Bøger i Europæiske Ideer serien i rækkefølge

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet In- formation. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier.

Ny bog af den franske historiker og demokratiforsker Pierre Rosanvallon. Populismens århundrede er det første bud på en sammenhængende teori om og kritik af populismen som politisk projekt. I bogen undersøger Rosanvallon populismens elementer, trækker de historiske linjer op og sætter det hele på politiske begreber. Populismen har fuldstændig forandret det 21. århundredes politik. Alligevel har vi endnu ikke forstået populismen og de omvæltninger, den fører med sig. Vil man forstå populismen i alle dens facetter, og hvordan den tegner det politiske landkort op på ny, skal man forstå den som en politisk kultur. Populismens Århundrede indgår i Informations Forlags serie Europæiske Ideer. Bøgerne i serien er aktuelle og skelsættende bøger fra toneangivende europæiske intellektuelle og forfattere om, hvor Europa står i dag – og hvor vi skal hen.Pierre Rosanvallon (f. 1948) er fransk historiker og sociolog og har været professor ved Collège de France siden 2001. Hans bøger er oversat til 22 sprog og udgivet i 26 lande. Med "Populismens århundrede" udkommer han for første gang i dansk oversættelse. ANMELDELSER: ”Den bedste bog om populismen, jeg har læst. ” – Rune Lykkeberg"Kommunismens havde Marx, liberalismen havde Tocqueville. Men populismen har ikke haft sin store teoretiker. I hvert fald ikke før Pierre Rosanvallon" - Politiken

”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

Hvad binder os sammen som europæere? Er det muligt for de europæiske nationalstater at finde en fælles identitet? Og må den identitet nødvendigvis være på bekostning af resten af verden – af de ”fremmede”? Ágnes Heller, en af det 20. og 21. århundredes mest betydningsfulde europæiske filosoffer, gennemlevede en af de mest dramatiske og voldelige perioder i kontinentets historie. I sit livs sidste tre essays leverer hun en glasklar analyse af, hvorfor Europa står i vejen for sig selv, og stiller en række afgørende spørgsmål til Europas fortid, nutid og fremtid. ANMELDELSER: “En af Europas mest beundringsværdige filosoffer og dristige systemkritiker.” – Judith Friedlander