Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Femte og sidste bind i Conn Igguldens dramatiske romanserie om Djengis Khan og hans efterkommere.Denne gang om Kubilai Khan, Djengis Khans barnebarn.
I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.
Djengis Khan har forenet de mongolske stammefolk til én nation, og han har sejret i den lange krig mod kineserne - stammefolkenes arvefjende gennem mere end tusind år. Nu marcherer han med sin enorme hær langt mod vest for at kæmpe i de muslimske områder i Centralasien, hvor hans udsendinge har været under angreb. Områderne er under Shah Mohammeds herredømme, og den mongolske hærfører og hans folk må stå ansigt til ansigt med en fjende langt mere magtfuld, end de har mødt hidtil. Samtidig må han kæmpe på de indre linjer; hans sønner er splittede af indbyrdes magtkampe og Djengis må vælge mellem dem, inden de ødelægger det, han har bygget op. Knogler i sandet er tredje bind i Conn Igguldens dramatiske romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti som i 1200-tallets skabte det største imperium, verden endnu har set – fra Stillehavet i øst til Donau i vest. ”Denne episke fortælling om en historisk helt er fortalt med kraft og nerve … Læs bogen før Hollywood tager over.” - Daily Express
Første bind i Conn Igguldens nye historiske romanserie følger den unge Temüdjiin, der efter faderens død, efterlades til sultedøden på de mongolske stepper, forrådt af sin fars nærmeste rådgivere. Men Temüdjiin overlever, og i 1206 kan han påberåbe sig rangen som Djengis Khan. En verdenshersker kan begynde sit erobringstogt.
Djengis Khan er død, men legenden om ham, og det han har skabt, lever videre. Hans hær er samlet i Kara Kum for at sværge troskab til hans søn og arving Ogedai. Men striden om tronen i Søvets rige er ikke afgjort. En borgerkrig er ved at bryde ud, og Ogedais bror Chagatai forsøger at tage magten ved et kup. Ogedai må tage en beslutning, der vil ændre historien gang for altid ...SØLVETS RIGE er fjerde bind i Conn Igguldens medrivende romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti, som i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set - fra Stillehavet i øst til Donau i vest.
Andet bind i det ambitiøse og dramatiske fembindsværk om en af verdenshistoriens største krigere: Den mongolske fyrste Djengis Khan og hans familiedynasti, der i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set ...Bogen er en farverig og overbevisende historisk roman til alle, der tør stå ved den indre drengerøv.
Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.
Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.
Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev:»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«– Ulrik Langen, Weekendavisen »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«– May Schack, Politiken »God historisk underholdning.«**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende
En råkold aprildag 1936 fødes en dreng i et indremissionsk landarbejderhjem i Vendsyssel. Knuds forældre er nøjsomme,hårdtarbejdende mennesker, og Knud ved hurtigt, at han vil noget andet og mere. Han har store drømme: Han vil være digter ogberømt, han vil tjene mange penge – og det lykkes. Han bliver en af 1960’ernes mest anerkendte digtere, og han får sin store kærlighed, politimesterens livskraftige og lattermilde datter Bu. De bosætter sig i Løkken, en lille by ved havet, og får tre døtre. Men fortidens dæmoner kan underløbe selv den største lykke. Da Knud har erobret alt det, han drømte om, må han kæmpe desperat for ikke at miste sig selv og sætte alt over styr. Knud, den store er Hanne-Vibeke Holsts bevægende fortælling om hendes egen far, forfatteren Knud Holst. Det er også et portræt af Danmark fra en meget nær fortid og en roman om en betydningsfuld generation. En stærk historie om et halvt århundrede og et helt liv.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.
Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Leonora Christina Skov (f. 1976) har senest udgivet den anmelderroste, autofiktive bestseller Den, der lever stille, som beskriver Leonoras opvækst og et barns higen efter forældrenes kærlighed og anerkendelse. Tidligere har Leonora skrevet romanerne: Hvor intet bryder vinden, Førsteelskeren, Silhuet af en synder, Champagnepigen og Rygsvømmeren. Hendes forfatterskab er oversat til tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Hun er litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab og har modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat. Leonora Christina Skov blev i 2019 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, blandt andet for sin roman Den, der lever stille. Leonora har en populær Instagram-profil, hvor hun deler tanker og fotos fra sit forfatterskab.
Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede.
’En dag vil vi grine af det’ er endnu en fantastiske roman fra danske Thomas Korsgaard. Thomas Korsgaard tog både læsere og anmeldere med storm med sin spændende debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. ’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en fortsættelse af den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue. Som vi bevidner i ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er Tue vokset op i et hjem, hvor børn bliver overladt til dem selv, og hvor de voksne ikke rigtig har overskuddet til at være forældre. Thomas Korsgaards fortælling beretter om ensomhed og om fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Thomas Korsgaard formår på enestående vis at gøre sine bøger både lune og ikke-fordømmende, hvilket også er kendetegnende for tonen i ’En dag vil vi grine af det’. Bogen er en karakteristik af det at være en del af en hårdt prøvet familie, og et liv hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. ’En dag vil vi grine af det’ stiller spørgsmål ved, hvad sker der med en familie, der altid har været i underskud, når de pludselig kommer til penge, og som endelig kan få alt det, som de altid har drømt om. Betyder pengene nu, at alt langt om længe vil blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Tues mor har fået en arbejdsskade, og hun har derfor fået en stor erstatning. Derfor skal alt nu blive godt. Men er det virkelig penge, der skal til, for at familien kan ryste sig fri af den følelse af opløsning og rod, der hidtil sat sit præg på deres dagligdag? Og hvad sker der egentlig, når Tue ikke længere er et barn – men derimod en ung voksen, der opdager, at der er en helt anden verden uden for hjemmet, der ligger for enden af grusvejen?’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en den perfekte opfølgning til hans fænomenale debut debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’.
Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.
I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter.De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.Derefter står hun igen ubevægelig som model.Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.
JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.
Den danske forfatter, Merete Pryds Helle, har med bogen "Folkets Skønhed" skabt en spændende slægtskrønike baseret på hendes egen families historie. Bogen begynder i 1930´erne og handler om Marie, der vokser op i et fattigt hjem på Langeland. Kærligheden blomstrer, da hun møder Otto, en ung elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen beslutter de sig for at flytte til København, hvor de vil skabe en ny og bedre fremtid. Desværre går planen ikke helt som håbet, da fortiden på Langeland sidder i dem på godt og ondt. Merete Pryds Helle er en anerkendt dansk forfatter, der har høstet adskillige priser og legater. Hun har udgivet mange bøger, men er især kendt for hendes talrige romaner. Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er interessen for virkeligheden, hvilket også ses i "Folkets Skønhed". Romanen er fyldt med gode, psykologiske portrætter, som giver læseren et unikt indblik i en hel generations idehistorie. Med sin historie om Marie og Otto, afspejler bogen samfundsudviklingen i Danmark, fra hovedbeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Bogen er velegnet for enhver læser, der udover at få fat i en velskrevet slægtskrønike, ønsker at tilegne sig noget viden om Danmarks historie. "Folkets Skønhed" er en spændende og smuk fortælling om en generations kamp for et bedre liv. Det er en fortælling fyldt med håb, ønsker og drømme. Romanen er den perfekte gaveidé for alle personer, der kunne have glæde af en god historie - en historie om folkets og samfundets udvikling.
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred medforældrene og med sig selv.
Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.
Et ærligt, intenst og skønt genkendeligt billede af kvindeliv og overgangsalder, der ikke behøver betyde undergang.Da statsministeren går på live tv den 11. marts 2020 og meddeler, at Danmark lukker ned, lukker Lotte Kaa Andersens krop også ned. Noget tungt og varmt rammer hende som en bombe. Hun kan ikke sove. Hudløs og gennemsigtig går hun gennem det forår uden at fortælle sin mand, søster eller bedste veninde om det, der sker med hende.Midt i den perfekte storm beslutter hun sig for at blive klogere på det, der sker med hende. Hun spørger sine bekendte, en astrofysiker, en influencer, en journalist, en etnolog, en sexolog, en fremtidsforsker og to forfattere om deres erfaringer med at være midt i livet – og søger ekspertråd hos en læge, en psykiater og en gynækolog.Mit hemmelige liv er en personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder og kvindeliv. Om tab, sorg, skam og frihed. Og om at spørge, dele og række ud til andre kvinder (og en enkelt mand), når de tektoniske plader knager og brager under dig. Overgangsalderen kan føles som at krydse en ørken med en dårlig GPS, men måske behøver vi ikke at gå der alene.
Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.
"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken
I den prisbelønnede roman De urolige af den norske forfatter Linn Ullmann sidder far og datter med en båndoptager mellem sig. Planen var, at de skulle dokumentere det at blive gammel i en bog, de to skulle lave sammen. Men da de endelig er i gang, har alderdommen fået tag i ham på en måde, der gør samtalerne uforudsigelige og knitrende. De urolige er en legesyg, udforskende og genreoverskridende roman om et barn, som ikke kan vente på at blive voksen, og forældre, som helst vil være børn, om minder og glemsel og de mange historier, der udgør et liv.
‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov er en medrivende og åbenhjertig historie om at jagte sine drømme, uanset om fremtiden ser mørk ud med tidligere fiaskoer og dårlige oplevelser. Men samtidig også en stærk fortælling om endelig at føle sig tilpas og forstå, at kærlighed og anerkendelse findes i mange former.I ‘Hvis vi ikke taler om det’ fortæller Leonora Christina Skov sin heftige historie om et liv der ligger før hendes succes med bestseller bogen ‘Den, der lever stille’. Om en opvækst i en lille by i nordsjælland, om at springe ud som lesbisk og samtidig blive fordømt af sine forældre. Leonora er fast besluttet på at finde et forlag, som vil udgive hendes skrevet bog. Uanset hvad det kræver, så har hun sat sig for mål at blive forfatter, hvilket skal vise sig at blive en hård kamp for den unge kvinde i en bogverden med uvante rammer. Bogen er en efterfølger til den prisvindende erindringsroman ‘Den, der lever stille’. Køb bogen ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov, om den unge kvinde der tager dig med på hendes vilde rejse om at forfølge hendes forfatterdrøm med både opture men også flere nedture, som tager overskrifterne.
Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004
Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.
Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.