hovedemne den klassiske oldtid, men hans interesser var vidtfavnende inden for historie, religion og samfundsforhold såvel i antikken som i samtiden. I bogen dokumenteres dette gennem de mange breve og udgivelser og med samtidige fotografier. Forfatterne er en kreds af antikforskere og bogen er disponeret efter temaerne: uddannelse, forskning herunder udgravning og hans øvrige virke. Der følges op på hans udgravningsvirksomhed (Birk, Myrup Kristensen, Barfoed & Handberg, Westergaard- Nielsen); hans forskning og museumsarbejde analyseres (Moltesen, Moltesen og Poulsen, Rathje); der er kommentarer til rejsebeskrivelser (Poulsen, Nielsen), til hans vidtrækkende netværk (Haastrup, Papanicoalou Christensen, Zahle, Whitling) og til hans formidlende forfatterskab og kronikker (Wriedt Sørensen, Carlsen, Bülow Clausen). Bogen er redigeret af de klassiske arkæologer, Mette Moltesen og Annette Rathje, som er af den mening, at Frederik Poulsen og hans virke ikke må ikke gå i glemmebogen, og at man kan hente stor viden at hente ved at dykke ned i hans forfatterskab, som denne antologi åbner op for. Han fremstår i dag som en sand intellektuel, der forstod at forene sin forståelse af kulturhistorien med sin egen tids aktuelle problemstillinger.

  • - Willumsen og de badende børn
     
    247,95 kr.

    Et af J.F. Willumsens mest kendte malerier er maleriet Badende børn på Skagen Strand fra 1909. Det store billede hænger i dag på Willumsens Museum. Willumsen beskrev selv maleriet som en generalprøve på maleriet Sol og ungdom, som han malede året efter, og som siden er blevet et hovedværk i nordisk vitalisme. Sol og ungdom tilhører Göteborgs Konstmuseum, og det er mere end 100 år siden, at det var udstillet i Danmark. I forbindelse med udstillingen I bølgen blå. Willumsen og de badende børn kommer maleriet til Skagen, hvor de to billeder af legende børn på stranden for første gang nogensinde udstilles sammen.Artiklerne i bogen giver os indblik i Willumsens inspirationskilder og forarbejder til malerierne. Vi bliver klogere på hans forhold til og videreudvikling af særligt P.S. Krøyers ikoniske og velkendte malerier af badende drenge. Vi kommer med kunstneren på arbejde og får indblik i de helt særlige maleteknikker, han udviklede. Og ikke mindst får vi indblik i den særlige periode i historien, hvor interessen for barnet og barnets særlige natur blev synlig ikke blot i kunsten, men også i videnskaben, moden og i indretningen af børneværelser. Alt sammen som et indlæg i tidens spirende debat om "den gode barndom".

  • af Nicholas Nybro
    247,95 - 269,95 kr.

    Tag med på en inspirerende rejse gennem Danmark i selskab med modedesigner Nicholas Nybro. Turen går til 21 forskellige egne af landet, som har inspireret Nybro til at skabe 21 enestående dragter. Hver enkelt dragt er designerens bud på en nutidig egnsdragt.I denne bog deler Nybro sine tanker og refleksioner og den designproces, der har ført til de færdige værker. Han giver derved et unikt indblik i, hvordan han har fundet inspiration i nærmiljøet og formået at omsætte den til kunstneriske udtryk. Bogen byder ikke kun på ord, men også på et utal af visuelle oplevelser, idet de subtile nuancer, detaljerne og essensen af hvert enkelt værk er rigt dokumenteret gennem Thomas Catos fotos.STOLT er mere end en historie om modedesign og kreativitet. Det er også en beretning om danskerne og dansk identitet, som ligger Nicholas Nybro meget på sinde: “Danskerne er et STOLT folkefærd, og på min rejse har jeg mødt stolthed. Stolthed kan være individuel, stolthed kan være en fællesskabsfølelse, men vi må aldrig få folk til at føle, at de er stolte på en forkert måde.”De 21 byer og egnsdele er Valby, Amager, Ærø, Strynø, Christiania, Svanholm, Sønderborg, Højer, Fanø, Esbjerg, Randers, Aarhus, Roskilde, Vollsmose, Tisvilde, Nykøbing Falster, Herning, Billund, Hirtshals, Aalborg og Nørrebro.Om forfatterNicholas Nybro (født 1981) er designer og kendt for at arbejde med mode, design og kunst. Nybro er uddannet fra Designskolen Kolding, har arbejdet på Kunsthøjskolen i Holbæk og undervist på Kunstakademiets Designskole og Den Skandinaviske Designhøjskole. Han har afholdt utallige modeshows og stået for kostumer og scenografi til film, tv og teaterproduktioner i ind- og udland. Derudover kendes Nybro fra sin medvirken i diverse radio- og tvprogrammer, bl.a Er du Sunshine (2019) og Vild med Dans – han var i sæson 2016 den første, der røg ud.E-bogen er lavet i fixed format

  • - The Spirit of Nordic Light
    af Tobias Faber
    321,95 kr.

    This is the only book featuring all these remarkablehouses with their original interiors.Photographed from 1974-1998.Extraordinary modern and unconventional – even today.Anexquisite selection of private houses from 1937-1997, designed by thearchitects who created the Scandinavian Modern movement.

Kunst

Hos tales.dk mener vi, at kunst er kommet for at blive, for når vi står over for den, bliver vi inspireret og søger det fremmede og ukendte inde i os selv og hos andre. Kunst er super værdifuldt, da man kan fordybe sig i det, og har friheden til at lade sine tanker skabe det, som endnu ikke altid har nogen værdi. Der er noget værdifuldt ved at lytte til god musik, se en god forestilling eller se nogle spændende kunst malerier. Det hele sætter vores sanser og tanker i gang, som alle er forskellige for hver person.
Kunst kan man opleve i den virkelige verden på f. eks gaden, på et museum eller i et teater. Mange tager også til fremmede lande eller tager på kulturrejser, for at opleve kunst og kultur på en helt ny eller anden måde. Der er dog også andre måder, hvorpå kunsten kan frembringe din kunstneriske hjerne og hjerte frem i dig. Dette kan ske i en bog, hvilket er grunden til vores stolte udvalg af bøger, vi leverer til netop dig. Vi har bøger om mange forskellige kunstarter, så hvis du enten interesserer dig for kunst malerier fra det moderne kunst eller ønsker at blive klogere på den stil og filosofi der f. eks enten prægede det moderne, cobra eller abstrakte kunst, så falder denne kategori også i din smag. Hvis du derimod har stor interesse for foto, så har vi også samlet en masse bøger om fotografering. Her kunne den spændende bog “Fotografier jeg altid vil huske” af Palle Fogtdal være noget for dig. Her indeholder storværket over 500 fotografier af de bedste fotos, som Palle Fogtdal har oplevet i sit mere end 60 år lange redaktør liv. 


Kultur

Hvad er kultur, det er et godt spørgsmål, da begrebet dækker over så mange ting, at det er et af de mest uhåndgribelige emner. Du kan finde mange forskellige kulturer rundt i hele verden, om du enten vil tage på spændende kulturrejser, eller blot vil opleve kulturen i København. Interesserer du dig for den danske kultur, som den ser ud nu, såvel som den var engang, og hvordan den har medvirket til hvordan vores kultur er i dag? Så kan vi anbefale bogen “Kommunismens kultur” af Morten Thing, omhandlende en undersøgelse som kulturhistorisk eftersporer det komplicerede forhold mellem intellektuelle og kommunisme i Danmark fra 1918-1960. 
Hvis du i stedet interesserer dig for kulturen bag musik, film eller design, så har vi også indsamlet dette til vores sortiment. Her kan du komme helt tæt på, og få en større forståelse for hvordan kulturen har ændret sig, hvilket senere kan føre dig frem til en god bog om den digitale kultur. 
Læser du f. eks til æstetik og kultur eller på en anden måde læser på et studie inden for dette fag, så har vi her også en masse relevante studiebøger til dig. Vi udbyder bøger på både dansk og fremmedsprog. Vi ser frem til at byde dig velkommen ind i kunsten og kulturens verden, med henblik på at udvide din viden, lade dig blive inspireret og få dit kunstneriske indre-jeg frem i dig.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.