Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Historiske romaner

Her finder du spændende bøger om Historiske romaner. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Moderne skønlitteratur, hvor handlingen er henlagt til tiden før 1900.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jeffrey Archer
    63,94 - 1.836,95 kr.

    Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

  • af Ken Follett
    137,95 - 304,95 kr.

    Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    72,95 - 235,95 kr.

    Efter skabelsen græder guden ved tanken om menneskenes lidelse. Med gudens tårer bliver sorgens grundstof til. I tidernes morgen føder en gigantisk muldvarp sine unger i en hule, som engang var fuld af tårer. Den graver sig vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent og afsætter sorgens grundstof på alt, hvad den kommer i nærheden af. Den bliver pelset i Wien i 1814, netop som Europas statsoverhoveder mødes for at lave fredsaftaler efter Napoleonskrigene. Muldvarpeskindet anvendes til at indbinde en pragtbibel og til at pudse nogle særligt smukke granater, der bliver til en perlekæde og et armbånd. Den jødiske forretningsmand Benoni, den armenske antikvitetshandler Hakob og slaveefterkommeren Grace kommer i berøring med biblen og smykkerne og knyttes dermed sammen af sorgens grundstof. De rejser gennem tiden, fra Wienerkongressen i 1814 gennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder og krige, og bliver vidner til både uroligheder og fremskridt i Europa. ”Sorgens grundstof” er fortællingen om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op.

  • af Gabriel García Márquez
    72,95 - 212,95 kr.

    100 års ensomhed er den fabulerende farverige og fantastiske krønike om den ensomt beliggende landsby Macondo og dens store Buendia-slægt med dens mangfoldige skæbner.Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger flækken. Márquez befolker den med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over socialuretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.PRESSEN SKREV:»»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.« ***** – Eva Pohl, Berlingske 

  • - Arnulf sagaen bind 5
    af Susanne Clod Pedersen
    147,95 - 207,95 kr.

    Arnulf Ulveblod og hans seks blodbrødre fra Jomsborg – hans blodring – rejser efter urolighederne på Island til Konstantin­opel for at søge om optagelse i kejser Basils livvagt, væringegarden. Kejseren trues af både ydre fjender og krige og af magtspillene imellem de byzantinske storslægter.Kun de bedste blandt vikinger bliver udvalgt til at beskytte ham. Arnulf møder en verden, han ikke anede fandtes, og blod- ringen stræber højt, for jomsvikingerne er vant til anerkendelse. Byzantinerne regner dog kun Nordens krigere for dyriske barbarer. Men vilde dyr kan bide! Og der er ingen grund til at sidde stille, når både ære og guld kan vindes for dem, der går ud og tager det!

  • af Kim Leine
    118,95 - 151,95 kr.

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    122,95 - 184,95 kr.

    Ibrahim Banu Said er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al-Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.? I begyndelsen af 1300-tallet er den muslimske verden førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. I Al-Qalat trives handel med både muslimer, kristne og jøder, og stedet er søgt af dygtige videnskabsmænd. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.??

  • af Bernard Cornwell
    122,95 kr.

    Nationen er delt, hvilket i højere grad skyldes interne magtkampe end truslen fra vikingerne. Mercias konge ligger for døden uden en arving, og selv om hans kone er en formidabel kriger og leder, har en kvinde aldrig hersket over et engelsk kongedømme. Og hun mangler sin stærkeste soldat, Uthred af Bebbanburg. Så scenen er sat for en eksplosiv kamp over en tom trone. Englands fremtid hænger i en tynd tråd. Man mangler en helt. En helt, der i sidste ende kan afgøre nationens skæbne ... Ottende bog i serien om Uthred og sakserne og kampen for at forene England.

  • af Abdulrazak Gurnah
    137,95 - 205,95 kr.

    En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah: 12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår, status og identitet.Abdulrazak Gurnah kom til England som flygtning fra Tanzania, da han var 18 år gammel, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter."Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

  • - Med forord af Dorthe Nors
    af Johannes V. Jensen
    72,95 - 174,95 kr.

    Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

  • af Carsten Jensen
    72,95 - 151,95 kr.

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    113,95 - 227,95 kr.

    ‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 227,95 kr.

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada. Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem. Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker. Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg. Pressen skriver: »Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.« ***** – Femina »Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.« ***** – Søndag »… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden »… et oplagt julegaveønske.« **** – Boginspiration

  • af Ken Follett
    177,95 - 307,95 kr.

    Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry

  • af Leif Davidsen
    92,95 - 208,94 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Lars Mytting
    137,95 - 227,95 kr.

    Stor nordisk slægtsfortællingen af forfatteren til Svøm med dem som drukner og en vidunderlig roman om livet i et lille samfund, der giver læseren en historie rig på dramatik, sagn, overtro og kærlighed. På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid. Pressen skriver: »Lars Mytting har skrevet en umådelig velturneret roman om menneskelig dårskab og kvindelig snilde og mod … en mesterroman med vid, i klasse med Kim Leine og en sjælden indsigt i kærlighedens vildveje, bygdehistorie og kulturbeskyttelse.« ***** – Kristeligt Dagblad »”Søsterklokkerne” er en fabelagtig roman, som fortjener et virkeligt stort publikum … En imponerende nyfortolkning af hjemstavnsromanen med appel til læsere af alle slags.« ***** – Nordjyske »Det er en knugende skildring af et lille samfund, der udfordrer og trodser de nye tider, samtidig med at de alligevel rykker ind … En smuk og anbefalelsesværdig udviklingsroman af de helt store.« ***** – Søndag »… er man til historiske romaner med både romantik og samfundsbeskrivende kant, kan man trygt rejse ind i Gudbrandsdalen med Lars Mytting som fremmedfører.« – Weekendavisen »Det er en stort anlagt slægtsroman, Lars Mytting har begået, og han viser her et stort talent for at skrive medrivende og overbevisende om menneskeskæbner i et lille lukket samfund. Det er kort sagt en meget vellykket roman ...« – Litteratursiden »Lars Mytting er en fantastisk formidler af slægtshistorier. Han evner at skrive nøgternt og fængende uden på noget tidspunkt at skabe et prangende sprog. Han er meget tro i sine skildringer af personerne, som helt naturligt har både gode og dårlige sider, uden at de bliver sat i bås. Denne gang har han skrevet om kærlighedsforhold på tværs af landegrænser, dialekter og samfundsklasser. Det gør han godt.« – Bogblogger.dk »Søsterklokkerne af Lars Mytting er en sprogligt imponerende fortælling om gamle norske sagn, bygder, og stavnskirker … Jeg var godt underholdt under hele romanen, og anbefaler den til alle, som elsker historiske romaner om slægtsgårde, gamle sagn og kærlighedsintriger.« – Litfix

  • - Arnulf sagaen bind 2
    af Susanne Clod Pedersen
    157,95 - 207,95 kr.

    I år 993 sejler jomsvikingen Arnulf Ulveblod og hans fem blodbrødre til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde. Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer. Belejring, kamp, had og bedrag. Både ydre og indre fjender lurer, og andet end samhørighed trives blandt så stolte, viljestærke krigere. Jomsvikingernes mod møder respekt, men Arnulf er født med hvas tunge og brændende blod, og det er ikke let at holde fodfæstet, når også ansvaret for viv og børn tynger oveni begivenhederne. Men kun den, som sætter sejl, fanger vind!

  • af Hanne-Vibeke Holst
    147,95 - 227,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • af Madeline Miller
    157,95 - 177,95 kr.

    #1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 138,95 kr.

    Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

  • af Jesper Wung-Sung
    118,95 - 227,95 kr.

    Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.

  • af Ida Jessen
    43,94 - 151,95 kr.

    Vigand Bagge, distriktslæge i Thyregod i de første årtier af 1900-tallet, er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er i vejen. Om natten kan han ikke sove og sidder oppe og laver enten anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med Lilly, hvis dagbogsoptegnelser vi kender fra Ida Jessens En ny tid, hvori Lilly kredsede om den gådefulde ægtemand. Men bliver vi klogere på ham nu, hvor han selv har ordet? Doktor Bagges anagrammer er en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.

  • af Susanne Clod Pedersen
    157,95 - 207,95 kr.

    Syvende bind i Arnulf sagaen.Arnulf Ulveblod sejler efter slaget ved Svold fra Island til Irland sammen med sin familie og fire blodbrødre for at genforene Eiriks irske kvinde Aideen med sine slægtninge. Aideen viser sig dog at være mere og andet end den, de har kendt hende som, og hendes hjemland er langt fra fredeligt. Utallige klaner og konger rives om magten og Irlands fem riger, hvor også bosatte vikinger skaber stor usikkerhed igennem skiftende alliancer. Højkongens magt vakler. Arnulf indfanges ufrivilligt i oprør og stridigheder, og han har sine sårbare frænder med sig. Som kong Svends betroede mand og herre af Tissø må han tænke langt og handle med omhu. Vagn Ågesøns skyggeulv er blevet jarl!

  • af Marguerite Yourcenar
    189,95 kr.

    Kejser Hadrian skrev ikke sine erindringer. Det har derimod forfatteren Marguerite Yourcenar gjort, og med en forbavsende indfølingsevne i antikkens tankegang har hun konstrueret hans selvbiografi og tegner et overrumplende og rigt billede af Hadrians sammensatte natur. Hadrian, der var romersk kejser fra år 117-138, brød med sin forgænger, Trajans, erobringspolitik og indførte en lang række humane reformer. Yourcenar åbner en hel verden for læseren: Romerriget fra England til Egypten, fra Spanien til Den Persiske Golf. Hun lader Hadrian se tilbage på sit liv som en række roller, han har spillet under kejsermasken. Skildringen af hans lidenskabelige kærlighed til den unge græker, Antinous, er ikke mindst gribende. Romanen, der i sin tid udkom verden over, er kulturhistorisk og psykologisk set et enestående værk, præget af Hadrians menneskelige livsholdning, og hører naturligt til i Rosinantes klassikerserie. Forord af Merete Pryds Helle. Den tyske forfatter Thomas Mann sagde: »Jeg har læst Kejser Hadrians erindringer med den største henrykkelse. Det er den skønneste bog, jeg længe har haft i hånden.« Pressen skriver: »Hadrians erindringer er en fantastisk genudgivelse.« ****** – Politiken »Yourcenar hæver den klassiske roman til det ypperste.« – Information »Marguerite Yourcenar er et fænomen.« – Weekendavisen »Marguerite Yourcenar har digtet til og fra, og Hadrian er netop så levende, som kun en stor kunstner kan gøre ham.« **** – Jyllands-Posten »Et enestående værk.« – Sæby Folkeblad

  • af Maria Helleberg
    118,95 - 266,95 kr.

    Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

  • - Arnulf sagaen bind 4
    af Susanne Clod Pedersen
    157,95 - 207,95 kr.

    Arnulf Ulveblod vender tilbage efter sin voldsomme rejse til Kiev tilbage til Norge, hvor oprøret ulmer.Hakon jarl er trængt af sine landsmænd og kongeætlingen Olav Tryggvason tør stræbe stort, mens også Odin og Hvide Krist dyster om magten.Gammelt venskab blusser op og begivenhedernesender Arnulf ud på islandsk ulvefærd, som river mange skæbner med sig.Krigerblodet brænder, og han træder ikke blandt milde mænd.

  • af Ken Follett
    137,95 - 189,95 kr.

    Føl historiens vingesus i opfølgeren til Ken Folletts mest elskede roman Jordens søjler. Godt 150 år er gået, siden vi forlod indbyggerne i Kingsbridge, som er blevet en blomstrende handelsby. Men freden og velstanden trues af magtfulde mennesker med hver deres dagsorden – og af Hundredårskrigen og Den Sorte Død, som uundgåeligt også må komme til Kingsbridge. Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i september 2017 var Ken Follett tilbage med en ny stor roman, da den uafhængige opfølger, Den evige ild, udkom. Pressen skriver: »Et mesterværk i sin genre«. – Ekstra Bladet

  • af Ernst Jünger
    43,94 - 174,95 kr.

  • af Bernard Cornwell
    111,95 - 214,95 kr.

    Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere. 

  • - Outlander
    af Diana Gabaldon
    147,95 - 151,95 kr.

    2. bind i den populære og tv-filmatiserede Outlander-serie, der kan ses på bl.a. Netflix. I tyve år har Claire Randall holdt på sine hemmeligheder. Men nu vender hun sammen med sin voksne datter tilbage til det skotske højlands tågeindhyllede bjerge, hvor hun planlægger at afsløre en sandhed, der er lige så ufattelig og fantastisk som de begivenheder, der ligger til grund for den. En sandhed om de mange mysterier, der omgiver en gammel stenkreds fra oldtiden. Om en kærlighed, der overvinder tidens skel. Og om James Fraser – en skotsk kriger og herremand, som engang trak den unge Claire ud af den sikkerhed, hun kendte fra sin egen tid, og hvirvlede hende ind i det attende århundredes mange farer. Claires tryllebindende rejse fortsætter og bringer hende til Frankrig, hvor hun involveres i intrigerne omkring det franske hof og den landsforviste Charles Edward Stuart, der drømmer om at generobre den skotske trone, og hun kastes ud i en desperat kamp for at redde både sit barn og den mand, hun elsker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.