Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Klosterrelationer del 3 serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Steen B.J.
    187,95 kr.

    Prior Adamstan fra Vornæs Kloster er stadig forarget og vred over, at priorinde Stella fra Visfod Kloster vidste så meget om forholdene på hans kloster på den anden side af Gudenåen. Da det viser sig, at priorinde Stella fortsætter med at kunne fortælle i detaljer om forholdene bag murene på Vornæs Kloster, griber prior Adamstan til yderligheder, for at munkene kan blive klar over vigtigheden af, at tavshedspligten overholdes i alle hjørner. Trud og Sølva mødes sammen med nogle af nonnerne på Visfod Kloster. Priorinde Stella har givet carte blanche til, at enkelte af hendes nonner må udspionere om forholdene på Vornæs Kloster. Det går langsomt op for Trud, hvordan tingene hænger sammen, og han havner i et for ham ubehageligt dilemma, hvor han oplever sig selv som en faktor, der er med til at presse på yderlighederne på Vornæs Kloster Priorinde Stella søger proselytter på nabononneklosteret, Viskum Kloster, til at yde yderligere modstand mod det magtvælde, som hun er oppe imod, og som indskrænker såvel hendes overskud som hendes udfoldelsesmuligheder. Alliancen og tavshedspligten er tredje bind i serien Klosterrelationer. Uddrag af bogen “Ham Trud, talte han så noget om, hvad der var sket med de to munke, som var herovre?” spurgte priorinde Stella pågående og kiggede med gennemborende øjne på Sølva. “Marietta ville vide det samme, men Trud fortalte, at Nikolaus og Petrus, som munkene hedder, de har dækket deres gang til med kampesten, men efterfølgende er de blevet ført væk af prior Adamstan, nådige priorinde Stella,” svarede Sølva pligtopfyldende. “Hvorhen?” spurgte priorinde Stella kort og memorerede navnene Nikolaus og Petrus. “Trud mente, at det var nede i kælderen under deres klosterkirke, nådige priorinde Stella,” svarede Sølva alvorligt. “Hvad er der så nede i den kælder?” vedblev priorinde Stella med at spørge. “Trud siger, at det var den kælder, hvor Japekuk også var blevet ført ned i, lige inden han døde,” svarede Sølva og gøs lidt, mens hun svarede. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton. Senest har han udgivet den fascinerende skildring af den danske modstandskamp under besættelsen: Modstandsbevægelserne 1-2.

  • af Steen B.J.
    227,95 kr.

    Prior Adamstan er helt overvældet af en ridder, to forsvundne munke, en død munk, en oprevet munk og munken Johannes samt det faktum, at priorinde Stella og priorinde Ilva også ankommer på hans kloster og snager i forholdene, som han for enhver pris ikke sådan ønsker skal blive kendt uden for klostrets mure. Men midt i kaosset er der også lyspunkter for prior Adamstan. Priorinde Stella og priorinde Ilva vil gerne have indblik i forholdene på Bastians kloster, så i de to priorinders iver laver de aftaler med fire nonner. Disse nonner lader sig snuppe af munke fra prior Bastians kloster, hvor priorinderne så efterfølgende udspørger munkene om forholdene på deres kloster. Den viden udnytter de to priorinder mod prior Bastian. De flygtede nonner og munke samt munkedrengen Trud og nonnepigen Sølva lever i skoven. Det skal dog vise sig, at der er et væld af uforudsete udfordringer uden for klosterets mure, hvor de møder Kuttefolket. Uddrag af bogen Priorinde Stella havde taget sin kærre over til Viskum kloster tidligt om morgenen til et lille formøde med priorinde Ilva. ”Værsgo,” sagde priorinde Ilva og skænkede frugtsaft op i et krus til priorinde Stella. ”Tak. Er vi klar til at fortælle dem et par sandheder?” spurgte priorinde Stella. ”Æh, jo jeg er klar. Jeg har talt med mine nonner efter deres sidste tur på engen og de har ikke fået nyt ud af munkene, end det vi allerede ved. Men vi ved også en masse,” svarede priorinde Ilva.”Strategien må være, at vi først går efter, at vi får Bastian bombarderet med spørgsmål, om det han laver. Han vil sikkert stejle, og måske vil prior Adamstan endda bakke ham op og bede os om at blande os uden om det, der sker inden for murene. Her er det så, at vi spiller ud med, at Kato og de andre munke tropper op på vores eng. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton. Senest har han udgivet den fascinerende skildring af den danske modstandskamp under besættelsen: Modstandsbevægelserne 1-2.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.